Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: ​Om en bizar valgkamp, døgn 1.

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og debatjournalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

21.17

Om en bizar valgkamp, døgn 1.

Det her er jo en holdningsblog, men i aftenstunden kan selv en debattør blive mere funderende i det. Valgkampen har nu varet halvandet døgns tid. Den har budt på:

  • En socialdemokratisk formand, der er sygemeldt, kaster op og hverken kan spise en Dagmar-tærte eller en træstamme og derfor er fraværende i valgkampen endnu.
  • En Venstre-statsminister, der fremlægger en økonomisk plan med nye velfærdsmilliarder, en plan der nærmest er en kopi af Socialdemokratiets politik
  • Et racistisk-ekstremistisk partileder, der endte med at dominere TVs partilederdebatter i aftes og her til aften har sammenlignet Mimi Jakobsen med Adolf Hitler i Aftenshowet, hvorefter hun har reageret med en politianmeldelse. https://www.berlingske.dk/nyheder/mimi-jakobsen-politianmelder-rasmus-pa...
  • Et radikalt pressemøde, hvor Det Radikale Venstres lederskab mest talte om bemeldte ekstreme partileder.
  • Anholdelse af en Nye Borgerlige-kandidat og ransagning af vedkommendes hjem og computerudstyr.

Ingenlunde sammenlignelige sager. Politik, tilfældigheder og udfald, cirkusforestillinger og sære taktiske manøvrer.

Så udenfor kategori er det indtil videre, at vi risikerer at disse briller ender med at være noget af det mest normale, der kom til at foregå undervejs.


20.59

DR ligner et amatørforetagende, når de lader Paludan kalde Mimi for Hitler i Aftenshowet


Rasmus Paludans rekordhurtige transformation fra youtube-fænomen for teenagere til folketingskandidat med reelle chancer for at blive valgt er tydeligvis en udfordring for medierne. Og det er ikke alle der evner at leve op til udfordringen. Derfor var det en decideret pinlig affære at bevidne, hvordan Aftenshowets værter her til aften forsømte at stille den højreradikale kandidat til ansvar for sine politiske synspunkter. Ikke nok med at Paludan fik lov til at sammenligne Mimi Jakobsen med Hitler, mens de fårede værter forsøgte at få ham til at opføre sig ordentligt. Efterfølgende svigtede de deres ansvar ved at lege quiz med en af de mest uspiselige politiske ekstremister i nyere tid. Jo vist, der er dilemmaer og problemer med mediernes tilgang til Stram Kurs, men der er ingen grund til at lade, som om Paludans grundlovsstridige parti er sidestillet med de andre opstillede partier. En eklatant fejlvurdering af DR at lade inkompetente underholdningsværter håndtere en tilhænger af deportation og etnisk udrensning, som om der var tale om en hyggesnak med Rasmus Seebach. Paludan er en født manipulator, der kræver opvakte værter med kendskab til jura, politik og samfund.


20.50

Vi mangler en offensiv borgerlig klimapolitik

Klimaet står meget højt på vælgernes dagsorden, og derfor er det ganske enkelt for slapt, at de borgerlige ikke byder ind med en offensiv borgerlig klimapolitik. De fleste borgerlige politikere løber blot med på den røde »skyld og skam«-dagsorden.

Der er alt for meget moralisering, føleri og hysteri i klimadebatten. Se bare de unge mennesker, som har besluttet sig for at sultestrejke hele valgkampen igennem for at sætte klimaet på dagsordenen.

Nej tak – lad os i stedet få en fornuftig, borgerlig klimapolitik, som lader vækst og klimabeskyttelse gå hånd i hånd, og hvor man arbejder på de store strukturelle linjer i stedet for at løfte pegefingeren over for folk, der godt kan lide røde bøffer.


18.47

Parløbet mellem R og DF fortsætter efter valget

»De nåede ikke at opsige velfærdsforliget før valgets udskrivelse. Dermed er den socialdemokratiske pensionsplan død« udtaler Rasmus Helveg Petersen (R) triumferende. Selv om de Radikale går til valg på at sætte DF uden for indflydelse, så står de to partier bag de fleste store reformer de sidste 10 år. Et parløb begge partier ønsker at fortsætte selv hvis regeringsmagten skifter.

