29.07.07: Mere vildt mere vådt

De seneste ugers nedbørsrekorder med oversvømmelser i Danmark og mange af vore nabolande er efter al sandsynlighed blot et forvarsel om langt vådere og vildere vejr i fremtiden. Skybrud med en sådan kraft og vælde, at de normalt kun optræder hvert tiende år, vil i fremtiden indtræffe hvert tredje år i Danmark, viser modellerne. Vi er gået ind i vejrrekordernes århundrede.

Årest Roskilde Festival druknede i regn. Men kærligheden kunne ikke druknes. Foto: Bo Tornvig Fold sammen
Læs mere

I tirsdags måtte 25 ældre evakueres fra et plejecenter i Christiansfeld i Sønderjylland, efter at Taps Å gik over sine bredder under et skybrud. Vandet skyllede også ind over den lokale campingplads i en højde på helt op 1,80 meter over jorden, hvorved omkring 100 campingvogne blev ødelagt.

Går vi nogle få uger længere tilbage, blev Roskilde Festivalen sølet ind i så store regnmængder, at myndighederne uden antydning af ironi advarede om reel druknefare på festivalpladsen. Overalt i det østlige Danmark gennemvædede nedbør i op til 70 mm på et døgn svarende til syv store spandfulde pr. kvadratmeter jorden i så høj grad, at den ganske enkelt ikke kunne suge mere. Vandet lagde sig derfor oven på marker og græsplæner, bække og søer gik over deres bredder, og det bemærkede man især omkring åen Olsbækken i Greve-Hundige syd for København.

Olsbækken er det absolut største vandløb i Greve Kommune. Den opsamler vand fra store landbrugsområder og flere mindre vandløb på Roskildeegnen, men 62 mm regn på et enkelt døgn i et område, der i forvejen var fuldstændig gennemblødt, var mere end bækken kunne klare. Samtidig lå vandstanden i Køge Bugt, hvor Olsbækken løber ud, næsten en halv meter over daglig vande, hvilket uden tvivl skyldtes, at der i området var faldet ikke mindre end 271 mm regn i løbet af de tre uger fra 15. juni til skæbnedagen 5. juli. Det er kun en anelse mindre end halvdelen af den årlige normalnedbør i Køge Bugt-området.

På den ene side havde man altså et enormt vandpres fra land. På den anden side kunne vandet ikke løbe ud i bugten. Vandet havde derfor kun én mulighed at gå over sine bredder. En regulær bølge af beboere i området beskrevet som »en mindre tsunami« væltede derfor ind over kvarteret Godsparken, hvorved hele 80 huse blev oversvømmet i højder på op til trekvart meter over gulvet.

I denne sommer har Danmark imidlertid langt fra været alene om at slås med naturkatastrofelignende tilstande, som folk ellers normalt forbinder med steder som Bangladesh eller Louisiana i USA. I f.eks. Tyskland, Schweiz og Sydsverige har veje måttet afspærres og boligområder evakueres efter kraftige oversvømmelser, der har kostet flere mennesker livet. Og i det centrale England og Wales blev tusindvis af mennesker indespærret af vandmasser efter de største og mest ødelæggende oversvømmelser i Storbritannien i hvert fald siden 1947.

I Danmark blev juni 2007 den vådeste i den registrerede vejrhistorie, og med nedbørsmængderne i de seneste dage har også juli en god chance for at slå månedsrekorden. Siden 13. juni har der været mere eller mindre permanent regntid i kongeriget, hvilket de især har mærket i Hillerødområdet i Nordsjælland, der slår rekorden med omkring 400 mm nedbør i perioden. Det svarer til 400.000 liter vand på en enkelt parcelhusgrund på 1.000 kvadratmeter på 40 dage.

Alle taler om, at den næsten tropiske vejrtilstand må tilskrives den globale opvarmning. Men spørger man en af Danmarks fremmeste eksperter på området, klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen fra DMI, der er Danmarks officielle repræsentant i det internationale klimapanel IPCC, harmonerer de seneste ugers ekstreme vejrlig i vores del af verden faktisk ikke særlig godt med vejrprognoserne for et Nordeuropa, der er udsat for stigende temperaturer.

»Danmark ligger i virkeligheden i et område, hvor man må forvente, at somrene i gennemsnit vil blive noget tørrere i årtierne fremover. Modellerne siger nemlig, at det hede og tørre område i Sydøsteuropa om sommeren vil brede sig nordover, men Danmark ligger trods alt i et grænseområde, så i visse år må vi også kunne forvente mere nedbør om sommeren. Men ellers er det generelle billede, at vi vil få de ekstra store nedbørsmængder i sensommeren og det tidligere efterår. Det er i den periode, at vi ifølge modellerne især må forvente skybrud med efterfølgende risiko for oversvømmelser,« siger han.

Vil det sige, at vi om en god måneds tid risikerer en gentagelse af de seneste ugers rekordhøje nedbør?

