I Beijing betragter man den amerikanske valggyser fra sidelinjen. Kommunistpartiet kan bruge Trumps angreb på den demokratiske proces til at fremme fortællingen om, at demokrati ikke er noget for kineserne. Det samme gør man i Kreml.
Beijing holder igen med de officielle udtalelser.
Men på de indre linjer holder man nøje øje med den dramatiske udvikling i USA, hvor kapløbet mellem Demokraternes Joe Biden og Republikanernes Donald Trump er ultratæt.
Hvis valget ender i kaos, og hvis Trump gør alvor af sine trusler om at gå til højesteret for at hive tæppet væk under hele valgprocessen, giver det næring til kommunistpartiets fortælling til kineserne: Vestens demokrati er ikke noget for Kina.
»Det vil styrke partiets argumentation om, at demokrati ikke er attraktivt,« siger Camilla Nørup Sørensen, lektor ved Forsvarsakademiet.
Kinas kommunistparti bygger sin legitimitet ved magten på at sikre økonomisk fremgang til kineserne og bringe Kina frem på verdensscenen som en førende stormagt. Men på det seneste giver kommunistpartiet et yderligere argument mere vægt: At den autoritære kinesiske styreform er bedst til at håndtere kriser. Imens er det amerikanske demokrati i forfald.
Også det russiske styre dyrker fortællingen om det amerikanske anarki som en modsætning til ro og orden hjemme i Rusland. I skal være glade for, hvad I har. Demokratiet er rodet, for farligt og har brug for en vis portion kontrol, lyder budskabet ifølge Ruslands-kenderen Mark Galeotti.
I Kinas statslige propaganda peger man på USAs dårlige håndtering af coronakrisen, protestbevægelser som Black Lives Matters og også Storbritanniens Brexit som eksempler på de dårligdomme, som demokratiet fører med sig. Historien er især rettet mod kineserne derhjemme, men den bliver også i stigende grad fortalt til udlandet.
Men omvendt kan man ikke sige, at Beijing fryder sig over USA i kaos, mener Camilla Nørup Sørensen.
»Kina har også brug for et USA, som de kan samarbejde med om eksempelvis økonomien. Mere ustabilitet og kaos er ikke nødvendigvis i Kinas interesse,« siger hun.
I optakten til det amerikanske præsidentvalg har eksperterne gættet løs på, om Kinas kommunistparti vil foretrække Joe Biden eller Donald Trump som præsident. Argumentet for Donald Trump er, at han fortsat vil skabe et USA, der vender sig mere indad, trækker sig væk fra den internationale scene og overlader arenaen til Kina. Mens USA har meldt sig ud af klimaaftalen i Paris, er Kina stadig med og kommer med nye, grønne løfter.
Omvendt vil Joe Biden være lettere at samarbejde med, og Kina har stadig brug for at samarbejde med USA. Det har været svært især de seneste måneder, hvor særligt Trumps udenrigsminister, Mike Pompeo, har langet usædvanlig hårdt ud mod Kina og sat gang i et betændt opgør med kommunistpartiet.
»Joe Biden anfægter ikke på samme måde kommunistpartiets ret til at styre Kina. Det kan være svært for kineserne at samarbejde med en, der truer partiets legitimitet,« siger Camilla Nørup Sørensen.
En ting er stort set alle Kina-eksperter dog enige om: USAs hårde kurs mod Kina er kommet for at blive og går på tværs af de amerikanske partiskel. Verdens to største magter er i gang med en omfattende rivalisering om, hvem der skal tegne fremtiden. Den konkurrence vil fortsætte, uanset om præsidenten hedder Joe Biden eller Donald Trump.
