Anonymitet på nettet breder sig

Flere nye digitale tjenester dukker op på nettet med tilbud om, at brugerne af dem kan være anonyme og måske være mere sig selv, end når de optræder med navn og foto.

På flere nettet bliver der flere muligheder for at optræde anonymt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal være plads til at lufte hemmeligheder digitalt. Og fortællinger fra det liv, der leves uden at blive delt med venner og mere perifere kontakter på sociale nettjenester. Det er i hvert fald en bølge, der for tiden bliver sat ny strøm til af flere aktører. De satser på at give brugere mulighed for at være anonyme – eller mere private end på sociale medier.

Generelt er det anonyme, sociale internet begyndt at vende tilbage, skrev amerikanske Forbes for nylig og beskrev to divergerende, sociale web. Et bundet fuldstændigt op på rigtige identiteter. Et andet på anonyme profiler.

Blandt de nye tjenester er Whisper, lanceret i 2012, der handler om at dele hemmeligheder og andre tanker anonymt. Ifølge medstifter Michael Heyward er det netop anonymiteten, der indtil videre har fanget to millioner brugere.

Over for Forbes beskriver han en trend mod det at vise sig frem på sociale medier.

»Lad mig vise dig den bedste version af mig. Kun de virkelig gode ting,« beskriver han brugen af de klassiske sociale medier og peger på, at Whisper så en mulighed i at give folk et sted, hvor de kan udtrykke sig mere frit.

Helt ny er det sociale netværk Duvamis, lanceret i juni af anonyme stiftere, der præsenterede det som det første til at give brugerne »mulighed for at udforske deres sande selv i modsætning til de personfikserede sociale normer«. Her er det anonyme profiler i form af alt fra mennesker, dyr eller ideer, der kan styres, præcis som brugeren vil, lover selskabet.

Af andre nyere eksempler er russiske Unface.me, der med inspiration fra TV-serien »Gossip Girl« lader brugere dele sladder fra anonyme profiler.

Flere af de nye tjenester er rettet mod unge. Ifølge Anja Bechmann, der på Aarhus Universitet forsker i personlige data på sociale medier, er unge brugere generelt vældig godt bevidste om, hvad de skal dele hvor. Hos mange ser hun en søgen mod værktøjer, der giver mulighed for at være mere privat eller afgrænse udvekslingen af informationer.

Anja Bechmann forsker blandt andet i, hvilke informationer de deler i de mere private fora.

»Det er meget venindesnak. Om potentielle kærester og andre mere private ting. Eksempelvis på Facebook er der en tendens til, at unge fordeler mere private informationer til private grupper – eller afgrænser adgangen til udvalgte venner. Det er også i private grupper, de deler flest billeder. Facebooks »timeline« er for dem et offentligt forum, og det er ikke her, de deler private beskeder,« forklarer Anja Bechmann.

Det er let at finde folk

Der er dog langt fra at være mere privat til at være helt anonym. Mens anonymitet er teknisk bestemt, er privat mere forbundet med egne valg og kulturen i det pågældende medie. Og Anja Bechmann tror generelt meget lidt på effektiv anonymisering.

»Jeg kender også folk, der eksempelvis opretter profiler på sociale medier i et andet navn og dermed tror, at de er anonyme. Men der kan meget hurtigt findes så mange overlap mellem profiler, deres netværk og delte data, at personen alligevel kan findes af »data-minere« (personer der afdækker sammenhænge i data, red.),« siger Anja Bechmann.

Generelt mener hun, det er en god erkendelse som udgangspunkt ikke at forvente digital anonymitet – og arbejde herudfra i forhold til, hvad man vælger at dele i sociale tjenester.

At de data, folk deler om sig selv ved hjælp af digitale algoritmer flere steder, bliver samlet, analyseret og anvendt til eksempelvis at målrette reklamer, er en del af selskabernes vej til at tjene penge på tjenester, der typisk er gratis at anvende.

Alligevel indgår man som bruger en handel, der ifølge ekspert i digital identitet Pernille Tranberg i korte træk går ud på, at betalingen sker i form af data om en selv.

»Data er som betaling endnu ikke værdisat, men når man for eksempel betaler med sit navn, sin fødselsdato og indsigt i sine mønstre i tjenesterne, er det min påstand, at man betaler for meget. Det er meget uigennemsigtigt for brugere, hvad den handel egentlig består i,« vurderer Pernille Tranberg.

Når nye digitale tjenester formår at bryde igennem for alvor, er der en tendens til, at de bliver købt af store, etablerede aktører. Og når det sker, kan det netop også have en stor betydning for, hvordan brugernes data bliver anvendt fremadrettet.

Det har eksempelvis skabt ballade for internetgiganten Google, der i marts 2012 gjorde brugerbetingelserne for alle selskabets nettjenester ens. Derved fik Google mulighed for at sammenkøre alle oplysninger, folk har afgivet i de enkelte tjenester.

Det har ført til søgsmål i flere EU-lande og fået det europæiske datatilsyn på mærkerne. Her arbejdes der nemlig på at stramme reglerne for privatlivets fred – og indføre »retten til at blive glemt«, så alle oplysninger slettes, hvis en bruger afmelder sig en internettjeneste.