Dette er en debatblog med løbende kommentarer om folketingsvalget 2022.

Tom Jensen indrømmer i Valgstrømmen: Mette Frederiksen er dygtig

Kort og klogt. I Berlingskes valgblog, »Valgstrømmen«, deler nogle af Danmarks skarpeste kommentatorer deres tanker og indtryk fra valgkampen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Løkke bliver livsfarlig

Kl. 22.19

Med 6,4 procent i Megafon gik Løkke ind i partilederdebatten med vinden i ryggen. Og han gjorde det skræmmende godt. Han er tydeligvis i sit es, har besluttet sig for at være den rolige, kloge, tænksomme, der vil redde velfærdssamfundet.

Det bliver livsfarligt for S, V og K. For han sætter sig ud over magtkritikken og leverer en sydende samtidskritik alene ved at insistere i at tale helhed og grundighed. Egentlig politik.

Jeg siger det igen: Skal de borgerlige vinde valget, skal de vinde det på politik. En fælles politik. Det er så åbenlyst nødvendigt, for ellers vil det fremstå skingert, splittet og retningsløst. Kom nu. Gør som de svenske borgerlige ved valgene for år tilbage: Lav en fælles plan. Sig hvad I kan blive enige om. Ellers kommer I – vi – ikke i nærheden af fadet. Så sætter Løkke og Frederiksen sig på denne valgkamp.

En sidste personlig bemærkning: Jeg har aldrig – ikke en gang – oplevet en valgkamp, hvor Løkke er blevet dårligere undervejs. Ikke en eneste gang.

Lad os få færre kødløse partilederdebatter

Kl. 22.14

Så fik DR og TV2 gennemført deres første fælles partilederdebat med 14 politikere bag 14 pulte. I sig selv en umulig opgave at få til at fungere for de stakkels vælgere ude ved skærmene. Især umuligt for politikerne. Faktisk.

Værre endnu var den kendsgerning, at de to statslige TV-stationer med de valgte temaer atter fløjtede gang i en valgkamp, hvor ingen – trods 14 partier! – får plads til at tale om, hvor pengene til den grønne omstilling, højere løn til sygeplejersker, bedre offentlig velfærd, et styrket forsvar, skattelettelser og lavere energiafgifter, mere sundhed og bedre integration mon skal komme fra? Hvem skal tjene pengene, hvordan, under hvilke vilkår?

Erhvervslivet og familierne er non-emner i dansk politik. Trods et væld af borgerlige partier. Det kan man tænke over, samtidig med at man kan tænke over TV-stationernes valgte temaer. Undervejs blev politikerne stillet det latterlige ja/nej-spørgsmål, om de har kødløse dage derhjemme. Lad os få færre kødløse politiske debatter. Også på TV.

Er det realistisk at reducere den animalske produktion med 95 procent?

I partilederrunden på DR1 onsdag aften var der en spørgerunde om landbruget.

Her kunne Frie Grønnes Sikandar Siddique fortælle, at partiet vil reducere den animalske produktion i Danmark med 95% frem mod 2030.

Det fik DR-vært Nina Munch-Perrin til stærkt tvivlende at spørge Siddique, om ikke det var et urealistisk mål.

Her må jeg bare minde om, at man kunne reducere minkproduktionen med 100% på kun en uge.

Useriøs klimasnak under partilederdebatten

Kl. 21.34

Hvordan skal vi »løse klimakrisen« – dette åndssvage ordvalg bruger både ordstyrerne og politikere fra rød blok under aftenens partilederdebat på Christiansborg. Som om klodens klimaproblem er noget, de 14 partiledere lige kan få løst i næste valgperiode med en ny afgift på oksekød eller lidt mere pisk til landbruget.

Når Søren Pape vover at påpege, at problemet er globalt, og at man derfor ikke kan se Danmarks indsats isoleret, bliver han prompte beskyldt af Enhedslistens Mai Villadsen for slet ikke at ville gøre noget.

Klimaet fortjener et langt højere debatniveau.

Mette Frederiksens friværdi-finte

Kl. 21.22

Statsministeren afviste under aftenens tv-debat, at hun skulle have foreslået en pensionist at bruge sin friværdi for at klare sig gennem energikrisen. Friværdi blev dog faktisk nævnt af Mette Frederiksen, da hun mødte en pensionist i Køge i dag.

