Borgerne har talt – med mere end 150 års forsinkelse.
Natten til onsdag gik borgerne i den amerikanske stat Tennessee ikke alene til valg for at pege på deres foretrukne politiske ledere, de sagde også endegyldigt farvel til de sidste rester af slaveriet i staten.
For selvom USA afviklede slaveriet efter borgerkrigens afslutningen i 1865, gemmer der sig stadig rester fra slavetiden i flere amerikanske staters forfatninger – herunder i Tennessees.
En gammel rest
I statens forfatnings artikel 1, sektion 33 har man hidtil kunne læse, at »slaveri og ufrivilligt forbud (mod at arbejde) er for evigt forbudt i denne stat – undtaget, som straf af en person, som er blevet dømt for en kriminel handling.«
Den sidste lille sætning i Tennessees forfatning har længe vakt forargelse blandt menneskeretsforkæmpere i staten.
De har set den som et symbol på, at USA og staten aldrig endegyldigt fik afsluttet slavetiden – selvom indholdet ikke blev håndhævet.
»Ord betyder noget. Og i forfatningen findes stadig rester fra slaveriet,« sagde demokraten Joe Townes og republikaneren Jeremy Faison, der begge er politikere i staten.
Et flertal af Tennessee-politikere har længe støttet, at man fjernede, eller rettere korrigerede, sætningen i forfatningen.
Men fordi seks lokalpolitikere modsatte sig en ændring, måtte man lade statens borgere stemme om den.
Natten til onsdag besluttede vælgerne så at ændre ordlyden i statens forfatning, så de sidste rester fra slavetiden nu er endegyldigt fjernet.
USA har i flere år været gennem en ophedet debat om opgøret med slavetiden.
Aktivister og politikere har ment, at USA aldrig har fået taget det nødvendige opgør med slaveriet og blandt andet påpeget, at en række militære baser er opkaldt efter kendte officerer, som var tilhængere af slaveriet – direkte eller indirekte.
Flere steder i landet har lokale myndigheder fjernet monumenter og statuer af blandt andet tidligere soldater og politikere, som var kendt for deres støtte til slaveriet.
