Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Hvor fast står Mette Frederiksen i udlændingepolitikken?

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og debatjournalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

21:23

​Hvor fast står Mette Frederiksen i udlændingepolitikken?

Det er en interessant og for Socialdemokraterne og Mette Frederiksen potentielt livsfarlig historie, Berlingske bringer her i aften.

Socialdemokratiets mest blottede akilleshæl har hele tiden været, om partiet kan holde til presset fra øvrige partier i rød blok om at lempe udlændingepolitikken.

Mette Frederiksen har garanteret, at hun ikke vil være statsminister, hvis den lempes. Den står fast. Den »brede udlændingepolitik« vel at mærke.

Hvorved akilleshælen blev yderligere sårbar.

De røde partier øjner nu lempelser. Og Frederiksen presses for at konkretisere.

Det vil hun ikke. Der kommer ikke en »udtømmende liste«, siger hun.

Akilleshælen er pludselig næsten helt blottet.


21:07

At stemme er at leve

.... sådan får man det, når man lever i et demokrati. Bare forestil jer hvor trist det ville være uden alle plakaterne. Debatterne. og den egenlige indflydelse vi har, i dette land og i denne del af verden. Det ér ikke sådan alle steder, faktisk er vi et priviligeret mindretal, der lever i frie demokratier.

Når man taler om valget i Rusland, som var det sammenligneligt med vore valg, så er det fake. Derfor er enhver tilnærmning til Rusland, uden at stille fælles krav, at udsætte vores demokrati for trusler. Med historien for øje er det egentlig ikke sært, at netop PIS i Polen, som nok har sine udfordringer med at holde de demokratiske spilleregler højt, der nu siger stop til Salvini og DF med flere. Ingen flirt med Rusland.

I morgen stemmer vi til Europa Parlamentet. For frihed, for demokrati, for betydningen af retsstater og vores frihedsrettigheder, og ja så stemmer vi efter politisk overbevisning.

Test dig selv: Få svar på, hvilke EP-kandidater du er mest enig med


20:33

Radikale muslimske stemmer

Muslimer har generelt en lav stemmeprocent til valg. Og Hizb ut-Tahrir og andre radikale muslimer forsøger ihærdigt at nedbringe den yderligere under hashtagget #IslamErMitValg.

Omvendt har vi Facebook-gruppen »Muslimer til stemmeboksene i 2019«, som pt. har små 22.000 medlemmer. Her finder man også en art radikale muslimer. I to separate afstemninger får Radikale Venstre nemlig over 70% af de i alt 1.800 afgivne stemmer.

Hvis den tendens holder (og det tror jeg, den gør), så har muslimer i stor stil byttet Socialdemokratiet ud med Radikale Venstre. Partiet appellerer altså til langt flere muslimer i år end de kun 4% de appellerede til i 2015.

Det må siges at være godt nyt for Morten Østergaard og kompagni, som da sandelig også har arbejdet i den retning længe.


16:37

Tid til endnu en V-kovending?

Der har længe eksisteret et dilemma i dansk flygtningepolitik. På den ene side har der været enighed langt ind rød blok om, at der skal føres stram udlændingepolitik. På den anden side, så har en voldsom harme over, at danskeres adoptivbørn fra bl.a. Thailand er blevet udvist og familier splittet op, kunnet registreres selv et stykke ind i DFs ellers usentimentale vælgerkorps. En borgerlig regering med DFs yndlingsminister flygtninge- og integrations Inger Støjberg har hidtil blankt nægtet at hjælpe familierne med henvisning til de gældende regler. Nu mener Mette Frederiksen, at der ved S ved regeringsroret alligevel findes en vej for de ulykkelige familier om genforening i Danmark. Det bliver nu spændende at se om Lars Løkke kan matche Frederiksens melding og får overtalt Støjberg til endnu en V-kovending.



