Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Man kan ikke trække sig ud af ligningen

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og journalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

22.11

Man kan ikke trække sig ud af ligningen

Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker en fælles regering mellem Socialdemokratiet og Venstre efter valget, så vil han ikke selv være minister i en SV-regering. Det sagde Løkke, da han deltog i DR-programmet Mød Partierne.

»Derfor er jeg også nødt til at få skrevet mig selv ud af ligningen, så jeg ikke bliver beklikket på mine motiver hvis jeg prøver at operationalisere denne tanke.«

Her slog han også fast, at han agter at fortsætte som Venstreformand efter valget.

De motiver kan man med ro beklikke, for det forslag er endnu mere taktisk end Løkke som junior-statsminister under Mette Frederiksen. Lige så lidt som Uffe Elbæk kan trække sine mandater, kan Venstres formand trække sig selv ud af ligningen. Hvordan skulle S og V-ministre kunne samarbejde, hvis den egentlige magthaver i Venstre sidder i smug og bager rævekager? Forslaget om en SV-regering har til formål at gøre Mette Frederiksens statsministerprojekt til en fiasko. Nu vil Løkke ikke engang selv have andel i den fiasko.


21.59

VUs indiskrete valgspioner

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har fået følgeskab af unge mænd fra Venstres Ungdom på sin valgkampsturné rundt i landet. De filmer de hendes taler og møder med befolkningen uden at give sig kende. Og det er selvfølgelig ubehageligt.

Ledende socialdemokrater mener, at det alene kan alene have til formål at indsamle materiale til brug for en smædekampagne imod S-formanden.

Og det virker da ikke usandsynligt. Problemet er, at VU'erne har ret til at filme og fotografere og optage lyd i det offentlige rum. Og opfatter Mette Frederiksen sig personligt forfulgt eller chikaneret, så er hun i sin gode ret til at anmelde det til politiet og søge tilhold på personerne.

Smædekampagne er imidlertid en disciplin som er blevet forfinet over det sidste 5-7 år i dansk politik, og her står S ikke som hæderlighedens eller dydens forpost. Hvem husker ikke out door-smædekampagnen om Lars Løkke og hans bilag, som Socialdemokratiet kørte i forbindelse med valgkampen 2015 til et eller andet millionbeløb? Måske er de indiskrete VU-spioner med deres påfaldende udstyr i virkeligheden en anledning til at tale om hvordan partierne taler ned til os om hinanden.


20:37

Hvis ytringsfrihed kunne reducere CO2, ville Alternativet elske den

Alternativet har ikke kun mål for klimaet. De har også et mål om, at flere mennesker skal dømmes for racisme.

Derfor foreslår deres folketingskandidat, Sikandar Siddique, at vi borgere skal kunne sagsøge hinanden for racisme i civile søgsmål udenom politi og anklagemyndighed (fordi disse vægter ytringsfrihed for højt!).

Det ville være en kolossal hæmsko for den frie debat, hvilket selvfølgelig også er meningen. For allerede i dag bruges den relativt impotente racismeparagraf som politisk værktøj til at lukke munden på folk, der siger ting, man ikke kan lide. Ofte om islam.

Hvis ytringsfrihed kunne reducere CO2, ville Alternativet elske den. I stedet er ytringsfriheden kommet på listen over ting, som voksne mennesker ikke selv kan administrere. Ligesom kød. Og flyrejser.


17:34

Ligegyldig melding fra ligegyldigt parti

I et desperat forsøg på at få lidt opmærksomhed har det stadigt mere ligegyldige højrefløjsparti Nye Borgerlige trukket støtten til Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Nye Borgerlige kæmper desperat for at holde sig oven vande i de fleste meningsmålinger, hvor man er sunket som en sten, siden valget blev udskrevet. Hele rationalet bag Nye Borgerliges er en trussel om at blokere for Løkkes statsministerpost, hvis ikke han fører Nye Borgerliges udlændingepolitik hinsides konventioner og EU-regler mv. Nu hvor det blå flertal for længst er forduftet, er der slet intet håb om, at truslen kan have effekt. I forvejen har Løkke også blankt afvist, at han vil ligge under for Nye Borgerliges gakkede selvmordsstrategi. I stedet stiller Nye Borgerlige med deres egen formand som statsministerkandidat. Så nu er feltet oppe på fem statsministerkandidater.


16:52

Håbet om blå sejr er endegyldigt dødt

Chancen for blå sejr ved næste uges folketingsvalg har fra begyndelsen af valgkampen været lille, men nu er håbet endegyldigt dødt: En ny måling giver rød blok 101 mandater, og det kan de blå simpelthen ikke nå at indhente – heller ikke selvom Løkke altid er bedst med ryggen mod muren og til allersidst i en valgkamp (det er netop årsagen til den meget lange valgkamp denne gang). Venstre fik ellers et fantastisk EP-valg, som mange forventede ville give partiet et tiltrængt rygstød, ligesom Løkkes overraskende forslag om en SV-regering kunne have været en gamechanger, fordi mange danskere netop ønsker ro og samarbejde på midten. Men intet ser ud til at virke.