Ekstra Bladet filmede mødet, og Mette Frederiksen opfordrede folkepensionisten til at udskyde noget af betalingen af sin gasregning ved at bruge den indefrysningsordning, regeringen netop har fået vedtaget.

Mette Frederiksen sagde: »Hvis jeg var dig, så ville jeg bruge indefrysningsordningen, fordi på et tidspunkt kommer du til at sælge huset, og så er der noget friværdi, og så kan du klare dig gennem de her år«.

Vand og ild og jord

Kl. 21.08

Der bliver lagt i ovnen til et valg i flueknepperiets tegn. Her til aften er et klip fra DR1 med Søren Pape blevet delt flittigt på Twitter af særligt socialdemokrater – herunder af sundhedsminister Magnus Heunicke.

I klippet taler Søren Pape om, hvilke umiddelbare behov han ser på ældreområdet, og peger på, at der mangler flere »indianere«.

Det er svært at vide, om det er indianere eller medarbejdere i ældreplejen, Magnus Heunicke og de andre er mest krænkede på vegne af, men det er da i hvert fald sigende for niveauet på allerførste valgdag, når der sådan opstår kø til at kaste med sten.

Søren Pape Poulsen refererer i øvrigt selvfølgelig med »indianere« til det, som i ordbogen beskrives som »person der varetager en underordnet stilling«.

Nå ja, og så vedbliver Heunicke i samme opslag at påstå, at Søren Pape vil fyre 40.000 ansatte. Et tal, der er tilbagevist flere gange.

Vi er kun på dag ét, og der bliver allerede gået i de helt små sko.

Syndflod af enkeltsager

Kl. 19.58

Valgkampe betyder en veritabel syndflod af enkeltsager i medierne. Aftenens partilederdebat bliver nok ikke en undtagelse. En person er kommet i klemme i systemet, kan ikke betale regningerne eller har besøgt et beskidt toilet engang på en folkeskole.

Alle studier viser, at enkeltsagerne sætter sig langt større spor hos modtageren end en knastør statistik. Der altså en grund til, at der er vand i floden af enkeltsager.

Mediernes opgave må være at efterprøve, om de mange enkeltsager, som partier og interesseorganisationer forsøger at afsætte, faktisk er repræsentative for et større samfundsproblem.

Partilederdebatter

Kl. 19.55

Partilederdebatter iscenesættes af tv på forskellige måder – overraskende nok. I gamle dage sad partilederne ned og kunne have papirer med. Der var et stopur, der tog tid. Når der var gået en time eller mere, havde lederne fra de store partier brugt deres tid, og de små og betydningsløse partiers ledere havde flere minutter tilbage, så der kunne Retsforbundet eller lignende fortælle om deres planer.

I dag skal de stå op bag ved nogle små, grimme, ubekvemme og smalle ’talerstole’, som ikke findes i virkeligheden.  I stedet for stopure forsøger to ”værter” at fordele taletiden, partilederne rækker hele tiden fingeren i luften, og så er der ”temaer”, for politikerne må ikke selv bestemme, hvad de skal snakke om.

Socialdemokraternes ønske om en regering over midten er en kindhest til venstrefløjen

Kl. 19.49

Man skal lede længe efter så servile og loyale støttepartier som Enhedslisten og SF. Gennem tre lange år har de stået last og brast med Socialdemokratiet og tålt og tolereret embedsførelse, som til enhver anden tid ville have fået Slotsholmen til spontant at springe i luften.

FE-sag, mink-sag, dukkesag, corona-relateret splitter-retorik, corona-urelateret splitter-retorik, børn i Syren, hjemsendelser til Syrien, Rwanda-lejre, med videre. De har ikke bare accepteret det, særligt SFs formand har i relation til statsministeren gennem de seneste tre år virket som en kærlighedsramt moderskikkelse, der er meget dårlig til at sætte grænser.

Så meget desto mere bittert er det for de to partier i dag at konstatere, at regeringspartiet foretrækker en regering over midten. Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det er en fremragende anledning for de to partier til at blive tydeligere i relationen til regeringspartiet.

Er danskerne blevet skøre?

