Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Kan Venstres EP-succes rykke noget til Folketingsvalget?

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og debatjournalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

00.06

Kan Venstres EP-succes rykke noget til Folketingsvalget?

Venstre har fået et kanonvalg til EU-Parlamentetsvalget. De ser ud til at gå fra 2 til 4 mandater og har dermed taget DFs plads som Danmarks største EU-parti. DF derimod er sendt til tælling med et regulært katastrofevalg.

Det bliver interessant at se, om resultaterne i aften kan rykke noget I forhold til Folketingsvalget. For trods tre ugers brav kamp fra Løkke har stort set intet rykket sig. Så spørgsmålet er, om det flotte valgresultat ved EP-valget kan give Venstre en aura af succes og et tiltrængt skud energi. Og om DF fortsætter derouten og ender med at æde al blå bloks fremgang.


23.56

RIP Folkebevægelsen 1979-2019

Folkebevægelsen mod EU er pludselig afgået ved døden. Det skete i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet den 26. maj, hvor danske vælgere ikke genvalgte en repræsentant fra Folkebevægelsen, der ikke længere kan hævde at repræsentere hverken folk eller bevægelse. Nu stopper pengestrømmen brat fra det forkætrede EU til at drive sekretariat og må derfor skrue helt ned for blusset for EU-modstanden de næste fem år. Vælgerne har efter 50 år endelig forstået at arbejdet i EU-parlamentet ikke handler om at være for eller imod EU, men om at stemme for rød eller blå politik. Heldigvis behøver Folkebevægelsens vælgere ikke at hænge med hovederne. Der vil fortsat blive ført rød politik, men denne gang fra vennerne i valgforbundet, Enhedslisten, der fægter med mere åben pande, og som nu har kannibaliseret på Liste N og overtager EU-modstandernes plads i parlamentets venstrefløjsgruppe.


23.45

Venstre er aftenens vinder - men til folketingsvalget er det alligevel slut

Lars Løkke er en glad mand. Igen ser vi at exit polls kan snyde: Socialdemokraterne troede, at de var blevet valgets største parti - hvilket politisk ordfører Nicolai Wammen uheldigvis nåede at annoncere på DR - men sådan ser det ikke ud til at være gået. Ifølge den første prognose fra DR offentliggjort klokken 23, hvor 84 procent af stemmerne er talt op, står Venstre til en fremgang på 6,8 procentpoint til 23,5 procent og fire mandater, mens Socialdemokratiet må nøjes med 21,9 procent og tre mandater. Det er også en fremgang, men der er en stor psykologisk sejr i at blive størst - især så tæt på et folketingsvalg.

Løkke kan dog næppe bruge aftenens sejr til for alvor at vende vinden i folketingsvalgkampen. De to valg er alligevel for forskellige og Mette Frederiksens forspring for stort.


23.44

En triumf for Løkkes timing

Venstre er europaparlamentets største parti og kunne ikke ønske sig et bedre oplæg til folketingsvalget: Det er en triumf for Lars Løkke Rasmussens timing. Der var altså noget rigtigt i at lægge den europæiske valgkamp og folketingsvalget delvist oven i hinanden.

Mette Frederiksen er stadig favorit til at blive Danmarks næste statsminister, men Socialdemokratiets selvsikre kurs mod sejr er blevet forstyrret af valget til Europa-Parlamentet.


23.41

Det siger EP-valget om dansk politik

Løkke fik et  overraskende stort rygstød. Det vil han varme sig på i Venstre, hvor hans soloridt i valgkampen ellers har skabt frustrationer internt. Overleveren Løkke har taget første stik hjem.
Socialdemokraterne må stå tilbage med en halvflad fornemmelse. De havde regnet med at være størst i både procenter og mandater. Sådan gik det ikke, og den socialdemokratiske kampagnebus må for første gang længe føle, at der skal ny luft i dækkene.