Sandheden er nemlig den, at R og DF har brug for hinanden politisk og som fjendebilleder. Virkemidlerne er de samme. Morten Østergaards seneste gimmick med en sovepose han vil bruge til at overnatte hos »helt almindelige danskere« er som snydt ud af DF-manualen med symbolpolitik.


16.12

Stod Nye Borgerlige-kandidat bag deling af halshugningsvideo?

Hvis det er korrekt, at Nye Borgerlige-kandidaten Jeppe Juhl er sigtet for publicere en henrettelsesvideo på websitet Newspeek, så virker det umiddelbart som lettere mangelfuldt efterforskningsarbejde fra Kbhs Politis side - medmindre de altså ved noget, som ikke er offentligt kendt. At Jeppe Juhl ikke længere har haft noget at gøre med den side, har nemlig været meldt ud i en del tid. Han har selv meldt det ud til Jacob Mchangama i efteråret 2018, og det samme har Politiken skrevet for nylig.


16.08

​Kristelige roser

Kristendemokraternes Isabella Arendt får roser for sin optræden i partilederdebatten. Især venstrefløjens debattører og medier er begejstrede for den unge idealist. Spørgsmålet er imidlertid hvor mange af dem, der har tænkt sig at stemme på hende. De gange kristendemokraterne har været tæt på folketinget er når de er gået benhårdt efter Venstres landbrugsbagland og den kirkelige højrefløj i Indre Mission.


14.26

​Rød overbudspolitik i blå blok

For nogle dage siden skrev undertegnede, at »nu har socialdemokraterne fået en stram(mere) udlændingepolitik. Og uden den som trumf ser det ud til, at vælgerne synes, at socialdemokraterne nu engang er bedre til at være socialdemokrater end de fleste andre«. Det er Venstre dog langt fra overbeviste om, og partiet satser derfor 69 mia. skattekroner  på at overgå de røde i rød overbudspolitik. Det spil er de naturligvis dømt til at tabe, da socialdemokraterne uden at ryste på hånden altid kan overbyde, når det gælder uddeling af andres folks penge. Måske Venstre en dag kunne overveje noget så ukonventionelt som en borgerlig økonomisk politik?


14.26

Løkkes »velfærdsløfte« gør borgerligheden til valgets første offer

69 milliarder kroner frem mod 2025. Og en årlig offentlig udgiftsvækst på 0,65 pct. En offentlig sektor, der skal vokse i takt med det såkaldte »demografiske træk« - f.eks. flere ældre og børn.

Formuleret som et såkaldt »velfærdsløfte«.

Det er statsminister Lars Løkke Rasmussens valgkampbud på en borgerligt/liberal økonomisk politik. Man kan forstå desperationen: Blå blok er bagud i meningsmålingerne. Noget må der gøres.

Men det er trist at måtte konstatere, at Venstres bud på fremtidens politik er en kopi af Socialdemokratiets. At man har købt hele pakken og logikken: Nu er det velfærd i stedet for skattelettelser. Og velfærd defineres som = den offentlige sektor.

Kun to små partier, der repræsenterer højst 10 procent af vælgerne i de aktuelle meningsmålinger, ønsker nu at føre en borgerlig økonomisk politik, der ikke i et og alt tager udgangspunkt i den offentlige sektor, der i forvejen er blandt verdens største. Man tager sig vantro til hovedet: Borgerligheden blev valgets første offer.


13.48

Løkke åbner gavebod med valgflæsk

Lars Løkke Rasmussen har netop stået på talerstolen ved Dansk Erhvervs årsdag og lovet 69 milliarder kroner til kernevelfærd frem mod 2025 – med statsministerens egne ord et såkaldt »velfærdsløfte«.

Samtidig forsikrede han tilhørerne om, at skattelettelser ikke har høj prioritet for Venstre.

På den måde har Løkke nu bekræftet det groft misvisende socialdemokratiske slogan »skattelettelser eller velfærd« – og han vælger, præcis som Mette Frederiksen, velfærd.

