Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: ​​Kun fodboldspillere og rockstjerner må være milliardærer

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og journalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

17:18

Hvorfor taler vi overhovedet om Kristendemokraterne?

Et lille parti, som ikke har fået valgt nogle folketingsmedlemmer siden valget i 2001, hvor de lige netop sneg sig over spærregrænsen, taler ikke ligefrem for at skulle give partiet vildt meget taletid eller spalteplads.

Men med Isabella Arendt, som er opstået som en langt mere karismatisk figur end den iltfattige skolelærer Stig Grenov, og den vestjyske lokalpolitiske stemmesluger Kristian Andersen i baghånden, skal man ikke helt regne dem ude endnu. I seneste måling fra Voxmeter får KD 1,8 pct. af stemmerne og nærmer sig den magiske grænse, selvom det vægtede gns. på 1,0 pct. ikke er nær så opløftende.

Og enten Isabella Arendt eller en af hendes kampagnemedarbejdere er desuden en ret underholdende karikaturtegner. Blandt andre får Kristian Thulesen Dahl et slag med den skarpe pen.


17:02

​Kun fodboldspillere og rockstjerner må være milliardærer

Den fremtrædende socialdemokrat og tidligere minister Magnus Heunicke langede i går kraftigt ud efter erhvervsmanden og milliardæren Lars Seier Christensen, fordi han blander sig i den danske debat med liberale holdninger, mens han selv slet ikke betaler skat i Danmark. Det sidste er dog aldeles usandt, og derfor har Heunicke netop beklaget over for Seier.

Så langt, så godt. Men det er stadig en kilde til stor undren, hvordan det socialdemokratiske og socialistiske misundelsesrationale hænger logisk sammen: Hvorfor er det en stor forbrydelse at være milliardær, hvis man har tjent sine mange penge i erhvervslivet, mens det er helt okay, hvis man har tjent dem som fodboldspiller eller rockstjerne?


15:04

​Misforståelsesumuligt

Ganske forudsigeligt har udskrivelsen af folketingsvalget suget næsten alt ilt ud af den kuvøse, hvori valg til Europa-Parlamentet synes altid at ligge solidt placeret.

Den første meningsmåling længe viser dog – med alle de forbehold, som netop den slags bør tages med – at de Konservative ser ud til at miste deres nu så enlige mandat. Partiet har da også valgt – efter at mindst tre andre havde takket nej – at opstille den aldeles ukendte og næsten politisk uerfarne Pernille Weiss som spidskandidat, og hendes primære offentlige markering hidtil var et langt interview, hvori hun mente, at der problemløst kunne komme 10 mio. afrikanske migranter til Europa.

Så blev hun banket på plads, kaldte det »misforståelsesmuligt« og har nu opgraderet udtalelsen til at være »klodset«. Hvis De Konservative ikke hurtigt får andre budskaber frem i forreste række, må de sætte al deres lid til, at vælgerne bliver ved med at være uinteresserede i EP-valget.


14.23

Dansk Kvindesamfund: Stem på Tranholm eller Vermund

Naturligvis er kønspolitikerne også i gang med valgkampen. »Alt at vinde, stem på en kvinde« lyder det i en kampagne fra Dansk Kvindesamfund.

For som bekendt skal man som progressiv ikke vurdere folk på deres politiske holdninger, men derimod hvad de har mellem benene. Om mænd også bør stemme på mænd på grund af kønssolidaritet melder kampagnen dog intet om. Heldigvis kan Dansk Kvindesamfund glæde sig over, at stærke kvindelige stemmer som Iben Tranholm og Pernille Vermund nu også er at finde på stemmesedlen.


13.28

Mette Frederiksen kunne fint holde sengen

Så fik Mette Frederiksen rejst sig fra sit sygeleje og blander sig nu i valgkampen, som det selvsagt er kutyme for statsministerkandidater. Men i lige netop denne valgkamp, der i forvejen har vist sig usædvanlig på en række punkter, kunne det være, hun bare skulle være blevet liggende. Indtil videre har Socialdemokratiet klaret sig glimrende uden at markere sig synderligt, og i betragtning af, at blå blok fint synes at kunne nedsmelte helt uden Frederiksens hjælp, ville det alt andet lige være nemmere at holde sengen og hygge sig med varm the, Matador-mix samt udsigten til ministerbil.


12.26

Vi akkumulerer, vi akkumulerer

Klimadebatten gavner indtil videre de rød-grønne partier, mens de blå tropper fra et udgangspunkt, der grænsede til klimabenægtelseer, er snublet ud af starthullerne. Men højrefløjen er langsomt ved at finde egne ben at stå på. Det så vi i Debatten i går, hvor seerne fik præsenteret et klart defineret, blågrønt standpunkt: atomkraft.

