Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2019.

Valgstrømmen: Alternativet - nu også tolerant overfor religiøs diskrimination

Valgstrømmen er Berlingskes valg-blog, som løbende opdateres med personlige, subjektive og skarpe synspunkter skrevet af faste kommentatorer, redaktører og debatjournalister hos Berlingske.

Foto: Henrik Kiær Sara Gangsted

23.17

Alternativet - nu også tolerant overfor religiøs diskrimination

Der er som bekendt ingen grænser for åbenheden og tolerancen i Alternativet, så længe man kan kramme alle og enhver i ét væk, danse i tylskørt og synge med på Love is in the air.

Og ingen er mere velkommen i Alternativet end folk fra Mellemøsten, det gør bare alting mere farverigt og spændende. Selv deres religiøse konflikter og måder at håndtere dem på toleres i Uffe Elbæks parti.

Jyllands-Posten skriver tirsdag om, hvordan dansk-pakistanske udøvere af sunni-islam advarer mod at man stemmer på Kashif Ahmad, der foruden at være folketingskandidat for Alternativet også er ahmadiyya-muslim, som de alt andet end tolerante sunni-muslimer anser for kættere.

Kashif Ahmad  er »således tilhænger af sådan en løgnagtig profet og falsk frelser, som har hånet Muhammed og Kristus, fred må være med dem. Han har fornærmet muslimer og kristne. For Guds skyld vis ære og få Shahzad Riaz valgt«, fremgår det på urdu på en løbeseddel, der cirkulerer.

På løbesedler opfordrer man i stedet til at stemme på en anden dansk-pakistansk kandidat for Alternativet, Shahzad Riaz som åbenbart er mere inden for skiven. Kandidat Riaz svarer dog ikke på pressens spørgsmål, når den henvender sig formodentlig med spørgsmål, hvorvidt han står bag kampagnen.

Stormufti Elbæk har indtil videre heller ikke blandet sig i den verserende strid blandt de muslimske tilhængere af Alternativet. Faktisk er han tavs. De lærde samles nu i moskéerne landet over for at tolke på Elbæks panderynker om, hvordan de skal udlægge hans lære i dette vigtige spørgsmål.

Hvis Elbæk venter længe nok, så er dansk-pakistanerne drevet videre til et nyt parti ved næste folketingsvalg. De stemmer traditionen tro alligevel ud fra tilhørsforhold til klaner og etnisk oprindelse frem for noget så banalt som politisk overbevisning.


 

22.16

Mette Frederiksens flygtninge-løsning er et kolossalt blålys

Når Mette Frederiksen højtideligt taler om et nyt og fair flygtningesystem, som skal fikse det nuværende, så taler hun om det socialdemokratiske udspil på området, som umiddelbart er umuligt at realisere og derfor er og bliver et blålys.

Socialdemokratiet vil nemlig fjerne muligheden for at søge asyl spontant i Danmark, hvilket i øvrigt er konventionsstridigt, men lad det nu ligge.

I stedet vil spontane asylansøgere ifølge Socialdemokratiets forslag fremover blive sendt til et modtagecenter udenfor Europa, hvor de også vil få deres sag behandlet.

Det vil sige, man vil skulle foretage den farlige rejse over Middelhavet og betale menneskesmuglere for så, når man kommer til Danmark, at skulle sendes ud til et land, som ingen ved, hvor er, fordi der faktisk ikke er nogle lande, der har meldt sig frivilligt til den tjans. Og her på dette ukendte, imaginære, fremmede territorie vil Danmark, på linje med Australien i de skandaløse og meget, meget dyre lejre på Nauru eller i Papua New Guinea, skulle sørge for ophold, sikkerhed og asyl-proces.

