Trump talte til den amerikanske nation dagen efter frifindelsen i rigsretssagen – her er, hvad han sagde

USAs præsident talte torsdag aften til den amerikanske nation. Det var den første tale, hvor han kommenterede afgørelsen i rigsretssagen, der var afsluttet dagen før. Berlingske har oversat hele talen, der varede lidt over en time. Oversættelsen er lavet ud fra Det Hvide Hus' egen udskrift af talen.

 

Derfor bringer Berlingske præsident Trumps tale – uforkortet

USAs præsident, Donald Trump, undgik forleden den skæbne at blive fjernet fra sit embede. Men afstemningen i Senatet udstillede, hvor splittende en figur Trump er: Med undtagelse af den republikanske senator Mitt Romney blev rigsretssagen afgjort langs de samme linjer, som skiller demokrater og republikanere.

Situationen i Amerika er følgende: De, der er for Trump, er bandsat for ham. De der er imod ham, er bandsat imod ham. Han er ikke selv alene skyld i denne situation; Demokraterne har placeret sig selv i en rolle som fjendtlig opposition, der i kompromisløs forbitrethed er historisk. Det kan være farligt for et demokrati.

Når præsident Trump ikke vil give formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, hånden, som tilfældet var før Trumps State of The Union-tale forleden nat, og når Pelosi efter talen rev den i stykker bag præsidentens ryg, da er det tegn på et demokrati, som trænger til et lægebesøg.

Torsdag efter frifindelsen i rigsretssagen stillede Trump sig op i 75-80 minutter og talte til sine støtter. Der var jubel i Det Hvide Hus flere gange undervejs. Medier verden over dækkede talen, kommentatorer satte ord på den. Berlingske dækkede også talen journalistisk.

Men samtidig har vi besluttet her at bringe hvert ord, den amerikanske præsident sagde ved denne begivenhed, ufiltreret og direkte oversat. Sigtet er hverken at udstille eller helgenkåre Trump. Læserne må selv bedømme, hvad de mener om den amerikanske præsident, når de har læst nedenstående, oversatte udskrift.

Efter rigsretssagens afslutning tegner sig følgende politiske billede i USA frem mod præsidentvalget 3. november i år: Et demokratisk parti, der prøver at finde ud af med sig selv, om man i opgøret mod Trump vil gå den mere yderligtgående socialistiske vej - eller den moderate, midtersøgende vej. Verden følger i disse uger denne indre demokratiske kamp ved primærvalgene.

Og så er der den republikanske præsident Donald J. Trump. Hvordan reagerer han efter frikendelsen ved rigsretssagen? Hvad bliver hans dagsorden i de kommende uger og måneder. Det er en helt afgørende historie. Fredag reagerede præsidenten ved at fyre en række af de mennesker, der havde vidnet som en del af rigsretssagen. Men hvad tænker Trump? For at forstå det, er det klogt at læse og lytte.

Af og til skal ordene i den forbindelse bare tale for sig selv. Det lader Berlingske dem derfor gøre i denne historiske stund, og derfor bringer vi herunder Trumps ord i Det Hvide Hus dagen efter afgørelsen i rigsretssagen.

Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør.

 

Bemærkninger fra præsident Trump til nationen

Mange tak til jer. (klapsalver). Tak. Tak. Wow. (klapsalver) Jamen, mange tak til jer alle sammen. Wow. Vi har alle været meget igennem sammen, og vi fortjener sikkert det bifald alle sammen, for det har været en meget uretfærdig situation.

Jeg har inviteret nogle af vores meget gode venner. Og vi har begrænset plads, men alle ville gerne komme. Vi har holdt det på et minimum. Og tro det eller ej, det er et minimum.

Men noget utroligt er sket i de sidste par måneder, og faktisk, hvis man går tilbage, i de sidste par år. Vi har haft heksejagten. Den startede samme dag, vi kom ned med elevatoren, jeg selv og vores fremtidige Førstedame, som er hos os nu. Tak, Melania. (klapsalver)

Og den er aldrig rigtig stoppet. Vi har været gennem det her i over tre år nu. Det var ondt. Det var korrupt. Det var beskidte kneb. Det var læk og løgne. Og det bør aldrig nogensinde ske for en præsident igen. Jeg ved ikke, om andre præsidenter havde været i stand til at klare det. Nogle har sagt, nej, det havde de ikke. Men jeg kan fortælle jer, at i det mindste må du fokusere på det her, for det kan løbe fra dig meget hurtigt. Uanset hvem du har med dig, kan det løbe fra dig meget hurtigt. Det har været en skændsel.

Havde jeg ikke fyret James Comey – der for resten var en katastrofe – er det muligt, at jeg heller ikke havde stået her nu. Vi tog ham på falsk gerning. Beskidte strissere. Onde mennesker. Hvis det var sket for præsident Obama, havde en masse mennesker for længst siddet i fængsel. I mange, mange år.

»Æren for aktiemarkedet«

Jeg vil begynde med at takke nogle af – og jeg kalder dem venner, for som I ved udvikler venskaber og forhold sig, når du er i krig, meget mere end »Gud, lad os få en normal situation.«

Med alt, hvad vi har været igennem, tror jeg, at vi har gjort mere end nogen anden præsident og administration, og faktisk, må jeg sige, i overvejende grad, end andre republikanske kongresmedlemmer og republikanske senatorer. Vi har gjort mere end nogen anden administration i de første par år, hvis I ser på alt det, vi har gjort.

Jeg så her til morgen, at de forsøgte at tage æren for aktiemarkedet fra – (latter) – fra – tænk engang. Lad mig fortælle jer, hvis ikke vi havde vundet, var aktiemarkedet styrtdykket. Og markedet gik meget op før valget, fordi det så, at vi havde en god chance for at vinde, og så gik det helt utroligt op fra det tidspunkt, hvor vi vandt valget, og til vi overtog embedet, og det var mellem 8. november og 20. januar. Og det er vores fortjeneste. Det er alt sammen vores fortjeneste. Og det, der førte frem til det punkt, var vores fortjeneste, fordi der var håb.

Og en af grundene til, at aktiemarkedet er steget så meget i de sidste par dage, er at folk mener vi gør det godt. De kunne lide talen om Nationens Tilstand. (klapsalver). Det er virkelig – det var virkelig en ære at holde den.

Da jeg holdt talen om Nationens Tilstand, var jeg sammen med nogle mennesker, som har oplevet meget; de har været over hele verden. Og en af dem, en meget sofistikeret person, sagde: »Ved du hvad, uanset hvor du går hen i verden, gør det ingen forskel – der er intet som det, jeg har været vidne til i aften.« Skønheden, det majestætiske ved salen. USAs magt. Magten hos menneskene i dette lokale.

Faktisk et fantastisk – jeg tror ikke, at der findes noget lignende noget sted i verden. Du kan tage til et hvilket som helst land, du kan tage til et hvilket som helst sted. Det er skønheden ved det hele. Det er, hvad det repræsenterer, og hvordan det repræsenterer vores land.

Jeg vil gerne begynde med at præsentere nogle af de mennesker, der er her. Jeg ved, at nogle ikke vil blive nævnt. Men de arbejder virkelig hårdt. Og dette er ikke rigtig en nyhedskonference. Det er ikke en tale. Det er ikke noget. Det er bare en slags – det er en fejring, for vi har noget, der lige er gået godt. Jeg mener, det endte godt. Vi har været gennem helvede, helt uretfærdigt. Gjorde intet forkert. Gjorde intet forkert. Jeg har gjort ting galt i mit liv, det vil jeg godt tilstå. (latter) Ikke med vilje, men jeg har gjort ting galt. Men det her drejer sig om, hvad udgangen på det hele er. (klapsalver)

(Præsidenten holder forsiden af avisen The Washington Post op.)

USAs præsident Donald Trump med en udgave af Washington Posts torsdagsudgave, hvor der på forsiden står »Trump acquitted« (Trump frikendt). Fold sammen
Læs mere
Foto: Drew Angerer/Getty/Ritzau Scanpix.

Vi kan tage den med hjem, skat. Måske sætter vi den i ramme. (klapsalver) Det er den eneste gode overskrift, jeg nogensinde har haft i Washington Post, må jeg sige. (latter) Men alle aviser siger det samme. Har nogen de aviser? Har nogen dem? For sådan er de virkelig. Og det er jeg taknemmelig for.