Pia Olsen Dyhr havde ikke nemt ved at svare på, hvorfor vi skal ignorere atomkraften frem for en langsommelig udvikling af vindmøllekapaciteten, der på trods af milliarder og milliarder i investeringer stadig står for en beskeden del af vores energiproduktion – og for cirka nul og niks af det øgede energiforbrug, danskerne havde i 2018.

Uffe Elbæk mumlede noget, ingen vist blev klogere på, men var ikke afvisende. Den position er aldeles prækær, for selvom ungdommen ikke er skræmt fra vid og sans af idéen om nuklear frelse, så er alle midaldrende venstrefløjsvælgere stadig rædselsslagne for den selvlysende energi og tror fortsat, at sikkerhedsniveauet for samtlige af verdens kraftværker er på niveau med Tjernobyl.


12.11

Børnenes statsminister har rejst sig, er det nu vi skal tale politik?

Danmarks statsminister er taget i børnehave i dag, nærmere bestemt Tinsoldaten i Ringsted, med et budskab om at investere mere i børneområdet. Og det er jo en dejlig sikker kampplads at strides om, hvem der kan dele flest pædagoger og gyngestativer ud.

Langt mindre ivrige synes både statsministeren og børnenes statsminister, der har rejst sig fra sygesengen, at være, for at tale om, at de f.eks. sammen de facto har sænket den kriminelle lavalder til 10 år. Og at landets børn fra 3. klasse kan blive frihedsberøvet og fjernet fra hjemmet alene på det grundlag, at de er under mistanke for at have begået noget kriminelt.

Skal børnene være valgtema, kunne de så ikke fortælle, hvorfor de imod al empiri, en kaskade af kritik fra enhver sagkundskab og på baggrund af en styrtdykkende ungdomskriminalitet, sammen vedtog »Lov om forebyggelse af ungdomskriminalitet?«


11.45

Statsmandseffekten

Venstre har lanceret en ny, dyr og flot valgkampsvideo, der iscenesætter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som statsmanden, der rejser verden rundt til topmøder, alt imens han leder landet med »en sikker hånd på rattet«.

Det er et klassisk tema, der formodentlig har virket i nogle valgkampe. Spørgsmålet er, om det vil virke her? Når statsmandstemaet fungerer bedst som redskab, er det givetvis, når det cementerer det indtryk, vælgerne allerede har af kandidaten. Tænk Anders Fogh Rasmussen i 2005, Reagan i 1984 eller Clinton i 1996. Problemet her er, som bekendt, at færre end 30 pct. af vælgerne har et godt indtryk af statsministeren, og endnu færre vil stemme på hans parti. De har ikke brug for at blive mindet om, hvem der er statsminister. Mange tænker formodentlig på alt andet end statsmandsopførsel og en klar politisk linje, og på den måde risikerer videoen mere at udgøre en kontrast.


11.40

Stram Kurs – nu med Thranholm

Politik behøver ikke at være kedeligt. Senest har den katolske teolog Iben Thranholm meldt sig under fanerne hos Paludans Børnecirkus. Det til trods for at hun så sent som den 3. maj beskrev Stram Kurs som »ren tomhed«.

Det er bestemt ikke fru-hvem-som-helst. Der er nemlig tale om en af Danmarks store konspirationsteoretikere, der for nyligt forklarede Notre Dame-branden med, at Stalin i sin tid håndplukkede pædofile præster til at infiltrere den katolske kirke, og en af dem skulle nu have sat ild til kirken. Hun hævder også at kunne identificere gedulgte farlige budskaber i J.K. Rowlings forfatterskab (hende med Harry Potter-bøgerne). Thranholm har også i en række Radio24syv-udsendelser udmærket sig ved at have et godt øje for Putin-Ruslands charme.


11.14

​Stram slingrekurs med putinhviskeren Thranholm

Partiet står for en stram kurs, men partiets seneste kandidat står for radikal slingrekurs.

For godt en uge siden gik ærkekatolikken og putinhviskeren Iben Thranholm til angreb på Rasmus Paludan og hans parti, som hun i et uge gammelt indlæg på hjemmesiden Udfordringen beskyldte for livsforagtende ugudelighed og for at være et produkt af kulturradikal ondskab.

Nu har Tranholm meldt sig på banen som den seneste kandidat for Rasmus Paludans Liste P. Thranholm har i de senere år gået fra at være en mere seriøs debattør til at være tilhænger af alt right-konspirationsteorier som Pizzagate, der beskylder Clinton-familien for at stå i spidsen for en hemmelig pædofili-ring.

Hvad der har motiveret Thranholm til en af de mest bizarre kovendinger i nyere dansk politisk historie, er indtil videre uvist, men mon ikke der er tale om en kombination af voldsom narcissisme, monumental principløshed og skamløs opportunisme?


