Nu kan Demokraterne sætte gang i en rigsretssag mod Trump. Men tøv lige. Så enkelt er det ikke

Alle vil se meget nøje på, hvad Demokraterne vil bruge partiets nye flertal i Repræsentanternes Hus til. Sabotage eller konstruktiv politik?

Beto O'Rourke - Demokraternes bedste kort i Texas - tabte til Republikanernes Ted Cruz. Fotoet er fra et vælgermøde i White Oak Music Hall Houston. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det Demokratiske Parti har vundet det ene af Kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus, med et formentlig overvældende flertal.

Dermed får partiet en magt til både at sætte en stopper for den republikanske præsident Donald Trumps politik og sætte en lang række undersøgelser af Trump igang. Samt selvfølgelig magt til at forsøge at få stillet Trump for en rigsret.

Det sidste vil dog være problematisk og også støde på intern modstand i partiet. Det kan nemlig give bagslag på samme måde, som Republikanerne i sin tid blev straffet for at rejse en rigsretssag mod Demokraternes daværende præsident, Bill Clinton. Så i første omgang parkeres rigsretssagen formentlig.

Men Demokraterne vil som flertalsparti stå i en unik situation. De vil få flere penge, flere ansatte og muligheden for at besætte de vigtigste poster i udvalgene inklusive formanden for efterretningsudvalget. Og så kan de sætte alle mulige undersøgelser igang omkring Trumps gøren og laden, og altså ultimativt - hvis de vil - forsøge at få en egentlig amerikansk version af en rigsretssag igennem.

Det kræver et flertal i Repræsentanternes Hus, hvad Demokraterne måske kan mønstre. Men det kræver også totredjedele af Senatet, hvad der med sikkerhed ikke vil ske, eftersom Republikanerne har bevaret deres flertal i Senatet.

Også intern uenighed blandt Demokraterne

Men selv internt i Det Demokratiske Parti vil det give problemer at skaffe flertallet i Repræsentanternes Hus. Formanden for Demokraterne i huset, Nancy Pelosi, har flere gange udtrykt modstand mod, at partiets skal koncentrere sig om det. Og Demokratene har faktisk ikke anvendt truslen i deres valgkamp. Ud over at sporene skræmmer i forhold til vælgerne, så vurderes det også som klogt at vente på den undersøgelse, som den tidligere FBI-direktør Robert Mueller er igang med om Trumps og præsidentens kampagnestabs eventuelle samarbejde med Rusland under præsidentvalgkampen i 2016. Indtil den foreligger og er nærstuderet, vil det være hasarderet at gå videre i det spor.

Til gengæld kan der komme en lind strøm af høringer og undersøgelser fra Repræsentanternes Hus, hvilket kan slide Trump op. Ud over Rusland-undersøgelsen vil Demokraterne også forsøge at få Trumps skattepapirer offentliggjort - noget som samtlige præsidenter før Trump har gjort, men som den nuværende amerikanske præsident har næget at gøre. Det vil være næsten juridisk umuligt at gennemføre det, men Demokraterne vil formentlig prøve. Skattepapirerne kan måske afsløre Trumps forretninger og kaste lys over, om der foregår noget, der er uetisk i forhold til præsidentembedet.

Så er der de konkrete lovforslag. De amerikanske medier har skrevet, at en af Demokraternes få muligheder for at få afgørende lovforslag igennem er at alliere sig direkte med Trump for at få gennemført et infrastrukturprogram. Den amerikanske infrastruktur er i en elendig forfatning, og det vil kræve milliarder af dollar at få bragt den på fode igen.

Trumps interesse vil være at skaffe arbejde til en lang række af de vælgere, han ikke har kunnet nå med de økonomiske programmer, han indtil nu har kunnet gennemføre - de lavtuddannede i de gamle stålområder. De vil kunne skaffes i arbejde med et sådant infrastrukturprogram, der ganske vist vil koste skatteyderne mange penge, men som på andre områder vil kunne løfte de virkeligt fattige områder.

Obama-care

Og så er der spørgsmålet om sundhedsreformen - Obama-care - som Republikanerne lovede at afskaffe, men som de ikke kunne nå til enighed om side 2016, selv om partiet havde magten både i Det Hvide Hus, i Senatet og i Repræsentanternes Hus. Demokraterne har ikke haft lyst til under valgkampen at bringe det tema op, men det interesserer amerikanerne voldsomt, fordi der er en stor bevidsthed - uden at det koster en formue for den enkelte - omkring at kunne få adgang til et sundhedssystem, også selv om man har en kronisk sygdom.

Men Demokraterne vil næppe gøre noget på den front, med mindre de er sikre på at kunne hente en bred opbakning til det. En af grundene til, at Obama-care politisk blev upopulær, var, at Demokraterne tvang lovgivningen igennem uden at tage hensyn til Republikanerne. Det hævder Republikanerne selv.

Det kan ikke betale sig - heller ikke i amerikansk politik - og det har Demokraterne tilsyneladende også indset.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.