»Det kan du godt sige, for det vil være mere forventeligt, at vi får de store nedbørshændelser i slutningen af august og begyndelsen af september. Da er hele atmosfæren meget varm og indeholder meget vand, hvilket kan give decideret skybrud. Først i oktober vil luften være kølet så meget ned, at vi får nedbør i mere almindelige mængder.«

Det ekstreme vejrlig i sidste weekend i England har afsløret, hvor sårbar Storbritannien er over for sluserne fra himlen. Halvdelen af alle huse, der er bygget i landet siden Anden Verdenskrig, er placeret i områder, der risikerer oversvømmelse. I dag er to millioner engelske huse i fare for oversvømmelse, men i de kommende årtier ventes tallet at stige til 3,5 millioner. Faren tynges yderligere af vejprognoserne for det kommende århundrede. En undersøgelse fra universitetet i Newcastle har vist, at der i de seneste 40 år er sket en fordobling af antallet af skybrud, og de værste af dem kommer fire gange så tit. I fremtiden ventes de helt tunge regnskyl endvidere at komme til at forekomme tre-fire gange hyppigere end i dag, hvilket angiveligt vil øge risikoen for oversvømmelser til det tidobbelte.

Vi spurgte Jens Hesselbjerg Christensen, om billedet er det samme herhjemme:

»Ja. Tallene fra England er ikke helt ved siden af i forhold til det, vi forventer herhjemme. Vi har faktisk en rapport i gære her på DMI, der vil vise et næsten tilsvarende billede for Danmarks vedkommende.

Og hvad siger jeres rapport?

»Nu er rapporten ikke færdig endnu, men den vil bl.a. komme til at vise, at i løbet af de kommende 100 år vil vejrmæssige begivenheder, der i dag indtræffer hvert tiende år, i fremtiden ske hvert tredje eller fjerde år. Det kunne f.eks. være et lokalt skybrud med 60-70 mm regn, som i dag forekommer noget i retning af hvert tiende år. En sådan begivenhed vil lokalt indtræffe omtrent hvert tredje år i fremtiden herhjemme. Også antallet af de de helt ekstreme 100 års begivenheder vil blive hyppigere i fremtiden. På samme måde vil vi i løbet af de kommende 100 år komme til at opleve vejrbegivenheder, vi aldrig har prøvet før. Der er slet ingen tvivl om, at rekorderne står for fald i det kommende århundrede.«

Er Danmark lige så dårligt rustet til den udvikling som Storbritannien?

»Ikke nødvendigvis. Man er jo begyndt at tale om, hvad man kan gøre på kloakeringsområdet. Men herhjemme er det stadig ikke blevet praksis at tænke ind, at vejrforholdene ændrer sig, så f.eks. antallet af oversvømmelser af åer og lavtliggende områder øges. Der kommer nok til at gå et stykke tid, før det bliver forankret i måden at planlægge på. Så faren for at gøre fejl i Danmark er helt klart til stede, selv om vi trods alt ikke har åer og afvandingssteder i den skala, de har i England.«

Netop som både danskere og briter føler, at der ikke burde kunne vrides mere vand ud af de mørke skyer over sommerens Nordeuropa, har det videnskabelige tidsskrift Nature offentliggjort en rapport, der viser en meget tydelig sammenhæng mellem menneskers udslip af drivhusgasser og mere nedbør over et bredt bælte af klodens nordlige halvkugle netop det bælte som Danmark og Storbritannien befinder sig i.

I de seneste 80 år er nedbøren i bæltet steget med gennemsnitligt seks mm pr. årti, og det er overvejende sandsynligt, at mindst halvdelen af nedbøren kan tilskrives flere drivhusgasser, ikke mindst CO2, i atmosfæren. Nature-rapporten har behandlet nedbørsdata, der går tilbage til 1925, og man kan kun forklare den øgede nedbørsudvikling siden dengang ved at lade øgede mængder drivhusgasser indgå i de komplicerede datamodeller af vejrudviklingen. Klimaforskere har tidligere fremlagt meget klare indicier for, at menneskelige fingeraftryk har spillet en betydelig rolle for opvarmningen af kloden gennem de seneste 100 år, men det er første gang, at man også har fundet en klar forbindelse mellem menneskers aktivitet og en stigning i regnmængden i området strækkende sig fra 40. til 70. breddegrad på den nordlige halvkugle.

For danskere er der med andre ord ikke megen trøst at hente hos klimaeksperterne. Alt tyder bare på, at det bliver endnu vådere (og varmere og vildere) i fremtidens Danmark. Der er dog én trøst at hente. Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen vil august måned ifølge prognoserne udvikle sig til den formentlig tørreste og varmeste måned:

»I fremtiden vil vi opleve, at sommeren bliver strakt, og at vinteren skrumper ind til ingenting. Den sidste del af sommeren, inden efteråret begynder, kan blive meget tør med vandmangel og hedebølge. August kan blive årets tørreste måned, og vi må forvente, at den tørre periode vil kulminere omkring 20. august.«

Så medmindre du allerede har opbrugt årets sommerferiekvota, vil det måske være en god idé straks at reservere et sommerhus ved en dansk kyst om ca. 14 dage.