Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Tulle ved ikke hvordan en dødedans fungerer

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og debatjournalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

21:51

Tulle ved ikke hvordan en dødedans fungerer

Kristian Thulesen Dahls ord om at han ikke vil hjælpe en potentiel socialdemokratisk regering, hvis ikke den laver et helt og fuldt samarbejde med Venstre og DF, bliver allerede lanceret som en »bombe« i valgkampen og en regulær »gamechanger« der sender hele de sidste par års S-strategi på møddingen. Jeg tror ikke på det. Det er rigtigt nok, at det bliver svært for Mette Frederiksen at danne regering med de krav Ø og R har stillet til hende. Det kan ende i nyvalg og det scenarie er kommet tættere på, for med DFs nedsmeltning er FOA-flertallet urealistisk.

Men hvis først Mette bliver minister, så vil der stadig være et solidt flertal for en stram udlændingepolitik. Ihvertfald med mindre blå blok brænder totalt sammen i valgkampens sidste halvdel. Det Tulle prøver at bilde os ind er, at han vil slå ud med armene og frasige sig indflydelse på udlændingepolitikken i en kommende S-regering, for istedet at drive sosserne i armene på venstrefløjen. Det kommer ikke til at ske for det kan DF ikke holde til. Derfor er udmeldingen ren panik. Tulle har selv omfavnet socialdemokraterne og budt til dans. Nu er han træt og vil have en pause, men det er ikke sådan en dødedans fungerer.


21:47

Pernille Vermund grubler, Pia K. skælder ud

Pernille Vermund har »grublet i lang tid« og fundet ud af, at partier, som bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, bør »stemme nej til alt«, og at hun selv end ikke vil stemme blankt til EP-valget på søndag, da det ville svare til en erkendelse af, at det europæiske parlament »har en betydning«.

Men det har parlamentet ikke, mener Nye Borgerliges grubler. Det hele er »et røgslør«.

Heldigvis forsvarer Dansk Folkeparti det europæiske demokrati. Pia Kjærsgaard kalder Pernille Vermunds melding »patetisk«. Tak for det.


21:27

»EU-Kommissionen kan rende og hoppe«

Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod, har i løbet af sine fire år som medlem af Folketingets Europaudvalg deltaget i blot ét møde i udvalget. Det kan måske forklare hans noget forsimplede forståelse af vores relationer i EU. Kofod advokerer i DRs EU-debat for en permanent dansk grænsekontrol - og så kan EU-Kommissionen »rende og hoppe«, hvis »de« ikke vil acceptere det.

Accept af dansk grænsekontrol afhænger dog ikke af anonyme eurokrater i Kommissionen. Den afhænger af, at de andre lande i EUs Schengen-samarbejde vil nikke ja til den. Sådan er der så meget i EU. I et fællesskab kan man ikke kun kræve sit. Der skal nogle gange tages hensyn til andre.



20:54

Den hidtil bedste TV-debat i valgkampen

Ros til Avisen Danmark, JydskeVestkysten og Thomas Funding for debatten i Aabenraa mellem Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen tidligere i dag.

Årsagerne til min ros:

Der var ikke noget forlorent TV-smartness. Der var god tid til runderne og argumentationen. En vært der kunne sit stof i detaljen. Og endelig et fokus på spørgsmålet: »Hvor skal pengene komme fra«.

Det var på tide.


20:25

Politikere vs. vælgere: Afslørende debat med vævende EP-spidskandidater

Valget til folketinget er som bekendt i fuld gang, og vi har allerede set både partilederrunder og dueller mellem de to statsministerkandidater. Her skændes politikerne uafbrudt med hinanden, også selvom snakken en gang i mellem bliver afbrudt af et spørgsmål fra en borger.

Men vi er også midt i en valgkamp om de danske pladser i Europa-Parlamentet, og dén tv-debat mellem spidskandidaterne, som netop nu ruller over skærmen på DR, er helt anderledes:  De ti politikere sidder over for ti vælgere, som stiller konkrete spørgsmål – og gentager dem, når svarene ikke er tilsvarende konkrete. Det er rart at slippe for skænderierne. Og det er også afslørende: Ikke alle kandidater formår at svare ordentligt, og de slørede politiker-udtryk »vi skal have fokus på« og »vi skal styrke« – som reelt ikke siger noget som helst – bliver brugt særdeles flittigt.


