Australien dropper planer om overvågning

To års lagring af telefon- og internetdata skrottes. I Tyskland vil efterretningstjenesten trods opstand vide mere, mens EU vil forbyde amerikanerne at tilgå europæeres personlige data.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Australien dropper det påtænkte krav om, at internetudbyderne i to år skal gemme oplysninger om, hvad telefon- og internetforbindelserne bliver brugt til. Samtidig planlægger den tyske efterretningstjeneste at udvide overvågningen, mens EU oven på overvågningsskandalen i USA vil forbyde amerikanerne at tilgå europæeres data uden godkendelse af en dommer.

Den australske regering opgiver sit krav om to års lagring af telefon- og netdata, siger den australske justitsminister, Mark Dreyfus, efter at en parlamentskomité har set på forslagene om skærpet overvågning. De australske myndigheder har tidligere presset på, fordi en række oplysninger - f.eks. hvornår man har ringet op, hvem man har ringet til, hvor man befandt sig og længden af samtalen - ikke længere er noget, der gemmes af teleudbyderne af hensyn til regningen.

De Grønne: Drop det helt

Ifølge nyhedstjenesten ZDNet fik de australske internetudbydere i 2011-2012 sammenlagt 293.501 anmodninger fra over 40 myndigheder om at få udleveret oplysninger uden en dommerkendelse.

Regeringen vil nu se på de i alt 43 anbefalinger, som den har fået i rapporten, men ønsket om at sikre data gemt i to år bliver skrinlagt straks.

Politikere fra De Grønne opfordrer regeringen til at glemme alt om dataovervågning.

»Rapporten afviser at sige god for dataopbevaringen og fordømmer regeringens hemmelighedsfulde tilgang. I dag må regeringen respektere det store flertal af australiernes vilje og skrinlægge en plan, der ville behandle alle 22 millioner af os som mistænkte,« siger Scott Ludlam, talsmand for De Grønne, til ZDNet.

Tysk overvågning ønskes udvidet

Det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel afslørede forleden, at den udenlandske efterretningstjeneste, BND, planlægger en større udvidelse af internetovervågningen trods afsløringerne i USA af, at National Security Agency (NSA) gennem det såkaldte PRISM-overvågningsprogram har haft omfattende adgang til en række af de store netgiganter - Google, Apple, Microsoft, Facebook m.fl. - og kunnet kikke med i folks personlige data.

BND planlægger at bruge 100 millioner euro (745 millioner kroner) over de næste fem år på at udvide netovervågningen ved bl.a. at udvide med 100 nye ansatte. BND ønsker at overvåge den internationale datatrafik »så tæt som muligt«, og af fortrolige papirer, som Der Spiegel har haft adgang til, fremgår det, at BND i øjeblikket overvåger fem procent af al e-post, internetopkald og onlinechat, mens den tyske lovgivning tillader op til 20 procent. Men modsat amerikanske NSA har BND ikke lov til at gemme den samlede mængde oplysninger men skal straks filtrere dem.

Den tyske indenrigsminister, Hans-Peter Friedrich, vil ikke bekræfte oplysningerne men slår fast, at »selvfølgelig skal vore efterretningstjenester være til stede på Internet«.

Tyskerne har været oprørte over afsløringerne i USA, og kansler Angela Merkel lovede at tage spørgsmålet op med USAs præsident Barack Obama, da denne for nogle dage siden besøgte Berlin.

EU-parlamentarikere: USA skal vise dommerkendelse

Også EU-Kommissionen har reageret med voldsom kritik af amerikanerne og har krævet nøjagtige oplysninger om overvågningens omfang udleveret.

Den største gruppe i Europaparlamentet, Det Europæiske Folkeparti (EPP), som består af centrum-højrepartier (fra Danmark De Konservative), støttede forleden et forslag om at tvinge amerikanske myndigheder til at bruge eksisterende, internationale aftaler, hvis de vil have adgang til borgeres data. Aftalen, »Mutual legal assistance treaty« (MLAT), kræver, at en dommer eller en tilsvarende myndighed godkender enhver overførsel af data uden for EU. EU-Kommissionen forsøgte i 2011 at få USA til at acceptere en sådan aftale men trak sig tilbage efter amerikansk lobbyvirksomhed, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Det forhindrer tredjelande i at tilgå vore data med vilje eller ved et tilfælde - en vigtig beskyttelse af borgerne i lyset af de nylige afsløringer af PRISM-»netaflytningen«,« sagde Sean Kelly, irsk medlem af EPP-gruppen.

Caspar Bowden, som rådgiver om privatlivets fred og tidligere har rådgivet Microsoft, tror dog ikke på, at EUs krav ændrer spor.

»Ingen europæisk lov kan på troværdig vis afholde USA fra at tvinge netselskaber til at samarbejde om hemmelig masseovervågning, hvis der ikke er en risiko for at blive opdaget,« siger han til Reuters.

I stedet er der efter hans mening brug for, at »USA politisk anerkender europæiske menneskerettigheder i en fuldt bindende traktat«.

Ambassadør: Problemer forude

USAs ambassadør ved Verdenshandelsorganisationen WTO, Michael Punke, sagde forleden, at afsløringerne af overvågningsprogrammet vil gøre det endnu vanskeligere at forhandle en handelsaftale igennem.

»Der er ingen tvivl om, at et af de vanskeligste spørgsmål i lang tid fremover er hele området med spørgsmål om privatlivets fred. Jeg tror ikke, at man skal være et geni for at vide, at - hvis man har læst avise i de seneste dage - disse ting, som er sket, vil medføre en intensivering af denne diskussion,« sagde han forleden til nyhedsbureauet Reuters.