Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Endelig bryder Kristendemokraterne ud af pænhedens fængsel

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og journalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

08:04

Endelig bryder Kristendemokraterne ud af pænhedens fængsel

Kristendemokraterne har netop meddelt, at den kedelige formand Stig Grenov tager orlov for i stedet at give plads til partiets nye stjerne: den unge, dynamiske og meget veltalende Isabella Arendt. Formelt skyldes det særdeles utraditionelle skift – midt i en valgkamp! – at Grenov har fået stress. Det havde han dog næppe fået, hvis ikke Arendt havde klaret det så fantastisk, som hun gjorde, i partilederrunden på TV2.

Det virker altså mere end sandsynligt, at sygeorloven blot skal dække over en kynisk vurdering: Arendt kan sælge flere billetter end Grenov, og derfor laver vi et lynskifte med de midler, vi nu engang har til dét.

Ufint, kan man kalde det. Måske endda løgn? Men uanset hvad bryder Kristendemokraterne nu endelig ud af pænhedens fængsel, og det klæder dem faktisk. Hvis de så bare kan få lov til at tale om andet end abort og homoseksualitet, så har de måske endda en chance.


07:27

Borgerlige vælgere efterspørger grøn politik

Det går fremragende med økonomien og beskæftigelsen. Dermed kan andre politiske emner rykke op på listen over problemer, som vælgerne savner løsninger på. I en ny Norstat-undersøgelse for JP og Altinget svarer 46 pct. af vælgerne, at miljø og klima under ét er det klart vigtigste politiske emne foran sundhedspolitik (39 pct.) og udlændingepolitik (29 pct.). For halvandet år siden var det kun 24 pct., der havde den grønne dagsorden i top tre. Interessant nok er det ikke kun rød bloks vælgere, der har fokus på de to emner. 43 pct. af Venstres vælgere og 38 pct. af DFs vælgere sætter også klima og miljø på deres liste over de tre vigtigste emner.


21.21

Der er ild i Venstres kampagne

Selv om lovgivningen formelt er stoppet i Folketinget, synes statsministerens parti at fortsætte ufortrødent - nu blot med Murphys lov: »Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt«. Det damplokomotiv, som i dag fragtede flere top-Venstrefolk, såsom Lars Løkke Rasmussen og Søren Gade gennem Midtjylland, har været skyld i indtil flere naturbrande. Buskadser brænder, og politiet har modtaget mindst ti anmeldelser: »Det er ærgerligt, men jeg har ikke haft planer om at sætte ild til noget,« siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen. Ja, Venstre virker efterhånden forbandet: Selv et glimrende midtjysk mediestunt går op i flammer.


21.18

Munkemarxisme i klimaklæder

Se dette klip fra TV2 Nord.

Det er fra Mette Frederiksens genkomst forleden efter sin sygdom. Det foregik på et gymnasium i Nordjylland.

En elev spørger kritisk ind til, om Socialdemokratiets afskårne roser, som kandidaterne omdeler, er klimabelastende.

Afskårne roser i en valgkamp...

Det er lidt som 70ernes munkemarxisme på læreanstalterne - om igen.

Et gæt: Vi går en tid i møde med en klimamoralsk strambuks-bevægelse drevet af de unge.

Om et årti eller to kommer modbevægelsen når det står klart, at det er teknologien og kapitalismen, der har reddet klimaet.


21.09

Søndag kom der lidt tiltrængt humor ind i valgkampen 

Søndag blev dagen, hvor valgkampen fik et - ikke uvelkomment - humoristisk anstøg.

Joachim B. Olsen gik på Pornhub, og nu har Socialdemokratiet lavet en, ganske sjov, kampagnevideo med kreative og Venstre-kritiske undertekster til Wolfgang Petersens fremragende Das Boot. Ekstra Bladet er oppe på det helt høje nagler, og erklærer, at “S gengiver Venstre som nazister”. Men måske skulle man lige tage en dyb indånding, nu der for en gangs skyld i denne valgkamp faktisk ikke er tale om en nazibeskyldning men derimod lidt godmodigt drilleri.


19.20

Timing er alt

På sin vis kan man glæde sig over, hvor meget EU-stoffet trods alt fylder i strømmen af valgdækninger. Mere bekymret bliver jeg, når jeg tænker på hvor lidt fokus, der er på 26. maj, datoen for valget til Europa Parlamentet. Dét parlament, direkte og demokratisk valgt, der faktisk kan gøre noget ved klimaudfordringerne. Ikke alene, men naturligvis sammen med EUs øvrige institutioner.