Interessant er det også, hvordan valget faldt ud for ærkerivalerne de radikale og Dansk Folkeparti.  De to partier kan trække dansk politik i hver deres retning efter et folketingsvalg. Skal Socialdemokratene påvirkes af Østergaard eller Thulesen? Til EP-valget løb de radikale med den første sejr.


23.34

Stor Venstre-sejr. Søren Gade-effekten eller en bombe i valgkampen?

Stor Venstre-sejr. Søren Gade-effekten eller en bombe i valgkampen?

Det blev en stor Venstre-aften ved EP-valget. Ganske uventet - også i forhold til aftenens tidlige exit polls.

Statsministerparret bliver simpelthen klart størst. Og fik betragtelig fremgang. Det havde ingen - gentager ingen! - forventet.

Spørgsmålet er hvorfor. Og besvarelsen heraf kan blive ganske vigtig for resten af valgkampens forløb.

Man kan sige: Er det en ren Søren Gade-effekt, og rydder den populære Venstre-politiker bordet med personlige stemmer, så vil påvirkningen af folketingsvalget sikkert være ret begrænset. Er det en Venstre-succes over en mere bred kam, så kan dynamikken op til valget 5. juni godt blive påvirket af det overrumplende resultat.



22.53

Aftenens historie er valgdeltagelsen

Det er en lang aftens venten på resultater af EP-valget, men sorry: Det måske væsentligste resultat står allerede. Danskerne strømmede til valget i rekordmængder. 66,5 procent har stemt, en markant forbedring af rekorden.

Og det ved et valg, de fleste havde forudset ville blive overset og glemt midt i folketingsvalgkampen.

I København har næsten 70 procent stemt. Det bekræfter, at kombinationen af en kraftigt voksende EU-tilslutning efter rodet med Brexit og klimadagsordenen har trukket mængder af ikke mindst unge til Europa-valgurnerne.


22.47

Et duopol falder i EU; det er ikke så skidt

Her er et foreløbigt overblik over valgets vigtigste tendenser på europæisk plan:

  • Klimadebatten har udløst en grøn bølge, men den rammer stort set kun i Nord- og Vesteuropa.
  • De nationalistiske, EU-skeptiske partier går samlet set frem, men der er også betydelige nationale nederlag. Alt i alt får blokken ikke en afgørende position.
  • De liberale går frem til at blive parlamentets tredjestørste gruppe. Godt nyt for Margrethe Vestager, der håber at komme i spil som formand for EU-Kommissionen.
  • De to store tabere er den borgerlige EPP-gruppe og socialisterne, som hidtil har siddet tungt på magten i Europa-Parlamentet, hvor de samlet sad på et flertal af pladserne. Deres duopol er faldet, og det er kun godt. Det europæiske parlament bliver mere fragmenteret - ligesom mange nationale parlamenter i Europa er blevet det. Vi får et mere broget billede, flere stemmer kan få indflydelse. Dette koblet med en højere valgdeltagelse er sundt for det europæiske demokrati.

22.21

Aldrig mere en valgaften uden resultater

Det er en mærkelig valgaften, hvor alle render rundt på Borgen og kommenterer på TV-kanalernes to exit-polls. Ingen ved nogen ting før, at italienerne lukker valglokalerne kl. 23. For alle lande i EU skal være færdige med at stemme før, at et valgresultat  må offentliggøres, så vi i Danmark må pænt vente selv om valglokalerne lukkede kl. 20. Det er altså skørt og ufleksibelt. Hvorfor skal vi bruge tre lange timer en søndag aften på snik-snak på at høre kandidater og partilederne aflire sangen om »Ja nu venter vi på det endelige resultat før, vi kan sige noget«. Det er altså kedeligt, at man ikke forventningsfuldt kan følge de første tendenser, mens resultatet fra Ertholmene tikker ind. Første opgave for de nyvalgte EU-parlamentarikere er arbejde på at få ændret det til næste gang. Vi orker ikke endnu en valgaften uden valgresultater.


22.01

Det store billede: Kosmopolitter mod nationalister

Fortolkning af valg er en farlig sport, og det forvirrer kun yderligere, at Danmark ser ud til at få et resultat, som er noget anderledes end det øvrige Europa, hvor det EU-skeptiske højre ser ud til at gå frem, men DF går tilbage i Danmark.

Professor Simon Hix fra London School of Economic kommer på Twitter med et bud på en samlet fortolkning af både den grønne og nationale bølge:

De grønne og liberale partiers fremgang sammen med det EU-skeptiske højre tyder altså på, at en ny konfliktline i EU-parlamentet bliver tydeligere. En konflikt mellem kosmopolitiske og nationale værdier, som også i høj grad er en konflikt mellem unge og gamle vælgere, by og land og højtuddannede mod lavt uddannede.


21.25

Ingen pro-europæisk revolution i Polen

Første prognose fra Polen: Landets regeringsparti, Lov og Orden (PiS), som har været ude i en serie af konflikter med EU-Kommissionen om flygtningekvoter og respekten for domstolenes uafhængighed, fik 42,4 pct. af stemmerne. Dermed er det ikke lykkedes den nye EU-positive alliance, som samler fem oppositionspartier, at blive nr. 1. Alliancen står til 39,1 pct.

De klapper i alliancen, men resultatet er en skuffelse for de polske kræfter, som gerne vil bringe deres land tættere ind mod hjertet af det europæiske samarbejde.



21.25

Ikke meget klimavalg i exit-polls

Det er meget muligt, at EP-valget ser ud til at blive en stor sejr for de grønne i Tyskland. Men det er det ikke i Danmark. Ingen af de to mest klimaenergiske partier, Enhedslisten og Alternativet, fik prangende valg. Enhedslisten stillede op for første gang, men klarede sig dårligere end Folkebevægelsen mod EU, der helt ser ud til at ryge ud, og med markant mindre tilslutning end de er projiceret til ved folketingsvalget. Alternativet ser ikke ud til at få et mandat.
Bevares, SF og De Radikale forsøger da også - som stort set alle - at profilere sig som grønne partier, og ser ud til at få fremgang, men i procentpoint ikke nær så meget som de store statsministerpartier. Begge partier ser i øvrigt også ud til at gå frem ved folketingsvalget, af indenrigspolitiske grunde som ikke umiddelbart synes klimarelaterede, og mon ikke en stor del af forklaringen på fremgangen skal findes her.


21.01

Pia K – alle andres skyld at DF taber

DF står til en ordentlig kindhest fra vælgerne. Fem år med Olsen Banden i Bruxelles, Meld/Feld, fusk og tusk med Cirkus Messerschmidt og alliance med skøre højrepartier med den skingre Anders Vistisen, fysisk slagsmål med pressen og meget andet har muligvis sat sine spor. Det er imidlertid altså ikke DFs egen skyld, forstår man på Pia Kjærsgaard, der netop i en tale har forklaret sine nederlagsprægede partifæller, at det i virkeligheden skyldes klimatosserne, pressen naturligvis, alle DF-kopierne, Brexit og mange andre onde mennesker. Men nu skal alle være søde ved Kristian Thulesen Dahl, når han kommer. Det behøver hun ikke bekymre sig om. For partiformanden har allerede fortalt TV2, at et tab på kun to mandater også er flot og det skal nok blive en god dag. Der er sikkert mere for DF at glæde sig til på næste onsdag, når der er folketingsvalg!


20.39

Danskerne tror på at EU nytter

De første exit polls tyder på, at danskerne ønsker en mere EU-positiv politik. Dansk Folkeparti står til en stor lussing, mens blandt andet deres ærkerivaler – jubeleuropæerne hos de radikale, ser ud til at få et historisk godt valg. Også Socialdemokraterne og Venstre står til fremgang. Mens Folkebevægelsen mod EU bliver ædt op af Enhedslisten.

