Kan en militærbase i USA i 2020 være opkaldt efter en general i sydstatshæren – en hær, som kæmpede for at bevare et system, der var tilhænger af slaveri?
Nej, mener aktivister i og omkring Black Lives Matters, som er gået i kamp for at få fjernet navne som »Hood«, »Bragg« og »Benning«, som alle var fremtrædende generaler i sydstaternes hær.
De, og en række andre navne, pryder i dag mindst ti amerikanske militærbaser, og det mener aktivister er forkert i en tid, hvor diskussionerne om racisme og forskelle mellem sorte og hvide har taget ny fart oven på politiets drab på George Floyd i maj.
Men selv om mange, også politikere i Washington D.C., har udtrykt sig positivt om behovet for et opgør med fortiden, herunder mulig fjernelse af statuer, vejnavne og lignende, og selv om blandt andet forsvarsminister Mark Esper tidligere på ugen åbnede for diskussioner om et navneskift, så får aktivisternes krav ingen støtte fra præsident Donald Trump.
»Min administration vil ikke så meget som overveje at ændre navnene på disse fremragende militære installationer. Vores historie som den stærkeste nation i verden skal der ikke røres ved,« lød det blandt andet fra præsident Trump i et af flere tweets.
Og præsidenten fortsatte:
»Disse monumentale og særdeles kraftfulde baser er blevet en del af den amerikanske historie og af historien om at vinde, at sejre og om frihed,« skrev Donald Trump.
Kløfter
I det hele taget har drabet på George Floyd blotlagt dybe historiske modsætninger i det amerikanske samfund. Modsætninger, som løber helt tilbage til tiden før og under Den Amerikanske Borgerkrig 1861-65.
USA var efter revolutionen og løsrivelsen fra Storbritannien stadig præget af en dyb kløft mellem nord og syd, både økonomisk og moralsk. De nordlige stater afskaffede slaveriet i 1804, mens de sydlige stater bevarede slaveriet, som var en fundamental del af økonomien på de breddegrader.
Det førte i årene efter til massive spændinger, og da slavemodstanderen Abraham Lincoln blev valgt til præsident i USA i 1860, trak flere af sydstaterne sig fra unionen. Det førte til Den Amerikanske Borgerkrig, som i løbet af de følgende år kostede omkring 600.000 livet og først blev afsluttet, da sydstatshæren efter en række nederlag overgav sig i 1865.
Strid i Washington
I Washington har den demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, tilsluttet sig kravet om et opgør med fortiden. Hun har bl.a. foreslået, at statuer af en række fremtrædende ledere fra sydstaterne bliver pillet ned.
Nascar, som er en populær serie af racerløb i USA, har netop taget en beslutning, der er direkte forbundet til drabet på Georg Floyd, og det efterfølgende opgør om racisme og forholdene for sorte i USA.
Organisationen har besluttet, at det fremover er forbudt at flage med sydstatsflaget i forbindelse med racerløb. Flaget har i snart mange år været en fast bestanddel ved racerløb i USA og har været set som et symbol på en fortsat konflikt mellem nogle hvide og sorte.