Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den amerikanske delstat Californien har udstedt et nøddekret, efter at den nordlige og centrale del af staten oplever »akut vandforsyningsmangel«, og der er udbredt tørke.
Erklæringen er gældende for 41 af statens 58 amter og påvirker næsten 40 millioner amerikanere, skriver mediet Axios.
Delstaten forventer, at en »ekstrem« eller »exceptionel« tørke vil ramme store dele af staten.
Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, har udstedt dekretet, efter at Californien flere år i træk har oplevet så omfattende tørke, at store skovbrande er brudt ud flere steder.
2020 var et særdeles hårdt år, idet skovbrande ramte over ti millioner hektar i staten. Nu frygter myndighederne, at den akutte vandmangel også i år vil resultere i skovbrande.
»Det er nu, at californierne på ny går sammen om at spare på vandet,« forklarer Wade Crowfoot, sekretær for Californiens naturforvaltning, i erklæringen.
Myndighederne opfordrer beboerne til at begrænse vandforbruget, uanset om det sker ved at begrænse havevanding, tage kortere brusebade eller ved at lukke for vandet i forbindelse med opvask eller tandbørstning.
Erklæringen giver staten udvidede beføjelser til at begrænse vandafledninger fra områdets floder og søer, skriver Los Angeles Times.