Er asylansøgningen succesfuld (sic) vil flygtningene overgå til FN, der ifølge Socialdemokraterne sikrer dem beskyttelse enten i en FN-lejr eller lokalt i det land, hvor dette hypotetiske modtagecenter ligger. Og når Danmark således vil forsøge at give asyl i en FN-flygtningelejr eller i et tredjeland, så betyder det oversat til godt dansk, at Danmark ikke giver asyl, fordi vi jo ikke kan bestemme over, hvilke borgere skal opholde sig på fremmed territorium og i øvrigt ikke har adgang til at udøve det asyl, dvs. den beskyttelse, som ligger i ordet.

Og derfor er det et ikke realiserbart blålys, og det er ufatteligt, at venstrefløjen lader sig køre rundt i manegen af et Socialdemokrati, der enten ikke kender Danmarks forpligtelser, eller værre: gør det og helt uanfægtet stikker folk blår i øjnene.


21.47

Løkke skal lære Frederiksen at parallelparkere

Siden 2007-valgkampen har Venstreformændene haft det problem, at de skal passe meget på med at mansplaine de socialdemokratiske kvindelige formænd. Der er dog ingen problemer med at S-kvinderne tordner mod og belærer V-mændene om, hvor meget skidt de har lavet, og hvor lidt de har fattet af, hvor dårligt det står til. Men når kritikken går den anden vej, så løber V-mændene ind i straffesparkszonen, hvor der bliver råbt »mansplaining«, som når nogle fodboldstjerner forsøger at filme sig til straffespark.

Et eksempel fra aftenens rædselsfulde partilederdebat: Løkke kritiserer Frederiksen, der er formand for Danmarks største parti og snart kommende øverste magthaver med et historisk stort flertal bag sig. Alligevel får Løkke ligeså hurtigt at vide, at han »ikke skal belære hende, og det næste bliver vel, at han vil lære hende at parallelparkere«. Det var tydeligvis ikke en bemærkning, som Frederiksen pludselig fandt på. Det var et kalkuleret forsøg på fra en snart meget magtfuld politiker at unddrage sig relevant kritik alene med henvisning til modstanderens køn. En mand må åbenbart ikke kritisere en kvinde uden at blive mødt med anklager om diskrimination. Det er en skidt vej at gå ned af for vores demokrati.


21.47

Det vigtigste tema kom til sidst – gad vide hvor mange seere, der allerede havde slukket?

DRs partilederrunde er netop slut. Det var en rodet affære, hvor man begyndte med to emner – cigaretpriser og klima - der måske nok er vigtige, men ikke i forhold til folketingsvalgets resultat: Vi får højere priser på cigaretter, og vi får mere opmærksomhed på klimapolitikken, uanset hvordan mandaterne falder ud på onsdag. Først i debattens sidste minutter blev det rigtig interessant: Her fik partilederne for første gang lejlighed til at tale om den økonomiske politik. Gad vide hvor mange seer, der allerede havde slukket på dét tidspunkt?


21.47

Paludan og Pape i mundhuggeri. Men begge har ret

Det var ikke kun cigaretter, der blev diskuteret under DRs partilederrunde. Også lidt udlændingepolitik blev det til.

Paludan fik ordet og startede en to-minutters triade omkring, hvordan han ikke kan besøge Vollsmose uden at blive slået ihjel. At det er grotesk, at der er områder, hvor politiet ikke kan opretholde lov og orden og at… Pape afbryder indigneret: »Jeg synes, du burde takke politiet for den store indsats med at beskytte dig.«

Publikum klapper af Pape.

Men begge har ret. Det ER groteske scener, vi har været vidner til i Vollsmose og på Nørrebro. Men Paludans respektløshed overfor politiet og chikane af betjente er dybt usmagelig.


21.43

Aftenens største bifald

Så er DRs partilederdebat slut. Aftenens største bifald gik til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), som opponerede mod Rasmus Paludans kritik af dansk politi. Stram Kurs-formanden havde forinden udtrykt utilfredshed med, at politiet havde forhindret ham i at demonstrere i Odense-bydelen Vollsmose.

