Trump pålægger Iran nye »hårdtslående sanktioner«. Iran truer med nye angreb

Spændingerne mellem USA og Iran består. Trump indfører nye sanktioner udover de eksisterende, mens Iran truer med at gentage angreb på USA.

USA TRUMP IRAN
Præsident Donald Trump underskriver ordre om ydeligere sanktioner imod Iran. EPA/KEVIN DIETSCH / POOL Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVIN DIETSCH

Præsident Donald Trump annoncerede mandag nye sanktioner mod Iran som gengældelse for nedskydningen af en amerikansk drone i sidste uge.

Han underskrev i Det Ovale Værelse en bekendtgørelse om indførelse af nye »hårde« sanktioner mod Iran, der vil nægte Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei og andre fra hans styre finansielle adgange og dermed presse den iranske økonomi og styret yderligere.

»Vi vil fortsætte med at øge presset på Teheran,« sagde Trump og fortsatte:

»Iran kan aldrig få et atomvåben.«

Dermed gør Trump alvor af, hvad han truede med allerede i weekenden – nye skrappe sanktioner ud over de mange, der allerede rammer omkring 80 procent af den iranske økonomi.

Men hvis USA troede, at Iran blot ville slå bak og rette ind efter præsident Trumps annoncering af nye sanktioner imod styret i Teheran, så kan det allerede fastslås, at det er for optimistisk.

Tværtimod gjorde Irans flådechef Hossein Khanzadi tidligere mandag intet for at få spændingerne mellem Iran og »fjenden« USA til at aftage.

»Fjenden sendte sit mest sofistikerede . . . og mest komplicerede overvågningsfly for at udspionere Iran, og alle så nedskydningen af dronen,« sagde Hossein Khanzadi ifølge Washington Post og nyhedsbureauet Tasnim med henvisning til den amerikanske drone, som Iran skød ned i sidste uge.

Khanzadi tilføjede, at den iranske nedskydning af dronen »altid kan gentages, og fjenden ved det«.

Advarslen kom samtidig med, at den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo mandag ankom til Saudi-Arabien for at føre samtaler med arabiske allierede i Mellemøsten.

Pompeo mødtes med den saudiske konge, kong Salman, for med egne ord at »diskutere øgede spændinger i regionen og behovet for at fremme søfartssikkerheden i Hormuz-strædet«.

Det sidste handler om, at seks kommercielle fragtskibe nær strædet er blevet angrebet i maj og juni. Strædet er centralt for global fragt af olie, og USA mener, at Iran står bag sabotage imod skibene. Det afviser Iran.

Efter nedskydningen af den amerikanske drone torsdag morgen gik amerikanske krigsfly på vingerne torsdag aften for at indlede et gengældelsesangreb på tre iranske mål. Men Trump fortrød i sidste øjeblik og afblæste operationen.

Fredag forklarede han på Twitter, at han blot ti minutter før tid aflyste det forberedte angreb, mens de amerikanske fly var i luften og krigsskibe var på plads, fordi han få minutter før gengældelsesangrebet fik at vide, at det ville koste 150 iranere livet.

Det er stadig uklart, hvorvidt det er sandt, at Trump skulle have fået besked om det forventede dødstal så sent, og flere har stillet spørgsmål om, hvorvidt det er rigtigt, da en præsident normalt vil være blevet informeret om noget så alvorligt og centralt tidligere i forløbet af sine rådgivere.

Allerede tidligere i år afskar Trump og hans administration Iran fra at tjene penge på eksport af olie. Ifølge det  amerikanske udenrigsministerium har administrationen pålagt Iran over 1.000 konkrete sanktioner, siden Trump i maj 2018 trak USA ud af atomaftalen med Iran, skriver The New York Times.

Irans ledere mener, at Trump-administrationen udøver økonomisk krigsførelse imod landet.

Men med de nye sanktioner vil den amerikanske præsident ramme nye områder.

Håbet er, at det vil tvinge den iranske økonomi endnu mere i knæ, hvormed Iran vil bøje sig for krav om at begrænse sit atomare program i endnu højere grad end med den atomaftale, som præsident Barack Obama lavede med Iran i 2015 med støtte fra Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Kina og Rusland.

Men den aftale trak Trump USA ud af, da han fandt, at det var »den værste aftale, der nogensinde var indgået«.

Iran har meddelt, at landet vil overskride loftet på produktion af lavtberiget uran, der er fastsat i atomaftalen fra 2015, hvis landet ikke igen opnår de økonomiske fordele, som det fik med aftalen for fire år siden.

Kritikere mener, at det er Trump, der selvforskyldt har skabt de nye spændinger og den farlige situation, der i værste fald kan føre til krig mellem USA og Iran.

Det Internationale Atomenergiagentur har flere gange sagt, at Iran ikke udviklede atomvåben, men overholdt den indgåede aftale.

Europæiske allierede var også imod Trumps suspendering af aftalen. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, advarede sidste år om, at en aflysning af atomaftalen kunne føre til krig med Iran.

Og Trumps tidligere forsvarsminster, James Mattis, sagde under en høring i oktober 2017, at aftalen med Iran var i USAs nationale sikkerhedsinteresse.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.