17:26

De herrer har ret

En stribe topchefer er ude med et vigtigt budskab i debatterne i både EU og DK: Der er ikke nogen som helst grund til at tale om velfærd, løfter, motorveje, sundhedsvæsen og alt det andet, hvis vi ikke har en tilgang af private arbejdspladser, en stærk iværksættermuskel og et bruttonationalprodukt, der kan følge med de forventninger, vi alle har til livet i sin helhed.

Det gælder i Danmark og i resten af Europa. Når vi taler fordelingspolitik og omfordeling, skal der jo være noget at dele. EU er her blandt sværvægterne i verdensøkonomierne, og har det seneste år indgået en række handelsaftaler med store økonomier, som f eks Japan. I modsætning til UK og US, der dog har genopfrisket aftalen med Canada.

TTIP blev desværre umulig efter valget af Trump, der alene kan tale om Amerika First. Protektionisme, uanset om den gemmer sig bag nationalisme eller andre ismer, har aldrig gjort nogen samfund noget godt. Tværtimod.

Så en udvikling af vores eksisterende samarbejde i EU og større forpligtelse på implementering, en balancering af erhvervsinteresser, effektiv skatteopkrævning og fælles kraftige indsatser for klima og miljø, samt handelsaftaler med andre lande er helt centrale temaer.

Jeg vil gerne lægge til: En udvikling på gennemsigtighed (mest et dansk anliggende, idet EU-stof behandles som udenrigsstof), mere forpligtende flertalsafgørelser i Det Europæiske Råd og en tydelig inddragelse af borgerne mellem EP-valgene.


17:00

Løkke fik lov til at tale om sit yndlingsemne – og det gav pote

Det er velkendt, at Lars Løkke Rasmussen som tidligere sundhedsminister og i øvrigt en særdeles skarp velfærdsarkitekt – om man så bryder sig om hans værker eller ej – elsker at tale om velfærdssamfundets strukturer, særligt sundhedssektoren. Desværre for Løkke har valgkampen hidtil handlet om alt muligt andet, men under eftermiddagens duel i Aabenraa mellem de to statsministerkandidater var ét af de tre emner faktisk sundhed. Oven i købet fik Løkke held med at åbne debatten med en anekdote om en dame med en kræftsyg svigersøn, som var overordentlig glad for, at specialerne er blevet samlet på større sygehuse, så behandlingen er bedre i dag. Selvom meningsmålingerne spår stort set ingen chancer for, at den borgerlige regering kan blive siddende, har Løkke utroligt nok stadig gejst: Han var klart bedre end sin modstander i duellen.


16:11

Er du for eller imod Folketinget?

Før i tiden blev mange EU debbatter opløst i et for eller imod EU. Det er heldigvis fortid. Parlementet er naturligvis fyldt med uenigheder, sådan er et rigtigt demokrati.

Flere og flere er dog enige om at klima og miljø spørgsmål er helt centrale, og derfor bliver det enten en bevisførelse af den førte politik, eller meget stærke tilsagn, der må hjælpe de vælgere, der er mest optaget af dette spørgsmål, med at vælge rigtigt både til FT og EP.

Mere klassisk er det med fordelingspolitiske spørgsmål. Der er de, der vil mere omfordeling, skat fra store tech virksomheder og de der vil mere frit marked osv. Her kan man læne sig lidt mere op ad tidligere tiders brudflader.

Og så er der den nye brudflade: De der vil værne om EUs værdier, og de der ikke vil. Her kan man høre Morten Messerschmidt undsige de Europæiske værdier, som vi kender dem.

Og hvis nogen i farten har glemt, hvad vi står på og har stået på siden afslutningen af 2. verdenskrig - i Vest Europa og nu i hele EU, så kan man får dem frisket op her.

Skal man tro Morten Messerschmidt, så vil denne også i Folketinegt arbejde for en ophævelse af disse. God grund til at spidse øre i denne tid.


15:45

»Lad os få en vælger, der er uafhængig«

Ved dagens topmøde mellem Frederiksen og Løkke i Aabenraa understregede moderatorerne fra Jyske Vestkysten gang på gang, at man ønskede spørgsmål fra »almindelige mennesker« i publikum, ikke politikere. »Lad os få en vælger, der er uafhængig«, erklærede moderatoren idet han afviste en folketingskandidat, hvorefter han gav mikrofonen til en mand, der blot præsenterede sig som »Anders Jessen, her fra Aabenraa«.