Så faldt ordene fra den konservative partileder: »Du sviner politiet til! Du burde takke dem for alt det, de gør«.

Berlingskes gravegruppe har i flere artikler beskrevet, hvordan Rasmus Paludan har et særdeles konfliktfyldt forhold til de betjente, som beskytter ham. Læs mere om vores afdækning her.


21.17

Er dansk politik pludselig uden kant?

Mette Frederiksen siger, at det er godt, at valgkampen snart er slut, fordi partierne bevæger sig længere fra hinanden. Men når man lytter til aftenens partilederdebat på DR, lyder det mere som om, at partierne - særligt på midten af dansk politik - har nærmet sig hinanden valgkampen. De fleste vil hæve cigaretpriserne, alle vil gøre noget for klimaet. Flere vil åbne for kvoteflygtninge. Men der skal være en stram udlændingepolitik. De er også enige om at hælde milliarder ud til velfærd. Og alle er  - heldigvis - mod Paludans retorik.

Alt er selvfølgelig ikke kun enighed. Men når man ser partilederrunden på DR her til aften er man vidne til den kedeligste partilederdebat i valgkampen, hvor der ikke er fokus på de forskelle, der skal gøre vælgerne i stand til at træffe deres valg.


21.19

Rasmus Paludan taler effektivt til egne vælgere

Det er usikkert, om Stram Kurs klarer spærregrænsen på onsdag – målingerne er ikke entydige. For et helt nyt parti er partilederrunderne på tv i dagene lige op til valget vigtige, og Rasmus Paludan taler effektivt til egne potentielle vælgere. Han er aggressiv, han fortæller anekdoter om voldelige udlændinge og om problemerne under sine egne demonstrationer - han ender endda i direkte og åbent skænderi med justitsminister Søren Pape om politiet, hvilket giver mange point til begge parter.

Paludan har både en yderligtgående politik og en yderligtgående stil, og der er vælgere, der kan lide det – sandsynligvis også to procent. Det rigtigt interessante spørgsmål er nok, om de alle sammen når hen i stemmeboksen.


21.08

En time på to emner uden regeringskonsekvenser

Vi står under 48 timer væk fra et folketingsvalg, der vil rykke meget rundt på mandater og formentlig bringe nye partier i Folketinget.

Der er måske ikke stor spænding om, hvorvidt rød eller blå blok bliver størst, men spændingen omkring regeringsforhandlingerne er større end længe set.

Derfor er det lidt frustrerende, at aftenens debat har brugt en time på to emner, som har absolut nul indflydelse på regeringsforhandlingerne: cigaretpriser og klima.


21.05

Alternativ økonomisk teori

»Hvad er rigdom?« spørger Alternativets Uffe Elbæk, når partilederne diskuterer, hvor pengene  til grøn omstilling skal komme fra.

»Rigdom er også natur. Rigdom er tid til at være sammen med dem, vi holder af,« siger Uffe Elbæk.

Herligt! Så kan vi afslutte de økonomiske debatter om Finansministeriets regnemodeller og droppe de svære forhandlinger om finanslove. Penge er åbenbart ikke noget problem. Der er slet ikke brug for penge.


21.00

Nogen skulle have givet Lars Løkke en lykkepille

Statsministeren virker frustreret og irriteret under partilederrunden. Han har det meste af valgkampen virket som en familiefar, der forsøger at tale teenageren fra en intim-piercing.

Det er i sig selv en kunst at forsvare det bestående efter 18 års borgerlig regering (incl HTS), og det kræver i særlig grad tålmodighed at lytte opmærksomt til kollegaerne i en udsendelse som den, DR har sat op.

Men der er nogle, der burde have givet Lars Løkke en sukkermad og en peptalk forud.


20.46

Er rygning dette valgs vigtigste tema?

Den første halve time af DRs partilederrunde var dedikeret til, hvordan vi får folk til at holde op med at ryge. 30 minutters snak om, hvorvidt cigaretter skulle koste 40, 60 eller 90 kroner.

