Aldrig har kloden været varmere

Torsdag i sidste uge var alt andet end morsom i Kuwait.

Hver eneste af de seneste 14 måneder (til og med juni i år) har verfet den tidligere månedstemperaturrekord af banen, og de første seks måneder af indeværende år har i gennemsnit været 1,3 grader højere end middeltemperaturen, umiddelbart før industrialderen tog sin begyndelse. Indbyggere i den kinesiske by Chongquing svaler sig under hedebølgen, der den 26. juli bød på mere end 40 grader.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Tang Yi
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Temperaturerne i den lille golfstat var i forvejen rødglødende, men i løbet af dagen strøg termometeret på en officiel vejrstation i den øde og knastørre nordvestlige del af landet helt op på 54,0 grader celsius.

Det er den højeste temperatur, der nogensinde er målt uden for den uhyre lavtliggende Death Valley i det sydlige Californien, hvor man en julidag i 1913 registrerede hele 56,7 grader. Den gamle måling er imidlertid så omdiskuteret og usikker, at meteorologer og klimaforskere nu er begyndt at diskutere, om klodens officielle temperaturrekord i stedet bør overdrages til Kuwait.

Det er næppe nogen tilfældighed, at den hedeslagsudløsende rekordmåling kommer i hus i juli 2016. For mindst lige så længe, som der har været et global netværk af pålidelige termometre – siden 1800-tallet – har Jordens middeltemperatur ikke været højere end i denne tid. Det fremgår bl.a. af omfattende målinger udført af USAs hav- og atmosfæreadministration NOAA.

Hver eneste af de seneste 14 måneder (til og med juni i år) har verfet den tidligere månedstemperaturrekord af banen, og de første seks måneder af indeværende år har i gennemsnit været 1,3 grader højere end middeltemperaturen, umiddelbart før industrialderen tog sin begyndelse.

Det er bare 0,2 grader fra den halvanden graders grænse, som klodens lande på klimatopmødet i Paris i december i fjor blev enige om at forsøge at holde sig under i resten af dette århundrede.

Den voldsomme globale temperaturstigning i år er kommet bag på klimaforskerne.

»Vi havde forudset moderat opvarmning i 2016, men ikke noget i retning af de temperaturstigninger, vi har set,« siger David Carlson, direktør for World Climate Research Programme, til nyhedsbureauet Reuters.

En behersket global temperaturstigning var ventet som følge af den ret kraftige El Niño, der satte ind for et års tid siden, og som medvirkede til at bringe 2015 i hus som det varmeste år, der er målt på globalt plan. El Niño er et omfattende og naturligt klimafænomen, der med få års mellemrum får store mængder varme til at vælte op af den tropiske del af Stillehavet.

Men trods bidraget fra Stillehavet havde ingen klimamodeller forudset det kraftige ekstra blus under termometeret frem til nu i år. Så kraftigt er det, at det efterhånden er tæt på usandsynligt, at 2016 ikke ender med at blive det varmeste år, der er direkte målt på kloden.En god portion af den ekstra varme har lagt sig i de arktiske områder, hvilket er særlig bekymrende.

I USA har det eksempelvis vakt opsigt, at Alaska i første halvdel af juli smeltede i temperaturer, man aldrig har oplevet magen til. I den lille by med det sigende navn Deadhorse, der ligger ud mod Polarhavet i det nordligste Alaska, målte man 13. juli 29,5 grader celsius. Det var lige så varmt som i New York samme dag og væsentligt over den tidligere varme­rekord for hele Alaskas polarhavskyst.

Også Grønland har fået varmen at mærke. Bortset fra i det aller sydligste Grønland har temperaturen i første halvdel af sommeren ligget mellem to og fire grader over det normale på den store ø, skriver DMI.

Samtidig har den arktiske havis hver eneste måned i år, bortset fra marts, haft den laveste månedsudbredelse, der er registreret, siden man i 1979 indledte satellitovervågning af Arktis.

Især det sidste er bekymrende, for når den lyse havis forsvinder, eksponeres det mørke hav for solens stråler. Dermed bliver en mindre del af solens energi reflekteret tilbage til rummet. I stedet lagrer varmen sig i Polarhavet, hvorved en selvforstærkende varmeeffekt er indtrådt.Heldigvis er El Niño stort set forduftet i denne omgang, så man må forvente, at den globale middeltemperatur fader ud i de kommende måneder.

Men bag det hele ulmer den centrale årsag til de temperaturspring, som planeten har taget i de senere måneder og år: den menneskeskabte drivhuseffekt.

I 2016 er koncentrationen af den vigtige drivhusgas CO2 i atmosfæren for første gang overalt strøget op over den symbolske grænse på 400 ppm i atmosfæren. Det vil sige, at ud af en million luftmolekyler er der mindst 400 CO2-molekyler. Det er en stigning på 43 pct. siden industrialderens begyndelse, og koncentrationen stiger fortsat støt med omkring to ppm om året.

Om få år vender en moderat kraftig El Niño tilbage, og på det tidspunkt vil drivhuseffekten være endnu stærkere, hvilket i endnu højere grad end i dag vil forstærke risikoen for en række ekstreme vejrbegivenheder som skybrud og hedebølger.

Det i Paris vedtagne 1,5 graders mål kan man vist godt skyde en hvid ispind efter.