Meningsmålingerne spår klar rød sejr. Det er trist, men så alligevel: Måske er det sundt for Venstre at komme på bænken og tænke sig lidt om.


13.48

Løkke åbner gavebod med valgflæsk

Så er der åbent hus i Venstres gavebod her på dag 1 i valgkampen med friskt valgflæsk til vælgerne. Landsfader Løkke har netop hos Dansk Erhverv lovet vælgerne 69 mia. kr. i ekstra kernevelfærd frem til 2025. Og så bliver det forkætrede omprioriteringsbidrag på undervisning, uddannelse og kultur afskaffet allerede fra næste år. I det hele taget skal de offentlige udgifter stige.

Venstre tager dermed et sikkert strategisk skridt ind mod midten. Nu gælder det kampen om midtervælgerne, der blev væk og er føget over hegnet til rød blok. Det ideologiske brandudsalg er i gang i Danmarks Liberale Parti, og pludselig snakker alle i dansk politik om andet end Stram Kurs og dets bizarre partileder.


13.48

Løkkes milliardløfte vil appellere til vælgere, der ser stram udlændingepolitik som velfærdstatens forudsætning

69 milliarder. Så meget vil Lars Løkke Rasmussen afsætte til velfærd frem til 2025. En pæn slat penge, der blandt andet er blevet muliggjort af reducerede udgifter til flygtninge og migranter. Og det vil sandsynligvis støde på opbakning hos flere Venstre-vælgere.

»For mig er en stram udlændingepolitik og kravene til det enkelte individ ikke et mål i sig selv. Det er en forudsætning for, at vi har råd til velfærden,« siger den 27-årige Nilab Rona i Berlingskes serie »Min stemme« om danskernes valg. 


13.45

69 milliarder for at vinde et valg

Lars Løkke Rasmussen (V) vil i hvert fald give de lunkne meningsmålinger et skud EPO og smide 69 milliarder efter en valgsejr. Det må være konklusionen, efter Lars Løkke nu vil aflyse nulvæksten og bruge 69 milliarder kroner mere på velfærd frem mod 2025.

Lars Løkke sagde ellers meget tydeligt til en række borgmestre, da de i marts bad om flere penge til at klare kommunernes udgifter til ældre og børn: »Vi er nødt til at have en valgkamp uden overbud, hvis det ikke skal ende med løftebrud eller hul i statskassen.«

Men når meningsmålingerne bliver dårlige nok, må man have fat i den store pengepung.


13.28

LA står til katastrofevalg

Alle fokuserer på DFs nedsmeltning. Færre har fået øje på LAs problemer.

De seneste målinger viser, at LA står til en halvering af vælgeropbakningen. Flinkest var vælgerne, der svarede Voxmeter. Her fik LA 4,8 pct. mod 7,5 pct. ved FV15.

Værst er Megafon, der i går målte LA til kun tre procent af stemmerne. Spærregrænsen er pludselig i sigte. Dagens måling hos Gallup viser opbakning på 4,1 pct. Spørgsmålet er, om udenrigsminister Anders Samuelsen kan blive siddende som partileder efter et valg, hvis mellem en tredjedel og halvdelen af LAs vælgere siger farvel og tak. For i modsætning til DFs top, så kan LA næppe bare ignorere et kritisk bagland.


12.56

»Ærefuld repatriering«

Så har endnu en kandidat meldt sig under fanerne hos Stram Kurs (mens en anden har forladt partiet). Der er tale om den pensionerede aarhusianske intelligensforsker Helmuth Nyborg, som tidligere har gjort sig bemærket ved både sin omdiskuteret forskning og sin frygt for indvandrere med »aggressiv lav intelligens med beskidte bomber«.

Helmuth Nyborg mener, at Danmark kan vælge mellem »underkastelse, ærefuld repatriering [af ikke-vestlige indvandrere] eller borgerkrig«. Den »ærefulde repatriering« består så, hvis man skal tro Stram Kurs' partiprogram, i at fratage alle ikke-vestlige deres opholdstilladelser eller statsborgerskab, dernæst indespærre dem og til sidst tvangsdeportere dem.


