Trump og Putin har mødtes fem gange. Men ingen ved, hvad de har talt om

USAs præsident har været særdeles diskret, hvis ikke ligefrem hemmelighedsfuld i omgangen med sin russiske kollega.

USAs præsident Donald Trump under topmødet med Ruslands præsident Vladimir Putin i Helsinki. Juli 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Lamarque

Første gang de mødtes var i Tyskland. Præsident Donald Trump tog efter mødet sin tolks noter og gav ham ordre til at tie med, hvad han havde hørt. Senere samme aften var der arrangeret middag, og her satte Trump sig ved siden af præsident Vladimir Putin uden nogen amerikanske vidner overhovedet.

Deres tredje møde fandt sted i Vietnam, hvor Trump syntes at acceptere Putins forsikringer om, at han ikke havde blandet sig i det amerikanske præsidentvalg. Et formelt topmøde i Helsinki fulgte efter, og her skilte de to ledere sig af med alle i lokalet undtagen deres tolke. Senest har de talt sammen i Buenos Aires, selv om Trump forinden havde sagt, at de ikke skulle mødes på grund af russisk aggression.

Præsident Trump har hårdnakket insisteret på, at der ikke var noget hemmeligt samarbejde med Rusland før og under valget i 2016. Men alle fem gange Trump har mødtes med Putin efter sin indsættelse, har han givet næring til netop den slags mistanker. Den usædvanligt hemmelighedsfulde måde, disse møder er foregået på, har fået folk helt ind i hans egen regering til at spekulere over, hvad der kan være foregået.

»Det foruroligende er især ønsket om at skjule informationer for dit eget hold,« siger Andrew Weiss, der rådgav præsident Bill Clinton i spørgsmål vedrørende Rusland.

Richard Haass, Council on Foreign Relations

»Hvis nogen præsident skulle ønske sig vidner og rygdækning, så burde det være Donald Trump.«


»Når Trump tilsyneladende ikke ønskede, at medarbejdere i udenrigsministeriet eller Det Hvide Hus skulle vide, hvad han diskuterede med Putin, så giver det næring til en mistanke om, at det nok ikke var for at fremme vore nationale interesser, men derimod noget andet og mere problematisk.«

Mødereferater er standard

Mystikken omkring møderne synes også at have vakt den særlige anklager Robert Muellers opmærksomhed. Og den har skabt uro i Kongressen, hvor demokraterne presser på for at få udleveret noterne fra præsidentens tolke eller måske arrangere en høring med tolkene selv.

Veteraner fra tidligere regeringer kan ikke huske noget fortilfælde for en situation, hvor præsidenten mødes alene med en modstander og sørger for, at hans egne folk ikke får indsigt i, hvad der bliver sagt. Når amerikanske præsidenter mødes med udenlandske ledere, så har de typisk mindst én medhjælper i lokalet - ud over en eventuel tolk - for at undgå misforståelser senere. Der udfærdiges udskrifter fra samtalerne, og de deles med de medarbejdere i præsidentens kreds, som har behov for at vide besked.

Den mangeårige topembedskvinde Victoria Nuland. Fold sammen
Læs mere
Foto: NICHOLAS KAMM.
»Alle de fem præsidenter, jeg har arbejdet for, ønskede en ordret udskrift af samtalerne, hvad enten de var republikanere eller demokrater. Om ikke andet så for at sikre integriteten for den amerikanske side af samtalerne mod eventuel manipulation fra Sovjetunionen og siden Rusland,« fortæller karrierediplomaten Victoria Nuland, der blandt andre har arbejdet for Dick Cheney og Hillary Clinton.

Det måtte næsten have været endnu vigtigere for Trump, som vidste, at der blev stillet spørgsmål om hans forhold til præsident Putin, fordi de amerikanske efterretningstjenester var nået frem til, at Moskva formentlig havde forsøgt at hjælpe ham under valgkampen.

»Hvis nogen præsident skulle ønske sig vidner og rygdækning, så burde det være Donald Trump,« siger formanden for det amerikanske udenrigspolitiske selskab, Richard Haass. »Alligevel vælger han det fra, og det kan kun bidrage til indtrykket af, at der er noget uldent her.«

Sanktioner og hjælp til Ukraine

Trumps forsvarere anerkender, at præsidentens optræden er forskellig fra hans forgængeres, men samtidig understreger de, at han har været en uortodoks præsident på så mange områder, at det ikke i sig selv beviser noget. Desuden har præsidenten følt sig overhalet indenom efter tidligere møder med udenlandske ledere, hvor indholdet af mødet er blevet lækket til pressen. Som for eksempel fuldstændige udskrifter af telefonsamtaler med ledere i Mexico og Australien, som The Washington Post kunne offentliggøre.

»Naturligvis var jeg skuffet over Helsinki, men jeg nøjes ikke med at se på, hvordan præsidenten håndterer sine møder med den russiske præsident,« siger Luke Coffey fra den konservative tænketank Heritage Foundation.

»Jeg er mest interesseret i, hvilken politik regeringen rent faktisk fører,« siger han og nævner selv sanktionerne mod Rusland, våbenhjælpen til Ukraine, øgede bevillinger til forsvaret og amerikansk modstand mod Nord Stream 2 rørledningen fra Rusland til Europa.

Alt dette, siger han, »er beviser på, at dette er en af de mest kontante regeringer over for Rusland siden Reagan.«