Men parlamentet kan også blokere. Og fyldes det op med EU-skeptikere, -modstandere og klimafornægtere - og der er et betydeligt sammenfald - så er der kæmpe risiko for, at de gode kræfter, som vi den 5. juni måtte vælge til at varetage nationens interesser i klimaspørgsmålet, får det sværere i EU eller ligefrem bliver forhindret.

Derfor må det være helt åbenbart hovedfokus for alle klimaforkæmpere, og det er de fleste, at vi skal have høj valgdeltagelse 26. maj. Og når nu Statsministeren ikke hjalp os her, da han ikke slog valgene sammen, så må vi råbe op. Demonstration 25. maj - nå ja. Men stem 26. maj. Eller slå to fluer med ét smæk og BREVSTEM mellem 15.05 og 23.05.


19.05

SV-regering ligger lige for

Hvis der er to partier i dansk politik, der ligner hinanden, så er det Socialdemokratiet og Venstre. Den største forskel er faktisk nok, at der er plads til en større grad af uenighed og debat i Venstre, end der er i Socialdemokratiet under det Sass/Frederiksenske regime. De to partier har også stemt så meget sammen i den forgangne periode, at grundlaget er optimalt.

At holde fast i en skarp venstre-højre/blå-rød-skala er enøjet og dybt forældet. Der er flere andre skalaer, der giver lige så meget mening at sætte partierne op på. National selvtilstrækkelighed – global-sindethed er et parameter. Populisme i form og indhold overfor samfundsansvarlighed er et andet. Protestpartier og traditionelle partier er en tredje skala. Når S siger: »Danmark har brug for en ny regering«, og vi samtidig ser Venstres velfærdsudsalg og Socialdemokraternes værdi- og udlændinge-politiske overbudspolitik, så er den naturlige tilføjelse: »- til at føre samme politik«. Det kan de to store partier ligeså godt tage konsekvensen af, og så slipper de også for at spille teater.


19.00

Løkke kaster vrag på eget eftermæle

Det har desperationens skær over sig, når Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i dag på kandidatmødet i Bella Centeret på Amager siger: »Vi er danskernes parti. De røde vil øjensynligt hellere bruge pengene på arbejdsløse udlændinge.« Det er desperat i dobbelt forstand, for intet tyder for det første på, at Venstre kan hente stemmer på at trække længere ud til højre i udlændingedebatten. Derude er der allerede overbefolket med stadig mere ekstreme højrepartier, der konkurrerer indbyrdes om at bruge langt voldsommere vendinger end »arbejdsløse udlændinge«. Venstre kan derfor næppe vinde igen ved blot at skrue bissen på. Socialdemokratiet har rykket sig og andre højrepartier er kommet til.

For det andet er der ingen, som har fulgt Lars Løkke Rasmussens snart 10-årige periode som Venstre-formand, der oprigtigt tror ham – og kan mærke ham som den liberale praktiker, han er – når han nu hævder, at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen hellere vil »bruge pengene på arbejdsløse udlændinge«.

Formuleringen er en perfid polarisering, som passer håbløst sammen med alt, hvad Lars Løkke Rasmussen har brugt sin politiske karriere på at bygge op. Ved at tegne valget op som en karikatur af en folkeafstemning for eller imod at »bruge pengene på arbejdsløse udlændinge«, allerede her i første uge af valgkampen, risikerer Lars Løkke Rasmussen dermed at kaste vrag på sit politiske eftermæle. Alle de venstrefolk, der i de kommende uger skal kæmpe for Danmarks liberale parti, og alle dem, som kender ham, ved udmærket godt, at han burde kunne gøre det bedre, end hvad han gør i dag. For de ved, at han slet ikke mener de ord, som nogle kække kampagnefolk nu lægger i munden på ham.