Kl. 18.50

De udlændinge, der måtte lande midt i den danske valgkamp og høre om De Radikales position til Mette Frederiksens statsministertaburet, vil nok blive meget rundforvirrede. Først vælter partiet de facto statsministeren for så få timer senere at pege på den helt samme person til ny statsminister. Man bør derfor herefter bruge lidt tid på at overbevise vores udenlandske gæster om, at det trods ikke er alle danskere, der er blevet komplet vanvittige.

Støjberg har kastreret de to hanelefanter

Kl. 18.43

Inger Støjberg fører sig frem som dronningen af blå blok. Det kan hun, fordi både hun, Pape og Ellemann ved, at det er hende, der er kongemageren. Derfor gør de to hanelefanter sig også meget umage for ikke at miste hendes gunst.

Først måtte de begge sige ja til, at den rigsretsdømte eks-minister sagtens kan blive minister i deres regering, skulle de være så heldige. Og da Støjberg i går meddelte på DR2, at hun ikke vil pege på en regering, der vil afskaffe topskatten, rettede Pape sig straks efter dronningens dekret. Med et hug lod Pape både sig selv og den konservative mærkesag kastrere med ordene »… vi skal jo alle sammen give noget.«

Det bliver spændende at se, hvor meget der er tilbage af Ellemann og Pape, når valget er omme.

Stemmespild bliver et vigtigt valgkampstema

Kl. 18.32

Danske valg har tradition for at være meget tætte. Det gælder også denne gang, men særligt for dette valg er det store antal meget små partier, der balancerer på spærregrænsen: Hverken Alternativet, Kristendemokraterne eller Frie Grønne ser ud til at komme ind, Dansk Folkeparti ligger faretruende tæt på de magiske to procent og ikke engang Liberal Alliance eller Moderaterne bør føle sig alt for sikre.

Dermed bliver stemmespild et vigtigt valgkampstema. Vælgerne risikerer at skubbe resultatet i retning af den blok, de mindst foretrækker, ved at stemme på et uheldigt parti på den modsatte side, og det kan simpelthen afgøre valget, om et lille parti lige akkurat når over spærregrænsen eller ej.

Det tog 24 timer for Mette F at modsige sig selv

Kl. 17.52

Egentlig er det helt vildt. I går hørte vi statsministeren klart afvise enhver indblanding i lønforhandlingerne, fordi hun ikke vil udfordre den danske model. Har vi allerede glemt Mette Frederiksens åbningstale: »Som politiker. Så kommer jeg aldrig til at foreslå, at vi her i salen skal til at lovgive om, hvad forskellige faggrupper skal have i løn.« Signalet var egentlig ganske umisforståeligt.

Men hvad var det så, statsministeren lovede foran dørene til Marienborg, da hun udskrev Folketingsvalget onsdag. Nu taler statsministeren pludselig om »bedre løn- og arbejdsvilkår«. At love offentligt ansatte –næppe dem alle – mere i løn er præcis, hvad alle har skændtes om i ugevis, siden Mette Frederiksen først nævnte ordet løn. Forvirret? I høj grad.

Foto: Liselotte Sabroe.

Den radikale nedsmeltning

Kl. 17.32

Så væltede De Radikale Mette Frederiksen og pegede så straks på hende som statsminister efter valget. Den magtfuldkomne statsminister, men åbenbart ikke hvis De Radikale er med i regering.

Det giver ikke mening, og når noget ikke giver mening, så smuldrer opbakningen. De Radikales egne sommerferier var åbenbart vigtigere end at gennemføre den beslutning, De Radikale traf den første weekend i juli.

Den mystiske manøvre risikerer at koste De Radikale et utal af mandater. Mette Frederiksen har læst skriften på væggen, hendes nuværende parlamentariske flertal er efter al sandsynlighed forsvundet den 1.11. Derfor går hun nye veje. De indbefatter næppe De Radikale.

Har Mette Frederiksen allerede snøret sækken om valget?

Kl. 16.37

Jeg har lige skrevet i Berlingskes leder, at Mette Frederiksen kan blive en parentes i dansk politisk historie. Det kan hun også godt, hvis hun må gå af som statsminister efter valget 1. november.

