Trump råber »Obamagate« – og anklager sin forgænger for at have begået en »forbrydelse«

Med ét enkelt ord, der giver mindelser om den største skandale i USAs præsidenthistorie, forsøger Donald Trump at skabe en ny fortælling, der kan være med til at sikre ham genvalg ved præsidentvalget til november.

»Obamagate,« skriver Trump på Twitter, hvor han også anklager Barack Obama og hans vicepræsident, Joe Biden, for at have ledet »den mest korrupte regering i USAs historie«. Under pressemødet i Det Hvide Hus mandag anklagede han også Obama for at have begået »en forbrydelse« og i de sidste uger som præsident i januar 2017 at have »saboteret« Trumps indgående nye regering.

Trump har med sine angreb sat scenen til et gigantisk valgopgør om den tidligere kulegravning af russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Den særlige undersøger Robert Mueller fastslog i sin 448 sider rapport sidste år, at Rusland havde blandet sig i valget, og har tidligere tiltalt 12 agenter fra den russiske militære efterretningstjeneste, GRU.

Han dokumenterede også, at der var omfattende forbindelser mellem Trumps kampagnestab og Rusland, men han fandt »utilstrækkeligt bevis« for en »koordinering« mellem Rusland og Trumps kampagnestab i forhold til indblandingen i valget.

Til gengæld beskrev han en stribe situationer, hvor præsidenten syntes at have lagt hindringer i vejen for efterforskningen.

Såvel Donald Trump som hans justitsminister, William Barr, udlagde ikke kun rapporten som en pure frifindelse.

Barr refererede også til kulegravningen som en »udspionering« af Trumps kampagne og iværksatte en efterforskning af, hvordan Rusland-undersøgelsen oprindeligt var blevet til, selv om den hørte under hans eget ministerium.

Lige siden har Barr ifølge kritikere forsøgt at underminere Muellers undersøgelse.

Og den foreløbige kulmination kom ifølge kritikerne i torsdags, da William Barr frafaldt sagen imod Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, som stod til fængsel efter at have indrømmet at have løjet for FBI om sine russiske samtaler.

Demokrater og liberale medier taler om, at Barr underminerer retsstaten og perverterer justitsministeriets uafhængighed og i stedet har omdannet ministeriet til et politisk våben for præsidenten.

Næsten 2.000 tidligere embedsmænd i Justitsministeriet har underskrevet et brev, hvori de kræver William Barrs afgang for, hvad de beskriver som hans upassende indblanding i en kriminalsag.

Barr og Trump finder omvendt, at retfærdigheden nu endelig sker fyldest.

»Historien vil blive skrevet af vinderne,« sagde William Barr forleden, da han blev spurgt, hvordan han tror fremtidige generationer vil vurdere hans beslutning om at droppe alle anklager imod Michael Flynn.

»Så det afhænger stort set af, hvem der skriver historien.«

Men hvorfor taler Trump på den ene side om »Obamagate«, mens Obama taler om, at »retsstaten er i fare«, sådan som han ifølge National Review advarede om, da han forleden havde en samtale med tidligere folk fra sin administration.

Lad os tage sagen med Michael Flynn fra den tidlige begyndelse.

For år tilbage var Michael Flynn en apolitisk, saglig og jordbunden soldat, som hurtigt steg i graderne og blev anerkendt som en enestående efterretningsofficer på slagmarkerne i Irak og Afghanistan.

I årevis var han kendt for at være særligt hård over for Rusland og Iran, da han anså de to lande for at være de mest aktive og magtfulde i den fjendtlige alliance mod USA.

Han blev regnet for at være en skarp strategisk tænker, og i 2012 nominerede Barack Obama ham som direktør for det amerikanske forsvars efterretningstjeneste.

Men siden traf han nogle valg, der vakte bekymringer.

Holdt tale for russiske agenter

Som den første amerikanske officer nogensinde drog han til Moskva i 2013 for at tale til agenter i den russiske militære efterretningstjenestes, GRUs, hovedkvarter i Moskva.

Altså den selvsamme tjeneste, som senere hackede Hillary Clintons kampagne i 2016 for at lække smuds om hende under præsidentvalgkampen samme år.

Kolleger advarede ham om, at det var naivt og farligt at holde foredrag for de russiske agenter.

Fyret af Obama

I 2014 blev han fyret af den daværende præsident Barack Obama.

I sommeren 2015 blev han i stedet Trumps nye sikkerhedspolitiske rådgiver, efter at de to var blevet enige om vigtigheden af et nyt og tættere samarbejde med Vladimir Putin.

Flynn har selv fortalt, at hans første samtale med Trump var som en åbenbaring, og at hans liv fra det øjeblik tog en helt ny retning.

Og i december 2015 sad han til højbord ved siden af Vladimir Putin til et arrangement i Moskva, hvor han var med til at hylde den russiske præsident med stående ovationer.

For den tidligere stabschef Mike Mullen, der har arbejdet sammen med Michael Flynn i mange år, var det et chok at se Flynn tale på Republikanernes konvent i 2016 og lede an i taktfaste råb om at sætte Hillary Clinton bag tremmer.

