Det er som et tog, der ruller i høj fart, og det synes nu kun at være et spørgsmål om tid, før der igen – og for kun tredje gang i historien – indledes en rigsretssag mod en amerikansk præsident.
Tirsdag afslørede Nancy Pelosi og flere andre demokratiske topledere deres rigsretsanklage mod præsident Trump på et fælles pressemøde i Kongressen, at der er tale om to lovparagraffer, der udpensler, hvilke forbrydelser mod forfatningen, som de mener, at præsident Donald Trump har begået.
»Ingen, selv ikke præsidenten, er hævet over loven,« sagde Jerrold Nadler, den demokratiske formand for retsudvalget i Repræsentanternes Hus.
Kernen i Demokratenes sag er en påstand om, at Trump har forsøgt at få hjælp til sin valgkamp i 2020 ved at presse den ukrainske præsident, Volodymyr Selenskyj, til at indlede en efterforskning af Trumps mulige udfordrer næste år, tidligere vicepræsident Joe Biden, og hans søn, Hunter Biden. Trump tilbageholdt amerikansk militærbistand for 391 mio. dollar til Ukraine og havde ikke tænkt sig at frigive bistanden, som Ukraine har hårdt brug for i sin kamp mod russisk aggression, og ville heller ikke give Selenskyj et møde i Det Hvide Hus, før denne havde annonceret efterforskningen af Biden.
Dertil kommer en anden efterforskning af en konspirationsteori om, at Ukraine – og ikke Rusland – som ellers dokumenteret af de amerikanske efterretningstjenester og den særlige undersøger Robert Mueller – blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Dengang i 2016 opfordrede Trump åbent russerne til at udlevere sin modstander, Hillary Clintons, e-mailkorrespondance, hvis de kunne finde disse e-mail, hvorefter russiske agenter selvsamme dag forsøgte at hacke hende og hendes folk, har Mueller dokumenteret.
»Præsidenten bød udenlandsk indblanding i vores valg velkommen i 2016, han krævede det i 2020, og så blev han opdaget,« sagde Jerrold Nadler.
Manglende samarbejdsvilje
De to paragraffer, som Demokraterne nu kører på, handler om embedsmisbrug og om obstruktion af Kongressen.
Demokraterne mener dels, at præsidenten har misbrugt sit embede ved at bede en udenlandsk magt om at skaffe »snavs« på en politisk rival og ovenikøbet at have gjort det i et »noget for noget«-spil om vigtig militærbistand, hvormed Trump ifølge Demokraterne har »ignoreret eller skadet« USAs nationale sikkerhedsinteresser for »egen vindings skyld«.
Derudover mener Demokraterne, at præsidenten har obstrueret Kongressen ved »at erklære sig selv hævet over at kunne stilles til ansvar«, da præsidenten trods udvidede magtbeføjelser ifølge forfatningen er underlagt Kongressens kontrol.
Demokraterne har dog undladt at udforme rigsretsanklagen som »obstruktion af retfærdigheden«, altså at lægge hindringer i vejen for efterforskningen, for nemmere at få flertal for en rigsretssag i Repræsentanternes Hus. I så fald kunne sagen også rejses på en række kritikpunkter, som den særlige undersøger Robert Mueller havde med i sin rapport i foråret.
Republikanerne har afvist, at præsidenten indgik i et »noget for noget«-spil og har kritiseret, at de afhørte tæt på processen, herunder Trumps EU-ambassadør, Gordon Sondland, i for høj grad har bygget deres viden på andenhåndskilder.
En væsentlig grund til dette er dog, at udenrigsminister Mike Pompeo, fungerende stabschef Mick Mulvaney og Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton har afvist at lade sig afhøre. Bolton har sammenlignet Trumps pres for at få efterforskning af Bidens søn med en »narkohandel«.
Præsident Trump langede tirsdag ud efter Demokraterne i flere tweets og sammenfattede hele processen i ét ord: »Heksejagt!«
Før der kan rejses en rigsretssag, skal retsudvalget i Repræsentanternes Hus stemme på torsdag, hvorefter vejen er banet for, at alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus kan stemme i næste uge. Da Demokraterne har flertallet i Repræsentanternes Hus, ventes dette nu at være en formsag.
To tidligere rigsretssager
Kun to gange tidligere er der rejst en rigsretssag mod en amerikansk præsident.
Andrew Johnson blev stillet for en rigsret i 1869, og Bill Clinton blev det i 1998. Richard Nixon trådte selv tilbage i 1974, da det stod klart, at han styrede mod en rigsretssag.
Ingen præsident er nogensinde afsat ved en rigsretssag, og det er også usandsynligt, at Donald Trump vil blive det, for i Senatet, der agerer dommer i rigsretssager, kræves det, at 67 ud af de 100 senatorer stemmer for at afsætte præsidenten, og Republikanerne sidder på 53 af pladserne.
En rigsretssag bliver derfor mere et spørgsmål om, hvordan vælgerne bedømmer præsidentens opførsel, når de sætter deres kryds ved præsidentvalget 3. november næste år.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
