Verdens forsider hepper på Joe – og skyder retsopgøret i gang mod Trump

Demokratiet har sejret, lyder den samlede konklusion på tværs af forsiderne på alverdens aviser dagen efter Joe Bidens indsættelse som USAs 46. præsident. Nogle giver dog også den afgående præsident et spark ud ad døren med varsel om, hvad vi nu har i vente.

 
»I denne time har vi lært, at demokratiet er dyrebart, og at det er skrøbeligt. I denne time har demokratiet sejret,« lød det fra Biden, da han holdt en tale i forsonelighedens tegn. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere

Når historikerne om mange år skal se på, hvordan verden reagerede på magtskiftet i Washington i 2021, kan de groft sagt sortere avisforsiderne i tre bunker:

Dem, der hylder demokratiet, forsoningen og USAs tilbagevenden til »normalen«.

Dem, der laver sjove ordspil over »Joe« og »go«.

Og så dem, der giver den afgående præsident, Donald Trump, et vredladent spark ud ad døren.

Her får du en hurtig overflyvning. Vi begynder med den første, meget klassiske kategori, som er så fint repræsenteret af Financial Times:

I øvrigt har de valgt præcis det samme citat fra USAs nye præsident, Joe Biden, ovre hos The New York Times:

Men hvis man vil have hele citatet, skal man til Skotland:

The Washington Post går med et andet citat:

Herhjemme har Jyllands-Posten også forsøgt sig med at oversætte samme citat:

Mens vi på Berlingske har valgt en omskrivning:

Og så kommer vi til kategorien af kække ordspil. Der er der naturligvis gevinst hos tabloidpressen i London: »Don's gone... Let's go Joe!«

Men også gode gamle The Independent kan være med:

Og endelig har vi så dem, der allerede har travlt med at klynge Trump op. Her er det den gamle britiske kommunistavis Morning Star:

Men andre steder er det nok også i en vis erkendelse af, hvilket ansigt der bedst sælger aviser. Og det er ikke Joes. Her fra Daily Star i London, der mener, at Trump har forladt embedet med omtrent lige så meget ynde som en lastbil, der bakker:

I får også lige den her til at slutte af med. Den er godt nok et døgn gammel, men den er stadig i en klasse for sig og binder sådan en smuk sløjfe på det hele: »Sikke en underlig drøm«.