Formuleringerne virker falske og hasarderede. Og hvis Løkke fortsætter med at hævde, at Socialdemokratiet bare vil »bruge pengene på arbejdsløse udlændinge«, og at Venstre er »danskernes parti«, vil han ende med ikke kun at tabe folketingsvalget 5. juni, men også at tabe sit eget omdømme som en liberal reformator. Han er på vej ind i en rolle, hvor han han indstuderet forsøger at fremføre replikker, som han ikke engang selv mener. Sandheden er nemlig, at Lars Løkke ikke selv har været stolt af alle de udlæmdingestramninger, som regeringen har gennemført i de senere år efter parlamentarisk pres fra Dansk Folkeparti. Tværtimod. Men nu risikerer Løkke at stå tilbage som sin egen modsætning; som ansigtet på en borgerlig blok i indre opløsning, hvor skingre påstande om udlændinge er det eneste, som efterhånden er tilbage. Venstres formand virker til at være i totalt vildrede.


17.57

Elbæk og frygten for Danmarks »internationale omdømme«

Uffe Elbæk har opdaget, at nogen i Det Store Udland har skrevet noget grimt om Mette Frederiksens indvandringspolitik, hvilket naturligvis får den store leder til at lægge ansigtet i de helt tunge skuffet-triste folder og bekymre sig for Danmarks omdømme. Heldigvis kan man berolige Uffe med, at The Guardian, en britisk avis, der ligger til venstre for Politiken, ikke er videre repræsentativ for briterne, hvorfor hovedparten formodentlig vil se dansk udlændingepolitik som et eksempel til efterfølgelse i stedet for et skræmmebillede.


17.38

Politikere kan formulere sig ud af meget – også ultimative krav

For alle partier er der en tid før et valg og en tid efter. Det er som to forskellige verdener med hver sin logik, og det gælder i særlig høj grad for helt nye partier, som aldrig har haft plads i Folketinget før. Det er en meget stor opgave at skabe et nyt parti og føre det over spærregrænsen, så først må man koncentrere sig om at komme ind. Skulle det lykkes, må man så derefter finde ud af, hvordan man skal agere.

Derfor kan det godt være, at de mange ultimative krav, som fyger rundt i valgkampen, bliver blødt godt og grundigt op, når valget først er overstået. Politikere er eksperter i at formulere sig ud af problemerne, komme med hensigtserklæringer og lægge ting i syltekrukker.


16:42

Skattestop- & go

Selv med kritisk borgerlige briller kan man godt nikke anerkendende af den veltilrettelæggelse, der præger Venstres valgkampstart:

Udskrevet 7. maj. Dagen efter ud med velfærdsløftet til 69/20 milliarder. Og i dag så genoplivningen af skattestoppet, Foghs gamle mirakelmiddel.

Så er Socialdemokratiet placeret som partiet, der vil finansiere velfærd ved at brandbeskatte, og stort set enhver Venstre-politiker med puls tweetede budskabet skattestop/skattehop fra morgenstunden.

Det er smart. Måske også tenderende til lige lovligt smart. Ved præsentationen sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Venstre skam ikke er bange for at lægge sin historie åbent frem. Lad os derfor repetere det, han ikke sagde så højt til de hujende Venstre-folk i Bella Center:

2015: Venstre går til valg på skattestop.

2017: Den borgerlige regering fjerner skattestoppet på boligskatter.

2019: Venstre går til valg på skattestop.


16:19

Liberal pornovalgkamp

Salig Mads Holger sagde engang, at liberale kun tænker på andre end sig selv, når de onanerer.

Om det passer eller ej, skal jeg lade være usagt, men en kampagnemæssig kobling mellem masturbation og liberalisme er ihvertfald en kendsgerning her knap en uge inde i valgkampen.

Vakse brugere på websitet Reddit har nemlig spottet en reklame for Liberal Alliances Joakim B. Olsen med den den friske opfordring: »Når du er færdig med at gokke, så stem på Jokke.«


16:01

Uffe drømmer om mindst mulig indflydelse med en S-V regering

»Jeg vil da sige, at jeg klart hellere vil have en S-V-regering end en S-SF-regering, der er støttet af DF,« udtaler Uffe Elbæk i et interview i Zetland.

Her forklarer han, hvordan Alternativet efter valget vil forsøge at fremprovokere en situation, hvor hverken Løkke eller Mette Frederiksen kan danne regering. I stedet skal de to gamle magtpartier presses i armene på hinanden. Som Uffe siger: »Kommentatorerne og journalisterne syntes, det var helt langt ude, men efterhånden som det har bundfældet sig, at der ikke nødvendigvis kun behøver være to statsministerkandidater, så har det fået medierne til at interessere sig for, hvordan den parlamentariske proces egentlig foregår.«

Det er selvfølgeligt et prisværdigt stykke oplysningsarbejde, omend en sjov prioritering fra et parti der øjensynlig mener, at klimakrisen er det altoverskyggende spørgsmål. Uffe Elbæk lancerer sit forbeholdne ønske om en S-V regering som et strategisk træk, der med tiden skal gøre plads til et Å-Ø-R flertal. Spørgsmålet er imidlertid, om Alternativet vil eksistere til den tid, for der kan næppe være mange venstrefløjsvælgere, der drømmer om at se Venstre fortsætte som regeringsparti.