12.51

Hvor de nye som faldt, er der gamle overalt

Lederen af Stram Kurs høster mange rosende ord blandt flere iagttagere for sin meget effektive politiske kommunikation i partilederrunderne, som nogle mener sad lige i skabet i forhold til den målgruppe på den yderste højrefløj, der gerne ser Grundloven afviklet i håb om at kunne sende muslimer ud af Danmark.

Alligevel var ikke alle i baglandet begejstret. En nyslået folketingskandidat var således ikke tilfreds med partilederens optræden, som han fandt useriøs og meldte sig ud efter kun 24 timer.

Den pågældende var ellers ikke sart, da han er tidligere voldsdømt for at have kastet en barstol i hovedet på en kvindelig gæst. Nu melder professor i udviklingspsykologi Helmuth Nyborg på 82 somre sig på banen. Ja, det er ham, der hævder, at der er forskelle i intelligens mellem køn og racer. Han skal nok føle sig hjemme i Stram Kurs.


12.18

De vigtigste temaer kræver helt nye debatformer

Valgenes vigtigste temaer: Klima. Migration. Ja, og hvor er det lige, at løsningerne på disse to spørgsmål findes? Alle ved, at begge områder i den grad er grænseoverskridende, og at begge områder derfor kræver løsninger i Europa. Sammen med vore naboer. Derfor må emnerne have EU-frimærker på, uanset om de drøftes i forbindelse med det sene valg eller det første.

Det må være muligt at lave nye debatter med blandingen af FT og MEP kandidater! For kun gennem politiske tiltag både i Folketinget og regering, Ministerrådet og i EU-Parlamentet, kan der skabes egentlige løsninger. Vis os det!


11.48

Nu skal vi snart til valg

Måske et af de vigtigste valg i Europa i nyere historie står for døren. Og nej, statsminister Lars Løkke Rasmussen, det er ikke folketingsvalget i Danmark, men det valg, hvor din søn Bergur Løkke Rasmussen (V), gør sin entre på den politiske scene. Valget til Europaparlamentet 26. Maj 2019.

Det er mit håb, at danskere vi strømme til valgurnerne for at demonstrere opbakning til det Europæiske Fællesskab. Der vil sikkert være elementer af protest i forbindelse med det næste valg i Danmark. »Protesten« 26. maj handler om: At stemme!


11.44

Kristendemokraterne satser alt på venstreorienteret politik

Kristendemokraternes næstformand Isabella Arendt udråbes som »valget første stjerne«, da hun i TV2s partilederrunde sprang ind og vikarierede for formanden, der traditionen tro fik et »ildebefindende«. Arendt argumenterede passioneret for venstreorienteret politik, når det gælder flygtninge, klima mv. til trods for, at KD peger på Løkke som statsminister. Nu ser iagttagere, at vejen er banet for partiets genkomst på Borgen. I givet fald vil det dog være første gang, at den strategi skulle virke. Det var venstreorientering, der tog livet af KD i Rødkløverregeringen, men højreorientering omkring miljøkrav til landbrug, der - kortvarigt - fik partiet tilbage i Folketinget.


11.14

Løkke tapper socialdemokratisk hjerteblod

Diffuse løfter og store armbevægelser er naturligvis belejlige instrumenter, hvis man vil undgå at blive stillet til ansvar. Socialdemokraterne skylder stadig et klart svar på hvilke erhvervsgrupper, der i deres pensionsudspil skal indrømmes retten til en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Uanset hvad, er der tale om et udspil, der i kraft af forskelsbehandling mellem erhvervsgrupper stiller grundlæggende spørgsmål til den danske model, mener statsministeren.

På Twitter går han nu til angreb på socialdemokraternes påstande om, at man med en ny ret tidlig folkepension har leveret et såkaldt »nybrud«. Når Løkke angriber S for at underminere den selvsamme model, som har bidraget til skabelsen af velfærdsstaten, tapper han socialdemokratisk hjerteblod. Ikke overraskende er Peter Hummelgaard Thomsen derfor uenig med statsministeren, som han beskylder for dårlig argumentation. Måske burde socialdemokraten benytte anledningen til at præcisere pensionsforslaget i stedet for at skændes med statsministeren på Twitter.