14.33

​Kristendemokraterne og den modernes kvindes abortiver

Til daglig er Kristendemokraternes lejlighedsvise partiformand Stig Grenov bare ukendt, men for tiden er han både ukendt og sygemeldt, hvilket er grunden til at »vikaren fra Himlen«, Isabella Arendt, der indtil for nylig var medlem af abortforbudsforeningen Retten til Liv, har formået at give partiet succes i meningsmålingerne. Dog er Grenov ikke mere sløj, end han godt kan blande sig i Twitter-debatter. Her erklærede han for nylig, at:

»Det er som om alle kvinder skal have en abort for at være moderne og frigjort  [?]«

Hvis det virkelig er sådan, det forholder sig i Hørsholm, hvor Grenov kommer fra, så er det unægtelig trist. Men mon ikke Grenov skulle overveje at udvide sin omgangskreds, der tydeligvis ikke er særlig repræsentativ for danske kvinder.

Nu ser det dog ud til, at Tweeter igen er fjernet. Mon ikke det er en indikator på, at det nok var bedst for både Grenov og Kristendemokraterne, om han holdt sengen?


13.57

Juncker kopierer Hillary Clintons dummeste træk

»A basket of deplorables« – en samling sørgelige eksistenser – sagde Hillary Clinton som bekendt om Donald Trumps vælgere under præsidentvalgkampen mellem de to.

Det var ikke bare frygteligt arrogant, det var også frygteligt dumt. Kommentaren spillede ind i lige præcis dén fortælling, som fik millioner af desillusionerede vælgere til at strømme i Trumps retning. Nu har Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker gentaget Clintons fejl: I et interview med CNN kalder han alle de europæiske vælgere, som vil stemme på et højrepopulistisk parti, for »dumme nationalister«.

Se, dét er dumt.


13.37

Kulturløs i 14 dage

Forfatteren Hanne Vibeke Holst er blevet sur på Henrik Sass Larsen, fordi han har tilladt sig at lange ud efter det danske kulturliv. I den forbindelse foreslår Holst et eksperiment, der skal illustrere, hvor vigtigt dansk kulturliv er.

»Man kunne forsøge sig med med et eksperiment og sige: Okay, godt så. Ingen i kulturverdenen arbejder. Vi lukker fuldstændig ned for al kultur de næste 14 dage. Biograferne spiller ikke film, teatrene lukker, orkestrene holder op med at spille, kunstmuseerne og bibliotekerne lukker. Alt lukker. Hvor sjovt ville det være? Hvad er der så tilbage?«

Et par bud er Netflix, HBO, Amazon og hele internettet i øvrigt. Formodentlig ville ganske store dele af befolkningen end ikke opdage 14 dage uden teatre og biblioteker. Mit gæt er også, at Henrik Sass Larsen ikke kunne få bedre bekræftelse på, at hans kritik ramte plet, end at netop Hanne Vibeke Holst føler sig kaldet til at skælde ud på ham.


12.47

Populære Isabella Arendt tynges ned af abortspørgsmålet

Kristendemokraternes vikarierende partileder Isabella Arendt klarer sig særdeles godt i valgkampen: En helt ny måling viser, at hun er den femtemest populære partileder ud af de i alt 13 partiledere – en placering lige over statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Men om det er nok til at hive Kristendemokraterne over spærregrænsen, er langt fra sikkert. Partiet er steget i meningsmålingerne, ja, men balancerer stadig lige omkring – og oftest – under de to procent. Problemet er efter alt at dømme partiets politik.

Især spørgsmålet om abort er vanskeligt at håndtere, for det er og bliver en dealbreaker for langt de fleste vælgere, og selvom Arendt og hendes partifæller desperat forsøger at nedtone det – vi har så mange andre mærkesager, der er vigtigere for os, lyder det – hiver både medier og politiske modstandere det frem igen og igen.


12.15

Alternativets plan vil for alvor betyde et alternativ til Europa

Der befinder sig i øjeblikket tre millioner flygtninge i Tyrkiet. Når mange af dem befinder sig netop dér og ikke i Europa, så skyldes det, at vi har indgået en flygtningeaftale med Tyrkiet. Den aftale vil Alternativets EU-spidskandidat, Rasmus Nordqvist, rive midt over.

