Allergi beskytter mod kræft

Snøftende næser og rindende øjne ser ud til at beskytte mod en række former for kræft.

Modelfoto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Allergikere kan måske - midt i al deres nysende og snøftende elendighed - finde en trøst i, at deres rindende og kløende øjne og næser faktisk ser ud til at virke efter hensigten.

Den overdrevne immunforsvars-reaktion gør tilsyneladende allergikere mindre modtagelige over for kræftformer, der rammer slimhinder og andet væv, som er i direkte kontakt med stoffer fra miljøet omkring os.

Det gælder blandt andet kræft på huden, i munden, svælget, livmoderen, livmodermunden, lungerne, spiserøret, blæren og tyktarmen. Alle disse steder har allergikere har en betydeligt lavere risiko for at udvikle kræft end ikke-allergikere, uanset typen af kræft.

Det viser en undersøgelse fra Cornell Universitetet i USA, som offentliggøres i næste måneds udgave af The Quarterly Review of Biology.

Forskerne har analyseret 646 større og mindre forsøg og undersøgelser fra de seneste 50 år, og har samlet dem i "den hidtil mest omfattende datase" om allergi og kræft.

Analysen viser en "stærk sammmenhæng" mellem allergi og kræft i væv, der er i kontakt med det omgivende miljø. Allergien ser ud til at beskytte patienterne mod kræft i dette væv.

Sammenhængen er stærkest for de allergier, som netop forbindes med symptomer i det "miljøudsatte væv", såsom høfeber, eksem og nældefeber samt allergi mod pelsdyr og fødevarer.

Den fysiologiske forklaring på den statistiske sammenhæng kan ifølge forskerne bag undersøgelsen være, at allergikerne generelt er bedre til at skille sig af med fremmede partikler, herunder sygdomsfremkaldende stoffer.

- Ideen er, at immunsystemet og de medfølgende allergiske symptomer har en generelt forebyggende effekt ved at slimhinderne hurtigere indkapsler og frastøder patogener, giftstoffer og andre mulige kræftfremkaldende stoffer, før de får udløst en unormal celleudvikingn, forklarer Paul Sherman, der er professor i neurobiologi ved Cornell, i den pressemeddelse, der ledsager undersøgelsen.

Astma beskytter ikke
Risikoen for at få kræft i væv, der ikke er i kontakt med stoffer udefra, er upåvirket af om man har allergi eller ej. Det gælder blandt andet brystkræft og leukæmi.

Og der er dårligt nyt i undersøgelsen til astmatikere, som faktisk har en øget risiko for lungekræft, fordi deres lidelse blokerer for at få slim op fra lungerne, mens andre allergier fremmer slimproduktionen og udstødelsen.

For at få den fulde effekt af den allergiske kræftbeskyttelse er det ikke nok at have en konstateret allergi. Man skal også lide under symptomerne og ikke medicinere dem væk.

Cornell-forskerne vil dog ikke direkte tilråde at man lægger anti-histaminerne på hylden, men råder til at man anlægger en "cost/benefit"-betragtning.

Og de ser gerne, at vi begynder at opfatte allergi som andet og mere blot en fejldosering af immunforsvar. Der kan, måske, være en mening med at nogle mennesker slår så voldsomt ud.