Det er en noget underlig prioritering, hvilket Lars Løkke også tørt – og helt korrekt – bemærkede. Kun Paludan bød ind med noget overraskende, da han mente, at kærlighed til hinanden og Danmark ville få folk til at stoppe med at ryge. Men ikke engang dette »what-the-fuck« moment, var de 30 minutter værd.


20.45

Cigaretbureaukrati

Det fylder overaskende lidt i debatten om cigaretpriser, hvordan partier vil opbygge et cigaretbureaukrati i form af kontrol, told- og politiindsats.

Ja, flere af partiernes planer afsætter penge af til kontrol, men spørgsmålet er, om vi ikke undervurderer, at Danmark modsat Norge og UK er landfast eller tættere på billige østeuropæiske cigaretter.

Videnskaben er klar: Priser virker meget effektivt på de unge, men der er nogle ikke-forudsete konsekvenser, som jeg tror vi undervurderer.


20.40

Klimadebattens skrupforkerte dogme: »Politikerne gør ikke noget«

Så er emnet klima, og DR begynder debatten med det efterhånden rituelle klip med enfoldige unge mennesker, der helt i strid med virkeligheden påstår, at »politikerne ikke gør noget«.

Man kan – og bør - diskutere både hastighed og metoder, men alle partier er enige om, at klimaet er et enormt vigtigt politikområde, og Danmark er godt med internationalt. Det passer simpelthen ikke, at der intet sker. Debatten burde derfor handle om, hvilke metoder der er bedst og hvorfor – ikke om hvem der råber højest og kan fremvise den bedst pudsede glorie.


20.25

Anders Samuelsen glemmer frihedsargumentet – det er ellers LA’s stærkeste kort

I aftenens partilederrunde på DR er første emne rygning og prisen på cigaretter. Langt de fleste partier går ind for at hæve afgiften – nogle markant.

Liberal Alliance er et af de få partier, der ikke ønsker en højere afgift på tobak, og politisk leder Anders Samuelsen forsøger at forsvare sit synspunkt ved at henvise til glidebanen: Hvad bliver så det næste, der skal lægges højere afgift på? Samuelsen får ordet to gange, og alligevel når han aldrig til det centrale argument for enhver liberal: frihed.

25 procent af rygerne ønsker ikke at holde op, og det er voksne mennesker, som naturligvis godt ved, hvor farlig deres vane er – alligevel ønsker de at fortsætte, fordi rygningen giver dem livskvalitet. Det er voksne menneskers frie valg, og det bør respekteres.


20.17

To dage til valget. DR åbner med tobakspriserne

Der er to dage til valget. Væsentlige temaer står tilbage at diskutere. Danmarks velstand. Den offentlige velfærd. Den sikkerhedspolitiske situation. Sundhedssystemets prioriteringer.

Hvilket emne åbner DR da sin afgørende partilederdebat med? Prisen på cigaretter.

Foreløbig nu i 15 minutter.

Har aldrig været ryger. Men det er lige før, jeg får trang til en smøg.


20.06

Oh skræk, her kommer De Radikale!

Morten Østergaard har drømt om atter at bringe sit parti i centrum af dansk politik. Det er på sin vis lykkedes. De Radikale stiller så ultimative krav til en kommende rød regering på udlændingeområdet og med krav om økonomiske reformer, at begge fløje i Folketinget kan bruge Morten Østergaard i deres skræmmekampagner.

Dan Jørgensen, næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe, siger i dag, at en stemme på Morten Østergaard er en stemme på Løkke. Fra Venstres side er det slået fast igen og igen: En stemme på Mette Frederiksen er lig med en stemme på Morten Østergaards udlændingepolitik.

Om ikke andet har Morten Østergaard opnået at blive bøhmand for både rød og blå blok.