Internt i Venstre er der heller ikke en sjæl, der tror på det. Derfor er kampen om formandsposten allerede i fuld gang, og det lader sørgeligt nok til at interessere mange Venstre-folk mere end den rigtige valgkamp.


16:30

De radikale kan kun skabe blåt flertal hvis det sker med Vermund eller Paludan

Nu har sosserne i mere end to årtier set frustrerende til, mens DF bare voksede og voksede. Når folkepartisterne så er ved at kollapse totalt udløser det atter hovedpine i S-lejren. Hvorfor? Jo, man havde i Socialdemokratiet håbet på et såkaldt FOA flertal mellem SF, DF og S der ville have frigjort en evt. kommende solo-S regering fra at tage hensyn til de radikale. Så god er verden bare ikke og med kanonfremgang til et radikalt parti, hvis selvbevisthed med Hans Mortensens ord er gået fra høj til skyhøj, er der lagt op til et drabeligt valg-efterspil.

Tilbagegangen for DF er imidlertid ikke ren glæde for de radikale, for deres problem består i at pege på en plan B til Mette Frederiksen. Blå blok er så pressede i meningsmålingerne, at selv hvis man lagde et fordoblet radikalt parti oven i blå blok, så er der kun flertal hvis man indregner Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Morten Østergaard kan måske argumentere for, at det er hip som hap om det er en blå eller rød regering der samarbejder med Dansk Folkeparti, men med Nye Borgerlige og Stram Kurs er billedet noget mere broget.


15:46

Hvad skal Isabella Arendt med den gaffertape?

Meget kan man sige om Isabella Arendt fra Kristendemokraterne, men hendes kampagne er unægtelig i særklasse unik for et parti, som er baseret på en bog, der handler om at vende den anden kind til (ihvertfald i den sidste halvdel).

Jeg har tidligere skrevet lidt om, hvordan Isabella i kampagnetegneserien KD Power giver politiske modstandere tæsk. I den nyeste udgave af samme tegneserie, der generelt er ganske veltegnet og med en klar og genkendelig streg, bliver det dog fascinerende bizart. Udstyret med en rulle gaffertape har Isabella en dialog om tilskud til privatskoler med Mette Frederiksen, der ender med at Isabella med truende mine og et »Ziiip« ruller denne tape ud. Her sidder man som læser forvildet tilbage og tænker, hvad pointen med den tape egentlig er. Skal den for munden af Mette? Skal hun bindes fast? Skal den lime tilskuddene fast til privatskolerne? Hvad er dog pointen - og hvor kommer kristendommen ind i billedet?

Smagfuldt eller ej, og uagtet at jeg hellere ville skydes i knæet med en sømpistol end stemme på KD, jeg må jeg indrømme, at jeg bliver stadig mere fan af deres unægtelig syrede og unikke tegneserie.


15:09

S-Angreb på friskoler følger mønsteret, men misser skiven

Socialdemokraternes angreb på fri og privatskoler passer ind i den retoriske sil, som partiets statsministerkandidat har lagt for dagen i denne valgkamp. Retorisk sættes by overfor land, København overfor provinsen, centralt overfor decentralt, lavkultur overfor finkultur, almindelige mennesker overfor de succesfulde, romkugler overfor speltboller, alting dansk overfor hvad som helst udenlandsk, og selvfølgelig etniske danskere overfor de der andre. I alle kategorier er det førstnævnte, der har skylden eller fejlen. Og angreb på privatskoler passer da også i teorien ind i fortællingen om de onde, rige danskere, der betaler for lidt til fællesskabet. Men realiteten, de små privatskoler, der fastholder beboere i yderområder og friskoler, der drives af idealistiske forældre, den er straks sværere at piske indignation og splittelse op på, hvilket bliver mere og mere tydeligt, jo flere historier der kommer frem fra de små skoler i offentligheden.


15:00

Alternativets fornemmelse for straf og ytringsfrihed

Som bekendt lever forskellige yderpartier ofte fint af hinanden. DF og De Radikale har eksempelvis, siger den konventionelle visdom, fint kunne bruge hinanden til at stemmemaksimere.

Måske er det derfor, at Alternativet nu kræver flere straffet for racisme. For er der noget, som vi ved sikrer, at racistiske budskaber bliver delt vidt og bredt, så er det naturligvis at give folkene bag en retssal og den deraf mediedækning af ytringer, som ellers som oftest havde været gået upåagtet hen. Man kan sige, at sådanne sager typiske er juraens, naturligvis aldeles lovlige, svar på de optøjer på Nørrebro, som gav Rasmus Paludan massiv mediedækning, foruden hvilken hans parti næppe var blevet opstillingsberettiget.

Og mens de fleste nok, selv på venstrefløjen, nok mener ytringsfriheden er en god ting, ser Alternativets Sikandar Siddique lidt anderledes på det og erklærer »Det skal være lettere at stoppe Paludans ytringsfrihedsfundamentalisme«. Creepy.