11.36

For hver paludansk grovhed, er der spist Othello-lagkage til light-versionen i mainstream politik

Min knap 10-årige datter havde skam hørt om Rasmus Paludan. »Jo, han er rigtig ond, han vil smide en hel masse mennesker ud af Danmark.« Faktisk vil han helst bare have, at folk bliver uvenner, og så vidste han ikke rigtigt, hvad han talte om, lød analysen fra 3. klasse. Og i morges kom den isnende tilføjelse: »Jeg tror mest, det er mænd, der stemmer på ham, måske særligt mænd, der er fulde,« sagde hun.

Og han har da også sat sejl til en noget brovten, delirøs kampagne, hvor konspirationsteorier, racehygiejne og politikerlede krydres med bøsse-vittigheder og nedsættende ord om kvinder. »Luder« er favoritten.

»Har han en pistol?«, ville min 6-årige søn vide. Og det vides ikke. Men han har tidsånden med sig, og så er vejen ud til den ekstreme yderpost, fra hvilken han slynger om sig med brændende koraner og bacon-strimler, brolagt med årtiers værdiskred i mainstream politik.

Og det er der, han bliver svær at håndtere, fordi for hver gakket og ekstrem generalisering, fordom og værdidom over indvandrere, der kommer fra Paludans grove mund, er der spist bjerge af Othello-lagkage til light-versionen i main-stream politik. Dét er et problem.


09.32

Når dagsordenen er på venstrefløjens banehalvdel, så vinder venstrefløjen

De første to partilederdebatter var kopier af hinanden: Temaerne var klima, tidlig pensionering og udlændinge.

Alt tyder på en valgkamp, der kommer til at foregå på venstrefløjens præmisser: Klimaalarm, ikke løsninger. Løfter om mere velfærd til alle. Og udlændingedebatten? Den er jo nærmest på forhånd kvalt af, at en bøhmand i kasket hærger med sine uhyrligheder.

Det kommer til at svie til de borgerlige, hvis de ikke evner at rejse væsentlige borgerlige dagsordener. Ikke mindst i forhold til den økonomiske politik. Var der nogen, der nævnte skatten? Måske et par forsøg på pip fra Anders Samuelsen. Ellers tavshed.

Opskriften på at tabe valg er at tabe dagsordenen. De borgerlige politikere er i fuld gang med at gøre det. Det er deres ansvar. Ligesom det er naturligvis mediernes ansvar ikke at forfalde til en valgkampdækning, der mest foregår på den ene politiske banehalvdel, men også her er afbalanceret.


09.15

Er DF det nye CD?

Når man så partilederrunderne tirsdag aften og ser på meningsmålingerne, må man spørge sig selv: Er Dansk Folkeparti i 10erne, hvad Centrum-Demokraterne var i 90erne?

Ikke på alle holdningsspørgsmål, naturligvis. Men DF er - bevidst og målrettet - rykket så meget ind på »midten« fordelingspolitisk, at man ligger stort set omkring Socialdemokratiet minus et par grader. Samtidigt er man med Nye Borgerliges og senest Stram Kurs’ fremkomst blevet reduceret til også på egen vindersag at fremstå lidt moderat.

Så hvor Kristian Thulesen Dahls strategi måske var, at partiet skulle være det nye Radikale Venstre, som alle ville skulle bejle til for at få magten, er man begyndt at ligne og lyde som et parti, der er lidt af det hele, men uden nogen særlig identitet. Vil vælgerne have rød fordelingspolitik, kan de stemme S eller SF, og vil de have mindre indvandring, kan de nu gå andre steder hen. CDs skæbne var at blive glemt og hensygnende.


09.14

Hvor er økonomien?

Intet overrasker: Den gakkede højrefløjs hadske indvandrerretorik, venstrefløjens klimahysteri og en flok regeringspartier, der højst kan svinge sig op til en blødere kombination af de to.