18.02

Thulesen Dahl laver forebyggende krisekommunikation

Dansk Folkepartis formand ligger bagbundet på togskinnerne. Vibrationerne i skinnerne tager til. Han kan høre toget nærme sig. Det er lyden af det uundgåelige.

Med andre ord har Kristian Thulesen Dahl indset, at han kommer til at indkassere en vælgerlussing i Mike Tyson-klassen. Og i sit seneste ugebrev forbereder han partiets medlemmer på det samme.

Her viser han klogeligt, at han har et realistisk blik for situationens alvor. Det er nødvendig og betimelig krisekommunikation, som skal tage toppen af skuffelsen samt vise, at han ikke er idiot. Begge dele ret vigtigt, hvis han ønsker at forblive formand


17.21

Tør politikerne svare på erhvervslivets bekymring?

Der er partilederrunde på DR i aften. Ikke mange af partilederne vil givetvis have lyst til at forholde sig til dette: Danmark står ifølge en analyse fra Dansk Industri, som Berlingske i dag skriver om, dårligt rustet til en ny økonomisk krise, og multimilliardløfterne i denne valgkamp gør kun ondt værre.

Det burde være den mest presserende dagsorden her til sidst i valgkampen: Er politikerne ved at skabe et scenarie, hvor en krise (som givetvis kommer en eller anden dag) vil ramme danskerne virkelig hårdt?

Med potentielt mærkbart ringere offentlig velfærd til følge.

Som sagt: Næppe mange af dem har lyst til at tale om det, for politisk succes i dag handler om ikke at bryde illusionen om den evige velfærd.

Spændende om de alligevel bliver nødt til det. Det er blandt andet op til DR.


17.04

Stram Kurs holder pressefri valgfest

Stram Kurs gider ikke lukke pressen ind til deres valgfest, fordi medierne ifølge en kandidat har været onde ved den stakkels Paludan. Det vil sandsynligvis få en masse i medierne til at insinuere, at Stram Kurs er glaskædeudstyrede skallesmækkende mimoser, som nok kan lange hårdt ud, men piver over kritisk pressedækning.

Det kan de også meget vel være, men mit gæt er, at en meget stor del af deres vælgere faktisk synes, det er ret fedt, at medierne får stolen sat for døren, fordi man typisk her ser dem som uhæderlige og tendentiøse. Så skulle der i medieland opstå en udbredt utilfredshed med ikke at kunne dække Stram Kurs' valgaften, så bliver det næppe Paludan & co., som taber på det.


15.35

Mette Frederiksen har masser af humor

En af de ting, der er mest irriterende ved at være satiriker, er, at alle politikere efterhånden har fået banket godt og grundigt ind i deres hoveder, at de skal have utrolig meget selvironi og meget lidt selvhøjtidelighed. Tag nu Mette Frederiksen, der overskudsagtigt og over flere omgange har gjort grin med sin egen LED-pære-kikser i gårsdagens debat.

Det er ærlig talt en lidt anden reaktion, end da RokokoPosten, som undertegnede også skriver for, tilbage i 2011 lavede lidt satire over Mette Frederiksen, og reaktionen i medierne var: »Det er ikke sjovt«. En lidt trist udvikling, for det er som regel langt mere tilfredsstillende at lave sjov med folk, som ikke giver udtryk for selvironi.

Test dig selv: Find ud af, hvilke kandidater du er enig med


13.55

Thunberg-fans kan ikke bestemme sig: Er hun et uskyldigt barn eller en vigtig politisk figur?

Klimaet har fyldt enormt meget i denne valgkamp, og da Pia Kjærsgaard efter DFs nederlag til europaparlamentsvalget sidste weekend kaldte sine modstandere for »klimatosser«, blev fronterne trukket endnu skarpere op: Enten går man ind i klimakampen med Greta Thunbergsk kompromisløshed, eller også er man et grådigt, vækst-elskende klimasvin.

