USA om charmeoffensiv: 12 millioner dollar til Grønland »er kun begyndelsen«

Nogle danske politikere har tidligere udtrykt bekymring over for USAs nye charmeoffensiv i Grønland, der omfatter en snarlig åbning af et konsulat i Nuuk og en nylig annonceret økonomisk pakke på 12,1 millioner dollar.

Men hvis nogen er i tvivl om, hvor alvorligt amerikanerne mener deres offensiv, skal de blot læse det knap 6.000 ord lange referat af en pressebriefing, som blev afholdt i fredags med fire personer fra Trumps udenrigsministerium under overskriften »På vej til Nuuk: Økonomisk Samarbejde«.

Berlingske har læst referatet af briefingen, hvor det skæres ud i pap, hvordan USA ser »Grønlands utrolige potentiale« for økonomisk vækst, herunder ikke mindst inden for turisme og minedrift.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, går USA efter at sætte sig på råstofmarkedet i Grønland – og ikke mindst på sjældne jordarter – i takt med at indlandsisen smelter, og det derfor bliver nemmere og nemmere at udføre minedrift.

Under pressebriefingen udlagde Frank R. Fannon, assisterende minister for energiressourcer, i detaljer, hvordan USA »i tre etaper« vil støtte Grønland.

»Det første handler om at hjælpe Grønland til at forstå sine ressourcer, det andet handler om at støtte dem i udviklingsledelse, og det tredje handler at udvikle Grønlands indenlandske kapacitet,« sagde Frank R. Fannon.

Selv om han påpegede, at den amerikanske regering ønsker at hjælpe Grønland til at »udvikle sin økonomi«, lagde han ikke skjul på, at USA også har en egen økonomisk dagsorden.

Han understregede, at USA har en stor ekspertise i minedrift, som Grønland ikke har, og også de rette selskaber.

»Grønland har en lang historie med minedrift, men det meste af denne minedrift blev foretaget inden oprettelsen af moderne globale industristandarder,« sagde Frank R. Fannon.

»Landets regering har også brug for at vide, hvordan den minimerer enhver risiko, og at dens virksomheder har ægte partnere. Det er ikke altid let at finde den rette balance mellem skattemæssige vilkår, og det er vigtigt for Grønland, så landet kan tiltrække de bedste virksomheder og maksimere værdien af dets ressourcer til gavn for dets befolkning.«

Ingen er i tvivl om, at det fra USAs side også handler om at holde Kina ude af Grønland, og Michael Murphy, USAs stedfortrædende assisterende minister for europæiske og eurasiske anliggender, talte på pressebriefingen også om frygt for »kompromittering af den nationale sikkerhed« og uetiske globale forretningsmetoder.

»Og vi ønsker helt bestemt ikke se mere af det i Grønland eller noget andet sted i Arktis for den sags skyld,« sagde Michael Murphy.

Den største del af de 12,1 millioner dollar skal gå til at fremme minedrift i Grønland. Tidligere har det været nævnt, at beløbet i virkeligheden ikke er voldsomt stort.

Men under telekonferencen sagde Michael Murphy, at man også godt kan regne med, at beløbet »kun er begyndelsen«.

»Det korte og enkle svar med hensyn til de 12,1 millioner dollar er, at man skal begynde et sted. For USAs regering tager det tid, energi og kræfter at sammensætte nye programmer for at åbne nye konsulater, og det er her, vi begynder. Jeg tror ikke, det definerer grænserne for vores potentielle partnerskab – det er bare begyndelsen på det,« sagde Michael Murphy.

De 12,1 mio. dollar blegner dog i forhold til de over 400 mio. dollar, som grønlandske firmaer har mistet, ved at servicekontrakten på Thulebasen i 2017 overgik til det amerikanske selskab Vectrus Service, der nu har opgaven med at servicere de amerikanske soldater på basen indtil 2024.

Vectrus Services underskrev aftalen i 2014, til trods for at servicekontrakten ifølge en forsvarsaftale skulle gå til et dansk-grønlandsk selskab.

I de foregående 46 år har det dansk-grønlandske selskab Greenland Contractors haft servicekontrakten.

Men Vectrus havde oprettet et danskregistreret selskab, Exelis Services, og trods store protester i ikke mindst Grønland fik selskabet overdraget kontrakten. Endnu er der ikke sat dato for næste udbud.

Selv om Michael Murphy ikke ville gå i detaljer om den næste kontrakt, sagde han:

»Jeg er overbevist om, at vi vil være i stand til at finde en løsning på det spørgsmål på en måde, der respekterer reglerne, forordningerne og lovene i USA, men også nogle af de grønlandske interesser.«

Jonathan Moore, assisterende viceminister for hav og internationale miljø- og videnskabelige anliggender, var under telekonferencen dog endnu klar omkring truede dyrearter, som han beskrev som et »kerneområde« i USAs samarbejde med Grønland.

»Isbjørne er, naturligvis, en truet art,« sagde han.

»USA og Grønland samarbejder med andre om isbjørne – herunder Canada, Norge og Rusland – for at bevare isbjørne. I marts 2020 forpligtede landene med isbjørne sig yderligere til at gennemføre en handlingsplan, der tidligere blev aftalt i 2016, for at sikre arternes levetid.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA