Sagen om pornostjerneaffæren på golfhotellet var død. Nu gør den Trump »meget urolig«

En historisk dag synes lige på trapperne i New York: Donald Trump vil blive ført ind i et retslokale, få taget fingeraftryk og mugshot. Han er »meget urolig«, siger kilder i hans inderkreds. Forstå sagen på fire minutter.

Donald Trump deltog i 2006 i golfturnering ved Lake Tahoe, hvor han angiveligt mødte Stormy Daniels, som hævder at have haft en månedlang affære med ham. Dino Vournas/AP/Ritzau Scanpix

En varm sommerdag i Nevada i 2006 deltog Donald Trump i en golfturnering for kendisser.

Her mødte han angiveligt en pornostjerne. De havde sex på hans hotelværelse, selvom han var gift med Melania Trump.