»Det var bullshit det hele«

Men nogle af de mennesker her har været utrolige krigere. De er krigere. Og der er intet ud fra et juridisk synspunkt – det er en politisk ting. Og hver gang jeg sagde: »Det her er uretfærdigt. Lad os gå til en domstol.« Så sagde de: »Sir, du kan ikke gå til en domstol. Det her er politik.« Og vi blev behandlet helt utroligt uretfærdigt.

Og I må forstå, at vi var først gennem Rusland, Rusland, Rusland. Det var bullshit det hele. (latter) Så var vi gennem Mueller-rapporten. Og de burde være kommet igen en dag senere. Det gjorde de ikke. De kom tilbage to år senere, efter at folks liv var ødelagt, efter at folk var gået konkurs, efter at folk havde mistet alle deres penge.

Folk kom til Washington for at hjælpe andre. »Friske og frejdige,« siger jeg. De kom – især en eller to eller tre af dem, men mange mennesker.

Vi havde en hård kampagne. Den var modbydelig. Det var en af de mest modbydelige, siges det. Det siges, at Andrew Jackson altid havde den mest modbydelige kampagne. Det siges, at vi faktisk overgik den. (latter). Det var en modbydelig – det var en modbydelig – både ved primærvalgene og ved – ved valget.

Men ser I, vi troede efter valget, at det ville stoppe. Men det stoppede ikke, det begyndte bare. Og ufattelig korruption. Ufattelig korruption.

Så vi havde en kampagne. Men vi anede ikke, at vi stod over for nogle meget, meget slemme og onde mennesker med falske dossierer, med alle de her fæle beskidte strissere, som tog de dossierer og gjorde grimme ting. De vidste det hele. FISA-domstolene (den hemmelige efterretningsdomstol, red.) burde skamme sig.

Det er en virkelig hård sag. Og så endte vi med at vinde om Rusland, Rusland, Rusland. Det burde have taget en dag, som jeg sagde før, og det tog flere år.

Man kan se hele Trumps tale herover.

 

Så vidnede Bob Mueller. Det gik ikke så godt for de andre. (latter) Men de burde have sagt det den første uge – for det kom frem. Er det rigtigt, Jim Jordan? De vidste det faktisk inden for de første to dage. Devin, er det rigtigt? To dage. De vidste, at vi var totalt uskyldige.

Men de blev ved, Mark. De blev ved i en evighed, fordi de ville gøre politisk skade på en person, der lige havde vundet et valg, der – som mange var overrasket over. Jeg mener, vi havde meningsmålinger, der sagde, at vi ville vinde. Vi havde Los Angeles Times og et par – faktisk et par aviser sagde det – at vi ville vinde, men det ville være et tæt løb.

Og vi vandt jo. Det var en af de største sejre nogensinde. Og de sagde: »Okay, han vandt.« Og ved I hvad, jeg skrev det her ned, for der var her, at der var den ting, der blev kaldt en »forsikringspolice« – for mig, da jeg så den forsikringspolice – og den blev lavet længe før valget. Den blev lavet, da de troede, at Hillary Clinton ville vinde.

Og for resten, Hillary Clinton og DNC (det demokratiske partis landsudvalg, red.) betalte millioner – millioner af dollar – for det falske dossier. Og nu indrømmer Christopher Steele, at det var falsk, for han blev sagsøgt af rige mennesker. Jeg burde også have sagsøgt ham. Men når du er præsident, kan folk ikke lide, at man sagsøger.

Det Hvide Hus' advokat Pat Cipollone, tv., og Donald Trumps personlige advokat Jay Sekulow lytter til præsidenten torsdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB/AFP/Ritzau Scanpix.

Jeg vil i øvrigt gerne takke mit juridiske team – ikke for råd dér, men for andre råd. (klapsalver) Pat, Jay. Pat. Rejs jer op, gutter. (klapsalver) Godt arbejde. (klapsalver)

Lige i begyndelsen sagde de: »Sir, du har intet at bekymre dig for. Alle kendsgerningerne er på din side.« Jeg sagde: »I forstår ikke. Det betyder ikke noget. Det betyder ikke noget.« Og det var faktisk sandt.

De fandt på fakta. En korrupt politiker ved navn Adam Schiff fandt på min udtalelse til den ukrainske præsident. Han greb det ud af den tynde luft. Fandt bare på det. De siger, at han er manuskriptforfatter – en falleret manuskriptforfatter. Han forsøgte at gå ind i – desværre gik han bagefter ind i politik. (latter) Husk, at han sagde frasen, der er en mafiafrase: »Ring ikke til mig. Jeg ringer til dig.« Det sagde jeg ikke.

Heldigvis for alle os her i dag og for vores land, havde vi udskrifterne. Vi havde folk til at transskribere – professionelle til at transskribere. Så sagde de: »Nå, måske er transskriptionen ikke korrekt.« Men oberstløjtnant Vindman og hans tvillingebror – er det ikke rigtigt? – vi havde nogle folk, der – helt utrolige.

Men vi gjorde alt. Vi sagde: »Hvad er der galt med den?« »Jamen, de tilføjede ikke det ord eller det der.« Det betød ikke noget. Jeg sagde: »Føj det til. De tager sikkert fejl, men føj det til.«

»Læs nu de udskrifter«

Så nu er alle enige om, at de var helt nøjagtige. Når du læser de udskrifter, Tim Scott – jeg ved ikke, om Tim er her, men han sagde: »Sir…« Han var den første til at ringe til mig. »Sir, jeg har læst udskriften. Du har ikke gjort noget galt.« Og Mitch, han var med, helt fra begyndelsen. Han rykkede sig aldrig.

Og Mitch McConnell, jeg vil gerne sige til dig: »Du gjorde et fantastisk arbejde.« (klapsalver) En eller anden sagde: »Du ved, Mitch er stille.« Jeg sagde: »Han er ikke stille. Han er ikke stille.« Det er dem – han vil ikke have, at folk kender ham. Og de sagde: »Er Mitch klog?« Jeg sagde: »Jamen, lad os sige det på denne måde: I mange, mange år har mange virkelig kloge – dårlige i mange tilfælde og nogle gange gode – har mennesker forsøgt at tage hans plads.« Og så vidt jeg ved, har jeg aldrig hørt det blive nævnt, for de er blevet tværet så hurtigt ud. (latter) Han er en fin fyr, og jeg sætter pris på det, Mitch. (klapsalver)

Og han har nu også givet os 191. (klapsalver). Et hundrede og enoghalvfems forbundsdommere. To højesteretsdommere, ikke? Det er oppe på 191. (klapsalver) Det er sandt.

Det Republikanske Partis ledere i Kongressen. Til venstre er det leder i Senatet Mitch McConnell og til højre leder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, taler sammen, mens de venter på Trumps tale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Drew Angerer/Getty/Ritzau Scanpix.

Fin fyr. Fin fyr. Han er en svær mand at aflæse. Jeg er god til at aflæse folk. En svær mand at aflæse. Jeg kunne ringe til ham. Og min kone spurgte: »Hvordan gik det med Mitch?« »Øh, jeg ved det ikke.« (latter) Det er det, der gør ham god – når du kan aflæse andre. Fantastisk arbejde.

Og han forstod helt rigtigt, at det var korrupt politik. Det var korrupt politik. Hvad med alle de mennesker, de er til valg. De siger de værste ting om mig, for eksempel otte senatorer fra demokraternes side. De fleste af dem blev tværet ud. I ved, de fik én procent eller mindre. De fleste af dem fik mindre. De valgte at tage hjem. »Lad os tage tilbage til Californien.« Lad os tage tilbage til, hvor de end kom fra. »Lad os tage tilbage til New York.«

Hvad med den der. Vores senator fra New York, Gillibrand. »Lad os tage tilbage til New York«, efter at de fik ingenting. Og så sværger de den ed om, at de vil være fair, at de vil være fornuftige – og alt det der. Og de måtte skrive under på det. De er ikke fair.

»Men – så Mitch, jeg vil takke dig mange gange«

Men her er det smukke: Så har vi fire tilbage. De siger de mest væmmelige ting om mig. Det er okay, det er politik. Og så er det meningen, at de skal stemme – om mig. De forsøger at skifte mig ud, og så er det meningen, at de skal stemme. Så jeg synes, det er – jeg mener, jeg synes det er utroligt.

Men – så Mitch, jeg vil takke dig mange gange. Utroligt. Og du har nogle af dine folk her, og de er utrolige mennesker – og de har været der lige fra begyndelsen.