For en gang skyld har dette valg ikke handlet om for eller imod EU. Brexit synes at have fået danskerne til at indse, at løsningerne findes inden for EU. Ikke mindst på klimafronten, som ser ud til at kunne flytte stemmer og få de unge i stemmeboksene.

Det er samtidig helt utrolig glædeligt, at stemmeprocenten ser ud til at blive rekordhøj. EU betyder noget for danskerne, og de tror på, at det nytter at gøre sin stemme gældende. Det er meget positivt, at vi midt i diskussionen om, hvorvidt nationalstaterne lukker sig om sig selv, ser tendenser der peger i den anden retning.


20.34

Europa-Parlamentet kan juble

Den nuværende prognose for valgdeltagelsen til europaparlamentsvalget i EU27 (alle medlemslande minus Storbritannien) ligger på 51 pct. Hvis vi ender på det niveau, vil det være den højeste deltagelse siden valget i 1994 og et brud med en konstant lavere stemmetal valg for valg siden 1979.

Al den tid har EU-skeptikere brugt den faldende valgdeltagelse som bevis på, at Den Europæiske Union savner folkelig legitimitet. Nu må vi se, om de også vil vende argumentet på hovedet, når tallene går den modsatte vej.



 

Hvad viser de to exit polls?

Med alle de forbehold man må tage for, at der er tale om exit polls og ikke endelige resultater, her nogle af de tendenser man kan tage med sig fra de exit polls, der er offentliggjort her for lidt siden på DR og TV2 .

  • Det klimavalg mange forudså, er blevet til virkelighed. SF og Radikale, der særligt har profileret sig på klimaet, er gået markant frem.
  • Dansk Folkepartis skæbne er hård. Partiet går fra 4 til 1 mandat i DRs måling, fra 4 til 2 i TV2s. Under alle omstændigheder er det et markant nederlag.
  • De to store magtpartier, Venstre og Socialdemokratiet, synes at gå ind i de sidste 9 dage af folketingsvalgkampen i nogenlunde neutraliseret tilstand med en fremgang til begge partier.
  • EP-valget ser ud til at være blevet et folkeligt gennembrud. Omkring totredjedele af de stemmeberettigede synes at have stemt, det er en markant rekord. Som måske førte til det første punkt ovenfor.

20.16

Marine Le Pens parti er Frankrigs største

Første exit poll fra Frankrig: 24 pct. til Marine Le Pens Rassemblement National mod 22,5 pct. til præsident Macrons parti. To år efter præsidentvalget må man altså slå fast, at det ikke er lykkedes Macrons centrumparti at etablere en ny tilstand i fransk politik. Det er stadig Marine Le Pen, som repræsenterer den primære oppositionskraft. Frankrigs to store gamle partier - socialisterne og de konservative (Republikanerne) - er smadret til ukendelighed, og Macrons eget parti er presset ned på en andenplads.

Ved præsidentvalgets første runde i april 2017 lå Macron foran med 24 pct. mod 21,3 pct. til Marine Le Pen.


19.47

Expectation management fra DF

Dansk Folkeparti har brugt mange kræfter på denne valgdag til at dæmpe forventninger. I forventning om halvering af mandater, forsøger man at flytte målstolperne til at to mandater er et godt resultat.

Kampen om at dæmpe forventninger bliver ikke mindre af, at EP-valget uundgåeligt vil blive set som en midlertidig styrkeprøve til folketingsvalget om 10 dage.

DFs bedste argument i forventningskampen er, at over en million »nye« vælgere vil møde op for at stemme til folketingsvalget – vælger der ikke har stemt i dag.

DFs problem er så blot, at der til folketingsvalget er to nye partier til højre for partiet, som ikke var at finde på stemmesedlen til EP.