Men Thunbergs danske fans kan ikke rigtig bestemme sig: Er hun et uskyldigt barn, som ikke under nogen omstændigheder må kritiseres, eller er hun en vigtig politisk figur, som man skal lytte til og tage seriøst? Det er grotesk, når klimadebattens frontkæmpere forsøger at give hende begge roller på én gang – som her Politikens chefredaktør Christian Jensen.

Sådan står de politiske partier i Berlingske Barometer
Baseret på et vægtet gennemsnit af de seneste politiske meningsmålinger


13.16

Genbesøg i 1998 før 2019

Den bedste måde at forberede sig på en ny valgaften er ved at genbesøge en gammel. Heldigvis har DR lagt en af de bedste ud online til frit gennemsyn: Folketingsvalget 1998.

Det blev en ganske overraskende aften, hvor Socialdemokratiet klarede sig langt bedre end forventet. Bl.a. fordi målingerne undervurderede dem voldsomt, mens både Venstre og særlig det Konservative Folkeparti var voldsomt overvurderede.

Man kan også hæfte sig ved, hvor forskerdomineret dækningen var for lidt over 20 år siden. I studiet sidder lektor Lars Bille og professor Søren Risbjerg og får firkantede øjne ved datamaskinen backstage, og professor Jørgen Elklit render mellem studie og dataværksted for at fortælle, hvor kredsmandaterne falder. Seerne var godt dækket ind af statskundskabens tre musketerer i 1998.


13.11

Muslimerne optræder med større værdighed end Paludan

Lørdag blev der afholdt ramadan-middag for danske muslimer på Rådhuspladsen og selvfølgelig lagde Cirkus Stram Kurs vejen forbi med sine provokatørstunts. Når du ikke har hørt om episoden, er det fordi der ikke rigtigt skete noget. Paludan fik brændt sin koran og leveret sine skældsord, men måtte gå med uforurettet sag, da de forsamlede muslimer ignorerede ham.

For selv om det er billederne fra optøjerne på Nørrebro (hvor der i øvrigt medvirkede pæredanske autonome), der fylder i medierne, er de undtagelsen.

Det absolutte flertal af danske muslimer finder sig i Paludans provokationer med et skuldertræk. De optræder med en værdighed, der er langt større end den, racisterne på den yderste højrefløj udviser.


12.31

Børsen undsiger borgerlige grundprincipper

Børsen, der gerne vil opfattes som en erhvervsavis, går i dag, i en leder signeret af Bjarne Corydon, ind for skatteforhøjelser for at finansiere den grønne omstilling: ».. skattesystemet må omlægges. Her holder det ikke med et princip om, at ingen skat kan hæves. Det vil i praksis være nødvendigt for at finansiere de skattelettelser og de provenutab, der fremmer og følger af grønne forbrugsvalg«.

Præmissen for det udsagn er blandt andet: »Valgkampen viser, at et stort flertal nægter at nedprioritere velfærdsudgifterne«.

Det er jo rigtigt, men har erhvervslivets dagblad ikke en selvstændig mening om det, for eksempel i retning af at forlange effektiviseringer i den offentlige sektor? Borgerligheden har trange kår, når en erhvervsavis ikke er fortaler for prioritering og effektivisering i den offentlige sektor og samtidig støtter skatteforhøjelser.


11.02

Joviale Mette har brugt mange primetime-minutter på snak i denne valgkamp

Valgkampen har ikke set meget til Mette Frederiksens berygtede temperament. Debatterne har set en storsmilende statsministerkandidat fuld af selvtillid, der har virket mere fokuseret på at få brugt TV-tiden på indflettede sidebemærkninger, mere eller mindre veloplagte morsomheder og anekdoter om alle de nedslidte arbejdere og andre helt almindelige danskere, hun kender.

I går fik hun ovenikøbet flettet den udkårne Bo og det kommende bryllup ind med en direkte henvendelse til ham i bedste amerikanske day-time talkshow-stil.