10.18

Demografisk træk

Det demografiske træk bruger Løkke som begrundelse for sit velfærdsløft. Det demografiske træk beregnes ved at gange gennemsnitsudgiften til en bestemt aldersgruppe med ændringer i antallet i aldersgruppen. Finansministeriet havde ikke en af sine bedste dage, da det opfandt begrebet demografisk træk.

Det er en alt for mekanisk beregning af udgiftsbehovet. Historisk har de offentlige udgifter aldrig udviklet sig i takt med den demografiske udvikling, hverken når udviklingen indebar større eller mindre behov. Hvorfor bruge den gennemsnitlige omkostning? Kommunernes udgift til bestemte aldersgrupper varierer meget. Hvis man brugte den laveste udgift i beregningen og krævede, at de dyre kommuner sænkede deres udgift til gennemsnittet, så ville der ikke være behov for øgede udgifter.

Omkostningen til en bestemt aldersgruppe ændrer sig over tid. 70-årige er i dag på grund af bedre helbred billigere i drift end for 30 år siden og bliver endnu billigere om 20 år. Sidst men ikke mindst tager det demografiske træk ikke højde for produktivitetsforbedringer. Det kan ikke passe, at ny teknologi, bedre organisering og ledelse ikke kan medføre bedre produktivitet i det offentlige.


09.44

En udlændingepolitisk afgrund åbner sig i blå blok

Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kunne ikke have bedt om flere appelsiner i turbanen.

Det yderste højres plads i valgkampen åbner nu en veritabel udlændingepolitisk afgrund i blå blok. Et kvalificeret gæt er, at kløften kløven sig cirka ned midt gennem statsministerpartiet Venstre.

Dansk Folkeparti har sendt Morten Messerschmidt i byen med krav om et fuldt asylstop. Det var som bekendt i forvejen et af Nye Borgerliges ultimative krav. DF bevæger sig dermed målbevidst mod den ene side af kløften.

Imens krabber LA og Konservative sig over mod afgrundens anden side med meldingen om, at man nu bryder med de øvrige blå partier og gerne vil gøre forholdene bedre for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark.

Mette Frederiksen må smile bredt, mens hun rejser sig fra sottesengen.


09.22

​Borgerligt skrækscenarie – rød føring på 30 mandater

Målinger kommer og går, men i dag viser en Voxmeter-måling et veritabelt skrækscenarie for borgerlige vælgere. Alle de nye partier ligger under spærregrænsen herunder børnecirkus-partiet, Griskær, de kristelige og Nye Opportunister. Resultatet er, at rød blok får 102 mandater mod VKLA’s 73. Hvis det bliver valgresultatet den 5. juni, så har Danmark ikke længere en borgerlig opposition, som Socialdemokraterne behøver at tage alvorligt.


08.56

Frederiksen bør tage sygeorlov resten af valgkampen

Vælgerne får lov at høre på meget vrøvl under valgkampen. For eksempel er der kommentatorer, der påstår – naturligvis uden skygge af dokumentation - at det nærmest er en fordel for S, at Mette Frederiksen måtte blive væk i de første dage af valgkampen på grund af sygdom.

Hvis det virkelig er tilfældet, så er der da ingen grund til at hun møder op i Aalborg i dag, men i stedet tager en uge ekstra på divaneseren. Påstanden møder ikke opbakning henset til Socialdemokraternes vælgeropbakning, som i de fleste målinger ligger omkring valgresultatet. Allerhøjst kan man med en vis ret hævde, at fraværet ikke ser ud til at have skadet S i de to første dage, der jo mest har handlet om Paludans børnecirkus og Løkkes ideologiske brandudsalg.


08.49

Enhedslisten som »tough on crime«-parti

Enhedslisten foreslår, at man skal straffe økonomisk kriminalitet endnu hårdere, og skræmt af Danske Bank-sager og udbyttesag er selv højrefløjen ikke entydigt negativ. Og hvordan skal de også kunne være det, for som det konservative folketingsmedlem Anders Johansson sagde på TV2 News fredag morgen: »Vi er jo generelt tilhængere af hårde straffe.«

Nu er Enhedslisten jo ikke normalt et »tough on crime«-parti, så her får du lige Enhedslistens retspolitik opsummeret.

Enhedslisten mener, at »Strengere straffe får ikke mennesker til at holde op med at begå kriminalitet«, men Enhedslisten mener samtidig, »at en højere strafferamme vil afskrække potentielle kriminelle fra overhovedet at begynde at hvidvaske eller begå skattesvig.«


06.29

K og LA giver igen og går enegang om Sjælsmark-børnene

At aflyse enhver tanke om skattelettelser og til gengæld love endeløse velfærdsmilliarder er ikke borgerlig politik – og det har heller ikke været retorikken fra regeringen indtil nu. Men Lars Løkke Rasmussen har smidt al borgerlig tankegods overbord i et desperat forsøg på at fastholde magten.

