Ted Cruz forbereder sig til præsidentembedet i 2024, og springbrættet er hans ærkefjende Donald Trump

Donald Trump gik meget personligt efter den republikanske senator Ted Cruz under valget i 2016. Modgangen og »fjendskabet« med Trump har modnet Cruz, og folk vil ikke udelukke, at han bliver en stærk kandidat i 2024. Eller før – hvis han tør.

Ted Cruz (R) taler til sine støtter i Houston, Texas, 6. november. Fold sammen
Læs mere
Foto: David J. Phillip/AP/Ritzau Scanpix

Senatoren fra Texas, Ted Cruz, måtte for en kort bemærkning se sig overset i midtvejsvalget af Demokraternes unge Beto O'Rourke. Cruz vandt dog pladsen i Senatet og kan kalde sig senator de næste seks år. Og det er ikke det sidste, vi hører til ham.

I 2024 vil han efter al sandsynlighed endnu en gang prøve at blive Republikanernes præsidentkandidat. Han vil til den tid være 53 år gammel, og som han siger til Texas Monthly på spørgsmålet om, hvorvidt han stiller op igen, så »er livet langt«. Og ved at vise, at han kan vinde over en ung komet som Beto O'Rourke, er hans prestige i Det Republikanske Parti øget, selv om han og Trump efter præsidentvalget i 2016 har et regnskab at gøre op.

Dengang hængte Trump Cruz' hustru ud. Hun havde en depression. Og Cruz' far, som er af cubansk afstamning, blev af Trump hængt ud som en mulig medskyldig i mordet på John F. Kennedy, fordi han på et billede blev set sammen med Kennedys morder, Lee Harvey Oswald. Det er ikke politik. Det er personligt. Og det bliver ikke glemt, hvilket det tydeligvis heller ikke blev. Cruz ville ikke anerkende Trump på Republikanernes konvent i sommeren 2016, da alle andre gik på talerstolen for at hylde den nuværende præsident. Jagten på Cruz' familie sad dybt i ham.

»Løgneren Ted«

Fra Trumps side er det glemt i dag. Fra at kalde Cruz for »Løgneren Ted« hedder han nu i Trumps version »Smukke Ted«. Og alle siger, at Cruz har forandret sig siden 2016. Han er ikke længere så firkantet. Han er blevet mere strategisk og »rund« i sin arrogance. Han har lært af sine nederlag og det faktum, at ingen tidligere kunne lide ham.

Hvis O'Rourke er veltalende, så er Cruz en oratorisk mester. Og han taler texanernes sprog. Han forstår Gud og Biblen, som kun en texaner gør. Og det giver i sidste ende stadig gevinst. »Han går med Gud,« som de siger på de kanter.

Ingen kunne i fortiden tilsyneladende fordrage Cruz. Eller rettere – næsten ingen. At forsøge at dykke ned i hans for- og nutid var som en rejse ind i venneløst land. Få, der har været tæt på ham, giver udtryk for, at de kan lide ham. Hans senatorkolleger i Det Republikanske Parti støttede ham ikke i 2016 – ikke én eneste. Hans medstuderende fra tiden på Princeton kalder ham »skræmmende«. Han var ikke alene arrogant, men talte også ned til folk – især dem, som han skulle forsøge at overbevise om en sag, han brænder for.

Helt tilbage til collegetiden rapporteres der om, at de, der skulle dele værelse med ham, flygtede efter få dage i selskab med den ulidelige, men højt begavede Cruz, der konstant doserede sin nationalisme på en måde, som kun nye immigranter gør.

Manden, der går med Gud

Cruz var mere amerikansk end nogen. Han troede på Gud mere end nogen anden. Han troede på den amerikanske forfatning mere end nogen anden. Og han troede på den amerikanske exceptionalisme mere end studiekammeraterne.

»Da jeg mødte ham første gang, læste han en bog, der stillede spørgsmålet: »Var Karl Marx satanist?«. Jeg tænkte: 'Hvem i alverden er han',« fortæller studiekammeraten Craig Mazin til The Daily Beast.

Ingen kan komme uden om, at der sidder et usædvanligt godt hoved på Rafael Edward Cruz.

En af de få nære venner fra Princeton og senere på jurastudiet på Harvard, David Panton, har til The Daily Beast udtalt, at Cruz var en venlig og omsorgsfuld ven. De to fulgtes ad ikke alene på universiteterne, men havde også en fælles interesse for politiske debatter. Begge lå i toppen i 1992 som collegedebattører. Panton nummer to. Cruz nummer et.

Den dybt religiøse Ted Cruz har gjort lynkarriere efter sin juridiske embedseksamen. Han har været ansat som vicekammeradvokat og som rådgiver for præsident George W. Bush, og han blev i 2012 den første senator med latinobaggrund fra Texas.

Tidligere har Republikanerne stået i kø for at rakke Cruz ned. Den tidligere leder af Det Republikanske Parti i Repræsentanternes Hus John Boehner kaldte Cruz for »Fanden selv«, og det har ovenikøbet været de blidere ord af slagsen også fra Cruz' egne partifæller. Men Cruz er en hårdfør politiker, der kan ryste meget af sig. Men ingen er i tvivl om, at han vil elske at stille op igen som partiets præsidentkandidat.

At han for en kort bemærkning stod i skyggen af en Demokrat har næppe generet ham. Han elskede, at Demokraternes præsidentkandidat hed Hillary Clinton i 2016, for hun var så begavet, at Cruz syntes, at det var spændende at komme i et verbalt slagsmål med hende.

For Cruz er til syvende og sidst overbevist om, at han er en vinder. Det har hans cubanske baggrund lært ham – aldrig at opgive en kamp.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.