200.000 danskere er deprimerede

Hver 20. dansker lider nu under folkesygdommen depression. Sygdommen anerkendes på linje med kræft og rygerlunger, men den opdages sjældent. Lægerne opdagede alt for sent, at Helle Perssons mand led af en svær depression. Han blev først indlagt efter et år.

200.000 danskere har en depression, viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen. De mange deprimerede danskere har medvirket til, at depression er blevet anerkendt som en folkesygdom. Sundhedsstyrelsen har sammen med Praktiserende Lægers Organisation og Dansk Selskab for Almen Medicin derfor i år sat fokus på otte store folkesygdomme. Her nævnes depression på lige fod med kræft, rygerlunger og hjertekarsygdomme. Hos Sundhedsstyrelsen advarer man dog mod at blande små humørsvingninger sammen med rigtige depressioner.

»Spørger man ud i befolkningen, så vil der være utrolig mange, der på en eller anden måde føler, at de er depressive. Men i vores statistik kigger vi kun på de rigtige psykiatriske depressioner,« siger chef for Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, overlæge Else Smith.

20 pct. af befolkningen vil få en depression i løbet af deres liv. Det betyder, at omkring en million mennesker i Danmark i løbet af deres liv vil blive ramt af en depression. Dermed vil langt de fleste danskere på et tidspunkt kende en person i familien, på arbejdspladsen eller i omgangskredsen, som får en depression.

»Mange har i vores samfund tendens til at blive ensomme og dermed ende som sociale tabere og isoleret. Det er de mekanismer, vi vil kigge endnu mere på for at forebygge depressioner i fremtiden. Det ser ud som, at der er en sammenhæng mellem, at flere bor alene, og at vi lever et liv med fokus på de ydre værdier, som gør det er svært at vedkende sig, at man har en depression,« siger Else Smith.

Depression aldrig opdaget
Helle Persson, 45 år, fra Vanløse var for få år siden igennem et opslidende depressionsforløb med sin nu afdøde mand, Jan Persson. Lægerne mente ikke, at Jan Persson havde en depression.

»Efter et års depression var min mand så desperat, at jeg måtte køre min mand til indlæggelse,« siger Helle Persson. Der gik et helt år, før Helle Persson tog sin mands depression i egen hånd og fik ham indlagt på et psykiatrisk hospital. Lægerne mente, at Jan Persson blot skulle slappe lidt af og tage noget Baldrian, men det viste sig, at han havde en svær depression. Depressionen startede, da Jan Persson efter 24 år på Nilfisk blev fyret. Derefter fik han hurtigt et nyt job, hvor han blev stresset.

Troede han var doven
»I bakspejlet kan jeg godt se, at fra at være fuldstændig livsglad gad han lige pludselig overhovedet ikke noget. Han kunne ikke noget og ville ikke noget. I starten troede jeg faktisk bare, at han var doven. Jeg fattede ikke, hvad han fejlede. Han var også selv dybt frustreret over det. Han kunne bare ikke være glad,« fortæller Helle Persson

Efter Jan Persson blev indlagt, kom han hjem på besøg i nogle weekender. Her lærte Helle Persson, at det vigtigste som pårørende er ikke at stille krav til den deprimerede.

»Jan kunne slet ikke overskue, hvis man stillede krav eller forventede noget. Det kunne godt være, at han bare gik ind og sov i ti timer. Det var præmisserne for at se ham.« Helle Persson mener, at det er afgørende for de pårørende er, at arbejdspladsen accepterer problemet.

»Hvis ikke min arbejdsplads støttede op om mig, gav mig omsorg og sørgede for, at jeg kunne tale frit om det, så tror jeg ikke, at jeg ville have kommet igennem det,« siger Helle Persson, der i dag er aktiv i bestyrelsen for Depressionsforeningen. Hun kæmper for, at der kommer mere og bedre informationsmateriale om depression ud på de psykiatriske afdelingen. www.depressionsforeningen.dk

Depressionsforeningens hjemmeside