En sådan manøvre kan, ifølge professor i migration, Thomas Gammeltoft-Hansen, starte en kædereaktion, som vil sende flere migranter og flygtninge mod Europa end under migrationskrisen i 2015.

Tilsæt til dette Alternativets ønske om, at enhver flygtning skal kunne søge »humanitært visum« på et af verdens mange EU-repræsentantskaber, så de sikkert kan rejse til Europa for at få prøvet deres asylsag. Så har man opskriften på et alternativ til Europa.


11.46

Politisk overfald i valgkampen

Der findes en privat venstreradikal efterretningstjeneste kaldet REDOX, der aktivt indhenter information på fredelige højrefløjsaktivister. Samtidig har vi i Antifascistisk Aktion (AFA) de mest aktive og kompetente udøvere af politisk vold herhjemme.

Vi ved fra tidligere retssager, at REDOX og AFA udgår fra det samme autonome miljø, og at der er personsammenfald mellem de ledende kræfter. Samtidig er der en påfaldende tendens til, at de personer, der kommer i REDOX' søgelys efterfølgende overfaldes, chikaneres og udsættes for hærværk. Senest er det sket for en aktivist fra højrefløjsbevægelsen Identitær, der i går blev overfaldet af en gruppe sortklædte unge mænd på Nørrebro kort tid efter, at hans navn var blevet offentliggjort på REDOX' hjemmeside. Det kan ikke dokumenteres, at der er en sammenhæng, men kender man lidt til det venstreradikale miljø på Nørrebro, er det svært ikke at tænke sligt. Det er i hvert fald en opgave for pressen at bore i.

Identitær er en antiliberal højrefløjsbevægelse, der præsenteres som værende »Mod kapitalisme, kosmopolitisme og individualisme« og som flirter med et voldeligt og racistisk sprogbrug, men som i praksis er fredelig. Identitær gennemfører typisk aktioner, der kopierer venstrefløjens traditionelle virkemidler.

Således uddelte tre Identitær-aktivister i går årets pris for befolkningsudskiftning til Alternativets politiske ordfører Carolina Magdalene Maier, der smilende og i god tro modtog blomster og hædersbevisning. Det kan man mene om, hvad man vil, men det er absolut inden for skiven af, hvad man må acceptere.
Det er den yderste venstrefløjs hooliganisme til gengæld ikke.


10.22

Skal de politikere, vi ikke stoler på, have højere løn?

Men vi venter på, at der faktisk sker noget i meningsmålingerne i denne valgkamp, kan man tag et kig på nye forskning i vælgernes syn på politikerlønninger. Et evigt tilbagevendende tema.

Helt ny forskning fra mine kollegaer Rasmus Tue Pedersen og Lene Holm Pedersen viser, ikke overraskende, at vælgerne virkelig ikke kan lide tanken om, at politikere skal have mere i løn.

Det interessante er, at dette ikke primært skyldes, at vælgerne bekymrer sig om indkomstulighed. Den stærkeste forklaring på modvilje mod højere løn til politikere er generel mistillid til den politiske klasse.

Kampen om aflønning af politikere rimer derfor ret godt på de mange andre stridsspørgsmål i vores tid, der har som fællesmængde, at de udspringer af en tillidskrise.


10:08

Dan Jørgensen bidrager til politikerleden

Hver eneste valgkamp kommer påstanden: Den er mere beskidt end nogensinde før. I dag torsdag er det Socialdemokratiets Dan Jørgensen, der fremturer med det (ikke så) glade budskab.

Har Dan Jørgensen så en pointe? Vi ser jo, at politikere taler grimt om hinanden og de andre partiers politik og kører deciderede kampagner mod hinandens politik eller kandidater. Nej, det har Dan Jørgensen formentlig ikke.

Forskningen viser nemlig, at såkaldt »negative campaigning« altid har eksisteret, og at det ikke er blevet værre med årene.

Så mon dog, at det lige pludselig i denne valgkamp skulle være et langt værre billede, vi ser? Til gengæld kan påstanden om, at der er meget negativ kampagne, måske bidrage til politikerleden. »Collateral damage?«


9.26

Spærregrænsen i sigte

Fremkomsten af hele tre nye partier ved dette folketingsvalg (NB, SK, KRP) og et nyt ved forrige (Alternativet), samt den evige næsten-men-ikke-deltager (KD), har fået flere til at foreslå, at man måske burde hæve den såkaldte »spærregrænse« fra to pct. til fire pct.

