22:00: Valgkampen har hidtil primært været domineret af, hvem der ikke vil lege med hvem, eller hvem der vil love flest vælgere flest penge fra andres vælgere. Til gengæld har der været stort set nul opmærksomhed omkring dét, der med en vis ret burde være valgets hovedtema: At vi formodentlig om kort tid står i en middelsvær økonomisk recession, som nogle har forudset vil være en ”regulær krise”. Og hvis der lige pludselig kommer færre penge statskassen, altimens udgifterne stiger, så står vi lige pludselig med både stagnation og inflation. Ligesom i 1970erne, og det tog mere end et årti at komme ud af igen. Det vil få 2020-2022 til at virke som en fest.
En skuffelse, der er til at bære
21:31: TikTok-kongen Alex bedre kendt som LA-formand Alex Vanopslagh svarer på taknemmelige spørgsmål hos JP om, hvordan han opgør forskellen mellem LA og K. Situationen er for god til ikke at undlade at gøre opmærksom på Søren Papes hurtige flugt fra de fælles ideologiske enemærker »Jeg blev en smule skuffet da han tidligere i valgkampen nærmest aflyste flere dele af hans ønsker om skattelettelser, fordi der ikke så ud til at være flertal.« Vanopslaghs skuffelse er formentlig til at bære, nu hvor han har indtaget de tidligere konservative ideologiske skanser. Helt uden kamp.