11.20

Vi glemmer også at tale om, hvordan pengene bruges bedst

Godt. Så er det blevet etableret, at ikke ret mange politikere i valgkampen taler om, hvor pengene skal komme fra. Det måtte Berlingske så gøre for dem ved at tematisere det meste af avisen om det onsdag .

Men der er også et andet spørgsmål, som er fraværende. Det er det enkle: Hvordan bruger den offentlige sektor skatteborgernes penge bedst, klogest og mest effektivt. Også det spørgsmål stiller Berlingske. Blandt andet med afsæt i en Cepos-analyse, der viser, at hvis alle kommuner var drevet så effektivt som Vejle, kunne der spares mange, mange milliarder.

Beregningen er omdiskuteret. Men det er den givetvis også, fordi effektiviseringer er tabubelagte. Tænk blot på al balladen om omprioriteringsbidraget, der jo reelt var en årlig effektiviseringsøvelse. Sådanne foregår i den private sektor hver dag, hele året rundt. I den offentlige sektor opfattes den slags derimod som rendyrket ondskab.


10:10

At lave en Karsten Hønge

Folketingsmedlem Karsten Hønges (SF) beslutning om at trække sig fra det Europaparlament, han lige var blevet valgt til, selvom han havde sagt, at han hellere ville sidde der end i Folketinget, har i folkeviddet allerede lagt navn til begrebet »at lave en Karsten Hønge«.

Det kan man more sig over, men der er grund til at tro, at det vil puste yderligere til den mistillid til politikerne, der allerede har nået historiske lave (målte) niveauer. I 2015 sagde kun 47 pct. af vælgerne, at de havde tillid til politikerne, og hvervet ligger uforandret som nr. 26 af 26 erhverv, når det gælder tillid.


00:15

Hvad skete der egentlig for Alternativet?

De er ellers populære, de partier, der ikke vil have en marxistisk revolution ved våbenføre mænd, men fredelige grønne revolutioner. De klarer sig strålende ude i Europa, se bare Europa-Parlamentsvalgresultater i Tyskland, Finland, Frankrig, Irland, Belgien, med flere.

Men ved samme valg kunne Alternativets spidskandidat se sit personlige stemmeantal på knap 28.000 overgået med næsten 18.000 af EU-modstandens kombinerede krammebamse og tidsmaskine anno 1992, Rina Ronja Kari. Så ved man, at man er underkendt af vælgerne.

Vi har hørt en del om penis-kollager, men Alternativets problem er nok først og fremmest en doven ledelse, der har været en tand for selvforelsket til at gøre brug af den interesse og de ressourcer, der strømmede til partiet i starten.

Momentum var der, da Alternativet præsenterede sig som alternativ til det bestående, og de har været et friskt pust med modet til at tænke en del uden for rammen. Men nu ville det mest progressive faktisk være at gen-fusionere med det radikale. Det ville være et egentligt alternativ.


21.25

Klimatosserne har fået en joker

90’er-rapperen »Jokeren« har fundet et nyt kald i livet. Og det er klimaet. Ifølge ham er klimaspørgsmålet faktisk så vigtigt, at demokratiet må afskaffes. Almindelige mennesker er simpelthen for dumme til at bestemme.

Derfor opfordrer han til, at Danmark erklærer klima-undtagelsestilstand og erstatter demokratiet med et teknokrati, hvor det er eksperterne, der bestemmer. Så kan vi idioter bare se på, mens vi tænker tilbage på dengang, hvor vi fik lov at stemme til folketingsvalg.

Da Pia Kjærsgaard efter EP-valget talte om »klimatosser«, nøjedes de fleste med blot at smide #klimatosse på deres Facebook-profilbillede. Jokeren har derimod valgt at blive selve legemliggørelsen af begrebet.


20.32

K står til fremgang: Der er nemlig oceaner af plads i dansk politik til borgerlig anstændighed

De konservative står til at fordoble deres mandat-antal, og en af de væsentligste grunde er deres formands underspillede appel.

Pape Poulsen har som justitsminister besnæret særligt de kvindelige vælgere ved at tale mere progressivt om voldtægt (og den straffrihed, der helt skandaløst plager dansk retspraksis på det område) end nogen justitsminister før ham, inklusive dem fra »rød blok«.

Og han ser rigtigt, hvis han øjner mulighed for at genrejse det Konservative Folkeparti som det ordentlige, anstændige, borgerlige parti, der ikke kunne drømme om at spise lagkage til andre folks ulykke. Der er oceaner af plads til den position.

Men skal projektet lykkes, skal han have os til at glemme, at han de facto nedsatte den kriminelle lavalder til 10 år og gennemførte dobbelt strafudmåling afhængig af adresse. Og vi skal se bort fra, at hans børneminister gjorde meget for at underminere familieinstitutionen gennem tvang og overvågning og andre uanstændigheder de forgangne fire år. Det ser ud til, at Pape får tid til at rette op.