Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Ufarlig, ufarligere, SF

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og debatjournalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

20.31

Ufarlig, ufarligere, SF

At SF er det parti med størst andel af kvindelige vælgere, fremgår tydeligt af partiets valgstrategi. "Noget med børn" kan man forestile sig, at det har lydt under valgkampagneplanlægningen, idet man har antaget, at kvinders udsyn, når det kommer til samfundsforhold, stopper ved havelågen.
Og det er jo ufarligt at tale om minimumsnormeringer og skoleegnethed, men vil SF lægge stemmer til Socialdemokratiets politik på børneområdet ? Vil SF støtte en regering, der fjerner lillesøster til en bandekriminel, med det formål at "lægge pres på familien", som børnenes statsminister udtrykte det i forbindelse med partiets ghettoudspil i 2017? Er SF enig i, at der skal tvangsfjernes og tvangsbortadopteres flere børn, altså at man kan sætte et politisk måltal på antallet af anbringelser? Hvilken pris er SF egentlig villig til at lade danskerne betale for en rød regering på dette område ? Det kunne være rart at få svar på...


18:45

Arbejderflertal i tylskørter

Her en uge inde i valgkampen kan venstrefløjen fejre første meningsmåling med flertal mellem Ø-Å-F-A. Dvs. det gamle arbejderflertal iført Alternativets grønne tylskørt. Det er opløftende læsning for Mette Frederiksen, for selv om hun næppe vil deponere sin manøvredygtighed der, så er alle flugtveje fra de radikales ultimative krav kærkomne. ØÅFA-flertallet er pludseligt mere realistisk end FOA-flertallet mellem SF, S og DF.

Med tre uger til valget skal man passe på med at lægge for meget i meningsmålingerne, men det er værd at bemærke, at de er stabile med svag sivning i rød bloks favør. Det eneste dramatiske er DF’s vælgermæssige kollaps, men ellers ligner målingerne sig selv helt tilbage fra før nytår.


18:23

Nej, patetisk og grov kritik er ikke vold

En socialdemokratisk Folketingskandidat undgik med nød at næppe at miste sit kandidatur,efter han formåede at sige noget i særklasse kønsklynkende og selvofferliggørende om mænd, som nogle kvinder ikke gider have børn med. Reaktionerne på hans udmelding er, viser det sig, åbenbart i nogen grad kommet fra et socialdemokratisk kvindenetværk, hvorfra en repræsentant siger, at kandidatens udsagn var »noget, der kan betegnes som vold mod kvinder i politik.«

Der er ingen grund til at give patetisk klynk igen med samme mønt. Ja, en hård og grov tone i politik kan godt være kritisabel og langt ude, men at sidestille ytringer i den offentlige demokratiske debat med vold, reducerer politikere til hypersarte mimoser og indeholder et implicit krav om kriminalisering af barsk og ramsaltet kritik. For selvfølgelig ved alle, at vold er og bør være ulovligt.


16:30

Backlash mod Vikaren fra Himlen

Det måtte komme. Den uundgåelige reaktion, det store backlash mod Vikaren fra Himlen, den midlertidige formand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, der blev båret på vinger ind i valgkampen af en god optræden i TV2s partilederrunde og siden har fået bundet kristendemokratiske håb om mandater op på sin ret politisk uprøvede person.

Slaget tilbage kom, da Isabella Arendt kom til at sige, at hun ikke går ind for, at homoseksuelle og enlige kvinder skal have offentligt betalt støtte til at få f.eks. kunstig befrugtning.

»Vi synes ikke, det er en ret at få børn,« sagde hun, og så eksploderede de sociale medier i fordømmelse af KD-formanden, der nu pludselig var en fæl røst fra en ond og intolerant fortid, som slet ikke hørte hjemme nogen steder her i regnbuefamiliernes tid.

Men hvad nu, hvis man ser helt almindeligt borgerligt snusfornuftigt på samme spørgsmål. Skal staten bruge skatteborgernes penge på at behandle mennesker i sundhedssystemet, selv om de på ingen måder er syge? Eller må der være en grænse, hvor folk selv må forventes at betale?

Det er da et meget godt spørgsmål. Også i 2019.