En S-V regering må være venstrefløjens skrækscenarie, da det er den konstellation, hvor venstrefløjen er sikret absolut mindst indflydelse.


15:37

Valget er tiden for plakatjournalistik

En klassisk disciplin i valgkampen er plakatjournalistik. Først del af dramaet handler om glade friske og forventningsfyldte kandidater med bilerne fyldt med valgplakater, stiger og plasticstrips, som skildres som var der tale om sparkende væddeløbsheste i startboksene.

Så følger fasen med alle plakat-tyvstarterne, der udskammes af rasende kandidater fulgt af flove beklagelser fra synderne. Dernæst følger selve kapløbet om de bedste pladser i lygtepælene, der giver mindelser om situationen ved det såkaldte ”Land Rush” åbningen af Oklahoma-distriktet for nybyggere i 1889.
Nu er vi så nået frem til det punkt, hvor det forventelige og beklagelige plakathærværk løber med mediedækningen, hvor den ene vrede kandidat efter den anden får medietid til at lufte deres harme mod det, de altid opfatter som direkte anslag mod selve demokratiets fundament.


12:44

Når Løkke ikke afviser en SV-regering

Søren Pind, Uffe Elbæk … Flere og flere taler om en mulig forbrødring mellem Socialdemokratiet og Venstre for at regere Danmark med moderation; væk fra yderfløjenes krav.

I »Det politiske talkshow« på DR2 fredag aften undlod statsminister Lars Løkke Rasmussen behændigt at afvise tanken om en SV-regering. I stedet talte han om, at han »godt kunne tænke sig«, hvis der blev »løsnet op« i blokpolitikken. Og at »der er nogle pointer« i Uffe Elbæks forestilling om en SV-regering.

Det er interessante meldinger fra en siddende statsminister.

Noa Redington, tidligere personlig rådgiver for Helle Thorning Schmidt (S), hælder dog forestillingen om en stor regeringskoalition over midten brutalt ned ad brættet i Politiken:

»Man hører jo mest forslaget fra Venstre-folk, men det svarer til, at et fodboldhold, der er bagud 10-0 fem minutter før tid, tilbyder uafgjort,« sagde han.

Læser man de blodrøde meningsmålinger, har Redington fat i noget. Vi styrer så afgjort mod et systemskifte, men en S-regering er stadig det mest sandsynlige resultat af det.


12.16

Venstre Classics

To minutter i lukketid har Venstre pustet støvet af Anders Foghs gamle slagplan fra 2005-valget. Først skulle vælgerne høre den gamle fællessang om

»Du kan få den samme velfærd her os«  på melodien »Du må få min sofacykel når jeg dør« fulgt af Bamses Venners engang store jukeboxhit »Rend og Hop«, der nu hedder »Skattestop«. Giro413-hittet »Mor er den bedste i verden« har også fået ny tekst med »Lars er den bedste i verden«. Alle disse

»Oldies but goodies« i ny indpakning lanceres under navnet Venstre Classics.


11.53

Jo, S, I bliver opfattet som »anti-immigrant«

En af verdens bedste, mest respekterede aviser, nemlig The Guardian, har skrevet en meget præcis reportage fra den danske valgkamp. The anti-immigrant left leader set to win power in Denmark. Og det er virkelig på tide, at internationale medier forstår, at Dansk Folkeparti ikke er alene om at være »anti-immigrant«, men snarere har formået at hverve store dele af det politiske spektrum til en dagsorden, som af mange i udlandet alene ville kunne forstås som fremmedfjendsk og populistisk.

Den koordinerede respons fra S-toppen i dag synes at være, at S ikke er »anti-immigrant«, fordi de ikke, som det yderste højre vil sætte totalt stop for flygtninge, altså forlade konventionerne. (Det er vist alene Henrik Sass, som har luftet det). Men Socialdemokratiet har medvirket til et overflødighedshorn af lovgivning, som for mange rundt omkring i verden er chokerende. Tænk smykkelov, paradigmeskift, Sjælsmark, og fortsæt selv. Og derfor cementerer forsvaret alene billedet af et kultur-isolationistisk parti, der har meget lidt føling med, hvad der foregår uden for Danmarks grænser.


08.39

Sådan får vi en SV-regering

Mange har længe hvisket om muligheden for en SV-regering: At Socialdemokratiet og Venstre efter valget lægger alle stridigheder bag sig og går sammen i en sand midter-regering, som holder yderfløjene uden for indflydelse. Så må Mette Frederiksen som formand for det største parti få statsministerposten. Her i weekenden har blandt andet tidligere V-minister Søren Pind og flere borgmestre fra begge partier anbefalet en sådan regeringsdannelse – sidstnævnte med henvisning til, hvor godt samarbejdet mellem S og V er i mange kommuner.

Men kommunalpolitik er ikke det samme som landspolitik, og der er mange hindringer – først og fremmest den manglende tillid mellem partierne.

Ser man på de myriader af ultimative krav, som fylder valgkampen, kan der dog opstå en situation, hvor en SV-regering bliver en realistisk mulighed: Hvis der er rødt flertal, regeringsforhandlingerne trækker ud i månedsvis, og ingen - mod forventning - vil give sig, kan valget til sidst stå mellem nyvalg og en SV-regering. Og her kan det sidste ende med at være det mest attraktive.


Fredag 17:18

Hvorfor taler vi overhovedet om Kristendemokraterne?

Et lille parti, som ikke har fået valgt nogle folketingsmedlemmer siden valget i 2001, hvor de lige netop sneg sig over spærregrænsen, taler ikke ligefrem for at skulle give partiet vildt meget taletid eller spalteplads.

Men med Isabella Arendt, som er opstået som en langt mere karismatisk figur end den iltfattige skolelærer Stig Grenov, og den vestjyske lokalpolitiske stemmesluger Kristian Andersen i baghånden, skal man ikke helt regne dem ude endnu. I seneste måling fra Voxmeter får KD 1,8 pct. af stemmerne og nærmer sig den magiske grænse, selvom det vægtede gns. på 1,0 pct. ikke er nær så opløftende.

Og enten Isabella Arendt eller en af hendes kampagnemedarbejdere er desuden en ret underholdende karikaturtegner. Blandt andre får Kristian Thulesen Dahl et slag med den skarpe pen.


Fredag 17:02

​Kun fodboldspillere og rockstjerner må være milliardærer

Den fremtrædende socialdemokrat og tidligere minister Magnus Heunicke langede i går kraftigt ud efter erhvervsmanden og milliardæren Lars Seier Christensen, fordi han blander sig i den danske debat med liberale holdninger, mens han selv slet ikke betaler skat i Danmark. Det sidste er dog aldeles usandt, og derfor har Heunicke netop beklaget over for Seier.

Så langt, så godt. Men det er stadig en kilde til stor undren, hvordan det socialdemokratiske og socialistiske misundelsesrationale hænger logisk sammen: Hvorfor er det en stor forbrydelse at være milliardær, hvis man har tjent sine mange penge i erhvervslivet, mens det er helt okay, hvis man har tjent dem som fodboldspiller eller rockstjerne?


Fredag 15:04

Misforståelsesumuligt

Ganske forudsigeligt har udskrivelsen af folketingsvalget suget næsten alt ilt ud af den kuvøse, hvori valg til Europa-Parlamentet synes altid at ligge solidt placeret.

Den første meningsmåling længe viser dog – med alle de forbehold, som netop den slags bør tages med – at de Konservative ser ud til at miste deres nu så enlige mandat. Partiet har da også valgt – efter at mindst tre andre havde takket nej – at opstille den aldeles ukendte og næsten politisk uerfarne Pernille Weiss som spidskandidat, og hendes primære offentlige markering hidtil var et langt interview, hvori hun mente, at der problemløst kunne komme 10 mio. afrikanske migranter til Europa.

Så blev hun banket på plads, kaldte det »misforståelsesmuligt« og har nu opgraderet udtalelsen til at være »klodset«. Hvis De Konservative ikke hurtigt får andre budskaber frem i forreste række, må de sætte al deres lid til, at vælgerne bliver ved med at være uinteresserede i EP-valget.