Og igen, I er der mellem møderne. Desværre gjorde jeg ikke – I ved, jeg sagde kun til de her mennesker: »Lad os gøre det her i dag.« Vi havde et bønnemøde i morges, og jeg synes, at det var virkelig godt. Faktisk var det så godt, at det måske ville slå det her. Men i sidste ende – når vi er færdige med det her – så slår vi det der – de udtalelser. (latter)

Jeg havde – jeg havde Nancy Pelosi siddende fire sæder væk, og jeg siger ting, som en masse mennesker ikke ville have sagt – (latter) – men jeg mente hvert eneste – (latter) – jeg mente hvert eneste ord.

Men vi har nogle af de folk, som forlader os lige efter det her, og de arbejder hårdt – og de har arbejdet hårdt. Bill Cassidy, senator. Rejs dig op, Bill. Sikken en fyr. (klapsalver) Fin fyr. Når jeg har brug for at vide noget om sygesikring og allerede eksisterende helbredsproblemer og individuelle mandater, ringer jeg til Bill, eller jeg ringer til Barrasso. Vi får fat på de to gutter; de ved mere end nogen andre.

En mand, der lige er blevet senator – han er lidt som mig; dem har vi nogle stykker af. En meget succesrig forretningsmand, og han sagde: »For fanden, jeg stiller op til Senatet« – fra Indiana. Og han stillede op. Og jeg så ham i fjernsynet knuse sin modstander i en debat. Jeg sagde: »Ved I hvad, den fyr kan vinde.« Og jeg bakkede ham op. Og Mike Braun, du har gjort et godt stykke arbejde. Mange tak. (klapsalver) Sej. Sej. Tak dig.

En mand, der fik James Comey til at kløjes i det, og han talte bare med sin almindelige stemme. Han er den sejeste mand. Han er faktisk en utrolig – og jeg sætter pris på det brev, du sendte til mig i dag. Jeg har lige fået det. Men han har den her stemme, der skræmmer folk. (latter) I ved, folk fra Iowa kan være ret seje. Vi klarer det godt i Iowa.

Men ved I hvad, Chuck Grassley – han kigger på Comey: »Så fortæl mig, hvad sagde du?« (latter) Der var han ikke hård. Det var bare den måde, han sagde det på. (latter) Og så var det, at Comey – jeg tror, at det var, da Comey meddelte, at han lækkede og løj og alt muligt andet, ikke? Han kløjedes i det, for han havde aldrig hørt nogen tale sådan. (latter)

Ved du hvad, du burde være blevet – jeg ville ønske, du var blevet vred. Du kunne have grejet hele det spil. Han ville have sagt: »Jeg giver op.« (latter) Chuck Grassley er en utrolig fyr. (klapsalver)

Senator Chuck Grassley, republikaner fra Iowa og medlem af Repræsentanternes Hus, Devin Nunes, th., republikaner fra Californien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mark Wilson/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix.

Og en mand, der – I ved, han var oppe imod en hård, smart kampagne, og vi lærte, hvor god hun var, ikke? Hun var virkelig god til at køre kampagne. Faktisk var hun til sidst i kampagnen – der var hun faktisk – jeg syntes, hun bakkede mig mere op, end du gjorde, Josh. Jeg var bekymret. (latter) Jeg så hendes reklame; hun sagde de flotteste ting om mig. Og du ved, hvem jeg taler om.

Og jeg tog til et fantastisk sted – Missouri – og jeg sagde: »Hvem har I, der kan slå hende?« Og de sagde: »Jamen, vi har fire personer.« Jeg sagde: »Lad mig se dem, jeg må have dem til samtale…« – kan I forestille jer det? Jeg har folk til samtale til USAs Senat. Det er det, jeg gør. Hvor har jeg været? Men jeg elsker det. Jeg elsker det, fordi vi får nogle fantastiske mennesker.

Den første, jeg mødte, var Josh Hawley. Efter omkring ti minutter sagde jeg til folk: »Vis mig ikke andre. Han er den rigtige.« Han var justitsminister. Gjorde et fantastisk arbejde i den delstat. Meget respekteret. Og – Claire McCaskill.

Nå, der var den teori, at du ikke kunne slå hende. Fantastisk til at køre kampagne. Husk den sidste kampagne, hun var ved at blive slået. Hun var hele tiden ved at blive slået; så vinder hun, og folk siger: »Hvordan kunne det ske?« Det skete ikke for ham.

Men hun blev så venlig over for mig. Faktisk har jeg stadig en af de reklamer. Jeg lægger den i arkivet som en af de bedste reklamer, jeg nogensinde har lavet. (latter) Og hun forsøgte at overbevise folk om, at vi var de bedste venner. Men Josh endte med at vinde med fem eller seks point.

Du var utrolig. Du var sej. Og du er noget særligt. Og en af de største støtter i det rigsrets-fupnummer var Josh Hawley. Han var faktisk oprørt; jeg så det. Han var oprørt over, hvad de gjorde, og hvad de sagde.

Og der var dem, der – I ved, jeg havde folk, der sagde: »Åh, jeg ville ønske, at du ikke havde foretaget det opkald.« Og det er okay, hvis de har brug for det. Det er ikke korrekt. Det er totalt ukorrekt. Og så er der nogle, der brugte religion som støttestok. Det havde de aldrig gjort før. En artikel skrev i dag: »Har aldrig hørt ham bruge det før.« Men i dag, ved I, er det bare en af den slags ting. Men ved I hvad, det er en falleret præsidentkandidat, så der kan ske ting og sager, når det går så galt med at stille op til præsidentvalg.

Men Josh Hawley, jeg vil takke dig. Du havde ret helt fra begyndelsen. Hold op, der traf jeg et godt valg. (klapsalver) Tak, Josh. Fantastisk fremtid. En mand, der er genial og som faktisk på en måde blev snydt, kommer fra en stor delstat, Utah, hvor mine meningsmålinger er braget i vejret. Og en af senatorernes meningsmålinger, men ikke ham her, gik stort ned. Så I det? Så du det, Mike?

»Mike Lee er langt den mest populære senator fra Utah«

Men Mike Lee er en genial fyr. Han er vanskelig. (latter) Når jeg underskriver love – I ved, jeg skriver under på en masse lovgivning, der er – der er stor og mægtig, men sådan set skal alle godkende den. Og jeg ser 99 til 1 – (latter) – 99 til 1. Jeg siger: »Fortæl mig ikke, hvem den ene er.« (latter) »Er det Mike?« »Ja.« (latter) Og for resten har han altid en god begrundelse for det. Men han er – han er utrolig. Og fra starten vidste han, at vi havde ret, Mike, og det sætter jeg virkelig pres på. Du er helt fantastisk. Og hils folk i Utah og sig til dem: »Jeg er ked af det med Mitt Romney. Det er jeg ked af.« (latter og klapsalver) Okay?

Vi må sige, at Mike Lee er langt den mest populære senator fra den delstat. Men du har gjort et fantastisk arbejde, Mike, på mange måder. På mange måder.

En ung kvinde, som jeg slet ikke kendte, men hun har været en stor opbakning – og jeg har haft stor opbakning fra andre i den delstat. Og hun har været en stor opbakning, og hun har været direkte grov og hård om den uretfærdighed over for præsidenten. Og Kelly Loeffler, det sætter jeg meget pris på Tak. (klapsalver). Flot.

Hun så det meget tidligt, og vi har – jeg ved ikke, om vi har andre senatorer her, men vi fik en hulens masse kongresmedlemmer. Og dem løber jeg hurtigt igennem, men de har – de har også været – I ved, det hjalp, da vi vandt med 197 over for nul. Det må være første gang, Kevin. Ikke? Er det ikke sådan den første gang?

Republikanerne har det her image. Ser I, jeg mener, at demokraterne er elendige politikere, fordi de har en elendig politik: åbne grænser, tilflugtsbyer. De har en elendig politik. Hvem fanden kan vinde? Åh, deres nye politik er: Sæt skatterne op. De vil sætte skatterne op. I ved, jeg har ikke været i politik hele mit liv, men jeg ville sige, hvis du er politiker, så skulle du sige. »Vi sætter skatterne ned.« De vil sætte skatterne op.

