Angry Birds: Vi er frie fugle

Data fra mobilapps overvåges ifølge nye Snowden-afsløringer også af efterretningstjenester. Heriblandt spilappen Angry Birds. Selskabet understreger, at selskabet ikke har nogen former for aftale om udlevering af data.

Ifølge nye lækkede Snowden-dokumenter overvåger efterretningstjenester mobilapps som spilsuccesen Angry Birds.   Fold sammen
Læs mere
Foto: PETER PARKS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når spilglade mobilbrugere vælger at tage kampen op mod de vrede fulgte i den populære spilapp Angry Birds eller generelt anvender mobilapps på deres smartphone eller tavlecomputere, efterlader de en strøm af data, som de amerikanske og britiske efterretningstjenester efter sigende har udviklet et system til at indsamle og analysere.

Det fremgik af nye lækkede dokumenter fra den tidligere efterretningsagent Edward Snowden offentliggjort af britiske The Guardian og amerikanske New York Times forleden.

Den afsløring får nu det finske selskab Rovia bag spilsuccesen Angry Birds, der blev nævnt med navn i de lækkede dokumenter, til at understrege, at selskabet ikke deler data, samarbejder eller har hemmelige aftaler med nogen efterretningstjenester som eksempelvis amerikanske NSA og britiske GCHQ nogen steder i verden.

Det fremgår af en udtalelse fra Rovio. Heri skriver selskabet, at en sådan indsamling eventuelt kan foregå via tredjeparts annoncenetværk, der anvendes at millioner af kommercielle hjemmesider og mobilapps på tværs af industrien.

»Hvis annoncenetværk bliver anvendt på den måde, tyder det på, at ingen internetbaseret enhed, der annoncebaserede programmer er immune over for den form for overvågning,« skriver Rovio i kommentaren, hvor det understreges, at selskabet ikke tillader nogen tredjeparts netværk at anvende eller udlevere personlige slutbrugerdata fra Rovio-apps.

»Vores fans tillid er det vigtigste for os, og vi tager beskyttelse af personlige oplysninger meget alvorligt. Vi samarbejder ikke, har ikke hemmelige aftaler og deler ikke data med efterretningstjenester nogen steder i verden. Hvis den påståede overvågning sker gennem tredjeparts annoncenetværk, er den vigtigste debat lige nu, hvordan brugerens privatliv bliver beskyttet, samtidig med at der undgås en negativ påvirkning på hele annonceindustrien og de utallige mobilapps, der er baseret på annoncenetværk,« lyder det fra Mikael Hed, administrerende direktør hos Rovio.

De nye oplysninger om, at data fra mobilapps overvåges af den amerikanske NSA og britiske GCHQ, kom mandag frem i britiske The Guardian og amerikanske New York Times på baggrund af nye lækkede dokumenter fra den tidligere efterretningsagent Edward Snowden.

Her fremgik det, at efterretningstjenesternes har udviklet en model for at samle data fra mobilapps udviklet til iPhone og Android-styresytemet såsom den populære spilapp Angry Birds og herigennem trække data om brugernes alder, køn og hvor de befinder sig.

Ifølge The Guardian fremgik det af dele af dokumenterne, at der fra nogle af de berørte apps kan samles data om eksempelvis deres seksuelle orientering.