Statsministeren har virket småirriteret over ikke at kunne komme i infight over politikken og over at spilde danskernes tid med sniksnak. Men han har også mere at hente overfor humørbomben Frederiksen, der bare skal have tiden til at gå frem til den forventede sejr på onsdag.

Test dig selv: Find ud af, hvilke kandidater du er enig med


10.45

Blå blok styrer mod knusende nederlag

Dagens Voxmeter-måling viser rent rødt flertal uden om de radikale. Dvs. det gamle arbejderflertal plus kulturarbejderne i Alternativet.

Falder de nordatlantiske mandater heldigt for Mette Frederiksen, behøver hun ikke engang Uffe Elbæks tylskørtklædte hird for at danne flertal. Så god er verden næppe for sosserne, når stemmerne er talt op på onsdag, men en ting er sikker. Det borgerlige Danmark styrer mod et knusende nederlag.


10.20

Undskyld, men international politik er blevet mere national relevant

Vi har afholdt valg til Parlamentet. Men vi må tage internationale spørgsmål med til Folketingets politikere. Vil DF modtage Farage med åbne arme i sin nye ekstreme højregruppe? Vil de støtte folk, der vil løbe fra regningen til EU?

Og hvad mener man på højrefløjen om Trumps anbefalinger? Det er et vigtigt spørgsmål, for det er os danskere, tyskere, svenskere osv, der kommer til at betale ubetalte regninger.

Uorden, kaos og det totale sammenbrud af retsstater behøver ikke årtier for at materialisere sig. Hold øje, og spørg!


10.08

Dansk Industri udstiller borgerlighedens krise

Dansk Industri blander sig i dag i en annonce i valgkampen. Vælgerne skal tænke på virksomhederne, når de stemmer. Desværre er DI faldet for venstrefløjens velfærdslogik og argumenterer på venstrefløjens præmisser.

Virksomhederne og deres medarbejdere bidrager med 550 millioner kr. til velfærden – hvert år, lyder det. Den formulering dækker over, at virksomhederne og deres medarbejdere hvert år betaler 550 mia. i skat. Hvor meget velfærd, det giver, er et meget åbent spørgsmål. DI er faldet for påstanden, at skattebetaling er lig velfærd.

Endnu værre er, at DI understøtter myten om, at virksomhedernes vigtigste formål er at bidrage til offentlig velfærd. Det er forkert. Virksomhedernes vigtigste formål og eksistensberettigelse er at producere produkter, der er så attraktive, at kunderne med glæde og helt frivilligt køber dem. Det er sådan, virksomhederne for alvor skaber velfærd. Det er dybt deprimerende, at DI ikke forstår og vedstår virksomhedernes virkelige eksistensberettigelse og bidrag til velfærd og velstand, men køber venstrefløjens falske præmis. Det er ikke underligt, at borgerligheden er i krise, når den er bange for sin egen skygge.


9.21

Demokrati er kompromis

Som det heldigvis er i et sundt pluralistisk system, er intet parti alene stort og dominerende – både den ene og den anden »blok« vil skulle indgå i kompromisser.

Man må dog indrømme at nogle kompromisser synes mere uspiselige end andre, som billedet tegner sig lige nu. At forestille sig at liberale partier eller for den sags skyld klassisk konservative, skulle kunne finde det mere og mere ekstreme højre er (heldigvis) svært.

Efter valget må de store »gamle« partier finde deres ben i nye virkeligheder. Som det iøvrigt sker i andre lande i Europa netop nu.
Der er brug for nye fortællinger, nye visioner og hélt nye løsninger på mange af de aller største problemer ... Og langt de fleste lader sig faktisk kun løse af os i Europa, sammen.


09.15

Det hårde arbejde venter forude for Mette Frederiksen

En usædvanlig lang valgkamp er snart slut, og onsdag aften kan Mette Frederiksen med stor sandsynlighed glæde sig over et solidt flertal til rød blok – sådan ser alle meningsmålinger i hvert fald ud. Men hun kan ikke puste ud af dén grund.