Men Ifølge Socialdemokraten Benny Engelbreth er spørgeren absolut ikke uafhængig, han er derimod Formand for Venstres regionsbestyrelse i Syddanmark.

Er det korrekt, så er det anden gang på få dage at Løkke får hjælp fra angiveligt »almindelige borgere«, som ikke er det. Forleden var det en spørger om friskoler som var overordentlig Mette Frederiksen-kritisk, der viste sig at være kommunikationschef for Friskoleforeningen. Den slags muligvis »plantede« spørgsmål fra folk med oplagte partsinteresser, er selvsagt ikke et problem, der er begrænset til Venstre, men pinligt for partiet er det ikke desto mindre.


15:34

Har Tulle hevet det røde tæppe væk under Mette Frederiksen?

»Kristian Thulesen Dahl hiver tæppet væk under Mette Frederiksen. S må gå med i VSDF-regering eller give udlændingeindrømmelser til de røde partier.« Det er vurderingen fra bla. kommentator Noa Reddington efter at Thulesen Dahl har udtalt til Børsen at »Det står mere og mere klart, at den tanke, som nogle måske har haft, om at Dansk Folkeparti ville kunne komme ind og fjerne nogle af de mange ting, hendes støttepartier vil kræve – den styrke ser vi ikke ud til at få i valget.«

Det er rigtigt at det FOA-flertal der ville havde frigjort Mette Frederiksen fra de radikale er forsvundet, men det betyder ikke at der pludseligt er opstået et flertal for Morten Østergaards udlændingepolitik. De fleste udlændingestramninger er allerede vedtaget og Mette Frederiksen skal således ikke ud og finde nye flertal - blot undgå at der få flertal imod sig. Thulesen Dahls udmelding kan lige så vel ses som en påmindelse til vælgerne om, at de skal give DF styrke til fortsat at kunne påvirke en evt. kommende S solo-regering.


15:20

Ikke-socialdemokraten Lars Løkke

»Jeg er godt nok ikke socialdemokrat« fik Lars Løkke sagt med fynd og klem til dagens statsministerkandidatdebat. Et par minutter efter belærte selvsamme Løkke Mette Frederiksen om, at hun som minister skar ned på udgifterne til kommunerne, mens han - fortalte han stolt - tilføjede, at de selvsamme udgifter er blevet øget i hans regeringstid. Det er muligt, Lars Løkke ikke er socialdemokrat, men på afstand kan det af og til være ret svært at se forskel.


14.18

Første TV-debat, der ikke kun handler om offentlig velfærd

Lige nu duellerer Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ved et arrangement i Aabenraa med Jysk Fyske Medier som vært - transmitteret på TV 2 News.

Et af de tre emner til debat er: Hvor skal pengene komme fra?

Åbenbart skal man lægge TV-debatterne godt ovre vestpå i produktions-Danmark, før det spørgsmål bliver påtrængende.

Alle partilederrunder og dueller hidtil er ligesom størstedelen af nyhedsdækningen under valgkampen foregået på den bane, hvor det handler om at fordele penge til offentlig velfærd.

Intet under at striben af topchefer følger trang til på Berlingskes forside i dag at erklære, at valgkampen er på afveje.


11.45

Vælgermøder uden vælgere

På et vælgermøde i Vejle kom der to vælgere til ni kandidater. I Solrød kom der fire vælgere til 11 politikere. En af dem var tidligere uddannelses-, videnskabs-, integrations-, Europa-, udviklings-, kirke-, indenrigs-, sundheds- og kulturminister, Bertel Haarder:

»Vi har for mange partier. Vi var 11 i Solrød, og hvem holder til at høre hvert partis kandidat tale i to minutter? Jeg gør ikke.«

Sjovt. Men det er næppe antallet af partier, der er det egentlige problem. Det er nærmere en kombination af ligegyldighed, politikerlede og en ny medievirkelighed. Valgkampen foregår ikke længere ude blandt vælgerne. Og det kommer til at forværre problemerne yderligere.


11.30

Hvor dybt stikker feminismen i S?

»Feminisme er en antidemokratisk bevægelse og hører ingen steder hjemme i et moderne folkestyre,« lyder det opsigtsvækkende budskab fra den socialdemokratiske folketingskandidat i Indre By Simon Simonsen. Han fik kort før valget ørerne i den socialdemokratiske partimaskine, da han på facebook kritiserede sin partifælle, Roskildes populære borgmester Joy Mogensen, for at være blevet gravid med en anonym doner.

