DMI advarer: Vær forsigtig på vejene

Foto: Henning Bagger

Den klare, blå himmel, som danskerne fredag har haft glæde af, er også skyld i, de skal være ekstra forsigtige, når de bevæger sig ud.

Frosten har nemlig perfekte kår netop nu. Så hvis man skal ud at køre især i aften og i nat, skal man være ekstra varsom.

Det fortæller vagthavende meterolog hos DMI Lars Henriksen.

»Det er overalt i landet, man skal køre ekstra forsigtigt. Lige så snart det bliver klart i vejret, kommer der udbredt frost.«

Og det er ikke kun i de sene timer, man skal være på vagt over for de frostglatte veje.

»Det bliver lige så koldt i morgen tidlig, når vi står op ved en 8-9-tiden, og det kan hænge ved en stor del af formiddagen.«

Sådan lyder meldingen fra meterolog Lars Henriksen.

Op ad middagstid i morgen vil temperaturen ligge fra frysepunktet og op til 2-3 grader.

Vejene vil derfor være rimglatte.

Det vil sige, at de er belagte med et tyndt, hvidt lag af iskrystaller.

DMI råder på Twitter folk til at holde øje med situationen på trafikinfo.dk

Pas på de rimglatte veje og pas på hinanden.