Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der er gode nyheder til sol-begejstrede danskere. De kommende uger byder nemlig på både tørrere og mere solrigt vejr, end vi normalt nyder godt af i april.
Det skriver DMI i en spritny månedsprognose.
I perioder vil der være tale om decideret T-shirt vejr med 20 graders varme og solskin.
Men du skal væbne dig med tålmodighed. Vi skal igennem lidt kedeligt vejr, før vi for alvor kan nyde solens stråler.
Den første uge i april betegnes som en relativt kold periode med en del regn.
Der kommer nattefrost, men som ugen skrider frem bliver det mere sporadisk, og den typiske temperatur ligger mellem 6-10 grader.
Og så sker der ellers noget.
De følgende uger – hvoraf den sidste er påskedagene – bliver en del tørrere og bedre end normalt for perioden.
DMI skriver, at selvom der kommer regnbyer hist og her, vil vi generelt få rigtig fint forårsvejr med »pæne temperaturer«.
Generelt regner DMI med, at temperaturerne vil ligge mellem 10 og 20 grader de to sidste uger af april.
Dermed kan der altså blive tale om decideret varme dage.
»Alt i alt er der god grund til optimisme for en pæn måned, der for alvor kan lykkes med at kalde foråret frem«, skriver DMI som afrunding på den optimistiske prognose.