Men jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er kommet i tvivl om, hvorvidt hun har snøret sækken om valget og oppositionen allerede på dag 1 af valgkampen med sin melding om, at Socialdemokratiet går til valg på en bred regering også med borgerlige partier.

Det er en håbløs tanke, men en større vælgergruppe elsker den slags. Det ved hun. Hun ved sikkert også, at en bred regering aldrig bliver til noget. Men meldingen er en genvej til at vinde valget, hvorefter hun påny kan danne en rød regering, fordi næsten ingen partier ønsker en bred.

Indrømmet: Mette Frederiksen er dygtig.

Alle vrider hænder, ingen gør noget

Kl. 16.23

Alle politikere har berørt inflationen. Men ingen har anvist en løsning – kunne vi ikke blive fri for den skamløse »we-do-care-politik« denne valgkamp? Kunne vi ikke kræve, at for hvert problem der nævnes, skal der også anvises en løsning? Er det helt urimeligt?

Det er befamling, er hvad det er. Udstillet magtesløshed. Det er helt forudsigeligt, at om to minutter starter konkurrencen i uansvarlighed og hvem, der kan skrive flest og størst cheks ud.

Kunne vi evt. få et svar fra nogle partiledere, der anviste ansvarlighed – dvs. gøre noget ved årsagen – rammen – fremfor symptombehandling, der i øvrigt forvrider skattesystemet og får solidariteten med velfærdsstaten til at brase sammen?

Hvis man vil have et bud på, hvordan vi kommer ud af magtesløsheden og flosklerne, er her et. Men det kommer ikke fra politikerne.

Det vigtigste spørgsmål i dette valg er, hvordan vi får inflationen ned. Jeg vil gerne vide, hvilke politiske partier der hellere vil vride hænder og gøre mig opmærksom på, at de skam er optaget af problemet …

Det borgerlige figenblad

Kl. 16.11

Hvis man har lyttet til statsministerens retorik i de forgangne dage, er det ikke nogen stor overraskelse, at hun nu officielt går til valg på at danne en regering over midten. Det bliver det dog ikke på magisk vis realistisk af.

Frederiksen vil ikke i regering med De Radikale, Inger Støjberg eller Søren Pape, og Jakob Ellemann vil ikke i regering med Mette Frederiksen. Og Lars Løkke Rasmussen, der aktuelt er den mest sandsynlige kongemager hen over midten, har tidligere sagt, at Mette Frederiksens person står i vejen for, at han vil pege på en socialdemokratisk statsminister.

Derfor er det ikke nødvendigvis en uklog udmelding fra Frederiksen. Der er lagt op til en meget uforsonlig valgkamp, hvor oppositionslederne (hvis man kan kalde dem sådan) skruer helt op for angrebene rettet mod statsministerens person.

At gå solo med at favne det brede samarbejde er muligvis den enkleste måde at udstille oppositionens hidsige og overstyrede retorik om »magtfuldkommenhed« som det, den er: et figenblad for fraværet af borgerlige visioner for samfundet.

Ingen er som Inger

Kl. 16.03

En partilederdebat i dansk politik ligner efterhånden en gammel-elevfest. Der er mange mennesker. Alle kender de hinanden og deres respektive roller i gruppen. Ind og ud, faktisk. Og det er hyggeligt nok uden for alvor at være rigtigt sjovt.

Debatten i går på DR2 var ingen undtagelse. Der var rutineret og fornøjeligt. Alt på det jævne. Med en undtagelse. Inger Støjberg cementerede virkelig sin position som valgets store joker. Og det i mere end én forstand.

Dels begik hun sig rutineret og ikke mindst folkeligt i de politiske diskussioner, og det stod klart, hvorfor både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har bejlet så voldsomt til hende, siden hun forlod Venstre i vinter.

Og så var hun veloplagt og morsom, som da hun sagde, at snarere end en »Gift ved første blik«-situation, var valget mellem Pape Poulsen og Ellemann-Jensen som at deltage i det mere saftige reality-show »Ex on the beach«.

Hvortil Clement Kjersgaard rødmede, hvilket kunne antyde et og andet om dennes medievaner.

