Arktisk smelterekord varsler nye klimatider

Allerede for en god uges tid siden blev det annonceret fra bl.a. DMI, at den arktiske havis styrer mod et nyt lavpunkt.

Foto: Veikko Rihu
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»En ny bundrekord for havisen i Arktis ser ud til at være uundgåelig,« lød det i en mail fra isforskeren Rasmus Tonboe, mens han befandt sig på forskningsisbryderen »Oden«, der pløjede sig gennem de tynde rester af havis oppe nordpå.

Søndag blev hans dystre prognose en realitet.

»Den arktiske havis har nu nået sin mindste udbredelse i satellitternes æra,« annoncerede NASAs center for sne- og isdata, NSIDC.

Det er en uundgåelig rekord. Siden man indledte satellitovervågning af den arktiske havisudbredelse i 1979, har de seks største bundskraberår alle ligget i perioden fra 2007. Yderligere sigter årets havisudbredelse, der aktuelt er på 4,1 mio. kvadratkilometer, mod en markant overskridelse af den gamle bundrekord fra 2007.Smeltesæsonen ventes nemlig at fortsætte frem til midten af september, og da isen i øjeblikket smelter med omkring 75.000 kvadratkilometer eller et lille dobbelt Danmark om dagen - i sig selv en usædvanlig kraftig afsmeltning så sent på året - vil vi nå et historisk lavpunkt om få uger.

Men først og fremmest er det en bekymrende rekord. Som Jennifer A. Francis, en erfaren amerikansk klima- og isforsker, i går sagde til New York Times:

»Selv for mig er det vanskeligt at fatte, at klimaforandringerne rent faktisk virkeliggør vores værste frygt.« Hvorefter hun tilføjede:

»For at være helt ærlig så er det begyndt at give mig kuldegysninger.«

I England blev professor Peter Wadhams fra Cambridge University for få år siden beskyldt for at være alarmist, da han forudsagde, at Arktis vil blive isfrit om sommeren omkring 2015-16. Men forskeren holder fast i sin spådom og forudser over for BBC den arktiske sommerhavis’ uundgåelige død inden for ganske få år.

Hans selvsikre spådom skyldes ikke mindst en relativ simpel mekanisme, der får havisafsmeltningen til at accelerere.

Når store mængder hav er dækket af is og hvid sne, bortreflekteres størsteparten af solindstrålingen til rummet, hvilket stabiliserer isdannelsen. Men når isen smelter og blotter mørkt hav (eller tynd, mørk is), optages solenergien i havoverfladen, hvilket får lufttemperaturen til at stige og afsmeltningen til at forstærkes. Mekanismen kan et langt stykke hen ad vejen forklare, hvorfor den globale opvarmning er væsentlig kraftigere i Arktis end på resten af kloden.

Mens Jordens middeltemperatur som sådan er steget med ca. trekvart grad i de seneste 100 år, er den i samme periode steget med over halvanden grad i og omkring Grønland.

I den forbindelse er det nærmest paradoksalt, at de selvsamme olieselskaber, som er ansvarlige for udvindingen af de fossile brændsler, der står bag hovedparten af den menneskeskabte drivhuseffekt, nu står på spring for at drage nytte af et isfrit polarhav. Så sent som i går meddelte det norskejede Statoil, at selskabet vil forstærke sine boreaktiviteter i Barentshavet mellem Den Skandinaviske Halvø og Nordpolen. På samme måde er andre selskaber, herunder danske Mærsk, ved at forberede prøveboringer ved Grønland.

Man kan med andre ord konkludere, at menneskeskabt global opvarmning har medvirket til at skabe åbent hav omkring Nordpolen, hvilket giver mulighed for yderligere udvinding af olie, som vil sætte yderligere blus på global opvarmning.

En anden konsekvens synes at være ændrede vejrmønstre på vores breddegrader. Et isfrit polarhav skaber en kraftigere energiudveksling mellem hav og atmosfære, hvilket skubber til polare luftstrømme. Flere klimaforskere mener, at den polare havisafsmeltning kan forklare de ekstraordinært kolde vintre 2009-10 og 2010-11 og muligvis også den overordnet set regnfulde og kølige nordeuropæiske sommer i år.

Vi bør ikke frygte et isfrit Polarhav i sig selv. Vi får ingen havvandsstigning, når havis smelter. Vi bør langt snarere frygte de uforudsigelige og ukendte konsekvenser i årtierne fremover af nye og kaotiske klimatilstande deroppe. Tilstande der kan sætte yderligere blus under den egentlige grønlandske isafsmeltning.