Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Øresundsbroen er lukket i begge retninger på grund af kraftig blæst.
Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.
Det er anden gang i løbet af søndagen, at kraftig blæst har lukket broen i begge retninger.
Efter omkring halvanden time blev broen klokken 14.30 igen åbnet for trafik - blot for at blive lukket igen sent på eftermiddagen.
Vinden forventes at aftage først på aftenen, oplyser Vejdirektoratet.
Københavns Politi oplyser, at man holder øje med situationen. Det forventes, at broen vil blive genåbnet omkring klokken 19, lyder det i en meddelelse fra Københavns Politi.
Den kraftige blæst har givet udfordringer for trafikken flere steder i landet.
Vindfølsomme køretøjer frarådes eksempelvis stadig søndag aften at køre over Langelandsbroen og Svendborgsundbroen.
Tidligere på eftermiddagen var Langelandsbroen helt lukket for trafik.
Også færgetrafikken er blevet påvirket af den kraftige vind.
Scandlines har således måtte aflyse to afgange fra Gedser og to afgange fra Rostock søndag eftermiddag.
Scandlines oplyser samtidig, at man forventer at genoptage sejladsen fra begge byer klokken 19.15.
/ritzau/