Med hele tre håbefulde præsidentkandidaters exit fra kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat lige op til Super Tuesday, hvor 14 stater afholder primærvalg, er slaget om at blive den nominerede med ét reelt reduceret til en tæt kamp mellem blot to favoritter: en på 77 år og en på 78 år.
I hvert fald hvis man skal tro en stor statistisk analyse, som også peger på, at der er overvejende sandsynlighed for, at ingen af de to favoritter vil kunne sikre sig et flertal af de delegerede, der udpeger kandidaten på partiets konvent i juli. Og dette kan kaste Det Demokratiske Parti ud i totalt kaos og intern strid.
Så hvem og hvad taler vi mere konkret om?
Ifølge Nate Silvers fivethirtyeight.com, der bruger konkrete tal, målinger og statistisk analyse til at fremskrive valgresultater og tendenser, så er det mest sandsynlige scenarie efter Super Tuesday og resten af primærvalgene, at senator Bernie Sanders og tidligere vicepræsident Joe Biden vil stå stort set lige.
Ifølge den omfattende analyse og beregning vil de to hver især få godt 1.500 af de delegerede, som der kæmpes om, når primærvalgene er afsluttet. Alt mens rigmanden Mike Bloomberg – som man først kan stemme på fra i dag – »kun« vil erobre omkring 600 delegerede efter at have brugt over 400 mio. dollar af sine egne penge på sin valgkamp.
Og senator Elizabeth Warren kun vil sikre sig få hundrede delegerede.
Ifølge beregningen har favoritterne Joe Biden og Bernie Sanders dog kun henholdsvis 17 procents og 16 procents chance for at have erobret over halvdelen af de 3.979 delegerede, når alle primærvalg er overstået.
Mike Bloomberg har blot 0,2 procents chance, mens Elizabeth Warren simpelthen har nul procents chance.
Helt overordnet konkluderer fivethirtyeight.com, at der er 67 procents sandsynlighed for, at ingen kandidater formår at samle de nødvendige 1.991 delegerede.
Joe Biden står til at vinde i en række stater tirsdag, men Bernie Sanders står til at vinde i Californien, hvor der er suverænt flere delegerede på spil (415 af de i alt 1.357, der kæmpes om Super Tuesday).
Problemet for ikke mindst Warren og Bloomberg er, at selv om de trækker stemmer i alle 14 stater, vil de sandsynligvis i flere af dem ikke nå op over 15 procent af stemmerne, hvilket i mange stater er grænsen for at få tildelt nogle af delstatens delegerede.
Demokratiske strateger, der kæmper for at få en midtsøgende kandidat i stedet for Bernie Sanders, som kalder sig demokratisk socialist, har forsøgt at lægge pres på kandidater for at få dem til at trække sig fra ræset før Super Tuesday, for at midtsøgende vælgere kunne samle sig om én moderat kandidat.
Og det gør Pete Buttigieg og Amy Klobuchar, der takkede af som kandidater søndag og mandag, nu sammen med Beto O'Rourke, der droppede ud for få måneder siden. I aftes mødte de alle – en efter en – op til et valgstævne i Texas for at bakke op om Joe Biden.
Alligevel er den opdaterede forudsigelse fra fivethirtyeight.com, at ingen af de tilbageværende kandidater formår at erobre over halvdelen af de nødvendige delegerede inden konventet til sommer, og dermed er fanden løs.
Berlingske skrev i sidste uge, at et demokratisk kup imod Bernie Sanders ikke er utænkeligt.
For hvis frontløberen har færre end 1.991 delegerede efter afstemningen på konventet, så afholder konventet en anden afstemning, hvor over 750 superdelegerede også stemmer.
De superdelegerede er demokratiske ledere, som frit kan beslutte sig for at støtte en hvilken som helst kandidat ved nomineringen af partiets præsidentkandidat på konventet.
Dermed kan Bernie Sanders ikke længere vide sig sikker, og dette er kun blevet yderligere bekræftet af en rundspørge, som The New York Times foretag forleden.
Avisen har talt med dusinvis af Det Demokratiske Partis tillidsfolk, herunder 93 superdelegerede, og fandt en overvældende modstand imod at give nomineringen til Bernie Sanders i det tilfælde, at han ikke selv får flertal blandt de delegerede.
Kun ni af de 93 mener, at Sanders bør blive partiets nominerede blot på baggrund af, at han har et flertal, hvis han er uden over 50 procents opbakning blandt de vundne delegerede.
Partiets tillidsfolk er dybt bekymrede over, om en demokratisk socialist kan slå Donald Trump på en venstreorienteret dagsorden om, at det nuværende forsikringsbaserede sundhedsvæsen skal afløses af et skatteyderbetalt for alle, og at fireårige collegeuddannelser skal være gratis.
Til gengæld vil det udløse et kæmpe internt demokratisk slagsmål, hvis partiets »establishment« og superdelegerede ikke giver Bernie Sanders nomineringen i det tilfælde, at han rent faktisk bliver den, der får flest delegerede, selv om han ikke når hele vejen til de over 50 procent.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