Deltagerne i freakshowet er til gengæld tavse om det faktum, at den økonomiske vækst har været forfærdelig svag siden krisen - ikke et ord om, hvordan vi får væksten og velstanden op. Derimod er samtlige partier rørende enige om en de facto nedsættelse af pensionsalderen til trods for, at danskernes middellevetid heldigvis fortsætter med at stige.

Er det virkelig for meget at bede om en seriøs politisk diskussion af, hvad der skal sikre væksten i fremtiden?


09.01

Måske går vi på sommerferie uden en ny regering

Lars Løkke Rasmussen vil hverken komme Stram Kurs eller Nye Borgerlige i møde efter valget. »Derfor kan man desværre sagtens forestille sig en situation, hvor der ikke er noget rødt flertal efter valget, og hvor jeg alligevel ikke kan fortsætte som statsminister,« sagde han i går aftes under DR’s partilederrunde.

Men udsigten til en vanskelig parlamentarisk situation er i dén grad også tilstede i rød blok. Mette Frederiksen står over for ikke mindre end 25 krav fra sine mulige støttepartier – og flere af dem har hun på forhånd afvist at imødekomme.

Måske går vi simpelthen på sommerferie uden en ny regering? Det er bestemt ikke utænkeligt. I mange andre europæiske lande har vi de seneste år set meget langvarige regeringsforhandlinger.


08.52

Rød blok på vej mod 100 mandater

De første meningsmålinger, der er foretaget efter valgudskrivelsen, er dyster læsning for de borgerlige partier, ikke mindst for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Med udsigt til opbakning fra blot 74 mandater til blå blok efter valget - ifølge den nyeste Epinion-måling - står Venstre her med 28 dage tilbage af valgkampen længere fra regeringsmagten end i mands minde. Et historisk valgnederlag truer.

Usikkerhed om meningsmålinger er ikke nok til at forklare kløften: Med udsigt til et betydeligt stemmespild til både Kristendemokraterne og Klaus Riskær Pedersen er det langt uden for den statistiske sandsynlighed, at Lars Løkke Rasmussen vil kunne lave et spektakulært comeback og tippe magtbalancen. Billedet af sammenbrud er nemlig stort set det samme også i den nyeste måling fra Epinion, hvor blå blok står til 76 mandater.

Med Det Konservative Folkeparti som en lille og mulig undtagelse er regeringspartierne og Dansk Folkeparti ved at blive dumpet med et brag af et stigende vælgerflertal. Særligt Kristian Thulesen Dahl & co. risikerer at få halveret deres mandattal. Dynamikken er omvendt i oppositionen: Hvis både de nordatlantiske mandater og Alternativet tælles med til den alliance, der efter alt at dømme vil ende med at støtte Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen som ny statsminister, kan de rød-grønne få helt op mod 100 mandater.

Helt så triumferende vil det dog næppe ende for Socialdemokratiet, da medierne om ikke andet har en interesse i at bevare spændingen – og i de kommende dage og uger vil strække sig langt for at finde vinkler, som på den ene side kan hjælpe Lars Løkke tilbage og på den anden side spænde ben for Mette Frederiksen. Udadtil vil dramaet derfor fortsætte, men indadtil ved regeringstoppen efterhånden godt, at slaget er tabt. På forhånd.


08.47

Ulven er kommet

Jeg er en af dem, der normalt bliver fjern i blikket når der klages over tonen i debatten. Dele af venstrefløjen har råbt »racist-ulven kommer« så mange gange, at begrebet efterhånden har mistet enhver slagkraft. Men nu er ulven kommet, og dens hylen overdøvede den første partilederdebat. Jeg er led og ked af, at danske muslimer, der betaler deres skat, opdrager deres børn og bærer Danmark i hjertet, skal frygte at blive sat i lejre.

For 80 år siden kæmpede min morfar mod fascismen. Det er på grund af ham, at jeg står i mindelunden hvert år, og derfor jeg er medlem af det Hjemmeværn, som Paludan i sin syge borgerkrigsfantasi omtaler som »brødre«. Det kan han glemme alt om. Jeg står værn om vores grundlov, Danmarks ære og mine muslimske landsmænds liv og frihed. Vil han have fat i dem, skal han forbi mig først.