14:28

Gamle afsløringer om asyladvokaten Paludan

Ekstra Bladets stort opslåede afsløring af, at Rasmus Paludan som advokat har repræsenteret asylansøgere, har i dag spredt sig som en løbeild i mediedanmark. Det må trods alt være en smule ærgerligt for Information, som allerede i 2016 skrev indgående om præcis det forhold, hvor Paludan blandt andet havde rådet en klient til at søge asyl.

Spørgsmålet er så mere principielt, om man mener, det er et problem eller ligefrem diskvalificerer en advokat, at vedkommende ikke sympatiserer med sine klienter. I så fald vil det nok være svært at rekruttere forsvarsadvokater i en del sager om mord, voldtægt osv.


13:38

Alternativet slår på politiske modstandere

En valgvideo, hvor Joachim B. Olsen slår på en skuespiller, der er klædt ud som fagforeningsmand? En valgvideo, hvor Martin Henriksen slår på en skuespiller, der er klædt ud som muslim? Det ville udløse et højt – og også velfortjent – ramaskrig.

Men en valgvideo, hvor en kandidat fra Alternativet slår på en skuespiller, der med jakkesæt og slips er klædt ud som kødspisende, borgerlig politiker, er åbenbart helt tilforladelig.

Det er simpelthen bare lettere at være til, når man er en af de gode i dansk politik.


13:08

Blå blok-katastrofe forværres dagligt i Voxmeter

Voxmeter er det eneste institut, som ved hjælp af telefoninterview måler vælgeropbakningen hver dag i valgkampen. Og det må være deprimerende læsning for blå bloks partier. Trods alle anstrengelser taber blå blok hver eneste dag stemmer til rød blok, og bunden er indtil videre ikke er nået.

Tirsdag fører rød blok med hele 12,5 procentpoint, hvilket er helt uhørt i nyere tid. De fleste småpartier på højrefløjen er ude undtagen Stram Kurs, der med to procent balancerer på spærregrænsen. I mandater fører rød blok med hele 31 mandater.

Gad vide om det bliver værre i morgen?


12:50

DF i kamp mod klima-hysteriet

Det er noget af et frit fald fra tinderne, som Kristian Thulesen Dahl og hans flok oplever i denne valgkamp.

Måske oplever vælgerne, at han og hans forgænger, nu Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, med deres mangeårige optræden på de bonede gulve simpelthen er smeltet helt sammen med »establishmentet« på Slotsholmen, som nogen åbenbart oplever som den rene gift for attraktionsværdien ved at stemme på Liste O. Hvad gør en klog? Ja, man kan som Thulesen Dahl tage ud i en dansk kostald og omfavne dansk landbrug og advare mod alt klimahysteriet, hvor nogle vil lave regler for, om man må spise oksekød, flyve til de varme lande osv.

DF er endelig på rette vej.


12:24

Bondo i angreb på landets bedste skoleforskere

Skolepolitikken har trods mange års heftig debat om skolereformen, skolelukninger og nationale test været fraværende i valgkampens første uge. Men nu gør formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, et ihærdigt forsøg på at bringe skolepolitikken i spil. Det sker i følgende frontalangreb på 32 forskere, der tirsdag tog de nationale test i forsvar i en kronik.

Det er en meget bemærkelsesværdig kritik, da underskriverne på kronikken er blandt de absolut tungeste i dansk skoleforskning. Fagfeltet er ikke direkte mit eget, men efter min bedste vurdering har kronikørerne ret: De nationale test fungerer og måler ret fint elevernes faglige evner. Der er f.eks. en meget stærk sammenhæng mellem testresultat og eksamensresultat i 9. klasse.

Det er nok for nørdet til blive valgkampens store stridsemne. Men sporerne er lagt til en kamp om regeringsgrundlaget, der, uanset valgets vinder, vil skulle forholde sig til fremtiden for de nationale test. Jeg krydser fingre for, at sagkundskaben bliver behandlet med lidt større faglig respekt til den tid.


12:14

En bold der ligger oplagt til venstrefløjen

Valgkampen var ikke mange timer gammel, før bagmandspolitiet sigtede den tidligere topchef i Danske Bank, Thomas Borgen, for hvidvask og ransagede hans hjem. Han fik hurtigt følgeskab af yderligere en række tidligere topchefer, herunder Henrik Ramlau-Hansen, der er tidligere formand for Finanstilsynet.

