Ældre møder døden på Everest

En ud af 65 mennesker, der forsøger at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest, omkommer. Men for mennesker over 60 er risikoen mindst tre gange større, viser ny undersøgelse. »Enhver på Everest tager en kalkuleret dødsrisiko,« siger Danmarks mest erfarne Everest-bestiger.

Siden 1953 har flere end 3.500 besteget verdens højeste bjerg, Mount Everest. 207 er døde under forsøg på at komme til tops. Foto: John Novis/AFP Fold sammen
Læs mere

Bortset fra de dybeste grave i verdenshavene findes der næppe et mere umenneskeligt sted at befinde sig end på toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest. Luften er så iltfattig, at man kan dø uden kunstig ilt. Temperaturen ligger gerne på isnende 40-50 minusgrader, hjernen er ofte snublende nær reel komatilstand, hvortil kommer isnende storme, lumske gletsjerspalter og uforudsigelige lavineskred.

Men Everest drager, og skal som bjerglegenden George Mallory sagde, før han i 1924 for evigt forsvandt i en sky et par hundrede meter fra tinden - bestiges, »fordi det er der«.

Det er der efterhånden over 3.500 mennesker, der har gjort, siden nepaleseren Tenzing Norgay og newzealænderen Edmund Hillary i 1953 gjorde det ellers tilsyneladende umulige. I begyndelsen gik det langsomt. I midten af 1970erne havde færre end 50 mennesker stået på verdens tag. Men siden 1998 er det hvert eneste år lykkedes for et trecifret antal mennesker at nå toppen. I fjor lykkedes det således for 470 mennesker, og i dette års forsommer er rekorden slået med over 500, der fik fornøjelsen af at stå på rystende ben i 8.848 meters højde med bankende hovedpine, blodskudte øjne og forfrysninger i fingre og tæer.

Men for hver gang, det lykkes for 15 personer at betvinge verdens højeste tinde og komme helskindet ned igen, omkommer én i forsøget. Til dags dato er over 200 døde på det lumske bjerg på grænsen mellem Nepal og Kina, og en uforholdsmæssig stor del af dem er ældre mennesker, fremgår det af en ny amerikansk undersøgelse af dødsrisikoen på Mount Everest.

Forhøjet risiko
Forskerne fra University of Washington har undersøgt forholdet mellem alder, køn og dødsrate blandt 2.211 klatrere, der forsøgte at betvinge bjerget i årene 1990-2005. For 31 procent af disse lykkedes det at nå toppen, men raten faldt til bare 13 procent, hvis man alene ser på det stigende antal Everest-klatrere på 60 år eller derover. Dertil kommer, at de over 60-årige i forhold til gennemsnittet har mere end tre gange større risiko for at dø på bjerget. Forholdet mellem ældre og yngre klatrere bliver endnu mere grelt, hvis man udelukkende ser på dem, der rent faktisk nåede toppen. Ikke færre end 25 procent af alle 60-årige og derover, der fik fornøjelsen af verdens mest bjergtagende udsigt, omkom således på vejen ned igen. Den samme andel for klatrere under 40 år var 2,2 procent. I øvrigt er der ingen betydningsfuld forskel i dødsrisikoen mellem mænd og kvinder på bjerget.

Umiddelbart kan det forekomme relativt indlysende, at ældre mennesker i kraft af deres formodet svagere fysik udsætter sig selv for en større risiko på de helt høje tinder. Men forskerne bag undersøgelsen havde regnet med, at ældre klatreres større erfaring i nogen grad opvejer deres manglende fysik. Men det er altså ikke tilfældet, og derfor mener forskerne, at det er vigtigt at få oplyst ældre klatrere om den uforholdsmæssigt høje dødsrisiko, de løber. I de senere år har næsten halvdelen af alle, der har prøvet kræfter med Everest, været 40 eller derover og hver 30. er mindst 60 år.

I alt fem danskere har stået på toppen af Mount Everest. En af disse omkom på vejen ned, mens en anden senere omkom på en anden 8.000 meter tinde i Himalaya. Men Asmus Nørreslet lever i bedste velgående, og han har endda, som den eneste dansker, besteget verdens højeste bjerg hele to gange, første gang som bare 25-årig i 2000. Vi fangede ham via en skrattende mobilforbindelse, mens han guidede en flok danske bjergbestigere rundt på en isflage i 2.800 meters højde i de schweiziske alper nær Mont Blanc.

Farligere bjerge
For ham er det ikke særligt overraskende, at ældre mennesker er i størst fare i den ultratynde luft i Himalaya.

»Enhver, der prøver kræfter med Everest, løber en kalkuleret dødsrisiko, men man kan sige sig selv, at risikoen er højere for ældre. De har simpelthen sværere ved at holde varmen og de vigtige livsfunktioner kørende. Hvis man skal bestige en 8.000-meter som Everest, så kræver det både erfaring og fysik, men erfaring er mindre vigtig i dag, end den var i Hillarys dage. I dag er alt omkring Everest kommercialiseret. Man har ekstremt erfarne og dygtige guider, organiseringen og logistikken er i top, så på den måde kan man i dag kræve lidt mindre af den enkelte klatrer. Men der er ingen tvivl om, at bjergklatring, og specielt 8.000-meter klatring, er farligt, og giver du dig i kast med det, så har du ligesom også taget et valg.«

Hvad dør man af på en tinde som Everest?

»Højden, den tynde luft, vinden, at man presser sig ud i tidskrævende situationer, hvor man løber tør for ilt. Efterhånden er også regulær kødannelse på bjerget en dødsrisiko, fordi det skaber livstruende forsinkelser.« I øvrigt mener Asmus Nørreslet slet ikke, at Everest er verdens farligste bjerg:

»Hvis man kun ser på dødstallet, så er er det farligste bjerg snarere Mont Blanc, alene fordi det er så populært og alligevel ikke helt ufarligt at bestige. Og hvis man ser på dødsprocenten, så er to andre 8.000 meter tinder i Himalaya, først og fremmest Annapurna, men også K2, væsentligt farligere, bl.a. på grund af lavinefaren.«

Med andre briller kan man imidlertid vælge at betragte Japans højeste tinde, vulkanen Fujisan også kaldet Mount Fuji som verdens mest dødbringende. Det skyldes dog, at et forbløffende højt antal mennesker vælger at tage livet af sig selv i den såkaldte selvmordsskov Aokigahara ved Fujisans fod. Siden midten af 1990erne har man hvert eneste år fundet snesevis af lig af selvmordere i den sagnomspundne og dystre skov, der i en populær japansk selvmordsmanual er beskrevet som »det perfekte sted at dø«. En ubehagelig rekord blev sat i 2002 med fundet af 78 lig.