V og S er enige: Valget handler ikke om politik

Kl. 15.35

Her på valgkampens første dag har flere partier holdt pressemøder. Venstres er det hidtil mest deprimerende. Det er nemlig tydeligt, at partiet er helt enige med Socialdemokratiet, når det gælder valgets vigtigste tema: Folkeafstemningen om Mette Frederiksen og hendes lederskab. Det allerførste, Jakob Ellemann-Jensen talte om – og brugte en hel del tid på – var statsministerens magtfuldkommenhed.

Det er jo ikke, fordi Ellemann ikke har ret. Det har han. Men han burde bruge sin taletid på at tale om politik. Hvordan vil han forme Danmark, hvis han kommer til Danmark? Det er totalt uklart for vælgerne. Lad os håbe, at fire ugers valgkamp ændrer på dét.

Kvinder har nemmere ved at blive valgt

Kl. 15.23

Er kvindelige politikere udsat for strukturel diskrimination, der stiller dem ringere end deres mandlige kolleger? Muligvis. Det hindrer dog ikke kvinder i at have bedre chancer for at blive valgt til Folketinget, påpeger VIVE-seniorforsker Rasmus T. Pedersen på Twitter.

Historisk fraktionalisering

Kl. 15.18

Min gode kollega, lektor Frederik Hjorth, har lavet en grafik, der viser partifraktionaliseringen efter samtlige folketingsvalg i dansk parlamentarisk historie.

Målet viser det effektive antal af partier, der tager højde for graden af »lige-stor-hed« mellem partier.

Et valg kan sagtens give mange partier plads i Folketinget, men hvis de fleste mandater er samlet på få partier, så betyder det ikke det store for flertalsdannelsen.

Det gør det omvendt, hvis mandater er meget spredt. Og det ser det ud til, at de bliver i denne omgang. Valgkampen bliver spændende, men vi er på vej mod noget endnu mere ukendt land: Et historisk fraktionaliseret folketing.

Støjberg styrer blå blok

Kl. 15.13

Mange tror, at Pape og Ellemann skal styre løjerne i blå blok, nu hvor DF er kollapset. Men der tager de helt fejl. For Inger Støjberg har med sine to krav om at droppe topskattelettelser og at lade de offentlige udgifter følge det demografiske træk piftet de konservatives økonomiske plan.

Dermed er alle ambitioner om at føre liberal økonomisk politik efter næste folketingsvalg aflyst.

Danmarksdemokraterne er garantien for, at de gode gamle dage under VLAK vender tilbage.

Stridspunkterne er velfærd og krisehåndtering

Kl. 15.06

Mette Frederiksen er i topform til valgkampen og det hele afgøres på to spørgsmål:

Hvordan skal velfærdsstaten fremtidssikres i krisetider?
Hvordan skal Danmark føres igennem det forestående økonomiske og sikkerhedspolitiske stormvejr?

Kommer kriser Mette Frederiksen til gode ved at danskerne er mere optaget af elregninger, Putin og inflation end skattelettelser, som billedet tegner sig i den seneste meningsmåling?

Eller har diskussioner om magtfuldkommenhed, coronarestriktioner og mink sat sig på vælgernes nethinde? Og formår Ellemann-Jensen og Pape at blive et troværdigt alternativ i en fremtid med svære beslutninger?

Valget blev udskrevet med en statsministeriel kliché

Kl. 14.31

Hvornår har du sidst ikke turdet gå ned i vaskekælderen, fordi alle de utilpassede indvandrere simpelthen har det med at hænge ud omkring vaskemaskiner i fællesarealer?

Det er absolut muligt, at der er mange, der har det problem, men da det blev serveret sammen med udskrivelsen af valg i dag af statsministeren, lød det som en statsministeriel kliché Og det var svært ikke at trække på smilebåndet.

En klicheer et banalt udtryk eller en forslidt talemåde, et udtryk som har mistet sin oprindelige friskhed, og hårde ord om indvandrere er efterhånden at regne for politiske klicheer. De bliver kodesprog og mister indholdsmæssig betydning for alle andre end muligvis de mindretal, der bliver talt om.

Mette Frederiksens ryk mod midten er risikabelt

Kl. 14.20

Mette Frederiksen har indtil i dag haft et fast mantra: Hun ville gå til valg på at fortsætte med den socialdemokratiske etpartiregering, men det er åbenbart slut nu. Valget er udskrevet på en melding om, at statsministeren nu går efter en regering over midten af dansk politik.

