Aarhus-forsker skal undersøge mammutblod

En biolog fra Aarhus Universitet har fået tilladelse til at analysere blod fra en usædvanligt velbevaret mammut, der har ligget nedfrosset i 43.500 år.

En biolog fra Aarhus Universitet har fået tilladelse til at analysere blod fra en usædvanlig velbevaret mammut, der har ligget nedfrosset i 43.500 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aarhus Universitet

For 43.500 år siden sank en uldhåret mammuthun ubehjælpsomt fast i et mudderhul i Sibirien.

Nu har russiske forskere befriet den fra permafrosten og dermed åbenbaret et enestående velbevaret eksemplar af det uddøde kæmpepattedyr.

Så velbevaret, at pels, muskler og muligvis endda dens blod har overlevet den lange rejse gennem tiden.

Her kommer biologen Roy Weber fra Aarhus Universitet ind i billedet. Et universitet i Jakutsk i Rusland har nemlig inviteret ham derover med henblik på at tage prøver af mammutten for at analysere dem. Og det er ikke mindst mammuttens blod, det handler om.

Roy Weber har tidligere gjort sig internationalt bemærket ved kunstigt at genskabe blodproteinet hæmoglobin fra uldhåret mammut. Men nu er der håb om, at han kan udtrække ægte mammut-hæmoglobin.

»Det helt fantastiske ved denne mammut er, at kødet er så velbevaret, at det næsten ser ud som om, at det kunne være hentet i køledisken i supermarkedet. Det giver os håb om, at vi kan udtrække ægte hæmoglobin og sammenligne det med vores tidligere undersøgelser af det kunstigt skabte hæmoglobin,« siger han til Aarhus Universitets hjemmeside.

Da de russiske forskere fik mammutten fri af isen, fik de sig en stor overraskelse, da det pludselig flød med, hvad der lignede frisk blod.

Det kunne tyde på, at blodet indeholder en form for »frostvæske«, der har holdt det flydende i de mange tusind år. Roy Weber slår dog så at sige koldt vand i blodet.

»Hæmoglobin og myoglobin kan være blevet ødelagt af oxidering og nedbrudt på anden vis, selvom det umiddelbart ser velbevaret ud. Det ved vi først, når vi har analyseret prøverne. Men det bliver meget spændende at se resultaterne,« udtaler han.

Roy Weber og hans kollegers tidligere undersøgelser har afsløret, at det var specifikke ændringer i hæmoglobinproteinets struktur og iltbinding, som tillod mammutter at have kolde ekstremiteter, altså bl.a. »kolde fødder«, uden at det påvirkede iltforsyningen til musklerne.

På den måde kunne mammutter formindske varmetabet og dermed spare på energien, selv under ekstremt lave temperaturer.