»En tragedie af shakespeareske dimensioner,« kaldte han det.

At Simonsen stadig er kandidat, kan han takke én person for: nemlig Lars Løkke. Valgudskrivelsen er eneste årsag til, at partiet ikke har smidt ham ud med fuld musik. Når det alligevel er interessant at følge Simonsen, er det, fordi hans valgresultat kan give et indikator for, hvor mange vælgere der deler hans holdning. Mit bud er - ikke så få. En undersøgelse refereret i britiske The Guardian viste for nyligt, at kun en ud af hver sjette dansker definerer sig selv som feminist.

Alligevel er der noget nær konsensus i de røde partier om feminismen. Simonsens resultat vil give et fingerpeg om den konsensus også deles af de socialdemokratiske vælgere.


11.01

Hvem er det, der ikke vil livet?

På Venstres Facebook-side er man nu gået efter de mere tilgængelige likes. Som ledsagende tekst til et billede af en smilende Løkke og en ældre medborger opfordrer partiet til at »Like, hvis du også elsker livet«.

Det har i skrivende stund 527 mennesker gjort. Sammenholder man dette med, at Venstres Facebook-side har godt 73.000 fans, så er den oplagte konklusion, at langt hovedparten af Venstre-sympatisører faktisk ikke elsker livet. Og det er jo, situationen taget i betragtning, nok meget forståeligt.


09.58

Et retfærdigt samfund lader borgerne leve i frihed

Den rigeste ene procent af danskerne er blevet endnu rigere, viser en ny undersøgelse fra tænketanken Kraka i samarbejde med Deloitte. Mens de i begyndelsen af 1990’erne stod for ca. syv procent af danskernes samlede indkomst, er tallet i dag ca. 11 procent, og det er mere end i Sverige og Norge.

Socialdemokratiets Peter Hunmelgaard vil bekæmpe rigdommen af hensyn til »retfærdighed« og »rimelighed«, og professor Kasper Lippert-Rasmussen fra Aarhus Universitet til Jyllands-Posten stemmer i:

»Vil man gerne have et retfærdigt samfund, er der grund til at være alarmeret,« siger han.

Tja, det kommer vel an på, hvad man mener med retfærdighed. De svageste i samfundet skal have en hjælpende hånd fra fællesskabet, helt bestemt. Men Danmark har allerede et af verdens højeste skattetryk, og vi er et af verdens mest lige lande.

Et retfærdigt samfund lader borgerne leve i frihed, og det er altså også en del af din frihed at nyde i hvert fald de fleste frugter af dit eget arbejde.

Vi bør bekæmpe social nød - ikke rigdom.


08.52

Stem på grå blok!

Der er kommet flere og flere kandidattest de senere år. Ved FV19 har Berlingske, Altinget, DR og TV2 nu alle deres respektive test, hvormed vælgere kan finde de lokale kandidater, man er mest enige med. Ikke alle test er lavet ens, men nogle stikprøver antyder, at de faktisk giver ret ensartede resultater - hvilket, alt andet lige, er en indikator af, at testene både er blevet bedre og har fat i noget.

Men hvad nu, hvis man slet ikke mener noget særligt meget? To af testene - Berlingske og TV2 - medtager muligheden »Hverken/eller« ved hvert spørgsmål, og førstnævnte tillige at man angiver vigtigheden. Så hvad sker der, hvis man ved sidstnævnte vælger, at noget hverken er ligegyldigt eller vigtigt? Og hvis man ved begge konsekvent vælger »Hverken/eller«? Det får man faktisk overraskende konsekvente svar ud af.

Bor man i Københavns Storkreds er hverken/eller-vælgeren hos Berlingske ret Socialdemokratisk: 79 pct. enig med Simon Sjørup Simonsen, 78 pct. med Lars Aslan Rasmussen og 74 pct. med Peter Hummelgaard, alle S. Men nogle blå kan også være med i det grå felt: Man er i så fald 71 pct. enig med Nikolaj Bøgh (C) og tilsvarende med Kasper Kristensen (V).

I TV2s test får hverken/eller-vælgeren næsten samme svar: 78 pct. enig med Simon Sjørup Simonsen (S), 75 pct. med Kasper Kristensen (V) og 74 pct. med Lars Aslan Rasmussen (S). Men her blander andre sig også i kampen om det grå segment: Anne Lise Wagner (KD) med 78 pct. og to Radikale, Ruben Kidde og Jens Rohde, med hhv. 73 og 72 pct.