Faktisk er det først efter valget på onsdag, at den socialdemokratiske formand for alvor kommer på arbejde, for de andre partier i rød blok har tænkt sig at være hamrende besværlige, og DF står til at blive så små, at de hverken kan eller vil redde hende.

I dag understreger De Radikales Morten Østergaard i Børsen, hvor svært det bliver: »Hvis ikke vi er for, så er vi imod. Der bliver ikke noget med at vende det døve øre eller blinde øje til. Og det bliver heller ikke sådan, at vi bare kan sige, at hvis vi nu får nogle kvoteflygtninge, så pyt med økonomien.«


07.05

Lars Løkke er et one-man-band

Når man ser Socialdemokratiets valgkamp, så er det Mette Frederiksen helt alene, der tegner partiet, og det med fuldt overlæg. Vi ved jo nu, at en kandidat end ikke må udtale sig uden at koordinere med hovedkvarteret.

Men den politik har Venstre ikke, og de har ovenikøbet en række ministre og enkelte rockstjerner som Tommy Ahlers og venstrefløjens darling Jan E. Jørgensen, som de kunne sende ud i denne valgkamp og bakke deres statsminister op. Hvorfor er det, at man har fornemmelsen af, at Lars Løkke har rollen som one-man-band i denne valgkamp?


22.45

»Du har ikke en økonomisk politik!«

Duellen mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen rummede et absurd højdepunkt, da Frederiksen tidligt kom med anklagen: »Du har ikke en økonomisk politik«.

Og det er alligevel lidt af en påstand overfor landets statsminister, der år efter år er i stand til at lave en finanslov i en sund og veldreven økonomi. Og det er alligevel også lidt af en påstand fra et parti, hvis fremlagte økonomiske politik lignede noget, der er forfattet på en serviet på en smørrebrødsrestaurant, og for eksempel indeholder diverse-posten: »klima, forsvarsforlig og forskellige velfærdsydelser«.

Frederiksen skulle hellere adressere det, at ingen rigtigt kan forholde sig til det hendes eget parti har fremlagt, eller til Løkkes løfter om velfærdsparadis via råderummet for den sags skyld.


22.37

Hverken DF eller Løkke får vetoret

Det ligner et koordineret angreb. Tidligere i dag krævede DFs leder, Kristian Thulesen Dahl, en vetoret over udlændingepolitikken, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Under duellen i DR i aften gjorde Lars Løkke Rasmussen det samme, da han spurgte sin socialdemokratiske udfordrer, om hun ville give ham vetoret over integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers reglen, som gør det mindre økonomisk attraktivt at søge asyl i Danmark.

Mette Frederiksen svarede klart: »Jeg kommer ikke til at udstyre dig med nogen vetoret«.

Gjorde hun det, ville hun også erklære åben krig med de partier, som skal bære hende ind i Statsministeriet.

Tilbage står, at Mette Frederiksen gerne vil have vælgerne til at stole på, at hun står vagt om en stram udlændingepolitik - og at mange vælgere faktisk stoler på hende.

Hvis valget på onsdag ender med en storsejr til rød blok, som målingerne spår, vil vi kunne slå fast, at udlændingepolitik vitterlig ikke er, hvad den har været i dansk politik.


22.15

​Udlændingepolitikken spillede kun en minimal rolle i duellen

Valgkampens sidste duel mellem Lars Løkke og Mette Frederiksen er slut. Og det lader også til, at den tid, hvor udlændingepolitikken dominerer alt, er slut. Eller i hvert fald sat på hold.

For det blev kun til en lille bitte sekvens, hvor Mette Frederiksen slap afsted med at tale udenom. Det må ærgre Løkke, som ellers havde lagt i ovnen til den store snak om ydelser. Blandt andet med sit nye forslag om at sænke kontanthjælpen for udlændinge, der taler dårligt dansk.

Men sådan blev det ikke. Og det var klart til Mette Frederiksens fordel.