Så de har åbne grænser, tilflugtsbyer. »Sæt alle skatterne op. Kom af med alle folks sundhedsforsikring.« Et hundrede og firs millioner mennesker i USA. Og de er virkelig glade. »Og vi vil give jer et sundhedssystem, som vil koste flere penge, end landet kunne tjene på 30 år, hvis det går virkelig godt.« Det er bare ét år.

»Adam Schiff er et ondskabsfuldt, ækelt menneske. Nancy Pelosi er et ækelt menneske«

Så jeg har altid sagt, at de er elendige politikere, men de gør to ting: De er ondskabsfulde og lede. Ondskabsfulde. De mennesker er ondskabsfulde. Adam Schiff er et ondskabsfuldt, ækelt menneske. Nancy Pelosi er et ækelt menneske. Og hun ville køre en rigsretssag for længe siden. Da hun sagde: »Jeg beder for præsidenten. Jeg beder for…« – hun beder ikke. Måske beder hun, men hun beder om det modsatte. (latter) Men jeg tvivler på, at hun overhovedet beder.

Og de er ondskabsfulde mennesker, men de gør to ting: De holder sammen, historisk set. Jeg taler ikke om nu. De holder sammen som lim. Det er sådan, de kørte rigsretssagen, fordi de havde, hvad antallet end var – 220 personer. Så hvis de ikke mister nogen, kan de køre en rigsretssag mod hvem som helst. Du kunne være George Washington. Du kunne lige have vundet krigen, og så siger de: »Lad os få ham væk fra posten.« Og de holder sammen, og de er ondskabsfulde som bare fanden. Og de vil sikkert komme igen og prøve mere, men måske ikke, for meningsmålingerne for det republikanske parti, Mitch, er nu røget mere op end på noget andet tidspunkt, mener jeg, siden 2004, 2005, og I ved, hvad der skete dengang.

Men i normale tider – årtier, kunne man kalde det; det var en lidt usædvanlig tid; det var en meget kort periode – republikanernes parti – partiets meningsmålinger og Donald Trumps meningsmålinger er de højeste, jeg nogensinde har haft dem. Så måske var de det. Det er ikke en måde at få dine opinionstal op på. Det er ikke det værd – for ud fra min families synspunkt, har det været meget uretfærdigt over for min familie. Det har været uretfærdigt over for landet.

Tænk på det. En telefonsamtale. En virkelig god telefonsamtale. Jeg kender til dårlige telefonsamtaler. Det er en telefonsamtale med mange mennesker. Jeg mener, at Mike Pompeo sikkert var med i det opkald. Hvor er Mike? Mike Pompeo var med i det opkald. Mange var med på det opkald. Jeg ved, at der var mange mennesker. De har »apprenti«, for nu at bruge et af mine gamle favoritord. »The Apprentice«. De har »apprenti«. De har folk med på de her opkald. Og jeg ved, at der er mange af dem.

Da jeg talte til et lands overhoved – og de har mange mennesker med. Jeg mener, også på - tror I, at de bare – i tilfældet med Ukraine, han er ny præsident, virker som en virkelig rar person, for resten. Hans ting var korruption. Han vil stoppe korruption. Vi har endda en traktat – 2001, 1999. Det er en traktat – underskrevet traktat – om at vi vil samarbejde om at udrydde korruption i Ukraine.

Jeg har formentlig en juridisk forpligtelse, hr. advokat, til at anmelde korruption. Men de mener ikke, at det er korrupt, når en søn, der ikke har tjent penge, som blev smidt ud af militæret, som slet ikke havde nogen penge, arbejder for tre millioner dollar betalt forud, 83.000 dollar om måneden. Og det er ikke bare Ukraine. Så er det til Kina og samle 1,5 milliard dollar op. Så er det til Rumænien, hører jeg, og mange andre lande.

Donald Trump hilser på sin datter og senior rådgiver Ivanka Trump efter sin tale torsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Drew Angerer/Getty/Ritzau Scanpix.

Mener de, at det er i orden? For hvis det er det – er Ivanka her blandt publikum? Er Ivanka her? For pokker, mine børn kunne tjene en formue. (latter) De kunne tjene en formue. Det er korrupt. Men ikke engang det, det er bare generel korruption.

Og den anden ting, som nævnt i samtalen, og noget jeg har sagt til Mike Pence, vores fantastiske vicepræsident – jeg sagde hele tiden til ham, og jeg sagde det til ham, da han tog på den tur, for han var derovre. Han nævnte aldrig noget om det her, da I havde jeres møde. Det er frygteligt.

Men jeg sagde til Mike, jeg sagde: »Mike, vi giver dem penge, og du ved, du har altid været splittet om det, fordi vi har vores land at bygge op, vi har vores byer at bygge op, og vores veje at fikse. Men vi giver dem penge. Fortæl mig, hvorfor betaler Tyskland ikke penge? Hvorfor ikke Frankrig? Hvorfor betaler Storbritannien ikke penge? Hvorfor betaler de ikke penge? Hvorfor betaler vi penge til dem?« Er det en korrekt udtalelse, Mike?

Jeg siger: »Find ud af, hvad fanden der foregår.« Og jeg sagde det til alle mine folk, OMB (præsidentens administrations- og budgetkontor, red.). Jeg sagde – jeg stillede det spørgsmål: »Hvor meget betaler Tyskland? Hvorfor betaler Tyskland ikke?« Hvorfor er USA altid fjolset? Fordi vi er en samling fjolser. Men det er hurtigt begyndt at vende. Men det gør det sværere, når den slags ting sker, for man skal fokusere, og man skal fokusere perfekt.

Tænk på, hvad vi kunne havde gjort, hvis den samme energi var brugt på infrastruktur, priser på receptmedicin. Tænk på, hvad vi kunne have gjort. Og nu taler jeg om begge parter. Tænk på, hvad vi kunne have gjort, hvis vi havde haft den samme genialitet. For der er genialitet.

Jeg vil sige, at der er genialitet på den anden side – måske endnu mere, fordi de tog ingenting og hev mig frem til en endelig rigsretsafstemning. Det er et meget grimt ord for mig. Det er et virkelig mørkt ord. Virkelig grimt. De tog ingenting. De tog en telefonsamtale, som var et totalt passende opkald. Jeg vil kalde det et »perfekt opkald«, for det var det. Og de hev mig frem til sidste skridt i en rigsretssag.

Men nu har vi det fantastiske ord – jeg havde aldrig troet, at et ord kunne lyde så godt. Det kaldes »total frikendelse«. (klapsalver) Total frikendelse.

»Vi vil vinde masser af sæder«

Så – så jeg vil gerne, hvis jeg må, meget hurtigt, lige præsentere nogle mennesker. Jeg må starte med – jeg må starte med Kevin. Mand, du gjorde et godt arbejde. Heldigt, at du er der. Heldigt, at du er der, for ellers ville det ikke have fungeret. Hvis du ikke har de rigtige mennesker – jeg siger jer, Kevin McCarthy har gjort et utroligt arbejde. (klapsalver). Virkelig. Rejs dig op.

Og han elsker sit job, og han elsker sit land. Ved I hvad: Mitch og Kevin, de elsker det, de gør. Men Mitch ville aldrig sige, at han kan lide det. (latter) Jeg spørger: »Mitch, kan du lide det?« »Det ved jeg ikke.« (latter) Han er den største pokerspiller, ikke?

Kevin vil sige: »Jeg elsker det.« Ikke? Og jeg vil sige, at du bliver formand for Repræsentanternes Hus på grund af det her rigsrets-fupnummer. (klapsalver) Jeg mener det virkelig. Jeg mener det virkelig. Og det vil jeg arbejde hårdt for. Jeg vil forsøge at komme ud til de Trump – de Trump-områder, som vi vandt stort.

Og ved I hvad, i '18 vandt vi ikke. Vi vandt kun to sæder i North Carolina – to vidunderlige sæder i North Carolina, der ikke burde kunne vindes. Men jeg kom og jeg holdt taler, og vi havde valgmøder, og vi gjorde et stort arbejde, og vi vandt. Vi fik to sæder. Ingen skriver om det. Hvis vi havde tabt dem, ville det have været årets største historie.