08.42

Velfærd eller flygtninge

Velfærd er en hellig ko i dansk politik, så partierne opstiller gerne skræmmescenarier om, hvordan deres modstandere kan ødelægge velfærden.

Seks Venstre-borgmestre advarer i dagens kronik i Berlingske mod at lempe på udlændingepolitikken, da det vil koste på »velfærd helt tæt på borgerne«. De skriver, at den store tilstrømning af asylansøgere fra især Syrien, som kom til Danmark i 2014 og 2015, tvang dem til at »nedprioritere den kommunale velfærd«.

»De penge, som vi skulle bruge på ekstra boliger til flygtninge, kunne man i stedet have brugt på bedre normeringer i børnehaverne og vuggestuerne. De penge, som vi skulle bruge på offentlig forsørgelse til indvandrere, kunne vi i stedet have brugt på den kommunale ældrepleje …«

Vi har længe hørt på venstrefløjens argument om »velfærd eller skattelettelser«. Det lyder til, at Venstre nu er klar med sit eget slogan om det danske idealsamfund: »Velfærd eller flygtninge«.


08.40

Dem vi ikke vil lege med

Spørgsmålet om, hvem man kan og vil samarbejde med, fylder allerede meget i valgkampen. Jeg vil anbefale politikerne at fokusere på at fremstille deres egen politik og eventuelt kritisere andres politik på substansen.

Med hensyn til regeringsdannelsen skal man huske på, at vi til forskel fra Sverige og Tyskland har negativ parlamentarisme. Det gør regeringsdannelsen noget lettere. Den nye regering behøver ikke et positivt flertal bag sig. Det eneste krav er, at regeringen ikke straks får et mistillidsforslag imod sig. Det gør i praksis en stor forskel.

Når der er afstemning i Folketinget, tæller alle stemmer med, hvad enten man kan lide det eller ej.

Jeg kan også anbefale det gamle Radikale dictum om, at det er ikke vigtigt, hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om.


07.38

Horrorshow og cirkus

Man forstår godt statsministerens forslag om at udskyde partilederdebatten til Mette Frederiksen er rask. Efter at have set dem begge – den sidste endte vist med de forsamlede politikere sang fødselsdagssang og skulle rejse deres arm(!), hvis de ikke ville samarbejde med Voldemort – er det åbenlyst, at i denne blanding af horrorshow og cirkusforestilling, har Mette Frederiksen fået en decideret fordel ved ikke at være tilstede. Også fordi man altid sidder og tænker, når Nikolaj Wammen har udtalt sig, hvad han egentlig sagde ... Og glemmer det kort efter. Slotsspøgelsets senechal ...

De gamle modeller om, at alle skal have lige tid i fjernsynet, var kønne. Men duer ikke under de her omstændigheder. De sender et falsk billede af kaos. De blev lavet, før politik blev til underholdning og cirkus med mennesker, der har bestemt sig for at sætte sig ud over almindelig pli, normal opførsel og kulturelle normer, der har været danske siden Arilds tid.


01.45

​Glistrup 2.0?

I 2001 var Mogens Glistrup vendt tilbage som partiformand for et noget hensygnende Fremskridtsparti og erklærede partiets ønske om markant mindre stat og at udvise 420.000 muslimer. Dermed havde han den tvivlsomme ære at være den første folketingsopstillede politiker, der advokerede for etnisk udrensning i Danmark. Små 18 år senere går Rasmus Paludan til valg på en politik, der til foreveksling ligner. Selv om Paludan også trækker kraftigt på den identitære højrefløjs sprogbrug og tankesæt kombineret med åbenlys retorisk inspiration fra Donald Trump, så er hans platform altså ikke helt så ukendt i Danmark, som mange synes at tro. Og Paludan har da også erklæret Glistrup for et politisk forbillede.