Budskabet kan understøtte det billede af en moderat og kompromissøgende politisk leder, som Mette Frederiksen gerne vil opbygge. Men rykket mod midten er slet ikke så let at udføre. Det vil også skabe splid på venstrefløjen. Ligesom det splittede blå blok, da Lars Løkke Rasmussen sprang ud som midterdrømmer midt under folketingsvalget i 2019.

Tryghedsvalget – nu med frygt

Kl. 14.12

Et »tryghedsvalg« kaldte Mette Frederiksen det på sit pressemøde. Man kan med fordel høre det som et »frygtvalg«, hvor frygten for vaskekælderen, store dele af Storkøbenhavn, beduinlejre på hospitalerne, økonomisk ruin, strømsvigt og krig i baghaven bliver løftestang for at tegne skræmmescenarier blandt politiske modstandere.

Men frygt ej, kære læser, det er selvfølgelig bare et valg som alle andre, hvor øvelsen med politikere, der klapper vælgerne i ansigtet og råber »Er du bange for din mor og far?« ikke skal have lov til at styre noget som helst.

Magtesløs er man åbenbart ikke

Kl. 14.01

Så kom valget. Valgkampen bliver lang. I sin tid forkortede Schluter valgkampen til det korteste for at hindre den store socialdemokratiske maskine i at komme i gang. En af de ting, vi skal holde øje med, er, om det stadig holder, eller om det er et overstået kapitel.

Dernæst, så håber jeg, at valget kommer til at handle om, hvordan renten og inflationen bliver bragt under kontrol. At danske politikere faktisk påtager sig ansvaret fremfor at udstille magtesløshed og sige, at det er et europæiske anliggende. Det er det ikke kun. Politik betyder noget.

Socialdemokratiet har tydeligt lagt fra land ved at sige, at de vil hjælpe nogen. Det bliver en borgerlig oppositions opgave at fastslå, at det må handle om rammer, ikke almisser. Og det skal pege fremad.

Det er og bliver en uskik at sende gavechecks ud – der endda samtidig øger inflationen. Så magtesløs er man åbenbart ikke …

Pas på med at gå ned i Løkkes vaskekælder, statsminister!

Kl. 13.55

For anden valgkamp i træk smider den siddende statsminister den bombe at gå til valg på en bred regering hen over midten. Mette Frederiksen har givetvis set, hvad det betød for Venstres vælgertilslutning i de sidste dage før valget i 2019. Det lyder som iskold valgtaktik, mere end noget, hun realistisk forestiller sig vil ske.

Under valgudskrivelsen nævnte statsministeren borgere, der er bange for at gå ned i vaskekælderen på grund af utilpassede unge. En advarsel til statsministeren: Hun skal passe på, at Lars Løkke Rasmussen efter valget ikke inviterer hende ned i en vaskekælder i Odense!

»Det lyder som iskold valgtaktik, mere end noget, hun realistisk forestiller sig vil ske,« skriver Tom Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Valg af krisemanager

Kl. 13.51

Ikke overraskende udskrev Mette Frederiksen endelig valget. Hvorfor? Det plejer at være hurtigt glemt, men i år har mange i baghovedet, at det var De Radikales ultimatum, der udløste valget ovenpå Frederiksen provokerende negligering af Mink-kommissionens kritik.

Frederiksen kridter i stedet banen op ved at gøre det til et valg af krisemanager og stiller sig i spidsen for en bred regering. Ingen blå partier ser frem til at indgå i sådan en regering. De husker nok, hvordan de under coronakrisen fik lov at være statister på Marienborgs græsplæne, mens Frederiksen løb med opmærksomheden.

Mette F har opgivet sin rene S-regering

Kl. 13.23

Statsminister Mette Frederiksen har netop udskrevet valg og meddelt, at hun går til valg på en bred regering. Der er ingen tvivl om, at hun helst havde fortsat som leder for en ren S-regering, men hun har taget bestik af meningsmålingerne: Både dem, som viser, at det bliver svært at samle mandaterne til at fortsætte som før, og dem, som viser, at ideen om en bred regering er umådelig populær blandt vælgerne.

