Alarmklokker ringer efter omfattende virusudbrud i Kina: Bør du være bekymret?

Rapporter om overfyldte hospitaler i Nordkina og mange sygdomstilfælde blandt småbørn skaber bekymring i flere lande. Men hvad er HMPV-virus, og er der, her næsten fem år efter at verden gik i stå på grund af coronaen, risiko for en helt ny pandemi? Vi leverer svarene på dine største spørgsmål.

Hospitalerne i en række af Kinas nordlige og østlige storbyer oplever i disse dage et kraftigt pres fra patienter med influenzaagtige symptomer. Det gælder især mindre børn. Børnehospital i Hangzhou nær Shanghai 6. januar. AFP/Ritzau Scanpix

For næsten præcis fem år siden blev Kina epicenter for en virus, der kom til at vende op og ned på hverdagen for praktisk taget alle mennesker på kloden.

Nu rapporterer Kina om et nyt virusudbrud, der atter får alarmklokkerne til at ringe hos nogle.