I 2001 fik den da aldrende Glistrup imidlertid blot 0,6 procent af stemmerne. Paludan kommer, efter meningsmålingerne at dømme, i Folketinget med markant mere. Det gode spørgsmål er så, hvor mange af de stemmer vil blive afgivet i protest mod det etablerede og for en provokatør, der vover at tale diverse eliter midt imod (som Glistrup tidligere i sin karriere havde noget mere held med), og hvor mange, som vil blive afgivet ud fra et kalkuleret og velovervejet ønske om at støtte op om en etnisk udrensning i Danmark. Det er umuligt at sige.

Men man kan dog sige, at såfremt man som protestvælger leder efter en politiker, som absolut ikke ligner nogen anden i dansk politik, så viste de to partilederrunder tirsdag aften, at Paludan så rigelig formår at levere på dén front.


23:22

Christiansborg omfavner endelig svensk logik

Anklager om at være udemokratiske og mange års dansk ophidselse og hændervriden har ledsaget det forhold, at alle Sveriges øvrige politiske partier har afvist at samarbejde med partiet Sverigedemokraterna. Men nu står der minsandten to danske statsministerkandidater og afviser at samarbejde med i hvert fald ét parti ude på den gakkede ekstreme højrefløj, nemlig Stram Kurs.

Kan vi konkludere, at danske politikere også kan tage moralsk anstød og kan finde ud af, at afvise splittende, destabiliserende og umenneskelig politik? Og er det en u-vending i ræs om hvem på Christiansborg, der kan stå for den mest grænsesøgende og infame politik på udlændinge og integrationsområdet? Det håber jeg.


22:45

To klimadebatter endte i skønhedskonkurrence

Efter to valgdebatter har vi fået bekræftet, at der bliver spillet voldsomt på følelser, når politikerne diskuterer klima. Den underliggende stemning er, at de voksne politikere ikke kan være deres indsats bekendt over for børnene, og at alle deres kappes om at fremstå grønnest.

Alle mener, at de er bedst til at føre klimapolitik. Eller næsten alle: Nye Borgerliges Pernille Vermund rakte ikke hånden op, da hun blev udfordret på TV 2.

Herfra skal lyder en opfordring til til at lytte til de gode råd, som Vismændene kom med i deres seneste rapport. Vi skal have mindre religiøsitet og mere cost-benefit i diskussionerne af klimaløsninger.


22:36

Børnene blev ignoreret i begge partilederrunder

Valgkampens første dag bød på to store partilederrunder, og DR og TV2 havde ganske fantasiløst valgt de samme tre emner: pension, udlændinge og klima. Det er naturligvis også vigtige emner. Men jeg tror, at mange vælgere sad i sofaen og længtes efter at høre partiledernes holdning til et af de mest presserende politiske spørgsmål i øjeblikket, nemlig forholdene for vores børn. Det er kun en måned siden, at forældre over hele landet gik på gaden for at demonstrere for minimumsnormeringer i institutionerne.

Det handler både om det helt nære og det helt overordnede: Hvordan gør vi børnenes hverdag i daginstitutionerne bedre end i dag? Og hvad er egentlig formålet med at have ondt i maven over at aflevere sit lille barn til en travl pædagog, så man kan gå på arbejde, tjene penge og betale skat, så der er råd til at betale for pædagogens løn?


21:41

Pensionsfiksering helt ude af proportion

Nu har partilederne samlet set på de to kanaler brugt en time på at diskutere pension her til aften.

Er det ikke en sindssyg overfokusering. Danmark har et af verdens mest lukrative velfærdssystemer også for pensionister. Vi har arbejdsmarkedspensioner, der overgår stort set alle andre landes, og som vil gøre generationer af fremtidens pensionister ret velbeslåede.

Og vi har et arbejdsmarked, der kommer til at ændre sig dramatisk med markant færre af de jobs, der er fysisk nedslidende.
Samtidig bliver vi ældre og ældre og skal forsørges længere og længere som gamle.

At store dele af den politiske diskussion på den baggrund handler om, hvor meget hvor mange skal kunne stoppe med at arbejde meget tidligere - det er li’godt for stift.