19.37

Muligvis rekordhøj valgdeltagelse til EP-valget

Mod forventning lader det til, at vi får en rekordhøj valgdeltagelse til EP-valget. Kl. 18 var valgprocenten 56,6%. Den var kun 46% på samme tidspunkt i 2014.

Det er overraskende, fordi flere har gættet på, at Folketingsvalget ville overskygge EP-valget. Flere af spidskandidaterne har også givet udtryk for samme frygt. Men det lader ikke til at være tilfældet.

Det er endnu for tidligt at konkludere, hvad årsagen kan være. Men et par hurtige bud kan blandt andet være tidens høje tilslutning til EU-samarbejdet generelt. Ligesom grænsekrydsende emner som klima og migration er nogle af dem, der fylder meget hos vælgerne. Det bliver spændende at dykke ned i.


18.47

Nederlag druknes i snak

Som et varsel om dystre tider forude for Dansk Folkeparti forsøgte partiformand her til eftermiddag at drukne sine sorger i sort snak: »Det afgørende er ikke, om vi går tilbage, men det afgørende er, om vi kan holde skindet på næsen,« sagde Kristian Thulesen Dahl, da han havde stemt hjemme i Thyregod. Men jo, i politik er det afgørende faktisk at vinde, ikke blot at være med. Politik er ikke fritids-gymnastik, og DF’erne står nu til en halvering, efter triumfen med 26,6 procent af stemmerne i 2014. En halvering er mere end afgørende for et politisk parti.

Den hårdt pressede partiformand, som i andre partier vil være under massivt pres for at skulle træde tilbage, forsøger at tale forventningerne ned på forhånd. Pludselig er han »fuldt ud tilfreds« med to mandater, altså halvt så mange som sidst. Den barske sandhed er dog, at Dansk Folkeparti er ved at fuse ud som en opblæst fødselsdagsballon uden knude på. Det bliver derfor en lang og pinefuld aften for det topstyrede parti, hvor ingen af fodslóldaterne formentlig endnu tør spørge det påtrængende spørgsmål: Er Kristian Thulesen Dahl stadig den bedste formand?


18.43

EP-vælgerne er gammeldanskere

Selvom EP-valget oftest tales op som en mulighed for danskerne til at præge verden i forhold til klima og flygtninge, så er det i vidt omfang primært gammeldanskere, der stemmer. Spørgsmålene er internationale, men vælgerne er i udpræget grad etnisk danske.

Blandt danske statsborgere med et ikke vestligt oprindelsesland var valgdeltagelsen blot 23 procent. Det dækker over en del forskelle. Blandt Srilankanere var der således en valgdeltagelse på omkring 32 procent, mens den blandt danske statsborgere med libanesiske rødder var blot 9,8 procent.

Der er ikke noget, der tyder på, at der er store forskelle mellem ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Som Kasper Møller Hansen og kollegaer viser i grafikken under her, så minder de to gruppers valgdeltagelse om hinanden og ligger langt under etniske danskeres på tværs af alle aldersgrupper.

Det bliver spændende at se, om dette års højere valgdeltagelse har trukket flere nydanskere ned til stemmeboksen.


18.41

Grøn bølger fejer ind over Tyskland

Når Lars Løkke bejler til S om et S-V-samarbejde så kan Mette Frederiksen nøjes med at kigge på vores sydlige nabo som et skræmmebillede. For den store koalition mellem Merkels kristendemorater og de tyske socialdemokrater får massive tæsk ved søndagens valg.

I forhold til de første exitpolls ser Tysklands Grønne ud med en fordobling af mandaterne til at triumfere ved dagens valg.

Ikke mindst blandt unge vælgere er partiet populært.

Ikke mindst SPD-formand Andrea Nahles, der trods store partiinterne uenigheder besluttede at gøre SPD til regeringspartner ser efterhånden mere end almindeligt opbrugt ud. Spørgsmålet er, hvor længe hun kan holde fast i magten.

Valgresultatet kan med andre ord få massive indenrigspolitiske konsekvenser i Tyskland og således også for Europa.