Københavnere, der ikke rigtigt føler stærkt for noget emne, har med andre ord en række politikere fra hele fem partier at sætte deres kryds ved.


08.49

​En teori: Klimaspørgsmålet er det sunde slik oppe ved kassen i supermarkedet

Det går ikke en dag, uden at et medie minder os om, at ny målinger viser, at danskerne har klimaspørgsmålet højt på dagsordenen.

Min hjemmebryggede og utestede teori er dog, at vælgerne giver paradesvar på klimaspørgsmålet. Det er blevet socialt uacceptabelt ikke at svare, at klima er vigtigt, så det gør vi selvfølgelig, når meningsmålingsinstitutterne ringer.

Det er blevet en del af pakken, hvis man vil opfattes som et almindeligt velfungerende menneske, at man ser klimaspørgsmålet som vigtigt.

Men jeg har min tvivl om, hvorvidt denne vigtighed stikker dybt på samme måde som udlændinge, sundhed og velfærd, der ofte også er højt på dagordenen.

Klimaspørgsmålet er måske blevet det sunde slik oppe ved kassen i supermarkedet, der kommer med ned i vognen, da det føles rigtigst, men som får lov til at rådne bagerst i slikskabet hjemme i privaten.

Vælgerne ved nok godt, at dansk klimapolitik ikke kan påvirke klimaet, men de kan formentlig samtidig godt lide tanke om, at vi kan påvirke verden med et godt eksempel ved at være et foregangsland.

Betalingsvilligheden for at være det gode eksempel er dog nok ret lav i vælgerhavet, og det lader til, at de store partier har lugtet lunten ved ikke at omfavne flyskatter, afgifter på oksekød, og hvad der ellers har været oppe at vende i debatten.


06.42

Hvornår skal vi snakke retspolitik?

En ny Megafonmåling viser, at kun én ud af 20 danskere har tillid til, at politiet kan hjælpe dem, hvis de bliver udsat for indbrud. Det flugter desværre bedrøvelig godt med virkeligheden, da kun ét ud 20 indbrud rent faktisk bliver opklaret.

Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af alle danskere siger, at deres tillid til politiet er blevet svækket de sidste 10 år. Den slags alarmerende tal bør få alarmklokkerne til at bimle og bamle hos os alle.

Hvordan vil partierne sørge for, at denne udvikling ikke fortsætter, og at Danmark forbliver et af verdens mest tillidsfulde og trygge samfund?

Hvornår skal vi egentlig snakke retspolitik?


23.08

Rina Ronja Kari lader sig ikke intimidere af virkeligheden

Folkebevægelsen mod EU har ved valget til Europa-Parlamentet kopieret den britiske Vote Leave-kampagnes slogan fra 2016: »Take back control«. Partiets spidskandidat, Rina Ronja Kari, siger det i hver anden sætning i Deadline på DR2: »Vi skal tage magten tilbage«.

Pyt med at Vote Leave førte en af de mest løgnagtige kampagner i europæisk politisk historie. Pyt med, at de tre år, der snart er gået siden Brexit-afstemningen, har vist, at briterne har fået alt andet end »magten tilbage«. De har mistet indflydelse i EU og verden, og de har totalt mistet kontrol over deres lands skæbne.

Men hey - det var et godt slogan!


21.26

Måske skulle du bruge 5 minutter på at lytte til de danske topchefer

Hvad kan få denne valgkamp, der ellers har været én stor offentlig velfærdsgavebod, til at fokusere på andet end at fordele penge?

Måske denne historie i Berlingske her til aften.

Danske topchefer, der repræsenterer virksomheder, som tilsammen beskæftiger 642.600 medarbejdere på verdensplan, går nu på forskellig vis ud med en alvorlig advarsel til politikerne om den retning, valgkampen har taget.

Eksempelvis Cowi-direktør Lars-Peter Søbye, der er bekymret på næste generations vegne:

»Alle taler velfærd her og nu. Ingen taler om, hvad der skal til for at skabe en langsigtet, bæredygtig udvikling. Det er livsfarligt for den samfundsmodel, vi har.«

Det kan godt være valgkampen 2019 er undeholdende. Men den er altså ikke for sjov.