Ved storbyens gadekær

Begrundelsen for at opholde sig mere end ti minutter på en plads er ofte en kop kaffe. Som der står i bogen: »Det nye byliv«, er det svært at sætte sig på en bænk og kigge, uden at det ret hurtigt begynder at blive pinligt, men har man et cafebord og en caffe latte foran sig, kan man ugeneret få lov til at sidde og iagttage omgivelserne i lang, lang tid.

Derfor hænger opholdet i byens rum tæt sammen med udeservering. Ifølge opsummeringer i samme bog er udeservering målt i cafestole mere end fordoblet fra 1968 til 2005. Og efter i mange år at have koncentreret sig om bymidten, har cafeerne de sidste 10-15 år spredt sig over hele storbyen og omfatter nu alle kvarterer men ikke Utterslev Torv.

Gadekæret midt på Utterslev Torv giver det stadigvæk karakter af landsby. Man er tæt på de tungt trafikerede gennemkørselsveje, Frederikssundvej og Tomsgårdvej, men her er ganske stille og idyllisk. Piletræerne dypper grenene i vandet, ude i midten af søen er der blomstrende åkander, og på den skrånende græsflade har et par mødre bredt vattæpper ud til børnene.

Gadekæret er et »ægte« vandhul, det er med på alle kort helt tilbage til 11-1200-tallet, fortæller arkitekt Erik Brandt Dam, der i 2001 vandt opgaven at renovere Utterslev Torv. Han synes, det er en vidunderlig plads, men han brokker sig også over, at Københavns kommune ikke vedligeholder pladsen, så den bliver ved med at se ud, som den var tænkt. Græsset bliver slået, men vedligeholdelsen går ikke i detaljer, og så glipper nogle af de fine detaljer.

»Vi har søgt at blande tingene, så så mange som muligt kunne drage fordel af pladsen,« fortæller Erik Brandt Dam. »Vi nedlagde Rentemestervej, som løb igennem den sydlige del af pladsen og lagde en 50 meter bred granitflade foran Utterslev kirke, så kirkegængerne, uanset, om de har været til bryllup, begravelse eller almindelige gudstjeneste, naturligt kan samles foran kirken bagefter. Det er blevet et ceremonielt rum, som fint forenes med, at folk sidder og drikker øl på græsset nedenfor«.

Diagonelt igennem torvet snor der sig en sti, man kan spadsere eller cykle på. Den bliver om aftenen oplyst af lave lamper, der følger stien, men kun i den ene side, hvorved man får en modlys/medlys effekt, der er mere spændende end bare »oplysning«, og der er også en lang bugtende bænk, som understreger stien.

I midten, men uden at være i centrum ligger et gammelt gult bindingsværkshus, der rummer børnekulturhuset »Sokkelundlille«. Det var tidligere omgivet af et fjendtligt hegn, men det blev fjernet i forbindelse med pladsens forskønnelse, og i stedet blev der plantet en lille skov af paradisæbletræer og en tyk hæk af bøgepur, der former sig som store takker på indersiden og en halvcirkel på yderside. Det fortæller arkitekten, for man kan ikke se det. Bøgehækken er under opløsning, dvs den bliver ikke klippet i overensstemmelse med vedligeholdelsesplanen, og der er masser af ukrudt, som kvæler bøgetræerne i midten.

Erik Brandt Dam ærgrer sig over ukrudtet på stien, paradisæbletræerne, som ikke bliver stammet op, så man kan gå under dem og ukrudtet i brostensbelægningen foran de to børneinstitutioner, der vender ud mod torvet. Det er åbenbart et problem med de offentlige pladser. Kommunerne, både København og Frederiksberg, bruger mange millioner på at renovere byens rum, men vedligeholdelsesplanerne bliver ikke fulgt!

Utterslev Torv har 8.900 kvm bilfrit areal og kunne indbyde til en masse aktiviteter, byfester, loppemarkeder, torvedage o.lign. men der sker tilsyneladende ikke så meget. Børnekulturhuset er oven i købet indstillet til lukning. Socialudvalget ønsker ikke længere at bevilge penge til huset, men om det for alvor droppes, afgøres først i Borgerrepræsentationen til efteråret. I så fald ligger der et hus, som må kunne bruges til meget forskelligt, evt. til et yndigt traktørsted med udendørs servering. Så kunne folkene i Husum også drikke caffe latte på Utterslev Torv.

»Det nye byliv« af Gehl,Gemzøe, Kirknæs og Søndergaard. Arkitektens Forlag. Om Københavns udendørsliv de sidste 40 år.

Mere om pladsen og arkitekten

Arkitekt Erik Brandt Dam nævner to pladser i København som svar på spørgsmålet: Hvad er din yndlingsplads? Den ene er Sankt Hans Torv, som han kalder et ukunstlet og ukrukket sted, som bare fungerer fantastisk. Den anden plads er Kongens Nytorv, der stik imod hans forventninger er ved at blive »et rigtig godt sted«. »Jeg kan godt lide den formelle karakter, pladsen har fået. Den er ved at blive byrum nummer 1.«

Erik Brandt Dam Arkitekter er også ansvarlige for den raffinerede plads ved siden af Jarmers Plads mellem Nørre Voldgade og H.C. Andersens Boulevard.