Nu er man ikke skyldig, før man er dømt, men at en tidligere formand for finanstilsynet er sigtet, svarer til, at chefen for bagmandspolitiet sigtes for medvirken til international narkosmugling. Hvis der er noget, der kan mobilisere venstrefløjsvælgernes raseri i næsten samme grad, som muslimer er en rød klud for det yderste højre, så er det oplevelsen af, at det finansielle system og SKAT er et tagselvbord for grådige banditter i habitter, mens korrupte og/eller inkompetente kontrolinstanser bare glor på.

Det er en bold, der ligger oplagt til især Enhedslisten, og som venstrefløjen nok skal forstå at losse til. Spørgsmålet er, om man i blå blok kan nøjes med at trække på skuldrene og konstatere, at sigtelserne jo viser, at systemet fungerer. Jeg tror ikke, det er nok.


11:26

Rygere er jaget vildt i valgkampen

Den politiske enighed om højere skat på cigaretter breder sig. Det ædle formål er at tvinge rygerne til at droppe deres dårlige vane.

Men der er også bivirkninger. Grænsehandlen vil vokse, og måske genopstår de friske fyre, der i 60erne og 70erne med speedbåde smuglede cigaretter fra Polen til Danmark.

Endnu værre: Rygning siges at skabe afhængighed, så hvis man først er ryger, kan man ikke droppe uvanen uanset, hvor meget prisen stiger. Altså er skat på cigaretter en skat på afhængighed.

Skat på cigaretter vender under alle omstændigheder »den tunge ende nedad«, som det hed i gamle dage. Det bekymrer ikke venstrefløjen, men det er nok derfor Dansk Folkeparti er stabil modstander af højere skat på cigaretter.


10:22

Den yderste venstrefløj har også demokratiske problemer

Der har – med rette – været stor fokus på de nye højrefløjsbevægelser i valgkampens indledning, naturligvis især det faktum, at Stram Kurs med Rasmus Paludan er blevet opstillingsberettiget med et program, der er direkte racistisk og etnonationalistisk og kræver deportation og internering af hundredtusinder.

Men også på den anden fløj er der ydergrupper, der ikke ligefrem er demokratisk sindede. Det så man, da Rasmus Paludans tilstedeværelse på Nørrebro fik lov til at legitimere voldsudgydelser.

Og det ser man nu med en hjemmeside, som Jyllands-Posten fortæller om. Den kan ved første øjekast virke uskyldig – men reelt er den et instrument til at igangsætte systematisk hærværk mod valgplakater fra højrefløjspartier.

Flere politikere har siden lørdag oplevet hærværk mod deres valgplakater.

Det er ikke demokratisk sindet. Det er en selvbestaltet underminering af andres demokratiske rettigheder.


10:03

Kristendemokrat om blasfemi: Måske, måske ikke

Alle elsker »vikaren fra himlen«, den unge fungerende formand for Kristendemokraterne, Isabella Arendt. Men vi skal passe på, at vi ikke kammer over i kritikløs overbærenhed.

Der blev ikke stillet opfølgende spørgsmål, da hun mandag aften på DR blev spurgt, om Kristendemokraterne går ind for at genindføre blasfemiparagraffen – og svarede med »ved ikke«. Når man tænker på partiets rødder og de seneste måneders voldsomme debatter om koranafbrændinger og blasfemi, mener jeg nok, at det var et spørgsmål, vælgerne kunne forvente et svar på. Men naturligvis kan man også finde en konstruktiv charme i tvivlen.


09:22

​Status quo efter uge 1

Hvad der føles som en meget begivenhedsrig uge 1 af valgkampen, har sat sig meget få spor i blokkenes tilslutning. Der er i grove træk ikke sket noget, hvilket er dårligt nyt for Lars Løkke Rasmussen, da han begyndte valgkampen i en historisk ringe position. Faktisk er der kun kommet mere usikkerhed om stemmespild i blå blok med kannibaliseringen mellem Stram Kurs og Nye Borgerlige.