»Jeg var som alle andre målløs over at se ham stå på scenen og kaste sig ud i konspirationsteorier,« har Mike Mullen sagt til Washington Post:

»Jeg kunne ikke genkende fyren.«

To dage efter præsidentvalget i 2016 holdt Barack Obama og Donald Trump deres første og eneste møde i Det Ovale Værelse. Her advarede Obama sin efterfølger mod at ansætte Flynn.

Men Trump lyttede ikke.

Obama annoncerede som afgående præsident 28. december 2016 – altså godt tre uger før indsættelsen af Trump – at han for Ruslands indblanding i USAs præsidentvalg udviste 35 russiske diplomater og derudover straffede fire af GRUs topofficerer.

Men Ruslands ambassadør i Washington, Sergej Kisljak, kontaktede straks derefter den kommende nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, for at udrede trådene med den kommende Trump-administration.

Kisljak og Flynn havde flere telefonsamtaler. Men FBI lyttede med.

Flynn bad underhånden den russiske ambassadør om, at Rusland undlod at gengælde Obamas sanktioner.

Umiddelbart efter, 30. december 2016, annoncerede præsident Vladimir Putin, at han ikke ville gengælde Obamas udvisning af russiske diplomater – blot få timer efter at hans egen udenrigsminister ellers havde anbefalet netop dette.

FBI stærkt bekymret

Senere afviste Trumps indgående vicepræsident, Mike Pence, på nationalt TV, at Flynn havde bedt russerne om ikke at eskalere situationen – selv om det var, præcis hvad Flynn havde gjort. Men han havde løjet om dette til Pence.

FBI var stærkt bekymret.

For efterretningstjenesten vidste, at russerne nu havde noget kompromitterende på Flynn. Muligheden for russisk afpresning af selveste USAs præsidents nationale sikkerhedsrådgiver var derfor nu til stede.

Derfor mødte agenter fra FBI op til en snak med Flynn på hans nye kontor i Det Hvide Hus 24. januar 2017 – blot fire dage efter Trumps indsættelse. Flynn havde selv accepteret at tale med dem, men agenterne havde undladt at fortælle, at der var tale om en afhøring.

Under samtalen løj Flynn igen og igen om indholdet af sine samtaler med Ruslands ambassadør, og det har han indrømmet to gange over for to forskellige dommere. Men senere har han forsøgt at trække sine indrømmelser tilbage.

I over to år har justitsministeriet, som Mueller arbejdede for som særlig undersøger, forsvaret sin anklage imod Flynn. Men det var indtil i torsdags.

Her fremlagde ministeriet et dokument på 20 sider, der pegede på nyligt afslørede dokumenter som grund til nu at trække anklagen mod Flynn tilbage.

Ministeriet fordømte nu FBIs afhøring af Flynn, og Barr sagde, at justitsministeriet ved at frafalde sagen nu »fortrød, hvad der var en uretfærdighed«.

Ikke mindst blev der lagt vægt på et håndskrevet notat, der allerede var kommet til offentlighedens kendskab den 30. april, og som havde fået Trump til at omtale FBIs agenter som »beskidte, smudsige betjente«.

I notatet beskrev FBIs daværende kontraspionagechef, Bill Priestap, hvordan hans agenter enten måtte få anklaget Flynn for ulovligt at forhandle med en udenlandsk regering, »få ham til at lyve« eller »få ham fyret«.

Det er typisk for FBI forud for afhøringer at beskrive scenarier for afhøringer, og for mange med kendskab til efterretningstjenestens metoder er notatet ikke overraskende.

De kontante vendinger i notatet fra kontraspionagechefen har dog givet Trump, Barr og Flynns advokater mulighed for at gentage deres anke om, at Flynn blev udsat for en fælde fra FBIs side.

Men ikke nok med det. Ifølge Trump var der tale om et setup, hvor Obama var bagmand i et samspil med flere af den tidligere præsidents efterretningschefer, som Trump ser som fjender.

Herunder den tidligere FBI-chef James Comey, som Donald Trump fyrede i foråret 2017, efter, at Trump – ifølge Comey – have forsøgt at presse ham til at undlade at efterforske Flynn.

Trump og Barr forfølger nu en tese om, at Barack Obama sammen med sin daværende vicepræsident, Joe Biden – altså Trumps udfordrer ved valget 3. november – og en partisk efterretningstjeneste uden for kontrol sammen lagde en plan for at underminere hans præsidentskab.

»Der er tale om beskidte politikere og beskidte betjente og nogle frygtelige mennesker, og forhåbentlig kommer de til at betale en pris en dag i en ikke så fjern fremtid,« sagde Trump forleden til Fox News.

Derfor taler Trump nu om »Obamagate«.

Kritikere talte derimod, allerede inden Barr frafaldt sagen imod Flynn, om, at justitsministeren har gjort USA til en »bananrepublik«.

»Bill Barrs Amerika er ikke et sted, hvor nogen, herunder Trump vælgere, skulle ønske at bevæge sig hen,« har Donald Ayer, vicejustitsminister under præsident George H.W. Bush, skrevet i The Atlantic.

»Det er en bananrepublik, hvor alle er underlagt lighed fra en diktatorisk præsident og hans håndlangere.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA