Verdens sande tilstand

Den økonomiske og politiske globalisering betyder, at langt flere mennesker ser positivt på verdens tilstand og på deres egne og familiers fremtidsudsigter. Det er den gode nyhed i en ny, verdensomspændende meningsmåling, som det seriøse amerikanske Pew Reseach Center har foretaget blandt knap 45.000 personer. Undersøgelsen understøtter på mange måder den vestlige antagelse, at markedsøkonomi og fri konkurrence er den bedste måde at skabe vækst og velstand på. Det er en optimistisk konklusion, men også en tiltrængt konklusion i en tid, der er meget fikseret på de dårligdomme, der følger i kølvandet på den internationale terrorisme, som vi kender den efter 11. september 2001. Og en optimisme som burde føre til et fortsat vestligt pres for at stadigt flere udemokratiske styreformer skrottes til fordel for frihed og folkestyre. Midt i denne glæde over verdens sande tilstand er der dog også ubehagelige kendsgerninger, som det fredelige Europa bør gøre klogt i at betænke.

I en række af verdens brændpunkter særligt i den muslimske verden trives den fejlopfattelse, at USA er en trussel, ligesom en betænkelig høj andel af borgerne ikke udelukker vold og selvmordsbomber. Specielt blandt palæstinenserne er dette udbredt. Det lover ikke godt for den proces, som i sidste ende skulle kunne føre til en selvstændig palæstinensisk stat til gengæld for permanente sikkerhedsgarantier for Israels vedkommende. Men målingen illustrerer, hvorfor dette hidtil har været et uløseligt spørgsmål. Til gengæld har den folkelige opinion i en række andre muslimske stater ændret sig positivt, så stadigt færre accepterer vold som politisk udtryksmiddel, færre sympatiserer med al-Qaeda osv. Denne folkelige understrøm kan forhåbentlig være med til at sætte øget fart på den moderniseringspoces, den muslimske verden har været alt, alt for længe om at begynde på.

Bemærkelsesværdigt er det også, at udviklingslandene i Latinamerika samt Indien og Kina er karakteriseret ved stor optimisme. Her er vækstraterne i disse år store, og tilliden til en god fremtid er det ligeså i Latinamerika er der stor tillid til det fri markeds egenskaber. Europa kunne lære noget her. I Italien, Frankrig og Tyskland er forhåbningerne til en lysere fremtid mere begrænsede. Måske fordi det i disse lande har vist sig vanskeligt for de folkevalgte at bygge nye alliancer, der fremtidssikrer de respektive lande i forhold til den vældige omstilling, globaliseringen medfører.

I et hjemligt perspektiv er det værd at bemærke, at vi i andre undersøgelser Danmark er ikke repræsenteret i Pew-udnersøgelsen er verdens lykkeligste nation. Indrømmet, problemerne er beskedne i Danmark, når de sammenlignes med den store verden, men det er også på sin plads at minde om, at i de sidste 25 år har Danmark stået for en enestående stabil økonomisk politik. Skiftende regeringer har været i stand til at sikre en holdbar økonomi og en solid gældsafvikling. Men verden står ikke stille, og hvis vi vil fortsætte vores gode placering, så duer det ikke at holde reformpause. Tværtimod må det være politikernes opgave bestandigt at sikre de bedste forudsætninger for fortsat optimisme, og det kræver netop fortsatte reformer.