Hun kunne ikke blive ved med at krybe uden om, men efter endelig at have fortalt, hvordan hun vil finansiere en forkromet plan om et helt nyt, offentligt sundhedsvæsen i USA, er den demokratiske senator og præsidentkandidat Elizabeth Warren nu udsat for kritik fra alle sider.
Godt nok forsikrer hun, at skatterne ikke vil stige for middelklassen. Men hendes plan vil koste 20,5 trillioner dollar – svarende til 137 billioner kroner – over et årti, og som præsident vil hun ikke mindst lade erhvervslivet og de rige betale gildet. Blandt andet med højere skatter.