Trump angriber Biden for at være senil. Og måske er Bidens bedste modvåben, at han er kedelig og fanget i sin kælder

En manipuleret video med overskriften »For gammel?« viser Joe Biden på et plejehjem, mens han bliver fodret med en ske. En anden viser korte klip, hvor han snubler over ordene. Og en tredje viser scener, hvor Biden ser forstyrret ud, som om han ikke ved, hvem han er, og hvor han er.

Den første bølge af Donald Trumps valgannoncer gør det klart, at præsidenten forsøger at få valget til at handle om Biden og hans alder – han er 77 år. Men også at den bliver personlig og ond. For eksempel har Trumps ældste søn på Instagram delt et billede af en krokodille, der siger, at Biden er pædofil. En grundløs anklage. Men måske virker den.

»Hvis valget kommer til at handle om Trump, vil han sandsynligvis tabe,« som Ken Goldstein, professor i politik ved University of San Francisco, siger til The New York Times.

»Trumps eneste håb er at få valget til at handle om Biden.«

Og i det spil har Donald Trump klare fordele.

Ikke blot afholder præsidenten næsten dagligt pressemøder i Det Hvide Hus, alt mens Joe Biden forsøger at trænge igennem fra sin kælder i sit hus i Delaware, hvorfra han kører sin valgkampagne, da coronakrisen forhindrer ham i at komme på landevejen og møde folk personligt.

Trumps digitale operation er langt mere velfunderet end Bidens – tydeligst illustreret ved at Biden kun har 5,5 millioner følgere på Twitter imod Trumps 80 millioner.

Derudover har Trump langt flere penge end Biden at føre valgkamp for.

Ifølge Wall Street Journal havde Trump fra begyndelsen af april 244 millioner dollar på kontoen – omkring fire gange så meget som Biden.

Og dette har gjort, at Trump netop har kunnet oversvømme lokale TV-stationer med sine nye reklamer i de helt afgørende svingstater Michigan, Pennsylvania, Wisconsin, Florida, Arizona og Iowa.

Bombardementet i svingstaterne er ikke kun foregået via TV, men også gennem en massiv kampagne på Twitter og Facebook.

Og udover at angribe Biden personligt har annoncerne ikke mindst forsøgt at portrættere den tidligere vicepræsident som værende i lommen på den kinesiske præsident Xi Jinping og som »Kinas marionetdukke«.

Med andre ord går Trumps kampagne ikke på at sælge præsidentens egne budskaber, som efterhånden også er kendte for de fleste.

Kampagnen går derimod på at portrættere Biden som et umuligt og uacceptabelt alternativ, sådan som Trump gjorde i 2016 med Hillary Clinton, hvor han med stor succes portrætterede hende som så korrupt, at hun ifølge Trump burde bag tremmer.

»Lock her up,« som hans tilhængere taktfast råbte på hans valgmøder.

Lige nu og her fører Biden slaget mod Trump i flere af de afgørende svingstater. Ifølge Realclearpolitics gennemsnit af målinger fører Biden med 6,5 procent i Pennsylvania, med 5,5 procent i Michigan og 3,3 procent i Florida.

Men der er stadig næsten et halvt år til valget, og Biden er udfordret af, at han hverken har samme midler som Trump eller muligheden for at gå op imod Trumps kampagne på grund af sin mærkværdige situation med at sidde fast i en kælder.

Omvendt forsøger Biden sig med en ny taktik imod en præsident, som har vist sig at være meget svær at føre valgkamp imod, da Trump ofte dikterer debatten med voldsomme angreb og kontroversielle ideer.

Biden forsøger ikke at lade sig ophidse, så det konstant bliver præsidenten, der svinger taktstokken over, hvilke emne der er til debat.

I stedet optræder han fra sin kælder som den lidt kedelige, og det kan blive hans bedste våben, da han dermed fremstår som den erfarne, tilbagetrukne og rolige styrmand, som man kan sætte sin lid til, når modparten til gengæld optræder som provokatør.

Som for eksempel da Trump i forrige uge sagde til Fox News, at Biden burde i fængsel for at have begået en uspecificeret forbrydelse, som præsidenten beskrev som »den største politiske forbrydelse i vores lands historie«.

Biden svarede ikke i flere timer. Men han udsendte så et tweet.

»Der er intet, som det amerikanske folk ikke kan opnå, når vi står sammen – en nation med det mål at stå forenet,« lød det blot.

Biden-rådgivere forklarer til Washington Post, at det er en bevidst strategi ikke at lade sig rive med af Trumps provokationer, da det vil betyde, at valgkampen konstant kommer til at foregå på Trumps præmisser.

For så i fald vil Trump ifølge Demokraterne få valgkampen til at handle om alle mulige skøre konspirationsteorier og alt muligt andet end det, som er virkelig udfordrende for hans genvalg – nemlig hans håndtering af coronakrisen og det deraf følgende økonomiske kollaps, herunder at 38,6 millioner amerikanere har søgt om understøttelse på bare ni uger.

For ikke at nævne det amerikanske sundhedsvæsen som viste sig fuldstændigt uforberedt til at tackle en krise som coronapandemien. Omkring 100.000 amerikanere er foreløbigt døde af covid-19.

»Offentligheden er virkelig fokuseret på, hvad der betyder noget ved dette valg. Og de vil ikke trækkes ind i sideemner, og de vil ikke trækkes ind i fabrikerede emner,« siger Mike Donilon, Biden-kampagnens seniorstrateg, til Washington Post.

»Det er bare for alvorligt. Så jeg tror, at Trump risikerer at skabe sig selv et reelt problem ved at prøve at få samtalen til at handle om noget, som hele landet ved, ikke er det, som det handler om.«

En af Trumps styrker er netop at dreje den offentlige samtale i den retning, som han ønsker, og han gør det ofte med Twitter som megafon.

Tim Murtaugh, kommunikationsdirektør for Trumps kampagne, afviser også, at Bidens kampagne vil få held med at tie Trumps dagsorden ihjel.

»De har ikke noget valg,« siger han til avisen. »Hvis de siger, at deres strategi er at tage slag efter slag, og det er deres plan, så er jeg ikke sikker på, hvem der køber det.«

Men rådet fra Demokraternes meningsmålingstrateg, Jefrey Pollock, til Bidens kampagnestab er ganske klar:

»Hvis jeg var dem, ville jeg være stille som en kirkemus. At indgå i en debat med en brandstifter vil kun sætte dit eget hus i flammer.«

Omvendt er der, som redaktør John Harris fra Politico skriver i en klumme, en fare i at lade være med at give svar på tiltale – men også at gøre det. Han omtaler det som »Trump-fælden«.

»For kritikere vil det, at man ikke siger fra over for hans provokationer, med rimelighed kunne fortolkes som medvirken eller fejhed. Hvis man går op imod disse provokationer, gør det til gengæld dem til noget centralt, sådan som Trump-bevægelsen er afhængig af.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA