Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Kristen sjov med politisk vold – hvad var der sket, hvis Vermund havde gjort det samme?

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og journalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

20:28

Rød reaktion på Socialdemokratiets velfærdsoverbud: Nye ultimative krav

Er der nogen, der vil vide, hvor uovervindeligt svært det kan blive for Mette Frederiksen, hvis hun som forventet vinder valget og skal forsøge at danne regering bagefter?

Så læs denne historie i Berlingske her til aften.

Socialdemokratiet fremlagde i dag en økonomisk plan, hvor hele det økonomiske råderum + 10 milliarder kroner er brugt på forhånd. Det er velfærdsløfter med velfærdsløfter ovenpå.

Men planen udløste ikke ros fra partierne i rød blok. Tværtimod: Den afstedkom nye krav om højere ydelser og forstærkede ultimative krav. Situationen er gået "fra ondt til værre", mener den Radikale leder Morten Østergaard.

Regeringsforhandlingerne bliver mange gange mere nervepirrende end valgkampen. Og det siger ikke så lidt.



16:20

Kristen sjov med politisk vold

Kristendemokraterne har forsøgt sig udi humorens univers, hvilket har resulteret i en tegneserie med Mattias Tesfaye og Inger Støjberg, der er KZ-vagter på udrejsecenter Sjælsmark, hvor folk går rundt iført lænker. Inger Støjberg overvejer at bruge de afviste asylsøgere til isolering, men så kommer Kristendemokraternes midlertidige formand, Isabella Arendt, i en superhelteudgave heldigvis tililende og tæsker og binder sine politiske modstandere.

Derefter flyver Arendt de udvisningsdømte asylansøgere et ikke nærmere defineret sted hen, som dog næppe er de lande, som danske myndigheder har afgjort, de kan rejse tilbage til.

Nu skal man naturligvis ikke være sart, og humor kommer i mange former, men det havde været rigtig interessant at se, hvordan man på venstrefløjen havde opfattet en tegneserie, hvor fx Rasmus Paludan eller Pernille Vermund havde tæsket nogle af deres politiske modstandere.


16.02

Forvent det uventede

Hvis man skal sige en positiv ting om Lars Løkkes interessante valgkampsstrategi er det, at det ikke er muligt for socialdemokraterne at forudsige den. Forleden skulle madpolitikken på udrejsecenter Sjælsmark ændres, derefter skulle den ikke.

Så skulle SV måske gå i regering sammen, hvorefter det tema også mere eller mindre forsvandt fra gårsdagens statsministerkandidat-debat, der mest handlede om at understrege forskellene mellem V og S. I dag er det så grænsekontrollen, der er det store slagnummer.

Så længe det varer.


15.59

En appelsin i islamisternes turban

I hele debatten om friskoler er det værd at huske på, at det statslige tilskud til de muslimske friskoler er appelsinen i turbanen hos islamisterne. Ifølge et ministersvar fik friskoler med mere end 60 pct. udenlandske elever i 2017 cirka 305 mio. kr. i statstilskud. Forhenværende imam Ahmad Akkari var i et årti en central skikkelse bl.a. i det muslimske broderskabs indsats for at opbygge parallelsamfund med henblik på at holde danske muslimer fra at blive integreret.

Han fortæller, hvordan det takket være et slapt og naivt tilsynssystem var nemt at løbe om hjørner med myndighederne og få skattekroner til at prædike jihad og sharia. Alt det har han beskrevet i sin bog »Min afsked med islamismen« fra 2014.


15.21

Skal en hel årgang danske børn tvangsfjernes, rød blok?

Altinget og Kristeligt Dagblad har de seneste døgn sat fokus på en kommende S-ledet regerings politik på socialområdet. Socialdemokratiet går jo til valg på følgende:
- Numerisk flere anbringelser. Socialordfører Pernille Rosenkrantz Theil mener, at et niveau på 40-50.000 er realistisk.
- At søskende til anbragte børn som udgangspunkt også skal fjernes.
- at søskende til bandekriminelle skal fjernes for at »lægge pres på familien«, som Mette Frederiksen formulerede det i 2017 i forbindelse med Socialdemokratiets bandeudspil. Det vil sige en instrumentalisering af barnet med det formål at udøve en kollektiv afstraffelse af den samlede familie i meget direkte modsætning til de grundlæggende retsprincipper, vi normalt hylder.

Det er klart, at der skal findes mange flere milliarder til sådan en politik, end de 1,5 milliarder kroner, som ifølge dagens udspil fra Socialdemokratiet skal gå til børn og socialpolitik. Socialdemokraternes ordfører mener, at et passende niveau for anbringelser svarer til fire gange det nuværende niveau, dvs 40.000-50.000 eller godt en hel årgang. Men idag bruges der godt ti milliarder til anbringelser, hvilket betyder at Socialdemokratiets politik ikke er finansieret.

Jeg har forsøgt at problematisere det at sætte politiske måltal for tvangsfjernelser, og det mangelfulde forskningsmæssige grundlag for Socialdemokraternes politik, men er blevet mødt med stråmænd og floskler a la »børn er hverken statens eller forældrenes, de er deres egne«. Jeg har ikke oplevet Socialdemokratiet gå ind i en reel saglig overvejelse af, hvorfor der sker så mange fejl på dette område, hvorfor der er så mange omgørelser af tvangsfjernelser i ankestyrelsen, hvorfor særligt forældre til psykisk sårbare eller handicappede børn oplever sig truet med tvangsfjernelser af kommunen.

Men er dagens økonomiske udspil ensbetydende med at Socialdemokratiet ikke prioriterer valgløftet om flere tvangsfjernelser? Og bakker de partier, der agter at lægge stemmer til en kommende socialdemokratisk mindretalsregering, op om ovennævnte politik? Og i modsat fald, hvor meget skal retsbeskyttelsen af familier fylde i de kommende forhandlinger? Det synes jeg »rød blok« skylder svar på.


15:13

Der må være en grænse

Venstre vil gerne reformere EUs grænsesamarbejde. Det er både nødvendigt og på tide. Der er god brug for at forstærke, og udvikle den måde, vi håndterer de ydre grænser, ligesom en fælles attitude til, hvordan fremtidens eventuelle kriser for såvidt angår de indre grænser håndteres, giver mere end god mening. Det er straks mere kulørt, når DF og de Konservative allerede nu vil »kræve« en fast grænsekontrol. Det ville nemlig betyde en de facto opsigelse af de særaftaler, vi har opnået, og som udgør en central del af vores sikkerhed: Schengen-aftalen og Europol-aftalen.

Det er mere end betænkeligt, når et lands justitsminister, som ved, hvad han taler om, på denne meget poppede måde udsætter vælgere for forledelse. Hvis Søren Pape (K) vil redde æren, må han bede Naser Khader om at moderere sine udtalelser. At Dansk Folkeparti ikke går af vejen for halve sandheder plantet solidt i den blå luft, er ikke nyt. Men at de Konservative, der ved alt om disse forhold som følge af ansvarlig regeringsførelse, blot følger efter er betænkeligt.

Når vi skal stemme til europaparlamentsvalget på søndag, må borgerne vide, hvad kanditaterne vil, men nok så vigtigt er det at holde nationale politikere op på europapolitiske temaer. Pernille Weiss fra de Konservative er eneste danske kandidat til EPP, en stor og indflydelsesrige gruppe i EU Parlementet. Det er derfor vigtigt ud fra dansk indflydelse i store europæiske beslutninger, at Konservative bliver repræsenteret. Det vil være godt at se en tydelig linie i EU politiken, som også indebærer et stærkt og brugbart mandat til kandidaterne. F.eks. når det gælder så vigtigt et emne som grænsekontrol. Ydre såvel som indre.


14:59

S-skattestigninger

»Man skal være bank eller tjene mange penge på aktier for at få en skattestigning,« sagde Nicolai Wammen mandag på socialdemokraternes pressemøde.
En kvik journalist burde have spurgt: Betyder det så, at boligejerne ikke kommer til at betale flere kroner i ejendomsskatter efter 2021? Men det var der vist ingen, der gjorde.

Det ville ellers være oplagt, for efter stort set alle økonomers vurdering vil den boligpakke, som Lars Løkke Rasmussen i 2016 aftalte med de blå partier, de Radikale og, ja, socialdemokraterne, betyde kraftigt stigende skattebetalinger for titusinder af almindelige, danske familier. Men S og V (og de andre forligspartier) er enige om at lade som om, at det ikke sker – og så spørger journalisterne nok heller ikke til det.


13.33

Danskerne frygter skattestigninger – og det ved Socialdemokratiet

Mette Frederiksen og hendes to nærmeste, Henrik Sass Larsen og Nicolai Wammen, er netop nu ved at præsentere partiets 2025-plan ved et pressemøde på Christiansborg. Det er på høje tid, eftersom vi skal stemme om et par uger, og det indtil nu har været umuligt at finde ud af, hvad en ny S-regering egentlig vil på det økonomiske område.

Socialdemokratiet vil naturligvis bruge flere penge på velfærd. Men samtidig er det interessant, at partiet gør meget ud af at dæmpe vælgernes frygt for skattestigninger. »Man skal være bank eller tjene mange penge på aktier for at få en skattestigning,« sagde Nicolai Wammen på pressemødet.

Det kan godt være, at det borgerlige Danmark står meget svagt i øjeblikket, og at der kun er to borgerlige partier tilbage, som går til valg på egentlige skattelettelser, men danskerne elsker ikke at betale skat – tværtimod. Og det ved Socialdemokratiet.


13.17

»Den hemmelige socialdemokrat« er flyttet over til blå lejr

En politisk families helbredstilstand kan også måles på bogudgivelser. I 2014 blotlagde »Den hemmelige socialdemokrat« indre spændinger i den socialdemokratiske folketingsgruppe, men de seneste par år har socialdemokrater sendt bøger på gaden, som i højere grad dyrkede politikudvikling.

Tænk fx på Tesfayes »Velkommen Mustafa«, Peter Hummelgaards »syge kapitalisme« og Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensens angreb på Finansministeriets regnemetoder.

Vi har ikke set samme produktion fra borgerlig side, og der er i hvert fald dele af de tre seneste store blå udgivelser, som mere smager af borgerlig bekendelseslitteratur end af forsøg på at sætte en intellektuel dagsorden.

Når Carl Holst skriver bittert, at han følte sig svigtet af Lars Løkke under den ministerstorm, han blev udsat for. Når Anders Samuelsen afslører, at Løkke stort set gav ham frit valg på ministerposter i 2016. Eller når Løkke selv anfører, at han ikke kunne overlade roret til Kristian Jensen, da VLAK-regeringen skulle dannes.

Det er ikke den slags stikpiller, som fremtidens borgerlige projekt skal bygge på.


13.11

Gør endnu bedre tider langt bedre for endnu flere end alle?

Følgende siger meget om valgkampen 2019 og tilstanden i dansk politik:

Lars Løkke Rasmussen ved fremlæggelsen af sit velfærdsløfte til 69 milliarder i Bella Centret, 12. maj 2019: »Gør gode tider bedre«.

Mette Frederiksen ved fremlæggelsen af Socialdemokratiets økonomiske plan på Christiansborg, 20. maj 2019: »Gør gode tider bedre for alle«.

Næste mulige udvikling af Viggo Kampmanns gamle slogan fremgår af overskriften.


11.51

Stort set alle vil have permanent grænsekontrol – spørgsmålet er kun hvilken

Venstre går nu til valg på permanent grænsekontrol. Og på ændrede Schengen-regler, som tillader de enkelte lande at indføre grænsekontrol, hvis de ønsker det.

Man kan også kun forstå det, Mette Frederiksen i aftes sagde i duellen på TV 2, som at hun også mener grænsekontrollen er kommet for at blive.

Det er et politisk tidehverv, vi ser, afstedkommet af migrantkrisen i 2015. Reelt er der nu politisk konsensus om, at grænsekontrol er nødvendigt. En helt åben verden uden grænser er en illusion, der ikke har gang på jorden i virkeligheden.

Den eneste diskussion går på, hvilken form for grænsekontrol, vi skal have. Skal den være ydre eller indre i EU? Eller skal det være en kombination? Og hvordan ser en fremtidig, moderne grænsekontrol ud for de borgere, der skal krydse grænserne i Europa?

For fem år siden ville denne diskussion have rystet hele den politiske dagsorden. Nu er alle enige om, at der må være en grænse. Spørgsmålet er kun hvor og hvordan.


11.29

Højrepopulismen er blevet stemmegenerator for rød blok

Undervejs i den store valgduel i går tog snart-statsministeren Mette Frederiksen endnu en runde med at påpege Stram Kurs og andres fantasipolitik med retsløse deportationer af kvinder og børn.

Hvor flere politikere selv i rød blok tidligere skulle passe meget på, hvordan de udtrykte deres bekymring for indvandringsdebatten for ikke at blive stemplet som nogle, der nedgør almindelige vælgeres bekymringer, er det åbenbart slet ikke længere et problem. Den udvikling kan man takke Stram Kurs, Nye Borgerlige og andre på højrefløjen for.

Ja, selv Pia Kjærsgaard tager nu afstand fra galskaben til trods for, at DFs landmøder, folketingsgruppe og kandidatliste kan levere tosserier og udsagn af omtrent samme kaliber. For de borgerlige midtervælgere har simpelthen fået nok og flygter fra blå blok for ikke at blive slået i hartkorn med den politik. Den yderste højrefløj tror dog, at de med deres succesfulde vælgermobilisering er et skridt nærmere en stram udlændingepolitik, men i realiteten laver de ikke andet end at generere stemmer til rød blok og til en politik, der vil i helt anden retning.


11.28

Forslag om SV-regering rykkede ikke

Statsminister Lars Løkke Rasmussens forslag om en SV-regering blev køligt modtaget af Socialdemokratiet – og åbenbart også af vælgerne. I hvert fald er der umiddelbart intet i meningsmålingerne, der tyder på, at idéen har rykket noget.

Voxmeters måling i weekenden viste i forhold til Berlingske Barometers vægtede gennemsnit uændret tilslutning og ingen statistisk signifikante udsving for Socialdemokratiet eller Venstre. Det stemmer fint med en Epinion-måling for et par dage siden, der viste, at omtrent lige mange vælgere syntes, det var en skidt idé (36 pct.), en god idé (33 pct.) eller ikke havde en klar holdning (23 pct.).

Sådan står de politiske partier i Berlingske Barometer
Baseret på et vægtet gennemsnit af de seneste politiske meningsmålinger


11.17

Løkke hopper fra standpunkt til standpunkt

Man må give Løkke, at han bevæger sig med en balletdansers graciøsitet fra standpunkt til standpunkt.

Således præsterer han på én og samme tid at finde 24-års reglen »helt skæv« for så at kritisere sin modstander for at ville lempe udlændingepolitikken. Dernæst slår han sig selv som et opgør med den blokpolitik, han selv er hovedmanden bag. Det ligner flip-flop som det, den amerikanske præsidentkandidat John Kerry blev beskyldt for i 2004, men det er effektivt, for Mette Frederiksen ved aldrig, hvor skuddene kommer fra. Hun var så til gengæld en hel del sværere at hyle ud af den i går.

Formatet med spørgsmål fra borgere fungerer godt for hende og tager noget af den hårdhed ud af debatten, der tidligere har gavnet Løkke. Som meningsmålingerne ser ud, kan Lars Løkke ikke nøjes med at spille uafgjort.


10:02

Gå ind i uge tre med den bedste danske valgforskning

Folketingsvalget 2019 falder meget heldigt sammen med en regulær guldalder for dansk valgforskning, der netop I dette forår kan findes i de absolut bedste internationale tidsskrifter.

Her blot to nedslag, der alle hjælper en med at forstå dynamikkerne i det danske vælgerhav:

1) Boligmarkedet har været fraværende i denne valgkamp, men det er vigtigt for, hvor vælgerne sætter deres kryds. Det er resultatet fra kollegaers forskning i det meget velansete American Political Science Review. Ændringer i lokale boligpriser påvirker således opbakningen til den siddende regering.

2) Når valgdagen nærmer sig kommer de mange gæt på en mulig valgdeltagelse. Men det er meget svært at undersøge med traditionelle meningsmålinger. Skal man nemlig tro meningsmålinger, så vil næste alle stemme, men det gør de bare ikke. Kasper Møller Hansen og kollegaer viser, at de det både skyldes bias i hvem der svarer, men også at folk ikke svarer ærligt. Med danske registerdata kommer de nærmere et svar på, hvor stort problemet er med selv-rapporteret og faktisk valgdeltagelse. Det er stort.


09:53

Og nu til det vigtigste ...

På søndag skal vi stemme til europaparlamentsvalget. 13 danskere skal arbejde for os i den direkte demokratisk valgte forsamling. Vi er godt repræsenteret. Ikke bare fordi vi typisk har valgt, for langt de flestes vedkommende, arbejdsomme og vellidte mennesker, men også fordi vi har en mindretalsbeskyttelse. Vi er repræsenteret med 1,5 gange så mange som for eksempel en borger i Tyskland.

Europa er på de helt store klinger en vigtigere ramme for varetagelse af danske interesser, end vi har set i mange år. Klima, sikkerhed, immigration (indvandring) og emigration (udvandring) – udfordringerne er ikke de samme, men temaerne er. Vigtigst af alt: løsninger kan kun findes sammen med de øvrige EU-lande. Medmindre selvfølgelig man vil afgive yderligere europæisk magt og suverænitet til USA eller Kina.

De kommende dage vil mine bidrag på denne plads blive brugt til EU-anliggender og alene det. Men bare rolig. Det er helt relevant også for os i Danmark.

EUs har nemlig de seneste år bidraget til løsninger på 500 millioner borgeres nære udfordringer.


07:46

Mette F afviser de støttepartier, som har æren for rød bloks fremgang

Det var modigt, da Mette Frederiksen under gårsdagens TV-duel med Lars Løkke Rasmussen gentog dét løfte, som har redet den siddende statsminister som en mare: Hun vil ikke være statsminister for enhver pris.

For Mette Frederiksen handler det om udlændingepolitikken: Hvis de mindre partier i rød blok vil tvinge hende til at lempe, vil hun slet ikke være statsminister. Så må der udskrives nyvalg.

Meldingen flugter sådan set fint med det, hun har sagt tidligere, og det er helt sikkert også – i valgstrategisk perspektiv – et rigtigt træk. Socialdemokratiet nægter at tabe endnu et valg på udlændingepolitikken. Men samtidig er og bliver det både risikabelt og arrogant al den stund, at det netop er de mindre partier i rød blok, som har æren for rød bloks komfortable position i meningsmålingerne: Socialdemokratiet står kun til en lille fremgang, mens især de Radikale og SF er gået markant frem siden sidste valg. Enhedslisten står også til fremgang, mens Alternativet går tilbage.


22.41

Det, ingen taler om…

Daginstitutionsnormeringer. Klima. Friskoler vs. folkeskoler. Nedslidning og pension. Gymnasier og omprioriteringsbidrag. Udlændinge og offentlige udgifter.

Valgduellen på TV 2 søndag aften var egentlig symptomatisk for dansk politik. Lige så meget for, hvad der ikke blev talt om som for, hvad der blev talt om.

Alle i denne valgkamp taler om, hvor og hvordan pengene skal bruges. Ingen taler om, hvorfra pengene skal komme. Det er som om, de bare er der.

Hvilket jo er løgn. Millioner af danskere står hver dag op, arbejder hårdt og sørger for, at pengene er der.

Det er utroligt, at de danskere ikke fylder noget i valgkampen. Og altså heller ikke i en TV-duel mellem to kandidater og et medie, der åbenbart var helt på bølgelængde i vurderingen af spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra: Det er bare helt uinteressant.


21.59

Debatten gavnede både Løkke og Frederiksen

Vælgerne fik en underholdende debat i en sjældent set hjertelig tone mellem de to kandidater.

Begge kandidater fremstod som overskudsmennesker, der skruede op for charmen, og niveauet var generelt højt.

Når det kom til klare svar, så levede debatten nok op til de i forvejen lave forventninger. Interessant nok at Mette Frederiksen garanterede, at hun ikke vil være statsminister, hvis de Radikale og Enhedslisten tvinger hende til at føre en slap udlændingepolitik.

Mette Frederiksen kan være tilfreds med en debat, som hun ikke tabte. Hun kom af med sine budskaber og angreb Løkke effektivt, mens hun gled af på hans vedvarende forslag om konkrete kompromisser og SV-samarbejde.

Løkke kan være tilfreds, da han nærmest fremstod som genfødt politiker befriet fra alle lænker og fri til at bejle til Socialdemokraternes formand, der dog konsekvent modstod frieriet helt uden forsøg på at hykle nogen form for hjertelighed.


21.43

Brobyggeren Løkke

Jeg har i dag skrevet en kommentar i Berlingske, hvor jeg er kritisk over for statsminister Lars Løkke Rasmussens åbning for en SV-regering med mere i den samtalebog, der kom i torsdags.

Det synspunkt står jeg ved. Men det var omvendt interessant at se valgduellen i aften mellem Løkke og Mette Frederiksen. Særligt i den første halvdel talte Løkke uafladeligt om at bygge broer og række ud og samarbejde og finde hinanden.

Strategien er givetvis forankret i en analyse af, at mange danskere faktisk gerne ser sådan et samarbejde hen over midten. Det mærkede man faktisk også i studiet: Da det handlede om at bygge broer, var Løkke i offensiven. Da det kom til at handle om forskelle og brudflader mellem V og S og de to partiledere, kom han senere i defensiven.

Men om det flytter stemmer mellem de gamle, nu temmelig opløste blokke? Dit gæt er lige så godt som mit, hvis jeg skal være helt ærlig...