Nu står statsministeren derfor med den udfordring, som adjunkt Frederik Hjorth regnede sig frem til i marts 2019: Han skal håbe på en politisk fremgang for blå blok, som er mere omfattende, end hvad blokforskydningerne har været i 99 pct. af alle tre ugers intervaller i de seneste ti år.

I blå blok må man bare håbe, at det skal være skidt, før det bliver godt, for det er meget skidt lige nu.


09:09

Det blodrøde kabinet

Et par meningsmålinger antyder nu muligheden for et S-SF-EL-Å flertal sammen med et par nordatlantiske mandater.

Det vil i så fald være det rødeste parlamentariske flertal i Danmarkshistorien. Hvis det overraskende og ud af det blå skulle blive det faktiske valgresultat (og altså ikke nå at blive inddiskonteret inden da), kan vi være sikre på en ting: Det vil øjeblikkeligt udløse et blodbad på aktiemarkederne, der vil tabe milliarder af almindelige danskeres opsparede kroner. Men økonomiske crash er jo, som bekendt, også en måde at gøre noget ved uligheden.


8.35

Skattestop og skattefusk

Venstre har nu genoplivet skattestoppet. Altså det, der fra 2001 og nogle år frem virkede så godt for Anders Fogh Rasmussen, fordi dets skarpe formulering gav tillid til, at politikerne ikke vilkårligt ville hæve skatterne, hver gang de havde lyst til at bruge flere penge. Problemet var dengang, at VK-regeringen i 2009 og 2010 selv brød det, flere gange oven i købet – og lod som om, at man ikke gjorde.

Det samme sker nu. Lars Løkke Rasmussen og Venstre gik i 2015 til valg på at »fastholde skattestoppet«. Men siden da har man selv brudt det: Med Nordsøaftalen. Med højere ejerafgifter på biler. Og med boligpakken har man i hvert fald brudt ånden i skattestoppet, ligesom det »nye skattestop« pudsigt nok ikke omfatter tobaksafgifter. På den måde skal man i Venstre nok ikke være overraskede, hvis vælgerne denne gang ikke rigtigt lader sig rykke af løftet.


7.49

Forargelsesbrigaderne kommer


Skulle man mene, at valgkampen indtil videre har været præget af alt for megen humor, er der heldigvis folk, som er klar til at få den på sporet igen. LA’s Laura Lindahl kom for skade at lave et selvironisk og ret sjovt opslag, hvis pointe er blevet opsummeret som »Lave skatter, store patter«, hvilket naturligvis har affødt dagens første forargelsesstorm.

For ikke alene er det åbenbart utrolig lavt at tale om bryster i en valgkamp, ifølge nogle er det også krops-shamende at politikeren skriver om egne bryster. Det er imidlertid her, at folk skal slappe af, få sig lidt humor og glæde sig over, at valgkamp også kan være en smule andet end råderummet i 2025, etnisk udrensning og klimadommedagen.


07.13

Gensyn med SF’s forbudsdronning

I en valgkamp er der naturligvis meningsmålinger overalt, og nogle af dem ser specifikt på personer: Hvem ser ud til at ryge ud, og hvem ser ud til at komme ind? På listen over tidligere folketingsmedlemmer, som vi sandsynligvis kommer til at stifte bekendtskab med igen, finder vi SF’s Karina Lorentzen.Hun er kvinden bag et af dansk politiks mest fantastiske og sigende citater. Før valget i 2011 blev hun i BT spurgt til de mange forbud, som S og SF planlagde at indføre, og hun svarede: ”Jeg synes ikke, der er noget galt med forbud, hvis de bliver udstedt af fornuftige mennesker. Og vi er jo fornuftige i SF.”


03.34

Stue-rene er de ikke, men nyttige?

Afsværger rød blok sig muligheden for at komme til magten gennem et samarbejde med Stram Kurs og Nye Borgerlige efter et valg?

Falder mandaterne ud således, at rød blok efter et valg ikke kan vælte regeringen uden de gakkede yderfløjsmandater stemmer, vil de så afholde sig fra at gøre det? Eller vil de blæse på lugten i bageriet og bruge Paludan og Vermund til at bringe sig selv til magten? Det kan blive det dilemma den negative parlamentarisme sætter rød blok i. Der er blevet gjort en del for at udfritte Statsministeren om, hvorvidt han vil regere på deres støtte, svaret var nej. Rød blok skylder at fortælle vælgerne om de selv vil indtage regeringskontorerne på baggrund af et samarbejde med SK og NB.


