Trumps næste skridt kan lamme USA

Donald Trump har et effektivt våben i baghånden. Fold sammen
Læs mere
Foto: NICHOLAS KAMM

USAs præsident, Donald Trump kæmper for at stoppe den rigsretssag, det ultimativt kan føre til hans afsættelse.

Hver dag dukker nye belastende vidneudsagn om potentielt magtmisbrug og ditto ulovlige forbindelser til fremmede magter op foran demokraternes retskomité i Washington D.C.. Og selv den republikanske senatsleder Mitch McConnoll udelukker ikke muligheden for en rigsretssag allerede før nytår.

Men præsident Trump har mindst ét effektivt våben i baghånden. Et våben, der kan stoppe al snak og rigsretssag men også lamme store dele af USA.

Det drejer sig om næste års statsbudget. Og hvis Trump blot lægger armene over kors og nægter at skrive under, så vil store dele af USA være lukket ned fra og med 21. november, hvor det gamle budget udløber.

I 2018 og 2019 stod Donald Trump bag den længste nedlukning af USAs statsapparat - 35 dage. Dengang gjorde Trump det for at få flere penge til at opføre sin grænsemur imellem Mexico og USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: YURI GRIPAS / POOL - EPA.

»Det er et effektivt våben. Men det er også et tveægget sværd, der kan skade Trumps eget parti ligeså meget, som det kan skader demokraterne,« siger den amerikanske radiovært, journalist og politiske iagttager, Stephen Henderson til B.T..

Adskillige præsidenter har før Donald Trump brugt forhandlinger om finansbudget til at lægge pres på politiske modstandere og for at få deres egne mærkesager vedtaget. Men Donald Trump betragtes ifølge Stephen Henderson som 'lidt af en ekspert på området'.

Da Donald Trump i december 2018 således ikke fik lovning på de mange milliarder doller, han skulle bruge til at opføre en grænsemur imellem USA og Mexico, nægtede præsidenten at underskrive et budget, som både republikanere og demokrater ellers var blevet enige om.

Og resultatet var en 35 dage lang nedlukning af store dele af den amerikanske regering og statsapparat.

Præsident Donald Trump flankeret af svigersøn, Jared Kushner og skatteminister Steven Mnuchin. Fold sammen
Læs mere
Foto: TASOS KATOPODIS - AFP.

I over en måned fik hundredetusinder af amerikanere ikke udbetalt deres pension og arbejdsunderstøttelse. Statsansatte måtte klare sig uden løn og den sædvanlige sygesikring. Offentlige kontorer og museer var lukket til stor frustration for både ansatte og brugere. Og ifølge avisen The New York Times kostede nedlukningen de amerikanske skatteydere det, der svarer til godt 70 milliarder kroner.

Efterfølgende meningsmålinger fra hhv CNN og FoxNews viste, at de amerikanske vælgere primært holdt Donald Trump og det Republikanske parti ansvarlig for nedlukningen.

Alligevel har Donald Trump i flere interview antydet, at han vil være klar til at 'gøre det igen'.

Præsidenten kalder således demokraternes ønsker om en rigsretssag for en 'lynching' og for en 'heksejagt'. Og i et interview med tv-stationen ABC siger den demokratiske leder Dick Durbin:

Truslen om rigsretssag forbedrer ikke ligefrem præsidentens humør. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRENDAN SMIALOWSKI - AFP.

»Sidste gang gjorde Trump det for at forsvare sin højhellige mur, som han alligevel aldrig får. Og det vil ikke overraske mig, hvis præsidenten igen lukker USA for sin egen forfængeligheds skyld.«

Det var en telefonsamtale fra 25. juli imellem Donald Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskiy, der førte til demokraternes krav om en rigsretssag imod Trump.

Under samtalen truede Donald Trump angiveligt sin ukrainske kollega med at tilbageholde lovet militærhjælp i milliardklassen, hvis ikke Volodymyr Zelenskiy var behjælpelig med at finde politisk snavs på USAs forhenværende vicepræsident Joe Biden, der også er Donald Trumps mest magtfulde modkandidat til præsidentvalget næste år.