18.31

Et grønt jordskredsvalg? Tysk exitpoll kan tyde på det

Jeg er ikke sikker på, EU-valget denne gang går helt, som præsten og meningsmålingerne har prædiket det.

Foreløbige opgørelser fra de fleste EU-lande viser en højere valgdeltagelse. Og her til aften kom så en exit-poll fra den tyske TV-station ARD, som tyder på en kolossal fremgang til De Grønne, der står til 22% - mod SPDs 15%.

Noget tyder på, at EU-valget er blevet et klimavalg. Det er det blevet i Danmark - og i andre lande. Måske har det fået europæiske vælgere engageret, som ellers ikke ville have stemt. Tallene fra Tyskland indikerer det.


18.21

»2,5 år gammel«

Dagens nok mest rørende, omend næppe mest sandfærdige, beretning fra valglokalerne kommer fra tidligere radiovært David Mandel, som på Twitter skriver en hjerteskærende historie om, hvordan hans to-et-halv-årige søn kom med et dybfølt og velartikuleret opråb til sin far om at gøre noget radikalt for både klimaet og hans fremtid. Enkelte mere skeptiske sjæle vil kan dog mistænke opslaget for at være en vellykket satire over de mere rørstrømske dyrkelser af de uskyldige børns udsagn...


 

17.56

​Også liberale og pro-europæiske partier næres af frygt

Frygt har længe været brugt som en af forklaringerne på den højrepopulistiske bølge i Europa: frygt for globaliseringen, frygt for indvandringen, frygt for fremtiden. Men også de liberale og pro-europæiske partier kan næres af frygten.

Meningsmålingerne rummer nemlig umiddelbart et paradoks: Mens europæerne i stigende grad bakker op om EU – ikke siden 1989 har så mange borgere støttet deres hjemlands EU-medlemskab - er der samtidig et flertal, der finder det sandsynligt, at EU vil kollapse inden for de næste 10 til 20 år. 28 procent af de europæiske vælgere – især de unge - tror endda, at vi kan opleve krig mellem EU-lande.

Måske skal den stigende opbakning til EU og dét, at de pro-europæiske partier ser ud til at klare sig bedre end ventet, netop ses i lyset af vælgernes frygt: Mange er bange for en fremtid uden EU og rykker derfor sammen om unionen.


17.15

EP-valget: Nørdfest for højtuddannede

Som tidligere omtalt er EP-valget et meget skævt foretagende, hvor vælgerne er så langt fra et tværsnit af den danske befolkning, som vi kan komme ved en valghandling i Danmark.

Den lave valgdeltagelse ved EP-valgene er primært trukket af folk med grundskole, hvor kun 44 procent stemmer. For folk med en faglig uddannelse er det blot 56 procent, der stemmer. Begge grupper stemmer derfor langt mindre, end de gør til kommunal- og folketingsvalg.

I den anden ende af uddannelsesspektret ligner valgdeltagelsen langt mere den, vi kender fra folketingsvalg. Hele 78 procent af dem med en lang videregående uddannelse afgav en stemme ved EP-valget i 2014.

Det hjælper de EU-positive partier, da højtuddannede er mere EU-positive.


17.06

EU-midtvejsvalg

Det er ikke meget EU-debatten har fyldt de seneste par uger. Alt er blevet overskygget af folketingsvalget der fortsat engagerer langt flere danskere.

Når Løkke valgte grundlovsdag som valgsdato har det givetvis været med henblik på, at EP-valget skulle fungere som en slags midtvejsvalg, hvor fremgang til Venstre kunne give positiv omtale og momentum i resten af valgkampen. Imidlertid kan den strategi give bagslag.

Hvis Venstre i dag får et EP-valg der er markant bedre end de målinger Venstre har til folketingsvalget rejser det spørgsmålet: hvad er det der gør, at vælgerne bedre kan lide Venstre i Europaparlamentet end i folketinget? Det er svært at se en anden forklaring end Lars Løkke selv.


16.09

Lav valgdeltagelse betyder skæv valgdeltagelse

Hvis det går, som det plejer, dukker lidt over halvdelen af danskerne op for at stemme i dag. Og vi har et ret godt billede af, hvem der dukker og hvem, der bliver hjemme på sofaen.

I Danmark kan vi sammenkoble faktisk valgdeltagelse med demografiske mål fra Danmarks Statistik. Derfor har vi en meget præcist billede af vælgerne ved både EP, kommunal- og folketingsvalget.

Den første lektie fra forskningen er, at når valgdeltagelse er lav i Danmark, så betyder det også, at den er mere ulige i forhold til uddannelse, indkomst og andre demografiske faktorer.

Derfor er EP-valget det danske valg, hvor dem der stemmer allermindst ligner samlede stemmeberettigede befolkningen.

Vi er altså så langt fra et tværsnit af den danske befolkning, som vi kan komme ved en valghandling i Danmark. Og det gælder selv hvis dagens valgdeltagelse bliver i den pæne ende for EP-valg.

Test dig selv: Få svar på, hvilke EP-kandidater du er mest enig med


15.47

​Højrepopulistisk fremmarch ved EP-valget - bare ikke i Danmark

Danske vælgere er i fuld gang med at sætte krydser ved dagens valg til Europa-Parlamentet. Mens tendensen på europæisk plan ifølge meningsmålingerne ser ud til at være fremgang til EU-skeptiske, højrepopulistiske partier og store lussinger til gamle, etablerede partier, ser det helt anderledes ud i Danmark: Både Venstre, Socialdemokratiet og De Radikale ser ud til at gå frem, mens Dansk Folkeparti står til at blive halveret fra fire til to mandater.

En vigtig forklaring er naturligvis fraværet af sidste valgs historisk store stemmesluger - Morten Messerschmidt - men der er også tale om en helt reel politisk tendens: Selvom fremkomsten af Nye Borgerlige og Stram Kurs med rette har fyldt meget i den offentlige debat i Danmark, er det – i sammenligning med mange andre europæiske lande - ikke en særlig stor andel af danskerne, der støtter de højrepopulistiske partier, heller ikke selvom man regner Dansk Folkeparti med.


15.35

Er de unge blevet aktiveret til EU-valget?

37,6% har stemt klokken 14 - mod 30,2% i 2014.

EU-valget blev måske alligevel valget, der ikke blev glemt - eller overset.

Tror faktisk det er valgets (og resultatets) store joker. Især om de unge - der i 2014 i vidt omfang blev hjemme - har aktiveret sig denne gang.

Hvis det er tilfældet, kan der vente nogle gevaldige overraskelser i aften.


01.29

​Lykketoft tager fejl – igen

I sin tid mente Anders Fogh, at de økonomiske lærebøger skulle skrives om. Det skulle de så alligevel ikke. Nu Mener Lykketoft det samme. De gængse økonomiske teorier, regnemetoder og uddannelser kan ikke håndtere truslen fra den globale opvarmning, hævder Lykketoft. Det er noget sludder. Udledningen af klimagasser medfører en negativ eksternalitet, som økonomer vil formulere det.

Det udgør en velkendt  problemstilling i økonomisk teori. Kuren er simpel, beskat udledningen med et beløb, der svarer til de eksterne skadevirkninger. Det er præcis det, de fleste økonomer foreslår. Politikerne foretrækker desværre en ineffektiv centraldirigeret økonomi, hvor de udvælger og subsidierer det, de tror er vinderteknologierne.

Lykketofts forslag om at kræve lavere samfundsøkonomisk forrentning af klimainvesteringer er katastrofalt og vil gøre os fattigere. Ved beregning af det samfundsøkonomiske afkast skal eventuelle eksternaliteter
selvfølgelig medregnes. Det gør de allerede i Finansministeriet.