Men vi vil tage af sted, vi vil arbejde på det, og vi vil vinde masser af sæder. Vi vil vinde masser af sæder. Folk er meget vrede over, at Nancy Pelosi og alle de folk – jeg mener, Nadler – jeg har kendt ham en stor del af mit liv; han bekæmpede mig i New York i 25 år. Jeg slog ham altid. Og jeg måtte slå ham én gang til. Og jeg vil sikkert skulle slå ham igen. For hvis de opdager, at jeg tilfældigvis går over gaden og måske går over for rødt eller noget i den stil, »Så lad os stille ham for en rigsret.« (latter)

Så vi vil sikkert skulle gøre det igen, for de her mennesker er blevet fuldstændig vanvittige. Men jeg har slået dem hele mit liv, og jeg vil slå dem igen, hvis jeg skal. (klapsalver) Men det, de gør, er meget uretfærdigt. Meget uretfærdigt.

Så Kevin McCarthy har været fantastisk. Så et par navne, ikke. Og der vil være nogle, man glemmer. Hvis I vil, kan I rejse jer op, og jeg vil sige: »Flot. Elsker at have jer med. Vidunderligt.« (latter) Men vi vil gøre det bedste, vi kan. Og jeg har mit kabinet, men mit kabinet er anderledes – det er mig, der udnævner dem. Okay? Jeg så ikke alle sammen hjælpe lige meget. (latter). I ved, de styrede deres forskellige bureaukratier, ikke? (Iatter). Nej, mit kabinet er fantastisk, og de er her alle sammen.

Men i dag er dagen, hvor vi skal fejre de her store krigere, ikke? De er store krigere. De kæmpede virkelig hårdt for os. Og –

Så jeg starter: Kelly Armstrong, North Dakota. Kelly, tak. Flot arbejde. (klapsalver) Flot arbejde.

Jim Banks fra Indiana. Jim, tak. Flot arbejde. (klapsalver)

Andy Biggs. Hvor er Andy? Hold fast, Andy. Han fik – (klapsalver) – sikke en mand. Han er sej. Jeg hører, vi klarer os godt i Arizona, hvad? Det går godt, ja? Det tror jeg. Jeg mener jeg så en meningsmåling, der var virkelig god for mig. Jeg synes, vi skal sørge for, at Martha stiller op – jeg tror, at Martha vil gøre det godt. Men vi har nogle delstater, der ikke bliver så lette, men Arizona har været fantastisk.

Nevada og New Mexico

Og vi forhindrer ulovlige indvandrere i at komme ind. Vi sætter mure op. New Mexico, en delstat der aldrig har været i spil for republikanerne, er totalt med i spil. Ikke? Nevada ser virkelig godt ud. Vi klarer os godt. Vi klarer os godt. Vi vil få et fantastisk – der er mere stemning. Det vil jeg sige: Der er langt mere stemning nu for det republikanske parti end for demokraterne.

I ved, Mike Pence er lige kommet tilbage fra et sted – et smukt sted, som Chuck Grassley kender godt: Iowa. Og han talte om de her fiasko – demokraterne, de kan ikke tælle nogle helt simple stemmer op, og alligevel vil de gerne overtage jeres sundhedssystem. Tænk på det. (latter) Nej, tænk lige på det.

Men vi havde også et valg derude, og vi fik 98 procent af stemmerne. Vi har to folk, der stiller op, ved I, og jeg vil tro de bliver betragtet som ikke-personer, men de stiller op. Jeg mener, den ene var guvernør. Den anden var kongresmedlem. De stiller op. Vi fik 98 procent af stemmerne.

Og alle fra medierne sagde: »Hvem er de folkemængder derovre?« I ved, de regner med, at det bliver en af de valgkampe – hvor alle stiller op, fordi de vil vinde, de vil vinde. Og det var Trump. Ikke, Mark Meadows? Det var Trump. Det var Trump-folk.

Og mange – faktisk var mange af mine folk der. De tog til Iowa. Og mange venner tog derhen, og vi havde en ufattelig – de siger, at stemningen – stemningen for det republikanske parti lige nu er stærkere, tror jeg, end den nogensinde har været i vores lands historie. Jeg tror, at den er stærkere, end den nogensinde har været. (klapsalver)

Og det gælder også Ærlige Abe Lincoln. I ved, mange glemmer Abe Lincoln. Jeg ville ønske, at han var her. Jeg ville give han en fandens præsentation. Ikke? (latter) Men han var – han var republikaner. Abe Lincoln. Ærlige Abe.

Bradley Byrne, Alabama. Hvilket fantastisk sted. (klapsalver) Tak, Bradley.

En mand, der har væren en utrolig ven for mig og talsmand, og én der – som jeg virkelig kan lide. Og jeg ved, Kelly, at du kommer til at holde meget af ham. Der vil ske noget, som bliver rigtig godt. Jeg ved ikke. Jeg har ikke regnet det ud endnu. Men Doug Collins – hvor er han? Hvor er Doug? (klapsalver) Du har været så fantastisk. Mange tak, Douglas. Mange tak. Tak. Helt fantastisk arbejde.

En ung man, som er – født med gode gener, for jeg kender hans far og ved, hvor stor en politiker han var. Men han er fra Florida. Nogle gange kontroversiel, men faktisk er han ikke kontroversiel. Han er bundsolid, og han er min ven. Matt Gaetz. Matt? (klapsalver) Tak, Matt. Tak. Flot arbejde.

»Han er åbenbart meget stolt af sin krop«

Okay, den her fyr. Han er NCAA (USAs universitets-sportsforbund, red.) – det vil sige, for et par år siden, da han gik på universitet – mester i brydning. NCAA. Det er stort. Det vil sige, for alle universiteter, er du mesteren, du er den bedste. Hans rekord var utrolig. Ingen kunne – ingen kunne slå ham. Og jeg kan se det. Ved I, hver eneste gang kan jeg se det. Da jeg først lærte ham at kende - Jim Jordan – da jeg først lærte Jim at kende, sagde jeg: »Nåh, han går aldrig med jakke. Hvad fanden foregår der?« (latter) Han er åbenbart meget stolt af sin krop. (latter og klapsalver)

Og de siger, der hvor han dyrker motion – I ved, hvor kongresmedlemmer og senatorer de dyrker motion – de siger, der hvor han dyrker motion – selvom han ikke er så ung, som han var, men han dyrker motion – der begynder maskinerne at brænde. Altså, det er bare et helt andet niveau at dyrke motion på end os. Ikke, sønnike? Og – der er han. Se lige den mand.

Men en dag kigger jeg, og han ser hård ud. Og jeg kigger, og jeg kigger på de ører der. Og jeg siger: »De ører, der foregår noget der.« Jeg sagde: »Har du nogensinde dyrket brydning?« »Ja, det har jeg.« Men han siger ikke noget. Men jeg tjekkede det. Den mand var verdens – den mand var mester-, top-, top-bryder. Og når jeg havde toppen – så havde jeg alle på holdet.

Og for resten, jeres Super Bowl-mestre kommer, i næste uge eller snart, tror jeg. Meget snart. Og alle vil gerne komme her. (klapsalver) Og træneren elsker os. Træneren er fantastisk. Andy Reid. Og hver eneste af dem vil gerne komme her. Vi har – folk elsker det.

Men vi har haft alle NCAA-mesterskabsholdene her. De har haft golf, basketball. De har haft alle hold her. Og et af holdene var bryderne. Bryderholdet. Var det Penn State? Og Penn State vandt mesterskabet. De har et fantastisk hold.

Og jeg gik hen til Jim, og det var som om, jeg ikke eksisterede. (latter) De brydere, de greb fat i ham. De elsker Jim Jordan, og vi elsker også dig, fordi du er en kriger. (klapsalver) Virkelig. Virkelig.

En kvinde, der er blevet en stjerne – vi har et par kvinder, der er blevet stjerner. I to. Og jeg har altid kunnet lide hendes navn – I ved, jeg kunne lide navnet »Lesko«. Jeg kunne lide det. Det var sådan jeg valgte. Jeg kunne lide navnet. Jeg så det ansigt. Jeg så alt. De gav mig kortene på bordet. Hun havde noget i retning af syv modstandere, ikke?

Og du har ingen anelse om, hvor meget folk sætter pris på, hvor dygtig, hvor skarp du er. Jeg kan ikke sige hvor meget. Jeg kan ikke sige det. De sagde bare: »Ved du hvad, hun er virkelig god. Hun er virkelig dygtig.« Og jeg sagde: »Vi kører.« Vi arbejdede sammen med hende. Hun vandt sin valgkamp. En hård valgkamp. Nu er det ikke længere hårdt. For det, hun får gjort derude, er utroligt. Arizona elsker hende.

