Andreas Mogensen: »Nogle gange ærgrer det mig, at jeg ikke blev født om 500 år«

Et år efter sin historiske rumopsendelse er Andreas Mogensen landet i Danmark, og med sig har han en ny bog om sig selv og sin mission. Vi mødte astronauten til en snak om fremtiden, drømmene – og Dronningen.

Den danske ESA-astronaut, Andreas Mogensen.
Læs mere
Fold sammen

For nøjagtig et år siden skød Andreas Mogensen sig ind i danskernes hjerter, da hans Sojuz-raket lettede i et knitrende flammehav fra Gagarin-rampen i Kasakhstan og strøg op mod Den Internationale Rumstation.

I de følgende ti dage sad danskerne tryllebundne foran skærmen, mens vores helt egen astronaut rullede Dannebrog ud på rumstationen eller med et smil slog en kolbøtte i vægtløsheden deroppe.

Få dage efter den hårde landing på en centralasiatisk steppe ankom han til Danmark for at lade sig hylde af folket, og blandt gratulanterne var dronning Margrethe, der ønskede at overdrage nationalhelten en fornem belønningsmedalje i guld og med inskription.

Andreas Mogensen ville selv give en lille gave igen, så han fik sin arbejdsgiver, den europæiske rumorganisation ESA, til at fremstille en lille royal gave i form af et flot billede, han havde taget fra rumstationen af et skyfrit Danmark med en påtrykt hilsen til Majestæten.

»Men 30 sekunder før jeg skal møde hende, kigger jeg på billedet og opdager, at ESA har skrevet »Dronnigen« i stedet for »Dronningen«. Dybt pinligt.«

Historien står at læse i et nyt og flot illustreret bogværk om Mogensen og hans historiske mission. Titlen er »Andreas Mogensen: Min rejse til rummet«, og den er skrevet af to kyndige videnskabsjournalister i et nært samarbejde med den danske astronaut.

Berlingske møder Mogensen til en snak om bogen og ikke mindst om fremtiden for såvel ham selv som for den internationale rumfart.

Af bogen fremgår det, at det »virkelig frustrerer Andreas«, at europæiske astronauters chance for at komme på en ny rummission er mere afhængig af politik og økonomi end af den enkelte astronauts dygtighed.

Hvilket forsyner eksempelvis tyske, franske og italienske astronauter med bedre rejse-odds end selv en fremragende dansk af slagsen. Af den enkle årsag, at Danmarks bidrag til ESA er væsentligt mindre end dem fra store lande i Europa.

Risikerer du aldrig at komme op igen?

»Det er der altid en risiko for, men jeg tror, at chancen for at komme på en ny mission trods alt er rimelig god. Det skyldes også, at min første mission var kort. Hvis den havde varet i et halvt år, ville jeg nok være mere skeptisk. Men der burde være en chance på et tidspunkt mellem 2020 og 2024.«

Men giver det dig ikke også – trods alt – en let forøget chance, at du som den angiveligt eneste europæiske astronaut har bestået alle prøver og tests første gang?

»Helt sikkert. Samtidig bliver du som astronaut ikke kun bedømt gennem prøver, men også på, hvordan du har gennemført en mission. Her tror jeg, at det har hjulpet, at alle i NASA har været tilfredse med min indsats.«

Houston kalder

Den store amerikanske rumorganisations anerkendelse af den danske astronauts præstationer afspejles også af den kendsgerning, at Andreas Mogensen har fået et eftertragtet job i NASAs hovedkvarter i Houston som officiel forbindelsesofficer mellem det europæiske og amerikanske astronautkorps.

Allerede i næste uge flytter han med sin hustru og snart treårige datter til den hede og pulserende texanske millionby. Her kommer han i de kommende to-tre år til at få et førstehåndskendskab til den nyeste teknologi til bemandede rumrejser herunder Orion-rumkapslen, der efter planen skal bringe mennesker tilbage til Månen og ultimativt til Mars.

Hvilket gør en endnu mere eventyrlig mission end »blot« de 400 km op til rumstationen mere nærværende for den 39-årige dansker. I den forbindelse nævner han sin kollega, den italienske astronautveteran Paulo Nespoli, der i maj næste år sendes op til rumstationen, hvor italieneren vil fejre sin 61 års fødselsdag.

»Jeg kan meget vel have mere end 20 år tilbage som astronaut. I 2024 eller måske 2028 bliver rumstationen skrottet, og så vendes blikket for alvor mod andre destinationer. Jeg har nok ikke nogen chance for at nå at komme med til Mars. Men Månen eller en mission til en nærliggende asteroide burde ligge inden for mulighedernes grænse,« siger Andreas Mogensen med et drømmende blik og fortsætter:

Fantastisk at lande på et himmellegeme

»Det vil naturligvis være helt specielt at komme tilbage til rumstationen og komme på rumvandring – bare flyve ud i sin rumdragt og svæve på ydersiden af stationen. Men der vil være noget helt fantastisk ved rent faktisk at lande på overfladen af et himmellegeme, Månen f.eks. Åbne lugen og træde ud og kigge på en helt anden verden og tænke over, hvad man mon finder og opdager i dag.«

Den danske astronaut er meget optaget af science fiction og af de nyeste astronomiske opdagelser herunder bekræftelsen i sidste uge af en jordlignende og potentielt beboelig planet i kredsløb om den nærmeste stjerne uden for solsystemet, Proxima Centauri, 4,25 lysår borte.

Kommer mennesker nogensinde helt derud?

»Det værste, man kan gøre, er at sige, at noget ikke kan lade sig gøre. Hvem ved, hvad vi finder på? Hvis man kunne fange eller producere antistof – og opbevare det – vil man i teorien kunne lave stof-antistof-raketter, som ville være overordentligt kraftige. Som ville kunne accelereres op på nogle procent af lysets hastighed, og så ville Proxima Centauri være inden for rækkevidde. Nogle gange ærgrer det mig, at jeg ikke blev født om 500 år. I en tidsalder, hvor vi kan rejse mellem stjernerne.«

Men foreløbig er det Houston, der kalder. Samt den mere nærværende drøm om en muskuløs og lynhurtig Dodge Challenger-sportsvogn i en amerikansk garage.

 

Laes mere