Anonymous- og Lulzsec-medlemmer anholdt i flere lande

Teenagere er blandt de anholdte hackere.

Anonymous og Lulzsec har været utroligt aktive de sidste par måneder med flere hackerangreb. Nu fører det til en række anhodelser og ransagninger i både London, Amerika og flere steder i Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anonymous
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En 16-årig dreng blev i går anholdt i London. På nogenlunde samme tidspunkt troppede FBI op hos 14 amerikanere og ransagede deres hjem og anholdte ligeledes dem.

Det var det seneste resultat af en international-koordineret aktion mod påståede medlemmer af både Anonymous og LulzSec, der har foretaget flere hackerangreb på det seneste. Så sent som i går var LulzSec på banen med et angreb mod Rupert Murdoch og hans kritiserede aviser.

De amerikanske anholdelser foregik både i Florida, California og New Jersey. Andre steder i New York-området blev udstyr konfiskeret, dog ingen anholdt. Men en FBI-talsmand afslører, at flere ransagninger og anholdelser kan komme på tale.

Heftig aktivitet de sidste par måneder

Før de engelske og amerikanske anholdelser har der også været ransagninger mod personer i Italien, Spanien, Schweiz og Tyrkiet. I den forbindelse skulle 30 personer være havnet i politiets varetægt.

Begge grupper har været i medierne de seneste måneder efter succesfulde angreb mod forskellige firmaer og institutioner. Anonymous har primært koordineret DDOS-angreb mod firmaer. Mest opsigstvækkende var hævnangrebene mod Visa, MasterCard og PayPal i kølvandet på firmaernes annullering af aftaler med Wikileaks.

LulzSec har lavet mere målrettede dataindbrud hos firmaer og lystigt gjort opmærksom på deres bedrifter på nettet. De var blandt andet involveret i nogle af angrebene mod Sony, der har været under flere angreb i 2011.

Læs artiklen på ComON.dk