Vil det amerikanske valgsystem igen forære Trump sejren?

Bidens føring er så stor, at han burde vinde en jordskredssejr – men det er ikke det samme som, at andet ikke kan ske.

I 2016 var det netop »the perfect storm«, der satte ind. Trump var bagud i stemmer på landsplan og tabte med godt to procentpoint af stemmerne på landsplan – men vandt overraskende i tre afgørende stater. Billedet er fra 17. oktober 2020. ERIC BARADAT/AFP/Ritzau Scanpix

Meningsmålinger kan ramme forkert.  Men det første, man skal huske på, er, at 2020 er noget andet end 1948.  Dengang blev der foretaget ekstremt få meningsmålinger – og dem, der blev lavet, var kvalitativt meget dårligere end nutildags.  De nationale meningsmålinger i 2016 var ikke blot bedre end i 1948 – de var også bedre end i 2012, og faktisk endte Trumps og Clintons stemmeandele i 2016 ekstremt tæt på, hvad målingerne forudså.

Det andet er, at man naturligvis ikke kan udelukke, at det usandsynlige indtræffer – herunder at der vil kunne være en forskel på, hvilken kandidat der får flest stemmer på landsplan, og hvem der vinder flest af de såkaldte valgmænd. Det sidste er f.eks. sket fire, måske fem, gange i amerikansk politisk historie siden 1824, herunder ved to af de seneste fem præsidentvalg.  Så det kan altså ske.