Det huer ikke regeringspartnerne De Konservative og Liberal Alliance, og derfor giver de to partier nu igen. De trodser Løkke og kræver bedre forhold for børnene på Sjælsmark – noget som Venstres integrationsminister Inger Støjberg ellers har afvist igen og igen.

Kun få dage inde i valgkampen kæmper regeringspartierne altså i dén grad hver for sig.


23.30

​Røvtur på romkugler

Mette Frederiksen må være den eneste mavepatient i historien, der drømmer om romkugler og Dagmartærte. Jeg har selv været indlagt et par gange med noget kolera-lignende i Afrika og Sydasien, og må tilstå, at brødrester i rom-essens og smørkage med glasur var noget af det sidste, jeg tænkte på, ved de lejligheder. Men sådan er vi jo så forskellige. 

Romkuglen dukkede op igen i Socialdemokratiets nyhedsbrev her til aften. »Ikke engang en romkugle kunne jeg klemme ned.« Og det lyder jo virkelig barskt.

Er man u-konspiratorisk anlagt, så er det nu, man splejser til en diætist, så Frederiksen lærer noget om fibre forud for sit sandsynlige kommende virke i Statsministeriet. 

Er man det modsatte, er så ville man enten tænke: »Ugler i mosen! Hun har ikke været syg,« eller værre: Selv i røvsyg tilstand tvangs-omklamrer hun den af S-toppen opfundne papfigur af den kridhvide leverpostej-spisende kansas-bærende, Dagmar-tærte-elskende arbejdsmand.

En konstruktion man skal være tilpas isoleret i sit eget politiske parallelsamfund for at tro på, fordi arbejderfiguren jo er en parodi og en hån imod den kompleksitet, som vi alle rummer, og imod en virkelighed, hvor akademikere kommer fra arbejderfamilier, ufaglærte fra akademikerfamilier, hvor ufaglærte bliver ledere i det private erhvervsliv, hvor faglærte bliver designere, hvor akademikere er arbejdsløse, og hvor vi alle lever liv, hvor der på arbejdspladsen, i vennekredsen og under dynerne er folk med forskellige baggrunde, uddannelser og arbejdsliv. Og hvor rigtigt mange industri, transportsektor og pleje-jobs i vores samfund i øvrigt udføres af folk, der ikke er kridhvide, eller hvis de er ofte kommer fra Øst eller Sydeuropa. Frederiksen er mere end velkommen til at gøre disse overvejelser til skamme, ved at live-streame billeder af sit daglige indtag af romkugler og Dagmartærter resten af valgkampen.


21.50

Virkeligheden vil ende med at vride armen om på strammer-flertallet

Da den uerfarne, konservative EP-kandidat Pernille Weiss for nylig kom for skade at udtale, at hun ikke er spor bange for at invitere 10 millioner afrikanske migranter til EU, kunne man næsten høre det øjeblikkelige brøl og den prompte afklapsning fra en samlet konservativ partiledelse.

I et vælgertaktisk perspektiv kunne EP-kandidaten næppe heller have sagt noget værre.

Det ændrer bare ikke på, at vi allerede har behov for udenlandsk arbejdskraft, og at behovet kun vil vokse i de kommende år – især i en situation, hvor selv ikke en borgerlig regering formår at hæve arbejdsudbuddet væsentligt.

Derfor vil virkeligheden ende med at vride armen om på strammer-flertallet: Når dansk økonomi går helt i stå på grund af manglende hænder, bliver alle med politisk ansvar nødt til at nuancere udlændingepolitikken og invitere kvalificeret arbejdskraft hertil.


21.30

Presset DF i panikmelding om asylstop

Dagens YouGov-måling viser, at DF står til en halvering ved valget, hvor man især må aflevere stemmer til de to nye højrefløjspartier. Gode råd er dyre, men kreative kræfter har fundet løsningen. Morten »Meld/Feld« Messerschmidt har nemlig med sin formands velsignelse fundet på at adoptere Nye Borgerliges ultimative krav til Lars Løkke. ”I den nye valgperiode skal vi have et fuldstændigt asylstop.

Og det er ikke det væsentligste for mig, om forslaget er inden for eller uden for konventionerne”« siger Messerschmidt til JP fredag. Panikmeldingen er allerede for længst afvist af Lars Løkke, der afviser at medvirke til, at Danmark dermed forlader det internationale samfund. Det forhindrer dog ikke DF at foregøgle højrefløjsvælgere, at det politisk er en mulighed.