22.19

Selvransagelsens tid i DF

Valgkampen er ikke engang en uge gammel, men de tabende partier er allerede udpeget, hvis man skal tro meningsmålingerne. Især Venstre må stå for skud, hvor tidl. justitsminister Søren Pind kan se fundamentale problemer. Indtil videre afviser både Claus Hjort og Bertel Haarder, at der skulle være noget at komme efter. Venstres kampagne kører ligesom Kristian Pihl Lorenzens valgfuttog som smurt. Det til trods for at sidstnævnte har sat ild i det halve af den jyske hede. Til gengæld er der tidlig og åben selvransagelse blandt menige DF’ere i Politiken tirsdag, hvor flere giver deres bud på, hvorfor DF står til en halvering af stemmetallet. Fiskeriordfører Ib Poulsen mener, at DF skulle have truet Løkke med valg, da han på regeringens vegne tilsluttede sig FNs Migrations-erklæring, der gik stik imod partiets synspunkter. Skatteordfører Dennis Flydtkær tyr til en anden mere klassisk forklaring: Det er naturligvis en utilstrækkelig markedsføring om DFs blændende finanslovsresultater, der kan forklare den kommende vælgerkatastrofe.


22.15

Nyt liv i dødsskatten

Berlingske har hen over de seneste dage skrevet flere historier om den forkætrede arveafgift.

Herunder historien om, at Socialdemokratiets forslag til en ny arveafgift kan blive dyr for rigtig mange mennesker.

Men ikke nok med det. Nu viser det sig - måske ikke overraskende, men alligevel - at adskillige venstrefløjspartier er parate til at presse Socialdemokratiet til at tage endnu hårdere fat med en endnu højere arveafgift.

Er det en vigtig sag? Ja, for rigtig mange familier, der bekymrer sig om, hvorvidt deres efterladte kommer til at betale potentielt set hundredtusindvis af kroner i arveafgift af f.eks. en friværdi.

Partier som Enhedslisten, SF og Alternativet er klar til at gå endnu videre. Man må sige, at der er kommet nyt liv i dødsskatten.


22.00

For Pernille Vermund handler det om at redde Danmark – eller gør det?

For Nye Borgerliges formand Pernille Vermund er der ingen tvivl: Udlændingepolitikken er og bliver det vigtigste emne – ja, faktisk så vigtigt, at hun ikke rigtig ser nogen grund til at tale om andet. Vermund vil »redde Danmark«, for lige nu betyder indvandringen fra muslimske lande, at det danske samfund er under »afvikling«. Tidligere har partilederen endda talt om muligheden for en borgerkrig.

Men i går sagde Vermund i et interview med Berlingske i forbindelse med podcasten »Mød partilederen«, at hun vil gå ud af politik, hvis Nye Borgerlige ikke klarer spærregrænsen 5. juni.

Det er alligevel hurtigt at give op, hvis det virkelig handler om at redde Danmark som nation. Men måske handler det mere om at redde sig en politisk karriere?


 

At SF er det parti med størst andel af kvindelige vælgere, fremgår tydeligt af partiets valgstrategi. "Noget med børn" kan man forestile sig, at det har lydt under valgkampagneplanlægningen, idet man har antaget, at kvinders udsyn, når det kommer til samfundsforhold, stopper ved havelågen.
Og det er jo ufarligt at tale om minimumsnormeringer og skoleegnethed, men vil SF lægge stemmer til Socialdemokratiets politik på børneområdet ? Vil SF støtte en regering, der fjerner lillesøster til en bandekriminel, med det formål at "lægge pres på familien", som børnenes statsminister udtrykte det i forbindelse med partiets ghettoudspil i 2017? Er SF enig i, at der skal tvangsfjernes og tvangsbortadopteres flere børn, altså at man kan sætte et politisk måltal på antallet af anbringelser? Hvilken pris er SF egentlig villig til at lade danskerne betale for en rød regering på dette område ? Det kunne være rart at få svar på  ..