Inden de større partier får gode idéer, kan der være grund til at påpege, at det næppe vil betyde meget. Ved de fleste folketingsvalg vinder de fleste partier nemlig stemmer nok til at komme i Folketinget gennem en af de to andre regler, der giver adgang til andel af tillægsmandaterne. Først og fremmest ved at vinde kredsmandater i en storkreds. Det er f.eks. ikke umuligt at forestille sig en situation, hvor Stram Kurs ikke klarer spærregrænsen, men Rasmus Paludan alligevel selv får stemmer nok til at vinde et mandat og hive partiet ind.

Vil man i demokratiets navn gøre noget for at holde de små partier ude, må man have spærregrænsen op på mindst fem pct. eller alternativt reducere antallet af kredsmandater. Er det omvendt stemmespild, der bekymrer én, burde man gå den modsatte vej og tillade valgforbund på landsplan – noget man har på alle andre demokratiske niveauer.

Test dig selv: Få svar på, hvilke EP-kandidater du er mest enig med


21:51

Tulle ved ikke hvordan en dødedans fungerer

Kristian Thulesen Dahls ord om, at han ikke vil hjælpe en potentiel socialdemokratisk regering, hvis ikke den laver et helt og fuldt samarbejde med Venstre og DF, bliver allerede lanceret som en »bombe« i valgkampen og en regulær »gamechanger« der sender hele de sidste par års S-strategi på møddingen. Jeg tror ikke på det. Det er rigtigt nok, at det bliver svært for Mette Frederiksen at danne regering med de krav Ø og R har stillet til hende. Det kan ende i nyvalg og det scenarie er kommet tættere på, for med DF's nedsmeltning er FOA-flertallet urealistisk.

Men hvis først Mette bliver minister, så vil der stadig være et solidt flertal for en stram udlændingepolitik. Ihvertfald med mindre blå blok brænder totalt sammen i valgkampens sidste halvdel. Det Tulle prøver at bilde os ind er, at han vil slå ud med armene og frasige sig indflydelse på udlændingepolitikken i en kommende S-regering, for istedet at drive sosserne i armene på venstrefløjen. Det kommer ikke til at ske for det kan DF ikke holde til. Derfor er udmeldingen ren panik. Tulle har selv omfavnet socialdemokraterne og budt på til dans. Nu er han træt og vil have en pause, men det er ikke sådan en dødedans fungerer.


21:47

Pernille Vermund grubler, Pia K. skælder ud

Pernille Vermund har »grublet i lang tid« og fundet ud af, at partier, som bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, bør »stemme nej til alt«, og at hun selv end ikke vil stemme blankt til EP-valget på søndag, da det ville svare til en erkendelse af, at det europæiske parlament »har en betydning«.

Men det har parlamentet ikke, mener Nye Borgerliges grubler. Det hele er »et røgslør«.

Heldigvis forsvarer Dansk Folkeparti det europæiske demokrati. Pia Kjærsgaard kalder Pernille Vermunds melding »patetisk«. Tak for det.


21:27

»EU-Kommissionen kan rende og hoppe«

Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentet, Peter Kofod, har i løbet af sine fire år som medlem af Folketingets Europaudvalg deltaget i blot ét møde i udvalget. Det kan måske forklare hans noget forsimplede forståelse af vores relationer i EU. Kofod advokerer i DRs EU-debat for en permanent dansk grænsekontrol - og så kan EU-Kommissionen »rende og hoppe«, hvis »de« ikke vil acceptere det.

Accept af dansk grænsekontrol afhænger dog ikke af anonyme eurokrater i Kommissionen. Den afhænger af, at de andre lande i EUs Schengen-samarbejde vil nikke ja til den. Sådan er der så meget i EU. I et fællesskab kan man ikke kun kræve sit. Der skal nogle gange tages hensyn til andre.