Men du er så utrolig med at repræsentere – jeg vil ikke sige »mig« – med at repræsentere vores land og få os ud af det her rigsrets-fupnummer. Det, du gjorde, var utroligt.

Så Debbie, rejs dig op. Debbie Lesko. (klapsalver)

Medlem af Repræsentanternes Hus Debbie Lesko fra Arizone taler med senats-leder Mitch McConnell inden Trumps tale torsdag.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Drew Angerer/Getty/Ritzau Scanpix.

En mand, som jeg – jeg er blevet meget gode venner med – jeg ved ikke hvorfor. Kender I det, hvor – jeg vil spørge medierne: Hvis bestemte mennesker ringer, så tager I opkaldet. Andre ringer – hvis de ikke har oplysninger, så tager de ikke nogen som helst opkald. Men andre ringer, og du gør ikke.

Han er en mand – han er bare – han er bare et særligt menneske. Faktisk kan jeg bedre lide hans kone end ham, hvis jeg skal være ærlig. (latter). For han ved ikke, at jeg ved, at han faktisk ikke støttede mig helt fra starten, men det gjorde hun. (latter)

Og på min værste dag – ikke? på min værste dag, den værste – jeg fortæller jer ikke, hvorfor det var den værste, men det var ikke en af de gode dage – steg hun på en bus, fik en masse andre busser, og kvinder over hele North Carolina, og de kørte rundt i North Carolina. Så Mark støttede dengang halvt en anden kandidat, som han endte med ret hurtigt at droppe. Jeg tror ikke, at du have noget valg, på grund af din kone, men du må takke hende.

Og Mark Meadows, han er en helt utrolig mand. Jeg mener, det eneste problem er vel at han har meddelt – han ville kun vinde med 40 point, men han har meddelt, at han ikke stiller op denne gang. Har I en god kandidat? En, der kan vinde dit distrikt med mindst 20 point, tak? Okay? Men han er en utroligt dygtig mand, ikke bare som politiker. Som mennesker er han utrolig.

Og i den her grimme tid – altså, så hårdt han arbejdede, og Jim og alle I folk – hvordan de arbejdede – som om deres liv var i fare. Så mange af dem.

Ron DeSantis er en anden. Han arbejdede virkelig hårdt. Så ringede han til mig. Han sagde: »Sir, jeg vil gerne stille op som guvernør.« Jeg sagde: »Guvernør? Jeg vil ikke have, du stiller op. Jeg synes du skal blive.« »Nej, jeg vil stille op som guvernør.« Og jeg sagde: »Jamen, hvis du virkelig vil.« »Jeg vil gerne have din opbakning.« Jeg sagde: »Hvordan kan jeg støtte dig? Du har tre procent.« Han havde tre procent. Han havde ingen penge. En anden havde 38 procent og 22 millioner dollar i kontanter, ikke? Jeg sagde: »Hør her, hvis det er vigtigt, gør jeg det,« for de – han har været en anden stor kriger. Og han er – for resten, han stillede op. I bakkede op om ham. Hans opinionstal bragede i vejret.

Den mand, som vi slog, som man forventede ville vinde med lethed, ringede mig efter valgkampen. Han sagde: »Du bakkede op om ham, og det var som om en atombombe sprang. Der var intet, jeg kunne stille op.« Han brugte aldrig sine penge. Han sparede dem.

Men Ron DeSantis er endnu én, og nu er han guvernør i Florida. Og i øvrigt er han en fantastisk guvernør. Han er en meget populær guvernør. Hans opinionstal ligger oppe i 70erne. Og han har gjort et flot arbejde.

Men Mark, jeg vil gerne takke dig meget. Fantastisk arbejde. Mange tak. Mark Meadows. (klapsalver)

»Sikket et arbejde, du har gjort. Tak, Mike«

Og Mike Johnson fra Louisiana. Hvor er Mike? Lige efter drejebogen. Sikke et arbejde. Du kan repræsentere mig til enhver tid. (klapsalver). Du kan repræsentere mig til enhver tid. Tak. Sikket et arbejde, du har gjort. Tak, Mike.

Og en mand, ingen andre nogensinde har hørt om, bortset fra den anden side. Han er den anden sides værste mareridt. Denne mand går ned i fangehuller og kældre; han skal nok finde et dokument, uanset hvad. Han er det mest retfærdige menneske. Han er den mest hårdtarbejdende. Han er utrolig. Han blev udsat for imod de mest utrolige overfald. Jeg mener virkelig overfald.

De – medierne og, I ved, den anden side, og de onde, lækkerne, løgnerne, de beskidte strissere – de ville ødelægge ham. De forsøgte. De var tæt på, men han ville ikke lade det ske. Og ærligt talt, på en måde var han den første. Er I ikke enige, Jim og Mark og alle sammen? Han var den første. Han dukkede op ud af ingenting. Han siger: »De her mennesker er korrupte.« Det siger han stadig. Og han var utrolig. Devin Nunes. Han var utrolig. Utrolig (klapsalver). Det er så sandt, Devin.

Han kom ind og sagde – jeg kendte ham ikke engang; jeg hørte bare, at der var - der var den her mand fra Kongressen, som blev ved med at gå ned i en kælder – med filer. (latter) Han vidste, at noget var galt. Du mærkede det bare, ikke? Og nu ved vi meget mere, end vi gjorde dengang, ikke? Du troede aldrig, at det var som slemt, som det er. Og forhåbentlig skal vi nok sørge for tingene, for vi kan aldrig nogensinde lade det her ske igen. (klapsalver)

Scott Perry fra Pennsylvania. Scott, tak. (klapsalver) Tak, Scott. Virkelig fantastisk. Og du gør det i øvrigt rigtig godt derovre. Har lige set dine tal. En mand, som er – jeg mener, lige efter drejebogen. Hvis jeg skulle vælge Perry Mason, ville jeg vælge en remake af Perry Mason – bortset fra Bill Bar, ville jeg vælge ham. Men jeg må sige, jeg ville vælge Barr. Jeg vælger Barr først, ikke? (latter) John Ratcliffe, ikke? Men jeg må sige, hvis vi skal lave en remake af Perry Mason, så er den mand, jeg får – der er ingen i Hollywood som ham – John Ratcliffe, ikke? (klapsalver) Rejs dig op, John.

Så – sådan en fantastisk advokat. Utrolig fyr. Utroligt talent. Men bare en fantastisk advokat, og det sætter vi pris på. Han dukker op på skærmen, og alle siger: »Jeg er enig.« Den anden side giver hurtigt efter. Vi kommer sikkert til at bruge dig meget i det nærmeste år. Men du har været fantastisk, John. Vi sætter pris på det. Mange tak.

»Og Steve Scalise, jeg – synes faktisk, ærligt talt, at du ser bedre ud nu«

En mand, der er mere modig end mig, og mere modig end alle os her i lokalet. Han blev pløjet ned. Min Steve, ikke? Jeg tog på hospitalet med vores fantastiske Førstedame den nat. Ikke, skat? Og vi så en mand, der ikke ville klare den. Han ville ikke klare den. Han var – lægen – og jeg sagde til ham, at hans kone – jeg sagde: »Hun elsker dig.« »Hvorfor siger du det?« Fordi hun var knust.

Mange koner ville være ligeglade. (latter) Mange – mange koner – mange koner ville have sagt: »Nå, ja.« Jeg sagde: »Hvordan har han det?« »Uh…« Hun kunne ikke engang sige noget. Hun var utrøstelig. De fleste koner ville sige: »Det var ikke så godt. Hør her, nu tager jeg hjem.« (latter) Men lægen kom – og konen var helt – hun var helt opløst. Hun var virkelig knust. Og han – så virkelig ud til at have 20-25 procents chance. Jeg tror, at du satte rekord i blodtab.

Og Steve Scalise, jeg – synes faktisk, ærligt talt, at du ser bedre ud nu. Du er flottere nu. (latter) Du – så egentlig ikke så godt ud. Du ser godt ud nu. (latter) Han ser bedre ud nu. Er det ikke utroligt? Jeg ved ikke, hvad fanden det er. (klapsalver). Det er sandt. Bedre nu. (klapsalver). Sikke en mand.

Og han var i gang med at træne – han trænede til basketballkamp mod demokraterne, tror jeg? Og den idiot begyndte at skyde. Sårede Roger – jeg ved ikke, om Roger er her. Men sårede flere mennesker – ramte dem. Men ramte virkelig Steve. Han – Steve – han var på anden base. Han spillede på anden base. Og han faldt sammen, og det var frygteligt. Jeg mener, jeg så det hele, og det var frygteligt.

Heldigvis havde du to modige politifolk med dig. På grund af din høje stilling i Kongressen, havde du to politifolk, og de var utrolige – manden og en kvinde. Og de kom, og de havde ingen geværer. De var oppe mod en, tilsyneladende, ret god skarpskytte med rifler – godt udstyr. Og det eneste de havde var en pistol. Og de kom ind fra yderfeltet og skød. Og de er så langt væk, at en pistol ikke er at foretrække. Fyren har den riffel, og han skyder folk. Og han var på vej op, og der var ingen udvej. Jeg mener, hvis han havde kunnet komme op, var der ingen vej ud. Der var kun en enkelt indgang på den anden side, hvor han var.

Så alle løb hen mod spillerbænkene – løb ned til spillerbænkene, men Steve var meget hårdt ramt i maven og – med en kugle, der flår dig i stykker. Det var hensigten. Den flår – flår dig i stykker.

Og disse to mennesker kom løbende frem. Boom. Boom. Boom. Og en af dem – I ved godt hvem – en af dem – ham? – fik ram på skudmanden. Ramte ham. Og fik så fat på ham. Dræbte ham fra lang afstand. Det var utroligt. Hvis ikke du havde haft de to mennesker – I kan nok forestille jer det, ikke? I kan forestille jer, hvad der var sket.

»Kan I huske Bobby Richardson fra New York Yankees?«

Så Melania og jeg tog på hospitalet den nat. Og han havde det så skidt, og lige siden har han arbejdet så hårdt. Men for seks måneder siden havde de en baseballkamp i Nationals Park. Og jeg så det, og det – det er på TV. Og det er bare, ved I, en kamp. Folk – I ville gerne vinde, ikke? Og Steve stod på anden base. Den stakkels mand kan ikke engang gå.

Kan I huske Bobby Richardson fra New York Yankees? Han var kendt for sin rækkevidde, Louie. Rækkevidde. Han havde den bedste rækkevidde. Hvis en bold er skudt ud i marken – Bobby Richardson spiller på anden base – løb Bobby Richardson ud i marken efter bolden. Hvis den er skudt mod første base, kaster han den til spilleren på første base. Han havde utrolig rækkevidde. Men ikke Steve Scalise. (latter) Steve havde ingen rækkevidde. (latter). Et skridt og han falder bare, ikke? For, altså, han prøvede at blive bedre. Jeg ved ikke, hvem fanden der sendte dig ud på banen. (latter)

Og det er en sand historie. Så kampen starter og det første kast – Steve står på anden base, og det står virkelig skidt til med ham. Og jeg sagde: »Det her er frygteligt.« Et skud – et skud mod jorden til anden base og Steve. Jeg siger – jeg havde ikke rigtig tid til at tænke, men jeg sagde: »Det her er ikke godt. Den bold kommer lige imod ham.«

Og manden stoppede bolden, fangede bolden. Nu ligger han ned. Han kaster bolden til første base. Han får ham ud. Jeg sagde: »Det er det mest utrolige.« Jeg har aldrig set – i sport – (klapsalver) – jeg har aldrig set noget lignende, vel.

Og han får ham ud, og så tog de ham ud af kampen, hvilket var virkelig klogt, for det kunne du aldrig gøre igen i en million år. (latter) Men du ville ikke lade den bold slippe igennem. Jeg er ligeglad med, om den blev slået af den bedste nogensinde, ikke? Den bold skulle bare ikke forbi dig, fordi du er en kriger. Steve er – han er fantastisk. Du er fantastisk. Du og Liz og Kevin.

Hvilken fantastisk – sikke en gruppe. Jeg mener, sikke en gruppe. Jeg var heldig. Jeg var heldig, for du har brug for de rigtige folk. Hvis jeg havde de forkerte folk der, ville han – måske en anden historie. Måske ville vi fejre noget andet. Men jeg vil virkelig gerne takke dig, Steve Scalise.

Og Elise, du – jeg har lige læst den her historie; hun er den mest utrolige – det der sker med dig, Elise. Så jeg sagde endda – I ved, jeg var deroppe for at føre kampagne for hende, hjælpe hende. Men jeg tænkte: »Hun ser godt ud. Hun ser ud til at være et godt talent.« Men jeg anede ikke, at når hun åbner den mund; du lagde dem ned, Elise. (latter) Du lagde dem ned. (klapsalver)

Elise – og der en stor historie i New York Post – jeg elsker New York Post, for de behandler mig godt. Det er der ikke for mange af jer, der gør. Men i dag behandler I mig godt. Jeg havde endda en flot overskrift – New York Times, Washington Post. Jeg fik alle de her flotte overskrifter. Måske skulle vi bare stoppe lige her. (latter)

Men I havde den største historie, i går i the Post, om at folk fra hele landet bidrager til hendes kampagne. De er så forbløffet over, hvordan du klarer dig, hvad du sagde, hvordan du sagde det. Og jeg vil altid være din ven. Jeg synes det var – det var en virkelig forbløffende historie. Sikke en stor fremtid, du har. Sikke en stor fremtid. Tak. (klapsalver) I øvrigt er Førstedamen enig. Førstedamen er enig.

Og Michael Turner, du kan repræsentere mig til enhver tid. Hvor er Michael? Hvor er han? (klapsalver) Eller du kan repræsentere mig. Hvor god var du lige? Her er en anden – her er en anden Perry Mason-type, mener jeg. Ikke? Hvad synes du, John? Men Michael, du var fantastisk, og jeg sætter pris på det.

Brad Wenstrup. Hvor er Brad? Brad. (klapsalver) Flot, flot arbejde. Det her er en stor dag for advokater. Bemærkede I, at kun advokaterne blev? Alle advokaterne blev.

Lee Zeldin. Hvor god er du? Hvor god er du? (klapsalver) Mand.

»Hvem fanden der end har lavet den her liste, må jeg se at komme af med«

Og Louie, dit navn er her ikke. De gav mig ikke dit navn. Ved I hvad – hvis ikke jeg havde nævnt Louie – (latter) – hvem fanden der end har lavet den her liste, må jeg se at komme af med, for jeg – hvis jeg ikke havde nævnt dig Louie, havde det måske været slut med det præsidentskab. (latter) Louise, du har været så fantastisk. Så sej og så klog. Jeg gjorde det lige – (latter) – jeg gjorde det. Men Louie har været fantastisk. Han er sej. Han er klog. Han er helt vildt snu. Vi elsker Texas, og vi er med dig hele vejen, Louie. Vi er med dig hele vejen. Mange tak. (klapsalver)

Så sådan er den historie. VI har en fantastisk gruppe krigere, og der er også andre, og jeg har vel nok, jeg er sikker på, at der er nogle, jeg ikke har nævnt, og jeg må undskylde, hvis det er tilfældet. Hvordan går det med CPAC? (konservativ politisk valgorganisation, red.) Godt, hva'? Min herre, rejs dig op, vil du ikke? Han er den, der sagde: »Du burde stille op.« (klapsalver) Ikke?

Matt sagde – det er vel fem år siden, seks år siden. Og jeg holdt en tale, og så laver de en slags meningsmåling: »Hvem holdt den bedste tale?« Og han sagde, »jeg holdt den bedste tale.« Med alt det professionelle – jeg hader at sige det her: Selv med alle de professionelle politikere, stemte de på, at langt den bedste tale var Trump. Han ringer til mig og siger. »Du bør stille op i politik.« Jeg siger: »Hvad ved jeg om politik?«

Men ved I hvad? Vi lærte hurtigt, og vores land har aldrig kørt bedre, end det gør lige nu. (klapsalver) Så det har været godt. (klapsalver) Men tak, Matt. Flot. Sig hej.

»Havde jeg ikke fyret James Comey«

Så sådan er den historie. Vi er blevet behandlet meget uretfærdigt. Heldigvis har vi gode mænd og kvinder, som kom os til forsvar. Havde vi ikke det, ville det her have været en frygtelig sag for vores land. Når du har Lisa og Peter, elskerne, FBI-elskerne (Lisa Page og Peter Strzok, tidligere FBI-ansatte, red.): »Jeg vil gerne tro på det spor, du lagde frem for« vicedirektør Andrew McCabe. Det er på det kontor. »Han kan umuligt blive valgt« – det vil sige mig. »Han kan umuligt blive valgt.«

Det siger Peter til Lisa. Han forsøger sikkert at imponere hende, af indlysende årsager. (latter) »Han kan umuligt blive valgt. Men jeg er bange for, at vi ikke kan løbe den risiko.« Tænk lige på det. Med andre ord, hvis jeg bliver valgt, kan de ikke – »de«, to underløbere – kan ikke løbe den risiko. De kan ikke løbe den risiko. Tænk lige på det.

Og her er det så, at det kom, det mest fantastiske ord: »forsikringspolice«. Så siger han: »Men jeg er bange for, at vi ikke kan løbe den risiko. Måske taber hun.« Det er en forsikringspolice. For det usandsynlige tilfælde, at du dør, før du er 40 – med andre ord, hvis jeg vandt, ville de gøre lige netop det, de gjorde mod os. De ville forsøge at vælge USAs regering – en folkevalgt præsident.

Og hvis ikke jeg havde fyret James Comey, ville vi aldrig have opdaget det her. For da jeg fyrede det svin, brød helvedet løs. De sladrede om hinanden. De tog benene på nakken. Lad os se, hvad der sker. Lad os se, hvad der sker. Det er lagt i hænderne på nogle virkelig dygtige folk. Vi må se, hvad der sker.

Men jeg siger jer, efter min mening er de de mest korrupte, mest uærlige, beskidte folk, jeg nogensinde har set. De sagde – det vil sige Strzok: »Gud, Hillary bør vinde med 100 millioner til én.« Det handler om mig. Det er en agent fra FBI. Se, hvordan de lod hende slippe. Treogtredive tusinde emails slettet. Intet sker der med hende. Intet sker. Det er utroligt.

Men tænk på den – »Gud, Hillary bør vinde« – når det er de folk, der efterforsker Hillary. Så begynder de at arbejde for Mueller – begge to – og da Mueller fandt ud af, at alle vidste, at de 100 procent var sådan, så lod han dem gå. Men de slettede alle deres emails og mobilbeskeder.

»Og jeg elsker FBI, og FBI elsker mig – 99 procent«

Så da vi fik den telefon, var de alle slettet. Kan I forestille jer den guldgrube? De slettede ulovligt. Så gik de. De forlod Bob Mueller. Han så sej ud, men havde ikke så meget andet. Så altid sej ud. Mr FBI-mand.

Og jeg elsker FBI, og FBI elsker mig – 99 procent. Det var skurkene i toppen. Og FBI-folk kan ikke lide skurkene i toppen.

Så tænk lige på det: 100 millioner til én. Og han efterforsker mig. Og så, »Gud, Trump er et afskyeligt menneske, er han ikke?« Det er de her personer, der undersøger mig. Jeg er slet ikke noget dårligt menneske. Og Page sagde: »Ja, han er væmmelig.« Hvad ville I sige til det? Det her er bare – det er godt stof. Der er ting, der er hundrede gange værre end det. Det er beskidte folk.

Og nu har jeg lige hørt, at de sagsøger USA, fordi de blev forhindret. Det vil vi ikke tillade. Vi vil bare ikke tillade det. Vi kan ikke lade det ske for vores land. Det kan vi ikke. (klapsalver)

Så jeg vil forlade jeg nu. Og jeg ved ikke, om nogen af jer har noget at sige. Så kan I sige det. Men det er en slags dag at fejre, for vi har været gennem helvede.

Donald Trump talte torsdag til det amerikanske folk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mark Wilson/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix.

Og jeg er sikkert på, at Pelosi og Grædende Chuck – jeg har kendt den mand hele – den eneste gang, jeg nogensinde har set ham græde, var det helt på sin plads. Har kendt ham meget længe. Grædende Chuck. Men jeg er sikker på, at de vil forsøge at finde på andre ting. De vil gå gennem delstaten New York. De vil gå gennem andre steder. De vil gøre alt, hvad de kan. For i stedet for at forsøge at hele vores land og fikse vores land, er det eneste de vil – efter min mening, er det nærmest som om de vil ødelægge vores land. Det kan vi ikke lade ske.

Jim Jordan, ville du sige noget? Sig frem. Nej? Mark?

MARK MEADOWS, MEDLEM AF REPRÆSENTANTERNES HUS: Nej, jeg ville bare – sige, at det, der reflekteres her i dag, det er bare en lille del af den opbakning, du har i hele landet. Vi bakker dig op. (klapsalver)

PRÆSIDENT TRUMP: Jamen, tak. Tak. Tak. (klapsalver)

Det her var en meget partifarvet situation. Pelosi sagde – jeg skrev det helt nøjagtigt ned. Før rigsretssagen – hun ville i øvrigt køre en rigsretssag fra allerførste dag. Lad jer ikke narre. I ved, hun sagde: »Nej, en rigsretssag er en meget alvorlig sag.« Jeg sagde: »Hun vil køre en rigsretssag. Hold øje.«

Rigsretssager er så splittende for landet, at medmindre der er noget virkelig overbevisende og virkelig overvældende og tværpolitisk – tværpolitisk. Det var 197 over for nul. Og ud over en falleret præsidentkandidat – og jeg kalder det en »halv stemme«, for han stemte faktisk for os med den anden. Men vi havde én falleret præsidentkandidat. Det er den eneste halve stemme, vi tabte. Så vi havde næsten 53 over for nul. Vi havde 197 over for nul. Og den eneste, der stemte imod, var en fyr, der ikke kan holde ud, at han kørte en af de værste kampagner i præsidentembedets historie.

Men hun sagde: »Der er noget så overbevisende – det skal være så overbevisende og overvældende og tværpolitisk. Jeg mener ikke, at vi skal gå den vej, for det splitter landet« – det havde hun ret i – »og det er bare ikke det værd.« Det var Nancy Pelosi for et år siden. Ikke?

»Men det vi kan opnå er – er utroligt«

Og jeg synes, at det er en skam. Jeg synes, det er en skam. Men som jeg sagde. Hvis vi kan bruge det geni på at arbejde på veje og motorveje og broer og alle de ting, vi kan lave – receptmedicin. I ved, vi har haft – minister Azar er her, og jeg vil gerne takke ham for det her, men vi har haft – for første gang i 51 år, hvor medicinpriserne faktisk faldt sidste år. Første gang i 51 år. Men det vi kan opnå, hvis vi arbejder med begge partier i Kongressen, er – ville være utroligt. Det ville være utroligt – alt det vi kan opnå.

Og jeg ved, at Chuck Grassley arbejder meget hårdt på det, og Mitch arbejder meget hårdt på det. Men det vi kan opnå er – er utroligt. Det vi kan opnå, bare generelt. Vi har gjort så meget uden det. Vi har genopbygget vores militær. Vi har skåret regler væk i et omfang, som ingen troede var muligt. Vi har altid beskyttet vores anden forfatningsændring; det ved vi alle sammen.

Men jeg vil bare sig, at det er en ære at være her hos jer alle sammen. Jeg vil gerne undskylde over for min familie for, at de skulle gennem en falsk, rådden sag med nogle meget onde og syge mennesker. Og Ivanka er her, og mine – mine sønner og hele min familie, og det gælder også Barron. (klapsalver) Det gælder også Barron, der er deroppe som en lille dreng.

Rejs dig op, skat. (klapsalver) Ivanka, tak, skat. Kom. Kom. (klapsalver) (Præsidenten omfavner Ivanka Trump)

Kom her, baby. (klapsalver) (Præsidenten omfavner Førstedamen)

Så jeg vil bare takke min familie, for at holde det ud. Det var ikke en del af aftalen. Jeg skulle stille op som præsident, og hvis jeg vandt, skulle gøre et stort arbejde. Jeg vidste ikke, at jeg ville ende med at stille op, og da jeg kom ind, at jeg skulle stille op igen og igen og igen. Hver uge måtte jeg stille op igen. Det var ikke aftalen, men de holdt fast i mig.

Og jeg er så glad for, at jeg gjorde det, for vi gør fremskridt og gør ting for vores store nation, som alle sagde ikke kunne lade sig gøre. Vores land trives. Vores land er bare respekteret igen. Og det er en ære at være sammen med alle menneskene i dette lokale.

Mange tak, alle sammen. (klapsalver) Tak. Mange tak. Tak. (klapsalver)

Oversat af Bibi Christensen

Den originale tale findes her.