Apple sidder tungt på online-filmene

Elektronikgiganten Apple har næsten totalt sat sig på alt inden for digitale film. Det viser nye tal fra USA.

Foto: JOHN G. MABANGLO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der findes basalt set to slags online-film: Dem, man henter ulovligt - og så dem, Apple sælger.

Det viser nye tal fra analysehuset iSuppli, der afslører, at Apples iTunes Store fortsat sidder ualmindeligt tungt og massivt på markedet for digital udlejning og salg af film i USA.

Apple har nydt godt af et forspring på området og holder derfor en markedsandel på knap 65 procent. Det er ti procent mindre end sidste år - og det er primært Microsoft, der tabes markedsandele til.

iSupplis tal omfatter kun såkaldt Electronic Sell Through, hvilket vil sige film, der sælges eller lejes via en seperat elektronisk dims, som fx en Xbox eller et Apple TV.

Dermed tages der ikke højde for on demand-tv, som leveres fx fra ens egen kabel-TV-udbyder.

Apples nærmeste konkurrent, Microsoft, sidder på knap 18 procent af markedet, hvilket er en stigning fra 12 procent sidste år. Også Sony er i top tre. Den japanske gigants markedsandel stammer fra salg og udleje via Playstation Store.

På det amerikanske marked er kæden Wal-Mart særligt aktiv i at æde sig ind på Apples markedsandel, men den stadigt mere intense krig har på ingen måde ramt Danmark endnu.

Markedsledende Apple sælger slet ikke sit Apple TV i Danmark, og vi kender primært On demand-TV fra vores kabel-TV-selskaber. Der er heller ikke åbent for andre typer tjenester som fx Netflix eller Hulu herhjemme.