Vi har ikke haft en statsminister, der formåede at blive genvalgt siden Anders Fogh Rasmussen. Vil det lykkes for Frederiksen? Hendes chancer er i hvert fald gode, nu hvor hun går ind i valgkampen som en mere samlende og kompromisvillig statsminister, end vi har set før.

Socialdemokratisk tilbagegang igen?

Kl. 13.21

Socialdemokraterne har selv talt 2019-valget og de følgende år op som om, man havde et stærkt folkeligt mandat. Realiteterne er noget mere gustne: Tager man de vægtede gennemsnit af meningsmålingerne, lå Socialdemokratiet op til valgudskrivelsen til cirka 24,6 procent af stemmerne.

Skulle det ende der på valgdagen, vil det være partiets dårligste resultat siden 1903 – og det var vel at mærke dengang, hvor færre mænd og ingen kvinder havde stemmeret.

En anden facet, som ingen endnu har fokuseret på, er, at går S tilbage, vil det faktisk være tredje gang i træk, at partiet går tilbage i stemmeandel: Man gik også tilbage ved folketingsvalget i 2019 (minus 0,4 procent) og ved kommunalvalget i 2021 (minus 4,0 procent) – i så fald alle tre under Mette Frederiksens ledelse.

Overuddannede og undererfarne politikere

Kl. 13.12

Her på dagen, hvor valget er udskrevet, er det måske værd at tænke over Folketinget som et spejl af samfundet. Hvordan går det lige med det?

Danmarks Statistik har opgjort regnebrættet opmålt ved befolkningens og folketingspolitikerne højest fuldførte uddannelse. Knap 25 procent af befolkningen har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse – det gælder under fem procent af MF’erne. Ca. ti procent af befolkningen har en kandidatuddannelse som højeste fuldførte uddannelse – men hele 45 procent af MF’erne.

Måske vi skal være glade for, at vi har kloge politikere. Men når nu Danmarks Statistik er i gang, kunne jeg mindst lige så godt tænke mig at vide, hvor stor en andel, som har haft et rigtigt job, for vi ved, at det har de færreste af ministrene. Måske man især skal frygte, at politikerne er både overuddannede og undererfarne.

Valgets tema burde være et andet

Kl. 13.11

Dette valg handler hverken om Vladimir Putin eller fremtiden. Valgkampe får som oftest lov til at handle om en luftig fremtid, og politikerne får derfor lov til at valse igennem valgkampene på løfter og hensigter. Vi kan allerede nu se konturerne af den aktuelle valgkamp. Løfter om klima og hændervriden over trusler mod landets sikkerhed, forsyning og inflation, krydret med lidt for og imod topskat og Mette Frederiksens facon.

Valgkampen burde imidlertid være et regnskab over de politiske aktørers meritter.

Den burde handle om lovlighed i forvaltningen af magten som det allerførste, henset til ikke bare minksagen, men også FE-sagen, dukkesagen, og det forhold, at Inger Støjberg har været i stand til at gøre en dom i rigsretten til et afsæt for et imponerende politisk comeback.

Og valgkampen burde handle om de politiske aktørers bidrag eller mangel på samme til stabiliteten i samfundet, socialt, økonomisk og politisk.

Mette eller kaos

Kl. 12.55

Folketingsvalget 2022 bliver et valg for eller imod Mette Frederiksen. De borgerlige troede – og tror måske endnu på – at de efter minksagen kunne vinde valget på at kritisere Mette Frederiksen for »magtfuldkommenhed«. Man kunne have troet, at Socialdemokratiet ville prøve at flytte fokus til en anden slagmark.

Men det sker ikke.

Socialdemokraterne tror også, at de kan vinde på Mette Frederiksens personlighed, og der er nu fuld skrue på en rød charmekampagne om en mere smilende og inddragende – men stadig »magtfuld« statsminister.

Sosserne spiller på den socialdemokratiske tradition for at levere landsfaderlige figurer, nu i hunkøn. Her godt fanget af Berlingskes fremragende tegner, Lars Andersen:

Statsminister Mette Frederiksen drog i sin åbningstale paralleller til Stauning og 30ernes krise, som kaldte på sammenhold. Tegning: Lars Andersen Fold sammen
Læs mere